BKF Nyt maj



Læs i denne udgave om:
Udskiftning i landsbestyrelsen
Årsmøde 2016
Kvalitetsforum for dagtilbud
Regeringens ekspertgruppes afrapportering af inklusionseftersynet
Årsberetning fra Rådet for Børns Læring
Åben skole lokale samarbejder og national videndeling
Læringsplatform hold – fokus på læringskulturen
BKF møde med Ankestyrelsen
BKF’s høringssvar om særlig undervisning til flygtningebørn
Satspuljemidler til understøttelse skolernes turboforløb
Hotline: hjælp til kommuner og skoler der skal etablere modtagelsestilbud
KL’s forvaltningsundersøgelse og folkeskoledebat efter sommerferien
Endnu et spørgeskema, men…

Kurser og konferencer:
Fremtiden skabes nu – udviklingsforløb for direktioner
NY DATO for konferencen ”Ledelse og styring af bæredygtig velfærd”
Kompetenceudvikling: Strategisk byledelse for fagchefer

 

Udskiftning i landsbestyrelsen for BKF

Foreningens næstformand Henrik Beyer er blevet ny kommunaldirektør i Kolding Kommune. Et stort tillykke med det!

Derfor kan han ikke længere være medlem af foreningen og udtræder af bestyrelsen.

Kim Christoffersen Dawartz, Centerchef for Kultur og Borgerservice i Næstved Kommune, blev på generalforsamlingen valgt som første suppleant til bestyrelsen, og han indtræder derfor i bestyrelsen ved næste bestyrelsesmøde d. 26. maj, hvor bestyrelsen også på ny vil konstituere sig.

Henrik Beyer blev valgt ind i november 2012 og var med til at starte det nye Ungenetværk. Senest har Henrik fungeret som næstformand i bestyrelsen med fokus på det interne arbejde i foreningen. Henrik skal have stor tak for sin indsats i bestyrelsen.
top

Årsmøde 2016 – Børn og Unge i Norden. Hvorfor gå over Atlanten efter vand?

BKF’s årsmøde tager i år udgangspunkt i et nordisk perspektiv. Vi har i de senere år oplevet, at erfaringer fra England, Canada og USA har været store inspirationskilder for reformer og forandringer på foreningens fagområder.

Men har vi ved at se så meget mod de angelsaksiske lande overset potentialer hos vores tættere og mere sammenlignelige naboer i Norden? Det spørgsmål har vi sat som tema for årsmødet til november.

Vi arbejder derfor med at få oplægsholdere, som kan give os viden, inspiration og erfaringer fra en nordisk kontekst.

Programmet er endnu ikke helt fastlagt, hvorfor vi ikke her vil afsløre programmet. Men ambitionerne er som altid skyhøje.

Så er krydset ikke allerede sat d. 17. -18. november så skynd dig at reservere pladsen i kalenderen. Det bliver fagligt, socialt og sjovt!

Program og tilmeldingen bliver sendt ud i starten af september.
top

Kvalitetsforum for dagtilbud

Kvalitetsforum for dagtilbud afholdt møde den 2. Maj, hvor Mastergruppens arbejde blev drøftet. Mastergruppen har udarbejdet et skriv, der giver et fælles syn på det pædagogiske grundlag, som dagtilbud i Danmarks skal stå på. Ligeledes har Mastergruppen lavet skabeloner for det næste trin, nemlig arbejdet ved arbejdsgrupper om de enkelte læreplanstemaer. BKF har indstillet en række fagpersoner til læreplantemaernes arbejdsgrupper.

Ligeledes blev der på mødet i Kvalitetsforum drøftet to initiativer, som ministeren ønsker at sætte i gang: 1. Kortlægning af omfang for bureaukrati og dokumentation. Kortlægningen skal ske ved eksterne konsulenter. 2. Organisering af det pædagogiske arbejde. Det videre arbejde skal ske ved nedsættelse af et udvalg til opgaven.

