Medlemsmøde 16 januar

Fredag 16. januar 2015 afholder Region Midtjylland medlemsmøde på Hotel Scandic, Udgårdsvej 2, 8600 Silkeborg.

Tilmelding skal ske til Laila Fischer: laila.fischer@silkeborg.dk, Senest fredag 9. januar 2015.

Program:

Bilag til dagens program:
Information Design to improve life udfordring
Rollebeskrivelse for lokal projektleder – Design to improve life
Pressemeddelelse skoleinnovation Aarhus
Presse omtale i Dagbladet-Holstebro-Struer_januar2015
Brev udsendt til BKF Midtjyllands medlemmer

 

Kl. 8.30       Ankomst og kaffe

Kl. 9.00       Kulturhovedstaden og os

Aarhus skal være europæisk kulturhovedstad i 2017. Det bliver et projekt, der involverer hele regionen. Temaet for kulturhovedstadsåret bliver ”Gentænk” eller ”Let’s Rethink”. Det er et tema, der inviterer alle til at være med til at gentænke vores løsninger på de udfordringer, vi står overfor. Det er et tema, der ikke kun er relevant for kulturlivet, men også andre områder som erhverv, turisme, politik – og skoler.

Aarhus 2017 har allerede igangsat en række strategiske projekter, som er forudsætningen for, at det bliver muligt at leve op til de store ambitioner om at gentænke vores løsninger. Projekterne skal udvikle nye metoder, nye samarbejdsformer og ny viden.

På mødet præsenterer vi derfor Aarhus 2017 generelt og forskellige af de projekter, som Aarhus 2017 støtter, og som har særlig relevans for skoleverdenen. En del af projekterne står overfor at skulle finde samarbejdspartnere på skoler i regionen.

Programmet er som følger:

  • Ole Wolf, der er kst. Programdirektør i Aarhus 2017, giver en overordnet præsentation af 2017 og af forskellige projekter med relevans for skoleverdenen. Der er mere information om Aarhus 2017 generelt på aarhus2017.dk.

Derefter kommer projektejerne fra tre projekter og præsenterer projekterne nærmere. Det drejer sig om:

  • Design to improve life. I dette projekt skal børn hjælpe med at løse samfundsproblemer. Børn fra skoler i hele regionen skal lære at forstå samfundsproblemer, og selv tegne, bygge og beskrive, hvordan de mener problemerne skal løses. Arbejdet tager udgangspunkt i de værktøjer, man bruger i designprocesser. Projektet slutter med en stor festival i 2017, hvor børnene sammen bygger og præsenterer de løsninger, der har udviklet. Design to Improve Life handler om via systematisk og kreativ innovation at udvikle bæredygtige løsninger på globale udfordringer som fx madspild, klimaforandringer og mobning. Undervisningen foregår med udgangspunkt i Design to Improve Life Kompasset, som strukturerer engagerede læringsforløb sammensat af nye motiverede læringsmetoder. Man kan læse mere på: http://designtoimprovelife.dk/children-help-city-councils-solve-big-societal-challenges/.
  • Rethink Læring – Campus Bindslevs Plads. Projektet gentænker læring med kreativitet og kultur som drivkræfter. En lang række forskellige uddannelsesinstitutioner er samlet omkring Bindslevs Plads i Silkeborg. Frem mod 2017 eksperimenteres her med læringsformer i tværfaglige laboratorier og med inspiration europæisk kultur – og læringsmiljøer. Kulminationen bliver et europæisk symposium for læring i 2017, hvor der bl.a. vil være udstilling af elevernes mest spektakulære projekter. Man kan læse mere på: http://campusbindslevsplads.dk/eksterne+samarbejder/kulturhovedstad+2017.
  • Arkitektureksperimentariet. Et videns-, kompetence- og aktivitetscenter for børn, rum og arkitektur. Børn og unge inddrages i byplanlægningen og gør således arkitektur til en del af børnekulturen. I samarbejde med skoler og andre etableres byvandringer med børn, hvor de registrerer deres lokalområder og arbejder videre med udviklingen. Der etableres en mobil enhed (fx arkitekturbus) og laves udstillinger. Projektet vil indsamle og formidle erfaringer i hele Europa i samarbejde med netværket for professionelle arkitekturformidlere, Playce. Man kan læsere mere på: http://bumkultur.dk/portfolio/arkitektureksperimentariet/

 

11.00: Pause

11.15: Den åbne skole

Projektleder Claus Poulsen, Københavns Kommune.

Et element i skolereformen er den ”åbne” skole. Opgaven løses på vidt forskellig vis i regionen. Nogle steder er man nået langt, andre steder lige begyndt.

Vi har bedt projektleder Claus Poulsen give et oplæg om, hvordan den ”store” kommune har løftet opgaven, hvilke erfaringer man har på nuværende tidspunkt og endelig lægge op til en drøftelse om den åbne skoles implementering lokalt.

Læs mere på:www.aabenskole.kk.dk

12.30: Frokost

 

Aktiviteter

Kommende møder
20.01:2017: Medlemsmøde
10.03.2017: Medlemsmøde og generalforsamling
10.06.2017: Medlemsmøde

Tidligere møder
10.06.2016:Læs referat og find oplæggene fra medlemsmødet 10. juni

04.03.2016: Medlemsmøde og generalforsamling
Læs referat af generalforsamlinge

Læs bilag til referat af generalforsamlinge