Warning: session_start(): open(/var/lib/php/session/sess_s30ni9qst4s8cbmi97nel0v4c7, O_RDWR) failed: Permission denied (13) in /var/www/vhosts/bkchefer.dk/httpdocs/wp-content/plugins/custom-sidebars/inc/external/wpmu-lib/functions-wpmulib.php on line 69 BKF Nyt Februar | Bkchefer

BKF Nyt Februar



Læs i denne udgave om:
Fokuspunkter Børne- og Familienetværket
BKF Ungenetværk – der er brug for os
En gymnasiereform
Skolenetværkets fokus for 2016
Refleksioner over muligheden for en kortere skoledag
Skilsmisseproblematikker
Værktøj til faglig ledelse og styring på området for børn med særlige behov
Sideevent på Velfærdens Innovationsdag d. 28. januar 2016
Udnyttelse af pædagogernes kompetencer i skolen
Conference: Nordic Urban Lab

 

Fokuspunkter Børne- og Familienetværket

Børne- og Kulturchefforeningen er på børne- og familieområdet optaget af arbejdet med at sikre alle børn og unges læring, trivsel og dannelse med henblik på at opnå livsduelighed, uddannelse og job. Den udvikling af barnet foregår i familien, skolen/dagtilbuddet og i fritiden. Det betyder, at der er endnu mere brug for det tværprofessionelle samarbejde, hvor almensystemets kompetencer og mulighed for børn og unges deltagelsesmuligheder kommer langt mere i spil, end det er i dag.

I BKF regi har Børne- og Familienetværket fokus på at understøtte almenområdet omkring den store gruppe af” sårbare” børn og unge, som på baggrund af deres sociale og sundhedsmæssige forhold er i risikozonen for ikke at kunne opnå livsduelighed, uddannelse og job.  Det indebærer såvel rådgivning og vejledning til almenområdet, men det handler også om forebyggende indsatser efter servicelovens § 11.

I BKF regi har Børne- og Familienetværket fokus på gruppen af “udsatte” børn og unge – det vil sige den gruppe, som modtager eller har modtaget en social foranstaltning efter servicelovens § 52. stk. 3 og § 76 stk. 3. Det er børn og unge, der er kendte, det vil sige der er gode muligheder for tværprofessionelt – i samarbejde med børnene og deres familier – at sikre vejen til at opnå livsduelighed, uddannelse og job. Det omhandler såvel anbragte – som hjemmeboende børn og unge.

Tiden er nu inde til at se på børnene og de unge – ikke på strukturer og mere bureaukrati. Vi ved ikke nødvendigvis, hvad der virker. Det betyder i praksis, at der skal arbejdes med progressionsmål, hvor dem, det handler om, er i centrum – nemlig børnene og de unge.

Børne- og Familienetværket har fortsat stort fokus på børn i skilsmissefamilier. Her kommer mange børn og unge “i klemme” i en grad, der giver så stor bekymring for deres udvikling og trivsel, at de kommer i målgruppen for servicelovens paragraffer.

Børne- og Familienetværket vil i det kommende år også fortsat have fokus på anbragte børns undervisning.

Endelig vil netværket i det kommende år tage fat på at styrke samarbejdet med PPR og Sundhedsplejen for at styrke den tidlige opsporing og forebyggelse. Netværket vil komme med et oplæg til, hvorledes der kan arbejdes i BKF regi, hvor dagtilbudsnetværket og skolenetværket også ses som centrale aktører i de tværprofessionelle samarbejde.

Der er mønstre, der viser en fremadrettet rollefordeling, hvor KL overordnet set kommer med anbefalinger til, hvorledes en styrket indsats kan tage udgangspunkt i barnet og den unge for at opnå bedre livsbetingelser og hvor Socialstyrelsen på et mere fagprofessionelt plan går ind og undersøger, hvilke kendetegn der er ved en lovende social praksis.

Børn- og familienetværket ser frem til fortsat at byde ind i nye udviklingsspor. Det handler, om at udvikle kvaliteten via arbejdet på tværs af lovgivninger, og på tværs af sektorer. En forskningsinformeret tilgang til arbejdet med børn og unge er fortsat i centrum koblet med aktuel bedste viden og erfaring på området.

 top

BKF Ungenetværk – der er brug for os

Udfordringerne på ungeområdet er omfattende, mangeartede og velkendte. Der er en myriade af lovgivninger og aktører involveret. Og de resultater, man opnår, er ikke særligt imponerende.