Begge initiativer skal ses i ministerens interesse i at bruge tiden på børn og faglig refleksion. Fra BKF gjorde vi opmærksom på, at begge initiativer går meget tæt på den kommunale praksis, og at det organisatoriske setup om initiativerne bør have den forståelse og respekt. BKF har efterfølgende drøftet udspil om initiativerne med ministeriet, og pt. afventer vi nærmere udspil.
top

Regeringens ekspertgruppes afrapportering af inklusionseftersynet

Regeringens ekspertgruppe har onsdag den 11. maj 2016 afleveret sin rapport med anbefalinger om inklusion.

Ekspertgruppen for inklusionseftersynet lægger sig op ad Rådet for Børns Lærings treledede definition af inklusion i skolemæssig sammenhæng:

  1. Fysisk inklusion: Betingelserne for det fysiske ophold
  2. Social inklusion: Samspil, værdi og tilhørsforhold i det medmenneskelige felt
  3. Faglig inklusion: Uddannelse og udvikling af kompetencer.

Ekspertgruppens rapport indeholder knap 100 forskellige anbefalinger. Udgangspunktet er, at omstillingen til inklusions hár medført, at flere elever er blevet en del af almenundervisningen, og at overrepræsentationen i de segregerede specialtilbud af drenge, anden etnisk baggrund end dansk samt elever af forældre med kort eller ingen uddannelse er blevet mindre. Der er endvidere positive tendenser i forhold til elevernes trivsel, ligesom der ikke er tegn på, at inklusionen har påvirket elevernes faglighed. Alt i alt konstateres der er positivt billede.

Ekspertgruppens kortlægning viser nedenstående hovedtræk:

  • Folkeskolen lever under mange forskellige dagsordener, som ikke altid spiller positivt sammen. Fx omstilling til øget inklusion, folkeskolereform, ændringer i lærernes arbejdstidsregler samt kontinuerlige effektiviseringskrav.
  • Usikkerhed om, hvorvidt elever med behov for støtte rent faktisk får den støtte de har brug for, for at udvikle sig fagligt og være i trivsel.
  • Der er flere steder, hvor der mangler en grundlæggende forståelse af, hvad et inkluderende læringsmiljø er og forudsætter. Herunder at potentialet i samarbejdet mellem lærere og pædagoger ikke udnyttes tilstrækkeligt.
  • Kommunikationen i forhold til elever og forældre om indsatser og ressourceanvendelse bør styrkes.
  • Skolerne oplever typisk, at der ikke er tilstrækkeligt med ressourcer til at arbejde med inkluderende læringsmiljøer, ligesom der er manglende gennemsigtighed i forhold til, hvordan ressourcerne bruges. Ekspertgruppen vurderer, at der i vidt omfang er fulgt ressourcer med fra specialtilbud til almentilbud, men at effektiviseringer og besparelser gør dette ugennemskueligt.

Ekspertgruppens anbefalinger handler især om følgende punkter:

  1. Arbejdet med inklusion kan ikke ske som et ”quick-fix” men kræver tid og vedholdenhed.
  2. Fokus skal være på, at inklusion handler om en folkeskole med en bred elevsammensætning, hvor almenmiljøet understøtter elevernes forskellige behov.
  3. Der er behov for større opmærksomhed på den enkelte elevs faglige udvikling og trivsel. Inkluderende miljøer og skolens fællesskaber er den måde, skolen skal arbejde på. Den faglige udvikling og trivslen er målet.
  4. Fokus på faglighed og trivsel skal suppleres af fokus på elevernes sociale og personlige kompetencer.
  5. Der skal mere fokus på prioriteringen af ressourcer og indsatser på alle niveauer. Det skal ikke være den enkelte lærer eller pædagog der i praksis skal gøre prioriteringen. Derfor skal der også ske løbende og systematisk opfølgning på ressourceforbruget.
  6. Kommunerne skal i langt højere grad end nu fokusere på den tidlige indsats, for herigennem at forebygge eksklusion. Dette kræver bl.a. opmærksomhed om tidlig opsporing og forebyggelse samt ligeværdigt samarbejde mellem pædagoger og lærere.
  7. Der skal være hurtig og kvalificeret adgang til viden og hjælp, når lærere og pædagoger har behov herfor. En almenkendt struktur og rollefordeling.
  8. Den praksisnære kompetenceudvikling skal styrkes, så direkte sparring og supervision står centralt i arbejdet med at opbygge inkluderende læringsmiljøer.
  9. Der er behov for at styrke forældreinddragelsen og –ansvaret. Alle forældre skal bidrage til det inkluderende læringsmiljø og bakke op om skolens fællesskab.

