Høringssvar om vejledning til Serviceloven

Høringssvar vedr. Udkast til vejledning om særlig støtte til børn og unge og deres familier (vejledning nr. 3 til serviceloven)

Børne- og Kulturchefforeningen, BKF takker for muligheden for at afgive høringssvar.

En række lovændringer gør en justeringer af vejledningen nødvendig, og det er godt at se, at denne ændring er ved at komme nu.

Men BKF beklager samtidig, at der ikke tale om en mere gennemgribende fornyelse og forenkling af vejledningen. Trods ændringen i dette udkast til vejledningen, har den dog fortsat et omfang der overstiger behovet og langt mere bureaukratisk end nødvendigt. Faktisk kan vejledningen til tider være begrænsende for det socialfaglige arbejde.

Ledere og praktikere ude i de enkelte kommuner nemlig behov for en meget stærk for-enkling af vejledningen, og BKF deltager forsat gerne i en dialog on en mere gennem-gribende ændring og forenkling på området.

I det følgende fremføres BKF’s bemærkninger til de enkelte dele i vejledningen.

 

Kapitel 7:

BKF finder det positivt, at praksis præciseres i vejledningen særligt i forbindelse med behandling, der har karakter af egentlig sygehusbehandling (pkt. 154) vurdering af omfanget af hjemmeundervisning i forbindelse med tabt arbejdsfortjene-ste (pkt. 155), samt vilkårene for gennemførelse af tilsyn og opfølgning (pkt. 157).

 

Kapitel 11 a.

Generelt set kan BKF hilse ændringerne, der mest har karakter af opdatering, velkomne med det forbehold, at vejledningen fortsat er uhyre omfattende.

Kommentarerne knytter sig med en enkelt undtagelse til de ændrede afsnit med angivelse nummerering.

Den tidlige og forebyggende indsats 274 a-c
Teksten giver en fin beskrivelse af samspillet mellem den generelle institutionelle indsats og den mere individuelle forebyggende indsats.

Serviceloven baserer sig på forældrenes ansvar for deres børn og den offentlige støtte til at løfte dette ansvar, når der er særlige behov i kombination med de almene tilbud: sundheds-pleje, dagtilbud, skole og frivillige sektor. Der fremkaldes herved en form for gråzone mel-lem de individuelle indsatser og de målrettede forebyggende gruppebaserede indsatser. Det gælder især i forhold til unge og overgangen fra skole til ungdomsuddannelse.

BKF vil anbefale, at målrettede gruppebaserede indsatser nævnes konkret, samt at unge og ungdomstilbuddene: ungdomsskole, UU m.v. står tydeligere nævnt, hvor det kan være rele-vant i efterfølgende eksempler.

Rådgivning 274 d-e
BKF gælder sig over, at teksten er meget præcis, herunder substansen af anonym rådgivning: at give hjælp uden at oprette en sag.

Opsøgende arbejde 274 f
Her kunne der med fordel være et eksempel på en gruppebaseret indsats målrettet unge.
Placering af rådgivningen 274 h
I forhold til det sidste afsnit:

“Ved vejledning af familier tilhørende etniske minoriteter bør kommunen være særligt opmærksom på de forhold, som familiens etniske, religiøse og sproglige baggrund giver anledning til” Her er der tale om en balancegang i forhold til men-neskerettighederne, der jo forbyder forskelsbehandling på grund at etnicitet: hvad er socio-økonomiske forhold, og hvad er etnisk kulturelle forhold? BKF vil anbefale, at der tilføjes, at rådgivning gives i respekt for disse forhold.


Når der er behov for mere end rådgivning 274 i
Teksten er også præcis i beskrivelsen af, hvornår bestemmelserne i § 11 kan anvendes og hvornår der er brug for en mere massiv indsat.

(Der mangler et punkt j i systematikken)

Forebyggende indsatser 274 l-o
BKF finder, at der er tale om en præcis indledning og rammebeskrivelse, herunder at det eksplicit fremgår, at der ikke er klageadgang


Målgruppen for forebyggende indsatser og afgrænsning til § 52 274 p-s og opfølgning 274 t
BKF finder, at der er tale om en præcis beskrivelse.

Den forebyggende indsats kan dog vise sig utilstrækkelig, fordi der kommer ny viden eller nye begivenheder, som giver anledning til, at der må iværksættes en § 50 undersøgelse m.v.

I disse situationer bør tidsfristen på de fire måneder først gælde fra det tidspunkt, hvor ny viden/nye begivenheder indikerer behov for en mere omfattende indsats; idet både § 50 un-dersøgelser og efterfølgende foranstaltninger også i disse tilfælde bør have den fornødne kva-litet, der kommer af inddragelse af netværk, grundighed og vurdering af alle relevante oplys-ninger.

BKF vil anbefale, at tidsfristen på de fire måneder i disse situationer gælder fra tidspunktet, hvor ny viden og/eller nye begivenheder giver anledning til at påbegynde en børnefaglig un-dersøgelse efter § 50.

