Warning: session_start(): open(/var/lib/php/session/sess_iftti0an5je51d0vtearim0a53, O_RDWR) failed: Permission denied (13) in /var/www/vhosts/bkchefer.dk/httpdocs/wp-content/plugins/custom-sidebars/inc/external/wpmu-lib/functions-wpmulib.php on line 69 BKF Nyt september | Bkchefer

BKF Nyt september


BKF Nyt september 2016

I dette nummer kan du læse om:

Nye kræfter til Landsbestyrelsen
BKF skal have ny formand
Biblioteker spiller en rolle for medborgerskab og mønsterbrydning
Børn i skilsmisse
Socialministerens udspil om skilsmisser
Undervisningsministerens udmelding om klageinstans for mobning
Høring om 95% målsætningen
Høringssvar om Gymnasiereform

 

Nye kræfter til Landsbestyrelsen

Har du lyst til at være helt med, der hvor de afgørende beslutninger bliver taget for vores fagområde? Ja? Så skulle du overveje at stille op som kandidat til BKFs landsbestyrelse.

Som nyt medlem af bestyrelsen starter du, som oftest, som formand for et af de landsdækkende netværk. De bliver fordelt efter kompetencer, men man bliver ikke valgt direkte ind til en bestemt post i bestyrelsen. Derfor er det at foretrække, at du har mulighed for at kunne dække flere end et fagområde.

Bestyrelsen holder møde en gang om måneden i København og herudover er der møder i netværkene ca. en gang i kvartalet. Dertil kommer eventuelle møder med ministerierne, KL eller andre vigtige interessenter for foreningen.

Bestyrelsesarbejdet kræver engagement og lysten til at yde en ekstra indsats, og foregår til tider i et højt tempo, men til gengæld får du en helt unik mulighed for, at udvikle og påvirke dit fagområde.

Har du lyst til at stille op til bestyrelsen ved generalforsamlingen, skal du kontakte din lokale regionsformand.

Du er også velkommen til at tage kontakt til bestyrelsen, for at høre mere om, hvordan bestyrelsesarbejdet foregår.
top

BKF skal have ny formand

Foreningens formand René Nielsen stopper som formand ved generalforsamlingen til november. René har fået nyt ansvarsområde i Hedensted Kommune og er nu chef for social omsorg og vil fra november ikke længere have opgaver inden for foreningens fagområder.

Det er frit for foreningens medlemmer at stille op som kandidat til formandsposten. Kandidaturet skal blot være meldt til foreningens sekretær senest d. 20. oktober kl. 12.

Som formand må man påregne en del møder i København foruden de månedlige bestyrelsesmøder. Derfor kræver det god opbakning fra arbejdspladsen.

Du vil opleve, at der er bud efter BKF og ikke mindst foreningens formand, for vi bliver lyttet til og inddraget i ministeriernes arbejde, i KL og blandt vores andre interessenter. Og det er med til at gøre arbejdet interessant og givende på et højt fagligt niveau.
top

Biblioteker spiller en rolle for medborgerskab og mønsterbrydning

Siden folkebibliotekerne blev født, har det været et af deres fornemste formål at hjælpe folk i vej med at dygtiggøre sig og blive gode samfundsborgere. Og fagfolk har længe hævdet, at bibliotekerne fortsat formår at spille en væsentlig rolle for dem, der ikke er vokset op i hjem tapetseret med bogreoler, og særligt for indvandrere og efterkommere.

At det forholder sig sådan, er nu påvist gennem en interessant survey undersøgelse, som Danmarks Biblioteksforening udgav i juli måned. Undersøgelsen bekræfter nemlig, at bibliotekerne understøtter uddannelse og spiller en væsentlig rolle, især for uddannelsesmæssige mønsterbrydere og for indvandrere og efterkommere, især kvinderne.