BKF støtter generelt ekspertgruppens anbefalinger.

I dagspressen har der været stor opmærksomhed på anbefalingen om at fjerne 96%-målsætningen. Ekspertgruppen har dog ikke anbefalet et lavere ambitionsniveau, idet det fortsat anbefales at flest mulige børn skal undervises indenfor rammerne af almenområdet. 96%-målet opfattes som uhensigtsmæssigt, da kommunernes socioøkonomiske sammensætning giver vidt forskellige betingelser for at opfylde målet, og da en opfyldelse af måltallet ikke i sig selv er udtryk for god inklusion jf. definitionen heraf.

BKF er enig i, at 96% måltallet kan være uhensigtsmæssig som måltal for den enkelte kommune, men resultatet af fjernelsen af måltallet kan allerede med bekymring registreres ved begyndende debat om, hvad fjernelse af måltallet reelt set betyder. Er det ens betydende med lavere ambitionsniveau for hvor mange elever, der skal inkluderes i fællesskabet eller betyder det fortsat højt ambitionsniveau, men en mere differentieret tilgang.

I BKF vil vi undrer os over, hvis næsten 100 anbefalinger for styrkelse af fællesskabet / inklusionen får den konsekvens, at færre elever kan være en del af fællesskabet. Vi mener, det er centralt at fastholde udviklingen af inkluderende læringsfællesskaber og en fortsat reduktion i antallet og andelen af børn og unge der segregeres til særlige specialtilbud.

Find hele rapporten her
top

Årsberetning fra Rådet for Børns Læring

Formandsskabet for Rådet for Børns Læring har fremlagt deres årsberetning med anbefalinger til ministeren.
BKF har været i dialog med formandsskabet om årsberetningen via maildialog og direkte ved medlem af dagtilbudsnetværket Dorthe Bloch, der sidder i Rådet for Børns Læring.

BKF har tilkendegivet, at årsberetningen på rigtig mange områder er rigtig god, og kommer med relevante anbefalinger til ministeren.
Dog har BKF påpeget tre anbefalinger i årsberetningen, som vi gerne så anderledes.

Vi ser ikke, at tiden er til opstilling af nationale pejlemærker eller mål for dagtilbudsområdet. Det gør vi ikke fordi, vi er rigtig glade for den udvikling, som dagtilbud er i, og den store opbakning, som alle aktører viser for en fælles udvikling af dagtilbudsområdet med revidering af de pædagogiske læreplaner, hvor der er et entydigt fokus på den pædagogiske udvikling. Hvis vi begynder på opstilling af nationale pejlemærker og mål, så vil vi også åbne op for en debat om styring, hvilket meget hurtigt kan overskygge det fælles arbejde om det, der er væsentligt, nemlig den pædagogiske udvikling.

Vi har gjort opmærksom på, at det virker underligt, at give anbefalinger til ministeren på overenskomstområder mellem KL og DLF om lærernes arbejdsvilkår.
Endelig har vi gjort klart, at vi gerne ser en styrkelse af den decentrale ledelse ved kompetenceløft, men at vi fra BKF ser det bredere end blot skoleledelse og ikke som en national uddannelse.

Der kan læses en kort opsamling her. Og den fulde årsberetning her.
top

Åben skole – lokale samarbejder og national videndeling

Kulturministeriet og Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling har igangsat et treårigt initiativ under overskriften ”Åben Skole – lokale samarbejder og national videndeling”. Formålet med initiativet er at fremme kommunernes og skolernes arbejde med den åbne skole som en integreret del af undervisningen for at understøtte elevernes læring.