BKF’s ungenetværk ønsker at anlægge et kommunalt perspektiv på de unges overgange fra barn til voksen.

Vi har ambitioner for alle børn og unges læring. Vi ønsker, at alle rustes til unge- voksenlivets udfordringer med uddannelse, job og selvforsørgelse samt etablering af eget liv med bolig, familie og netværk.

Det er ”vores” børn, som skal sikres overgange til voksenlivet. Derfor kan vi i netværket tillade os at stille krav til os selv og til løsningen af de opgaver, som vi BKF’ere har ansvaret for i kommunerne: Dagtilbud, skoler og sociale foranstaltninger for børn og familier mv.

Ungenetværket ønsker også at stille krav til de uddannelsesinstitutioner og til samfundet i øvrigt, som skal modtage de unge, som forlader folkeskolen.

Børnene skal så vidt muligt gøres uddannelsesparate ved afslutningen af 9. klasse.

Men derfra må vi kunne forvente, at de mange statslige uddannelsesinstitutioner er ungeparate og i stand til at holde på de unge og fortsætte den læring, der skal til, for at de alle opnår eksamen/svendebrev eller anden succesfuld afslutning af ungdomsuddannelse.

Indbyrdes konkurrence mellem statslige uddannelsesinstitutioner må ikke gå ud over de unge. Og det må ikke efterlade en gruppe af unge, som ingen vil have.

95% målsætningen
Målsætningen om, at 95 % af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse blev første gang formuleret af undervisningsminister Ole Vig Jensen i 1993. Trods fremgang siden 1993 er der stadig meget langt til en situation, hvor 95 % af en årgang fuldfører en ungdomsuddannelse i årene efter afslutning af folkeskolen.

Opgaven med at få de unge til at starte på en ungdomsuddannelse i årene efter folkeskolen er løst. Kun 2,6 % går ikke i gang med en ungdomsuddannelse i de første 5 år efter folkeskolen.

Til gengæld dropper 18,1% ud af en faglig uddannelse og 7,2% dropper ud af en gymnasial uddannelse.

Opgaven med at få de unge til at vælge den rigtige ungdomsuddannelse første gang er slet ikke løst.

Opgaven med at fastholde og færdiggøre alle de unge i ungdomsuddannelserne er på ingen måde løst. 

Tre grupper af unge
Netværket vil beskæftige sig med alle unges overgang fra folkeskole til ungdomsuddannelse og voksenliv.

Det sker ved, at de unge betragtes i tre grupper:

Gruppe 1
Den gruppe omfatter næppe over 5% af de unge og består af STU’ere og andre, som kun med ringe sandsynlighed vil kunne fulføre en ordinær ungdomsuddannelse. Denne gruppe indeholder personer med væsentlige fysiske og psykiske funktionsnedsættelse. Vi kender dem fra specialskoler, PPR og indsatser efter Serviceloven. Gruppe skal sikres en smidig og forudsigelige overgang til unge- og voksenlivet med en erkendelse af, at der for mange er behov for varig kommunal støtte efter Serviceloven mv. Som BKF’ere har vi et medansvar for at det sker med værdighed og respekt for den enkelte og i samarbejde Jobcentrene og de sociale voksenafdelinger i kommunerne.

Gruppe 2
Den gruppe omfatter de alt for mange unge, som starter på en ungdomsuddannelse, men som ikke når at fuldføre indenfor normeret tid/normal tid. Til denne gruppe findes en række forberedende tilbud, som imidlertid har vist sig at have begrænset effekt. ”Kommissorium for ekspertgruppen og bedre veje til en ungdomsuddannelse”, som Regeringen udsendte den 21. januar 2016 retter sig i høj grad mod denne gruppe. BKF deltager i en referencegruppe til ekspertgruppens arbejde.

