Nyspecialisering – Til gavn for alle børn

Børne- og Kulturchefforeningen har udgivet temapublikationen “Nyspecialisering – Til gavn for alle”, i forbindelse med foreningens årsmøde d. 15. – 16. november 2012.

Nyspecialisering er et begreb og en styrings- og organiseringsform for det specialiserede område, som foreningen igennem det sidste år har arbejdet på at skabe forståelse for blandt vores mange samarbejdsparter.

Flere børn skal inkluderes i fællesskabet i skolen, i dagtilbud, i fritidstilbud og i kulturen. Vi udforsker, hvilke udfordringer det giver ledelsesmæssigt og i praksis, hvor vi skal bevare specialviden og bringe den ud, der hvor børnene og de unge er – i nye sammenhænge både fagligt og organisatorisk.

Publikationen præsenterer forskellige vinkler og bud på, hvordan inklusion af sårbare børn og unge i fællesskabet kan udføres i praksis på flere områder.

Publikationen kan downloades som PDF  eller rekvireres ved at henvende sig til Sekretariatet på mail: bkf@bkchefer.dk