Som en del af initiativet har ministerierne etableret en pulje på 6 mio. kr., som har til formål at understøtte langsigtede lokale samarbejder mellem skoler og det lokale foreningsliv, kunst- og kulturtilbud, virksomheder med henblik på forankring på den lange bane. Puljen blev i december 2015 uddelt til 19 kommuner fordelt over hele landet. Der forventes ligeledes udmeldt mindre puljer i 2016 og 2017.

Som en del af det samlede initiativ er der blevet nedsat en referencegruppe, som skal bistå med at kvalificere og understøtte projektet. Referencegruppen skal sikre, at projektet lever op til formålet og vedblive at være relevant for børns læring. En lang række aktører inden for idræt, kunst, faglige interesseorganisationer, KL, videns- og kompetencecentre er blevet udpeget som medlemmer af referencegruppen. Fra Børne- og Kulturchefforeningen er medlem af bestyrelsen, Ellen Drost, udpeget.

Det første møde i referencegruppen blev afholdt den 15. april. På mødet blev initiativet og de 19 projekter, som indtil videre har opnået støtte præsenteret. Derudover blev indhold af en eventuel ”Åben skole dag i 2016”, herunder rammerne for den nationale vidensopsamling drøftet.

Det forventes, at referencegruppen mødes en gang i kvartalet.

top

Læringsplatform – hold fokus på læringskulturen

Alle kommuner er i gang med at implementere en læringsplatform. BKF bemærker, at der ér flere forskellige systemer i brug, hvorfor der faktisk er tale om en konkurrencesituation mellem udbyderne. Det er positivt i forhold til teknisk udvikling og prisfastsættelse.

Såvel centrale som kommunale drøftelser med interessenterne viser, at en afgørende forudsætning for en succesfuld implementering er et fokus på den pædagogisk-didaktiske baggrund for at indføre et sådant system; at der via fokusering på klare og forståelig mål samt løbende opfølgning i forhold til disse er stor sandsynlighed for god læringseffekt hos eleverne.

BKF anbefaler derfor, at man kommunalt prioriterer informationsindsatsen og drøftelserne af netop det pædagogiske fundament højt og ikke alene lægger kræfter i den tekniske implementering af systemet. Heraf følger også, at en rigid tilgang med meget præcise (og omfattende) krav til hvordan systemet konkret bruges af den enkelte lærer, kan være kontra-produktivt. I de indledende faser er det afgørende ikke hvor mange mål, hvor mange forløb og hvor mange evalueringer, der kan ses i systemet. Det afgørende er, at processen er i gang, og at der er fokus på den læringskultur, som vi ønsker i skolerne, i klasserne.
top

BKF møde med Ankestyrelsen

BKF holder regelmæssige møder med Ankestyrelsen og har i den forbindelse aftalt at viderebringe et par budskaber til kommunerne.

Husk alle relevante bilag i ankesager
I de kommunale sager mangler Ankestyrelsen ofte bilag fra kommunerne, når sagerne modtages. Det digitale ankeskema vil i et vist omfang afhjælpe problemet, men det er ikke fuldstændig specificeret i ankeskemaet, hvilke bilag der skal sendes med til Ankestyrelsen. I ankeskemaet er der en rubrik, som hedder “øvrige relevante bilag”.

Ankestyrelsen har udarbejdet en liste over de bilag, der er omfattet af “øvrige relevante bilag”, (se link) som skal sendes til Ankestyrelsen sammen med de kommunale sager.

Ankestyrelsen efterlyser telefonnumre Ankestyrelsen har somme tider behov for at kontakte kommunerne uden for åbningstid ifm. at have modtaget en underretning uden for normal åbningstid.

Derfor laver de en liste over akutnumre. Ankestyrelsen skriver eller ringer selv til kommunerne for at få fat i disse numre, og gør samtidig opmærksom på vigtigheden af, at Ankestyrelsen orienteres, hvis numrene ændres.

Mere klarhed i ankestyrelsen afgørelser
På seneste møde drøftede vi også Ankestyrelsens brug af anbefalinger i deres afgørelser. Børne- og Kulturchefforeningen henstiller til, at der ikke bruges anbefalinger i afgørelserne men, at Ankestyrelsen i stedet bruger pålæg, hvis der er grundlag for det.
BKF fremkom også med et ønske om, at Ankestyrelsen mere klart skriver, hvad der mangler i forhold til en belysning af forældrekompetencerne. I nogen tilfælde er det ikke nødvendigt med en fuldstændig forældrekompetenceundersøgelse.