Gruppe 3
Denne gruppe omfatter det flertal af den unge, som fuldfører en uddannelse med erhvervskompetence eller med studiekompetence i årene efter folkeskolen. Reform af erhvervsuddannelserne og bebudet gymnasiereform kan måske bidrage til at gøre denne gruppe større. Men stigende adgangskrav vil også udelukke nogle fra overhovedet at komme gang. Så er vi tilbage ved gruppe 2 og forberedende tilbud med ringe effekt. Yderligere knopskydning af tilbud kan frygtes og spillet om at undgå at skulle tage ansvar for vanskeligste opgaver kan forstærkes.

BKF bidrager gerne
BKF og ungenetværket vil gerne mødes med og aktører på ungeområdet og bidrage til løsningerne. Vores tilgang vil være saglige og faglige, vort perspektiv er kommunalt med særlig fokus på ledelse, især BKF ledere.
top

En gymnasiereform

Minister for Børn, Uddannelse og Ligestilling Ellen Trane Nørby arbejder pt. med et udspil til en gymnasiereform. Den politiske arbejdsform er tilsyneladende at lave de politiske aftaler først for derefter at udfylde rammerne med aktører på området.

De væsentligste elementer i udspillet bliver højest sandsynligt, at indføre et adgangskrav på 4 i dansk og matematik eller som gennemsnit i dansk og matematik, og at antallet af studieretninger skal reduceres fra i dag ca. 350 til 50. Det betyder en væsentlig øget statslig styring i gymnasiernes muligheder for at sammensætte studieretninger.

BKF har fremført, at det kan have væsentlig betydning, måske særligt for en gruppe af piger, hvorvidt adgangskravet er 4 i gennemsnit i dansk og matematik, eller det er karakteren 4 i både dansk og matematik. Ligeledes har BKF sat spørgsmålstegn ved den logik der ligger i, at gruppen af unge, der via adgangskravet ikke kan komme på gymnasiet vil søge erhvervsskolerne. Desuden har BKF fremført at studieretningernes sammensætning ikke alene skal sigte på universiteternes lange videregående uddannelser, der skal også sigtes på de mellemlange uddannelser.

Endelig har vi gjort opmærksom på at ikrafttræden af en gymnasiereform bør ske til august 2018, da hele grundlaget for vejledning, nye studieretninger og optagelse vil blive unødvendigt hårdt presset ved ikrafttræden pr. august 2017.

 top

Skolenetværkets fokus for 2016

I 2016 forventer netværket fortsat at bruge kræfterne på at medvirke til opfølgning og udviklingstiltag i relation til skolereformen. Der er pt. især fokus på:

  • Følgeforskningen om skolereformen og hvordan resultaterne herfra kan og bør anvendes til udvikling af praksis.
  • Medvirke til udvikling af og videndeling om reformens ”nye elementer” (understøttende undervisning, faglig fordybelse, bevægelse i hverdagen).
  • Digitalisering jf. samarbejds- og læringsplatform samt digitaliseringskrav til skoleområdet i øvrigt.
  • Inklusionseftersyn af folkeskolen og opfølgning herpå.
  • Indsatser og organiseringer vedr. flygtninge / modtageklasser m.v.
  • Medvirke til organisering og indholdsudfyldelse af ministeriets og KLs indsatser i for hold til skoler og kommuner, som har vanskeligt ved at implementere skolereformen

Netværket mødes pt. med en lang række interessenter og en lang række arbejdsgrupper i regi af ministerium og KL.

 top

Refleksioner over muligheden for en kortere skoledag

Flere partier har presset på for en kortere skoledag, ministeren har udmeldt mulighederne og nogle kommuner og skoler har valgt at bruge muligheden.

Vi ønsker at rette opmærksomheden på, at skoler fortsat er forpligtet på en varieret skoledag med 45 minutters bevægelse og åben skole. Elementer, som skulle bidrage til at øge elevernes trivsel og faglige udbytte – måske særligt for drengene.

En kortere skoledag kræver derfor en refleksion over, hvordan eleverne med færre timer fortsat kan få en varieret skoledag, og hvordan lærerne reelt kan opfylde kravet i den faglige undervisning uden unødig pres. Ingen har snakket om, at de ekstra timer i historie, dansk og matematik kunne kortes væk igen.