Indvandrere er de største brugere af vidensrelateret tilbud
Flere borgere med indvandrerbaggrund end med dansk baggrund bruger således bibliotekernes vidensrelaterede tilbud (45 % mod 35 %). Markant flere (og markant flere kvinder) svarer ”enig” til spørgsmålet, om biblioteket har hjulpet dem personligt til at gennemføre skole eller uddannelse (70 % mod 41 %), og lidt mere end halvdelen har oplevet, at de er blevet hjulpet af bibliotekspersonalet til at gennemføre skole eller uddannelse. Det samme gør kun ¼ af de etnisk danske biblioteksbrugere, der også i langt højere grad benytter sig af bibliotekets oplevelsesorienterede tilbud.

Mere end 80 % af indvandrere/efterkommere tilkendegiver, at bibliotekerne bidrager positivt til læselysten. Medmindre man er kommet til Danmark i forbindelse med flugt. Her er det tankevækkende, at kun ½-delen er enig i dette.

Indvandrere/efterkommere har også fået øje på børnebibliotekerne. For næsten dobbelt så mange med indvandrerbaggrund som dansk baggrund svarer, at de bruger bibliotekernes børnerelaterede tilbud (23 % mod 12 %).

Biblioteker bidrager til demokratisk dannelse
Bibliotekerne spiller også en større rolle for indvandrere og efterkommere i forhold til viden om Danmark og demokratisk dannelse. Og generelt viser det sig, at jo mere du bruger biblioteket, desto mere engagerer du dig i foreningslivet og frivilligt arbejde.

Der er mange interessante tal i undersøgelsen. Og selvom nogle af konklusionerne måske strækker datamaterialet lidt vel meget, er der ingen tvivl om, at undersøgelsen påviser en reel tendens.

Datagrundlag
Det er analyse- og konsulentfirmaet Moos-Bjerre & Lange, der har spurgt 1.309 danskere, og dermed indestår for metode og udvælgelse af respondenter fra deres web-panel. De anfører loyalt, at ”uddannelsesniveauet for respondenterne med indvandrerbaggrund er væsentlig højere end det gennemsnitlige uddannelsesniveau for indvandrere på landsplan”. Men de siger også, at de ”viste forskelle i rapporten genfindes…, når vi statistisk korrigerer for den uddannelsesmæssige skævhed”. Og de konkluderer, at ”De viste forskelle mellem indvandrere og efterkommere og personer med dansk oprindelse kan dermed tillægges reel betydning (fortegn og tendenser), men det anbefales at fortolke de konkrete værdier med større forsigtighed.” …”(alle citater er fra undersøgelsen, s. 20)

Læs hele undersøgelsen
Undersøgelsen kan findes i sin helhed på Danmarks Biblioteksforenings hjemmeside, og kan ses som et tillæg til Moos-Bjerre & Langes store segmenteringsanalyse Fremtidens Biblioteker – målgruppebaseret viden til biblioteksudvikling, som blev udført for Tænketanken Fremtidens Biblioteker i 2014.
top

Børn i skilsmisse 

Egmont Fonden har indbudt en meget bred kreds af interessenter på børne- ungeområdet til at deltage i en diskussion omkring hvilke perspektiver, udfordringer og muligheder deltagerne i fællesskab kan se på skilsmisseområdet. Med henblik på at få inspiration til arbejdet arrangerede Egmont Fonden en Studietur til Oslo omkring skilsmisser i marts 2016. (Se BKF nyt fra marts 2016).

I forbindelse med turen samt et efterfølgende møde med deltagerne blev det besluttet, at Egmontfondet gav opgaven videre til netværket. Det vil sige, at de forskellige parter på skift afholder arrangementer omkring temaet ” Børn i skilsmisse”. Børns Vilkår afholdt det første arrangement d. 14. september 2016 med overskriften “Børn i komplekse skilsmisser”.  I den forbindelse blev der også udgivet en minirapport med politiske anbefalinger. Rapporten kan læses på Børns Vilkårs hjemmeside.   https://bornsvilkar.dk/sites/default/files/komplekse-skilsmisser-2016.pdf

Næste møde finder sted hos Center for Familieudvikling i januar 2017 og i maj 2017 har Danske Familieret advokater indbudt netværket til møde.
top

Socialministerens udspil om skilsmisser

Socialminister Karen Ellemann er komet med udspil til en forenkling af skilsmissesystemet. Familierne skal mødes i et system, som tage hånd om en samlet løsning for konfliktfyldte skilsmisser.