Ankestyrelsen er indstillet på at stramme op i forhold til brug af anbefalinger og pålæg, og de har et ønske om at blive mere klare på dette område. På sigt er der grundlag for både for en P-meddelelse og en artikel i Nyt fra Ankestyrelsen om emnet.

Principafgørelser
Ankestyrelsen opfordrer til, at kommunerne selv kommer med input til emner, som kunne være relevante og velegnede til principafgørelser. Denne opfordring tager BKF positivt imod.
top

BKF’s høringssvar om undervisning af flygtningebørn

Lovforslaget handler grundlæggende om at give kommunerne mulighed for at etablere særlige undervisningstilbud udenfor folkeskolens rammer og uden de fleste af de krav, som folkeskoleloven stiller. BKF ser positivt på, at der skabes disse fleksible muligheder for så vidt angår unge over den undervisningspligtige alder og støtter, at denne mulighed gives for unge fra 15 år.

BKF er betydeligt mere skeptisk i forhold til at etablere sådanne særlige undervisningstilbud til unge i den undervisningspligtige alder og særligt for unge under 15 år. Det særlige undervisnings tilbud kan meget let forstås som et tilbud, der placeres og organiseret løsrevet fra det almene folkeskoleområde. BKF mener, at der er forskningsmæssig dokumentation for, at især unge under 15 år bedst lærer dansk og bedst integreres i den danske kultur via undervisning i tæt tilknytning til almenområdet.

BKF støtter således generelt muligheden for at etablere et særligt undervisningstilbud jf. lovforslaget for så vidt angår unge over 15 år.

BKF støtter ikke, at denne mulighed gives for unge under 15 år, idet dette bør ske indenfor rammerne af bekendtgørelsen om folkeskolens undervisning i dansk som andetsprog (BEK 690 af 20.06.2014), som allerede giver en række fleksible organiseringsmuligheder.

BKF havde gerne set et samlet lovforslag om undervisning af udenlandske børn og unge, som var mere fleksibel i sin organisering og samtidig mere målrettet aldersgrupperne.

Dvs.:

  • Kommunal frihed til fuld integration i almenområdet med tilstrækkelig støtte for elever i indskoling og om muligt for elever på mellemtrinnet.
  • Undervisning i modtagerklasser, som aftalt i to-partsaftalen med flere elever og over flere årgange, og med mulighed for deling af timetal og fag mellem modtagelsesklasse og almenklasse for elever på mellemtrinet og udskolingen. Målsætningen er folkeskolens afgangsprøve.
  • Det særlige undervisningstilbud for elever over 15 år.Det vil tilgodese den kommunale fleksibilitet og samtidig fastholde de kvalitetskrav, som kan og skal skabe det nødvendige fundament for, at eleverne kan fortsætte i uddannelsessystemet.
    Læs hele høringssvaret her

top

Satspuljemidler til understøttelse skolernes turboforløb

I satspuljeaftalen for 2016-2019 er der afsat 20,8 mio. kr. til at understøtte skolernes arbejde med turboforløb og skabe viden om, hvad der virker. Målet med satspuljemidlerne er, at erfaringer fra turboforløb, fx Lær for Livet og Drengeakademiet, skal bringes ind i grundskolen, så flere elever kan få glæde af turboforløb og få styrket deres faglige resultater og personlige kompetencer. På det netop afholdte symposium var fokus blandt andet på den store gruppe af børn og unge som ikke får hjælp til at bryde den sociale arv. Konklusionen på symposiet, og dermed også rammen for de kommende projekter som satspuljemidlerne skal understøtte, var at der skal udvikles løsninger som kan bruges i skolernes hverdag.