Bemærk, at dispensationsmulighederne i §16b forudsætter en konkret vurdering af behov og muligheder for den enkelte klasse (hvert år), og at en konvertering af understøttende undervisning til to-voksen-undervisning medfører øgede udgifter til øget åbningstid i SFO og klub, hvor der ikke kan opkræves ekstra forældrebetaling.

KL har overbevist forligspartierne bag Folkeskolereformen om, at kommunerne har styr på det, og at tiden ikke er til ny lovgivning.

I BKF tænker vi, at det er afgørende vigtigt, at vi i kommunerne og skolerne får alle med på vognen med en mere varieret skoledag, og at der kigges på mulighederne for en kortere skoledag via skoledagens struktur/pauser og omlægning af busafgange og ruter.

Ellers er vi meget overviste om, at der i starten af det nye år vil blive pustet gevaldigt til gløderne de steder, hvor tidspunktet for elevernes hjemkomst er sent. Hvilket kan give ny politisk uro.

 top

Skilsmisseproblematikker

På bestyrelsesmødet d. 5. februar med deltagelse af regionsbestyrelserne var skilsmisseproblematikken på som tema.

Kontorchef Malene Vestergaard og specialkonsulent Merethe Johansen fra Kontoret for Familie i Social- og Indenrigsministeriet deltog i drøftelsen af temaet. De orienterede om et igangværende projekt, om at kortlægge typerne af konflikter i skilsmissesagerne. SFI står for kortlægningen.

Snitfladerne mellem statsforvaltning, kommune og forældre blev også drøftet. Der var enighed om, at der er store udfordringer omkring ansvarsfordeling og ikke mindst, at kommunerne oplever en opgaveglidning i retning af kommunerne får flere opgaver.

På mødet blev det aftalt, at Børn- og Familienetværket, som følger skilsmisseområdet tæt, tager initiativ til at følge kortlægningsprojektet, samt fortsætter samarbejdet med Kontoret for Familie og Kontoret for Udsatte Børn.

Til orientering var der også i et indlæg i sidste udgave af BKF nyt omkring skilsmisseproblematikker.

 top

Værktøj til faglig ledelse og styring på området for børn med særlige behov

På bestyrelsesmødet d. 5. februar præsenterede Socialstyrelsen, KL og Deloitte resultatet at arbejdet med at udarbejde en værktøjskasse omkring faglig ledelse og styring på området for børn med særlige behov.  Udarbejdelse af værktøjskassen er en del af overgrebspakken, hvor der er fokus på at især børn og unge der udsættes for vold og seksuelle overgreb får hurtig hjælp. Deloitte har på baggrund i en spørgeskemaundersøgelse og senere med inddragelse af ledere af børn- og familieafdelinger i 10 kommuner, KL og Socialstyrelse udarbejdet en værktøjskasse, som giver mulighed for at se på hvordan man som kommune arbejder med ledelse og styring af området www.socialstyrelsen.dk/fagligledelseogstyring .

På mødet blev det pointeret, at det er et værktøj som kommunerne kan “plukke” fra og det er vigtigt at holde for øje, at kommunerne er forskellige, og der skal tages udgangspunkt i lokale forhold ved brug af værktøjskassen.

BKF har fulgt arbejdet siden undersøgelsen blev sat i gang. Området for børn og unge er i konstant udvikling, hvor der hele tiden arbejdes med at sikre en god social praksis. Dette arbejde bygger på værdier, som ser børn og unge som kompetente, hvor relationer og adgang til fællesskaber er i centrum.  Der er fokus på at opbygge og vedligeholde en stærk videnskultur, som har en forskningsinformeret tilgang arbejdet, som også bygger på viden og erfaring.