Eksempler på indsatser efter § 11. stk. 3. 274 u
BKF noterer sig, at den målrettede konsulentbistand kan ydes over en længerevarende perio-de, hvis der er behov for det og viser sig en positiv udvikling.

BKF vil anbefale, at en længerevarende indsats bør ses i sammenhæng med progression og en positiv udvikling for barnet/den unge.

Andre indsatser…274 z
Som eksempel nævnes der rådgivning om fritidsaktiviteter, hvor støtte til fritidsaktiviteter behandles umiddelbart efter under punkt 274 å.

BKF vil anbefale, at der findes et andet eksempel, der f.eks. kan bringe ungdomsskolen, ung-domsuddannelserne eller UU på banen. Det kunne også være de mere målrettede tiltag mod unges udvikling af personlige og sociale kompetencer på camps, herunder også eksamens-booster aktiviteter.


Økonomisk støtte til fritidsaktiviteter 274 å
BKF finder, at der generelt er tale om en fin beskrivelse.

BKF vil i øvrigt anbefale, at der i tilknytning til støtte efter folkeoplysningsloven kan stilles betingelser om social ansvarlighed, f.eks. med intro eller prøvemedlemsskaber m.v. der ikke i samme grad vil være stigmatiserende som økonomisk støtte.
Andre rådgivningstilbud 274 ab
BKF vil anbefale, at der også medtages eksempel på Ungdommens Uddannelsesvejledning og deres særlige opmærksomhed på elever, der ikke er uddannelsesparate, herunder samspil-let mellem UU indsats og social indsats.
Kapitel 12 Sagsbehandling i sager om børn og unge med særlige behov for støtte

Samtale uden forældremyndighedsindehaverens samtykke 285
Fin beskrivelse af, at afholdelse af samtale uden samtykke ikke er en afgørelse, men faktisk forvaltningsvirksomhed.

SSD samarbejdet 292
Der nævnes i anden sidste afsnit klubtilbud som et af eksemplerne på persongrupper, der ikke er omfattet.

BKF vil anbefale, at fritids- og ungdomsklubtilbud omfattes af personkredsen i SSD samar-ejdet.

Klubmedarbejderne har ofte en tæt relation til de sårbare unge og stor indsigt i de unges fritidsliv.
Tidsfrist for afslutning af undersøgelse 325
Se BKF´s anbefaling under pkt. 274 s-t.

Servicelovens § 50, stk. 7 fastsætter, at den børnefaglige undersøgelse skal afsluttes senest 4 måneder efter, at kommunen bliver opmærksom på, at et barn eller en ung kan have behov for særlig støtte.

Forinden har kommunerne i en række tilfælde iværksat støtte efter §11, stk. 3, fordi den vi-den, der var til rådighed og vurderingen heraf, på det tidspunkt, hvor de sociale myndigheder fik kendskab til barnet, tilsagde dette.

Kommunen har således ikke altid haft mulighed for at begrunde en forvaltningsretlig afgørel-se om at iværksætte en § 50 undersøgelse umiddelbart efter det tidspunkt, hvor de sociale myndigheder fik kendskab til barnet første gang. Væsentlig ny viden kan komme til, nye begivenheder i familien kan finde sted, og de kan give basis for nye vurderinger, nye begrun-delser og nye beslutninger. Det bør afspejle sig i tidfrister og tolkningen af tidsfrister.

Kapitel 15

Gennemførelse af undersøgelse for iværksættelse af foranstaltninger 350

Fin præcisering af forældremyndighedsindehaverens mulighed for at anmode om foreløbig eller akut støtte, som BKF tilslutter sig.

Særligt om foranstaltninger overfor vordende forældre 363

BKF kan anbefale teksten og noterer sig, at der ikke er krav om udpegning af ansvarlig koor-dinator.
Økonomisk støtte til dagtilbud…365
BKF skal påpege at teksten ikke er i overensstemmelse med afgørelse fra Ankestyrelsen.

Ændring af fristen for genbehandling 405
Præciseringerne baserer sig hovedsageligt på ankestyrelsens afgørelser. Beskrivelserne af væsentlige omstændigheder for fristforlængelse er fin.

Børn og ungeudvalgets sammensætning 428
BKF anbefaler, at der også nævnes, hvilken instans, der udpeger suppleanten for Byrets-dommeren.

415.
Med hensyn til tildeling af advokat, så mener BKF ikke at der kan sammenlignes med retspraksis og god advokatskik i forhold til at forældre og barn ikke kan have samme advokat, hvis barn og forældre er enige i forhold til kommunens indstilling. I sådanne situationer virker det overdrevet at tildele 2 advokater.

Derimod finder BKF, at det er rigtigt at forældre med fælles forældremyndighed, som udgangspunkt får tildelt en advokat.

