Region Midt medlemsmøde 15. januar 2016

Medlemsmøde BKF Region Midtjylland og Foreningen af socialchefer Midtjylland

Fredag 15. januar 2016, Hotel Scandic, Udgårdsvej 2, 8600 Silkeborg

 

Program:

Kl. 8.30       Ankomst og kaffe

Kl. 9.00       Fællesprogram: Unge uden for uddannelse og arbejdsmarked

At blive klar til uddannelse og arbejdsliv – også med forhindringer 

v/UU leder Lotte Kruse, Syddjurs kommune
Der er – som aldring før – fokus på, at alle unge kommer i uddannelse (95% af en ungdomsårgang) og efterfølgende job  –  som samfund har vi brug for alle hænder i årene fremover.
Vi har en gruppe af unge, for hvem vejen til uddannelse og job, er fyldt med ”bump” – nogle endda med både ”bump og huller”.

  • Vi har skolepligtige børn/unge der ikke kommer i skole, og mange af disse med deres forældres vidende.
  • Vi har unge der forlader grundskolen uden at være uddannelsesparate, og dermed ikke har mulighed for at påbegynde en ungdomsuddannelse.
  • Vi har unge der gentagne gange falder ud af uddannelsessystemet, og dermed får den ene fiasko efter den anden.

Såfremt vi som samfund skal sikre, at disse unge kommer med på uddannelsestoget og efterfølgende når i mål med fodfæste på arbejdsmarkedet, så må og skal vi gøre noget andet end det vi plejer….

Tværgående indsats for ledige unge i Viborg Kommune v/arbejdsmarkedschef Charlotte Burvil, Viborg Kommune

Byrådet i Viborg Kommune har i foråret 2015 udpeget nedbringelse af ungeledigheden som et særligt tværgående indsatsområde.   Nedbringelse af ungeledigheden er en samfundsopgave. Det betyder, at indsatsen skal retænkes, så den forankres bredere end i dag. Flere parter skal mobiliseres, så det på tværs af sektorer og fagområder blive et fælles anliggende for borgere, institutioner og erhvervsliv at få flere unge tilknyttet det ordinære system.   Målet er, at Viborg Kommune som samfund påtager sig opgaven med at reducere ungeledigheden og understøtte erhvervslivets behov for kvalificeret arbejdskraft.   Indsatsen skal dels halvere ungeledigheden for unge under 30 år på offentlig forsørgelse, og dels forebygge, at unge under 30 år kommer på offentlig forsørgelse. For at give indsatsen intensiv opmærksomhed er der nedsat et særligt politisk udvalg (§ 17, stk. 4): Tværgående Udvalg for ledige Unge, som har ansvaret for igangsættelse og opfølgning på indsatsen.

Som afsæt til igangsættelse af indsatsen har KL udarbejdet en større ungeanalyse for kommunen, der påpeger særlige udfordringer i arbejdet med de ledige unge samt særlige indsatsområder. På baggrund af analysen er igangsat en række initiativer og omlægninger på området, samt er etableret en række arbejdsgrupper, der arbejder med at iværksætte en lang række af kortere og længerevarende indsatser.

Kl. 11.00      Pause

Kl. 11.15    Fællesprogram: Inklusion – med udgangspunkt i Herningmodellen, der bl.a. er udviklet med inspiration fra Sverige

v/Udviklingskonsulent Stinne Højer Mathiasen, Herning Kommune

Børn og unge i socialt udsatte positioner skal opspores og understøttes med den rette indsats så tidligt som muligt. Det er afgørende for at denne gruppe lærer at mestre et godt hverdagsliv – og på den lange bane bliver aktive og livsduelige medborgere. Missionen lykkes kun, hvis det almene og det specialiserede børne- og ungeområde arbejder tæt sammen om opgaven og alle parter tager ansvar.

I Herningmodellen, der er udviklet med inspiration fra bl.a. Sverige, er det tværfaglige samarbejde mellem det almene og det specialiserede område et af omdrejningspunkterne. Socialrådgivere, sundhedsplejersker, PPR, dagtilbud, skoler, specialtilbud etc. arbejder i mere tværfagligt og teamer tættere op omkring børnene og de unge. Parallelt arbejdes der med, at indsatserne på indsatstrappen er gearet til at forebygge social udsathed og eksklusion. Ikke mindst fordi vi ved fra forskningen, at en signifikant beskyttelsesfaktor mod social udsathed er en god skolegang, og at et liv udenfor almenmiljøet ikke fordrer denne gruppes mestring og livsduelighed. Hernings model har vist gode evalueringsresultater og er bl.a. blevet peget på i forbindelse med årets Satspuljemidler.

 

Kl. 12.00 Frokost

 

Tilmelding sker til Laila Fischer: laila.fischer@silkeborg.dk

Senest fredag 8. januar 2016.
På bestyrelsens vegne
Preben Hørsted, Formand

Aktiviteter

Kommende møder
20.01:2017: Medlemsmøde
10.03.2017: Medlemsmøde og generalforsamling
10.06.2017: Medlemsmøde

Tidligere møder
10.06.2016:Læs referat og find oplæggene fra medlemsmødet 10. juni

04.03.2016: Medlemsmøde og generalforsamling
Læs referat af generalforsamlinge

Læs bilag til referat af generalforsamlinge