Det er BKF’s holdning, at vi fortsat skal fokusere på den varierede skoledag, hvor børn og voksne er aktive og bidragende. Når vi voksne går vejen sammen med børnene skaber både læring og læringskompetencer hos børnene. Der er et forsat uforløst potentiale i intensionerne om den varierede skoledag, som satspuljemidlerne forhåbentlig kan hjælpe med at forløse.

top

Hotline: Hjælp til kommuner og skoler, der skal etablere modtagelsestilbud

Mange kommuner og skoler er i gang med at etablere og udvikle modtagelsestilbud for de mange nyankomne børn og unge, som har brug for at få undervisning. Nu tilbyder læringskonsulenterne i Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling en hotline, hvor blandt andre skoleledere og kommunale forvaltninger kan ringe eller maile og få inspiration og sparring.
Hotlinen giver blandt andet vejledning om forskellige typer af organisering af modtagelsesundervisning og giver inspiration til indholdet i modtagelsesundervisningen og til, hvordan man kan sikre en god overgang til almenundervisningen.
Vejledningen er rettet mod skoleledere og kommunale forvaltninger, for eksempel udviklings- eller skolekonsulenter, som har til opgave at skabe rammerne om modtagelsesundervisningen. Man kan ringe eller maile med spørgsmål som for eksempel: Hvilke overvejelser kan forvaltningen gøre sig for at udvikle gode rammer for skolernes modtagelsesundervisning? Hvordan kan skolelederen hjælpe sine lærere og pædagoger med at skabe differentieret modtagelsesundervisning samt med at skabe brobygning og gode overgange til almenundervisningen? Og hvad siger forskning og viden om modtagelsesundervisning?
Hotlinen vil være åben fra den 17. maj til den 30. juni og kan kontaktes på e-mail: tosprogs@uvm.dk eller telefon 3392 5318. Læs mere om læringskonsulenternes tilbud på www.uvm.dk/læringskonsulenterne.
top

KL’s forvaltningsundersøgelse og folkeskoledebat efter sommerferien

BKF har været i dialog med KL med flere om, hvordan vi aktivt kan undgå en negativ debat om folkeskolen lige efter sommerferien, som vi oplevede sidste år.
Vi vil derfor gerne opfordre alle til at deltage i KL’s forvaltningsundersøgelse, da undersøgelsen giver et rigtigt godt fundament for en dialog ud af til om, hvordan der faktisk arbejdes med implementering af folkeskolereformen i kommunerne, og det er vigtigt, at KL har et troværdigt materiale til dialogen med ministerier og folketingets partier.
Fra BKF vil vi gerne opfordre jer til at gøre nogle lokale refleksioner og undersøgelser, som måske med fordel kan forelægges det politiske udvalg i august. Sidste år oplevede vi for eksempel stor opmærksomhed på ”for lange skoledage”, mega-klasser, stor udskiftning af lærere, dårlige historier om den varierede skoledag og inklusion. Der kan også komme nye emner som læringsplatformen og målstyret undervisning. Det kunne måske være relevante emner for en lokal status på tærsklen til det nye skoleår, så kan vi måske tage en startende landspolitisk debat i opløbet.
top

Endnu et spørgeskema, men…

De 4 chefforeninger med BKF har valgt at bakke op en landsdækkende undersøgelse af kommunernes administrative lederskab i værksat af professor Morten Balle Hansen.

Det er en opfølgende undersøgelse som tidligere er gennemført i 1980, 1992, 2006 og 2008. Hensigten er naturligvis at følge de langsigtede udviklingstendenser i det kommunale administrative lederskab. Samtidig med denne undersøgelse gennemføres en undersøgelse i forhold til borgmestre, hvortil der kan laves sammenligninger.

Afslutningen af spørgeskemaet indeholder spørgsmål i relation til chefforeningernes arbejde. Det er vi naturligvis særligt interesseret i. Der vil udarbejdet en særskilt rapport over chefforeningernes arbejde. Derfor håber vi meget på jeres opbakning til besvarelsen.

Forventningen er at spørgeskemaet udsendes til jer alle den 18. maj og løber med besvarelse til sommerferien.

top

Fremtiden skabes nu – Udviklingsforløb for direktioner

BKF har samen med de tre andre chefforeninger og KL taget initiativ til et nyt forløb for kommunale direktioner med titlen ”Fremtiden skabes nu – udviklingsforløb med direktioner”.