Pkt. 428.
I forhold til børn og ungeudvalgets sammensætning, så vil det være mest smidigt, hvis der opereres med suppleanter og ikke personlige stedfortrædere. Det vil gøre det lettere at indkalde udvalget, når et af medlemmerne ikke kan. Det kan især gælde de pædago-gisk psykologisk sagkyndige, hvor det vil være lettere, hvis der blot kan rekvireres en anden fra Statsforvaltningens liste, når et af medlemmerne ikke kan.


Pkt. 441 – 488.
BKF finder, at hele området kan forenkles betydeligt. Pålæg bruges i begrænset omfang, da Serviceloven rummer masser af alternativer. Det er fint at have muligheden, men der er efterhånden lavet alt for detaljerede regler. BKF bidrager gerne til forenkling ved en senere revidering af vejledningen.


Pkt. 498 ff
Serviceloven rummer allerede gode betingelser for efterværn. BKF mener ikke, at det er nødvendig med en så omfattende og fyldestgørende beskrivelse af efterværnsbestem-melserne, for at kommunerne kan agere på området.

Barnets ret til samvær (583).

BKF finder det positivt, at det også gælder barnets ret til at få besøg. Det forpligter i samar-bejdet mellem anbringelsessted og forældre/netværk.

Pkt. 588.

BKF finder det er problematisk, at kommunen skal fastsætte nærmere vilkår for samværet, f.eks. at forældre eller netværk ikke er påvirket af alkohol eller rusmidler, uden at kommunen kan sætte vilkår op om indtagelse af antabus o.lign.

Pkt. 618.

Den stærke tilknytning til et anbringelsessted kan undtagelsesvis danne grundlag for at for-længe anbringelsen. I et længere perspektiv finder BKF, at dette er problematisk.

Tilknytningen til egen familie bliver svagere og kan stille den unge i en vanskelig livssituati-on senere, hvor anbringelsesstedet og anbringelsesstedets omsorgspersoner ikke længere er lønnet til at varetage barnets/den unges interesser. Det er dog positivt, at det forsøges at imø-degås ved en børnesagkyndig vurdering af, hvor stærk tilknytningen er. Vurderingen bør have et langsigtet perperspektiv. Tilknytning til et anbringelsessteds omsorgspersoner forud-sætter ikke nødvendigvis en videreførelse af anbringelsen, men kan også efter konkret aftale komme i stand, fx hvis en omsorgsperson fra det tidligere anbringelsessted ansættes om støt-te- og kontaktperson for en ung, der hjemgives eller udsluses i egen bolig. Dertil kommer, at anbringelsessteder kan have aktiviteter for tidligere anbragte.

Pkt. 633.

Vedrørende flytning eller hjemtagelse: Der er ingen aldersgrænse for den initiativret, der tillægges børn og unge i.f.t. at begære deres sag forelagt børn og ungeudvalget. BKF finder, at det er et stort ansvar at bære for børn under 12 år.

Kapitel 26-28

BKF har følgende bemærkninger:

BKF har noteret, at vejledning om tvangsadoption stort set ikke er ændret, men BKF kunne ønske, at beskrivelsen om, “at forældre ikke spiller en positiv rolle for barnet under samvær” kunne være mere uddybet. Endvidere kunne afgørelser fra Ankestyrelsen om tvangsadoption være relevante at inddrage i vejledningen.

(Ovenstående er ikke udtryk for at udvide vejledningen – denne er lang nok i forvejen, men lige netop tvangsadoptionsregler anvendes ikke ofte – derfor vurderer BKF, at denne kan uddybes lidt mere).

Kvindekrisecentre. Punkterne 100, 132, 384,385 og 386
BKF finder det positivt, at vejledningen konkret beskriver forpligtelserne i L 138 til at tilbyde indledende og koordinerende støtte og vejledning til kvinder, herunder kvinder med børn. Det er fint med eksemplificering i punkt 100 i ift. hvad rådgivningen bl.a. kan indeholde.

I den anden eksempelboks under punkt 132 mangler der en konsekvensrettelse af ordet:” familierådgivning”, som alle andre steder er ændret til rådgivning.

Selvom begrebet familierådgiveren udgår af vejledningens punkter på området, som konse-kvens af, at målgruppen for støtte og vejledning gælder eller kvinder på Krisecentrene, anbefaler BKF, at den indledende og koordinerende støtte og vejledning holdes på så få hænder som muligt af hensyn til kvinder og børn.

På den baggrund anbefales det, at det af punkt 385 fremgår, at der så vidt muligt er en gen-nemgående og koordinerende person, som familien kan støtte sig til.

Det er BKF´s anbefaling, at vejledningen også beskriver de forudsætninger, som fremgår af lovforslagets bemærkninger om, at forpligtelsen til at tilbyde en indledende og koordinerende støtte og vejledning også gælder der, hvor kvinderne ønsker anonymitet, og berører det for-hold, at hjælpen imidlertid som følge af anonymiteten vil få en mere generel karakter.