BKF ser værktøjskassen som et supplement til det arbejde, der allerede er i gang på børne -ungeområdet. BKF har dog en bekymring for, om værktøjskassen kan blive et nyt måleinstrument ind i kommunernes tilgang til arbejdet med børn og unge med særlige behov. Hvis det sker, kan det bremse den gode udvikling, der allerede er i gang, og der kan ske tilbage skridt da fokus vil blive “teaching for the test”. Det vil ikke være til gavn for de børn og unge, det hele handler om.

 top

Sideevent på Velfærdens Innovationsdag d. 28. januar 2016

Den 28. januar var BKF og Egmontfonden værter ved en “sideevent” på Velfærdens Innovationsdag arrangeret af Mandag Morgen. Temaet for “eventen” var ” Styrket indsats” som er et projekt omkring styrket indsats over for anbragte børn og unges undervisning med særlig fokus på de interne skoler på socialpædagogiske opholdssteder og døgninstitutioner. Projektet er finansieret af Egmontfonden. www.styrket-indsats.dk

Deltagerne på selve “eventen” var særligt inviterede interessenter. Det vil sige repræsentanter fra ministerier, kommuner, KL, faglige organisationer og interesseorganisationer, som alle har en vigtig stemme ind i området.

På “eventen” præsenteredes to dilemmaer – et udarbejdet af Egmontfonden og et udarbejdet af BKF. Dilemmaerne omhandlede de udfordringer der er omkring at mange af de børn og unge der har været anbragt ikke bliver klar til uddannelse. Efter hver præsentation blev dilemmaerne drøftet og forslag til løsninger blev noteret til brug for de næste skridt i processen.

Se præsentationen og dilemmaerne her

top

 

Udnyttelse af pædagogernes kompetencer i skolen

KL, BUPL og BKF har holdt møde med tema om udnyttelse af pædagogernes kompetencer i skolen. Udgangspunktet for snakken var det store efteruddannelsesprojekt, som KL og BUPL sammen har fået bevilliget penge til fra A.P. Møllerfonden, hvor 1800 pædagoger kan blive efteruddannet og BUPL’s undersøgelse af pædagogernes egen oplevelse af samarbejdet i skolen og brug af deres kompetencer.

Undersøgelsen viser en meget stor forskel på pædagogernes oplevelser, hvor det mange steder går godt, så går det modsat også meget trægt andre steder. Undersøgelsen viser ikke noget om, hvorfor der er denne forskel.

BUPL orienterede endvidere om, at de vil afholde 2 seminarer for deres lokale fagforeninger, fællestillidsrepræsentanter og lederrepræsentanter med det formål at inspirere og støtte dem i at gøre en særlig indsats på de skoler, hvor det er svært for TR/pædagogerne at få indflydelse på planlægning af undervisningen og fordeling af opgaver. Ligeledes vil der blive fulgt op med en kampagne i forhold til forældrene, hvor formålet er at illustrere pædagogernes rolle i skolen i forhold til at indfri reformens intentioner, bl.a. i forhold til at skabe en varieret skoledag for børnene.

BKF tilkendegav på mødet, at vi glæder os til at følge efteruddannelsesprojektet og se effekterne af det, hvor der bliver stillet skarp på pædagogernes brug af deres kompetencer i skolen til gavn for elevernes læring. Vi gjorde ligeledes klart, at vi fra BKF’s så afgjort støtter op om pædagogernes funktion i skolen. Pædagogerne har en vigtigt rolle i opgaven med at lykkes med er mere varieret skoledag til gavn for alle elevernes læring og trivsel – ikke mindst for drengene. Endelig lovede vi at lave denne omtale i BKF-nyt, så direktører og skolechefer lige kan lade blikket hvile på emnet og kigge ud over egne skoler.

 top

 

Conference: Nordic Urban Lab

KIT, Københavns International Theater, together with Västra Götalandsregionen and in collaboration with Circostrada, will organise the second edition of the Nordic Urban Laboratory. This event will take place both in Borås and Gothenburg (Sweden), between April 6-8, 2016.

The second open Nordic gathering of urbanists and city planners, artists, researchers and academics, students, community organizers and activists to look at alternative urban strategies and practice in the Nordic countries where artistic practice and a broad cultural approach is key.

This three day intense Lab will give an overview of both current European and Nordic trends and experience but also focus on a number of key projects in more detail. There will also be the opportunity to share your project or initiative in workshop sessions.

Get the programme and read more here.

top

Nyt fra BKF
Warning: Unknown: open(/var/lib/php/session/sess_s30ni9qst4s8cbmi97nel0v4c7, O_RDWR) failed: Permission denied (13) in Unknown on line 0 Warning: Unknown: Failed to write session data (files). Please verify that the current setting of session.save_path is correct (/var/lib/php/session) in Unknown on line 0