Hovedformålet med forløbet er at sætte fælles pejlemærker for forvaltningspolitiske temaer og samtidig skabe rammerne for, at den enkelte direktion kan drøfte og udvikle egen praksis.

Forløbet kan ikke sidestilles med et klassisk uddannelsesforløb eller et lokalt forløb i egen direktion. Det er et eksklusivt rum for kommunale direktioner, som vi ikke har haft før i den kommunale sektor. Det skal ses som et skridt på en rejse, hvor kompetencekravene til topledelse øges, og hvor kompetenceudvikling af topledere og toplederteams derfor gerne skal fylde mere i den kommunale sektor.

Et forløb – to moduler
Et forløb omfatter to moduler, hvoraf modul 1 er af to dages varighed, mens modul 2 er en hel dag. Op til modul 1 og mellem de to moduler vil der være en forberedelsesopgave, som en del af afsættet for drøftelserne. Konsulener fra LEAD faciliterer forløbet, og en række førende eksperter leverer skarpe inspirationsoplæg.

Tilmelding
Deltagergebyret pr. topchef er 17.500 kr. (inkl. ophold og forplejning).

Vi håber, at rigtig mange direktioner vil deltage og være med til at sætte en fælles forvaltningspolitisk dagsorden. Man kan tilmelde sig allerede nu ved at sende en mail til Laura Friberg laf@kl.dk

Læs mere om datoer og indhold her
top

NY DATO for konferencen ”Ledelse og styring af bæredygtig velfærd”

Konferencen ”Ledelse og styring af bæredygtig velfærd” som FORUM står bag sammen med KOMDIR, BKF, KTC og FSD flyttes fra den 7. juni til den 13. oktober. Begrundelsen er, at den aktuelle mediedebat om styring i den offentlige sektor, foranlediget af offentliggørelsen af metastudiet fra KORA om resultatbaseret styring, gør det afgørende at så mange som muligt i den potentielle deltagerkreds, får mulighed for at være med til konferencen.

Programmet for konferencen vil være det samme. Formiddagen vil bestå af en række oplæg inden for den nyeste viden fra Danmark og Sverige omkring resultatbaseret styring og lærende styringssystemer, som danner afsæt for eftermiddagens aktive workshops. Her vil alle deltagere sammen med forskere og ledelsestænkere identificere fælles pejlemærker og alternativer til de nuværende styrings- og ledelsesparadigmer.

Der vil blive sendt invitation og endelig program ud inden sommerferien. Men sæt kryds i kalenderen den 13. oktober allerede i dag.
top

Kompetenceudvikling: Strategisk byledelse for fagchefer

Da vi ikke ofte i BKF har henvendelser om kurser målrettet kulturfolkene i foreningen, har vi undtagelsesvis valgt at informere om dette kursus. Også set i lyset at flere og flere kommuner kobler kulturafdelingen med byudvikling. Men vi har som forening ikke været involveret i kurset eller dets indhold.

Dansk Arkitektur Center arrangerer kompetenceudviklingsprogrammet Strategisk byledelse for fagchefer.
Programmet henvender sig til kommunale chef – fx chefer med ansvar for kultur, uddannelse, børne- og unge, bibliotek, planlægning, erhverv, turisme etc.
I februar startede vi hold 1 og har oplevet stor interesse for programmet. Til august starter vi hold 2 op og åbner nu for tilmelding.

Læs mere kurset her

top

Hovedbestyrelsestyrelsesmøder
15.12.2016: Referat af bestyrelsensmøde Kommende møder:
13. januar: Bestyrelsesmøde
27. januar: Fælles netværksmøder
24. februar: Bestyrelsesmøde
24. marts: Bestyrelsesmøde
21. april: Bestyrelsesmøde
18. maj: Bestyrelsesmøde
19.maj: Fællesmøde m. regioner og netværk
23. juni: Bestyrelsesmøde
11. august: Bestyrelsesmøde
22. september: Fællesmøde lands- og regionsbestyrelse
6. oktober: bestyrelsesmøde
15. november: Fællesmøde m. regioner og netværk