Systemet skal både kunne håndtere retssikkerheden, men også kunne løse de sociale problemer, hvis dette er en del samlede problem i for familien.

BKF har længe gerne ville se på, hvordan vi kan lave en samlet plan for løsningen af problemerne ved meget konfliktfyldte skilsmisse. Derfor bakker vi ministerens ønske om at lave ét samlet system for skilsmisse sager.

For BKF er det vigtigt at holde barnet i fokus i sådanne sager. For nok kan regelforenkling og en mere fleksibel sagsgang være på sin plads, men at vi skal holde fokus på børnene. Forældre har ikke ret til børn, men børn har ret til forældre – og børnene lider under forældrenes konflikter.

Vi er ikke overbevist om, at regelforenklingen alene er det væsentligste bidrag til nedbringelse af konflikter. Men vi er enige om, at hovedfokus må være at nedbringe konfliktniveauet blandt stridende forældre.
top

Undervisningsministerens udmelding om klageinstans for mobning

Mobning i skolerne er en problematik vi må og skal forholde os til. Både på den enkelte skole, forvaltning, men også i BKF.

Senest har ministeren meldt ud, at hun arbejde på at oprette en særlig klageinstans for mobning, hvor forældre og børn kan gå til, hvis de oplever, at der ikke bliver taget hånd om deres problemer med mobning i skolen.

Forslaget om en klageinstans kommer som reaktion på, at ca. 1/3 af alle skoler ikke engang opfylder lovgivningen om en mobbepolitik!?

Samtidig har der gennem snart mange år har været et konstant tal på ca. 20% af eleverne, der føler sig mobbet, og ca. 60% har oplevet det gennem længere tid. Med de konstante tal må vi anerkende, at det ikke er godt nok, og at vi kan gøre det bedre.

Men BKF mener ikke, at en klageinstans vil være det rette tiltag for at komme mobning til livs. Først og fremmest forudser vi en bureaukratisk proces, der kan risikere at blive langtrukken, når de involverede lærere, leder og evt. PPR’er skal i gang med at udarbejde beskrivelser og dokumentation til brug for klageinstansen. Det kan risikere at trække en løsning på mobningen unødigt ud.

Derudover er mobning en kompleks udfordring. Det kræver, at der arbejdes med kulturen på skolen og i fællesskabet, at der er en klar holdning og plan for mobning på skolerne. Her kan BKF ikke se, hvordan en klageinstans vil bidrage til det vedblivende arbejde, der skal være i de enkelte klasser, i forældresamarbejdet og blandt personale og ledelse på alle skoler. Et samarbejde om en god kultur, der understøtter fællesskabet og trivsel for alle elever.

Hvad vil en klageinstans kunne gøre ift. skolens arbejde med mobning? Og hvad er deres rolle ift. til den enkelte klage? Er det en klageinstans med ret til at placere skyld, at træffe afgørelser, at give påbud, at give råd og vejledning eller at gå direkte ind i konfliktløsningen?

Hvis der skal placeres skyld og træffes afgørelser, så kræver det en retslignende proces.

Og er barnet eller familien hjulpet videre, er mobningen ophørt med en afgørelse fra klageinstansen? Hvis svaret er nej, hvad har klageinstansen så viderebragt til løsning af problemet?

Derfor vil BKF vedblivende fremsætte vores holdning om, at problemer med mobning skal løses lokalt. Men at det kræver en målrettet vejledning og rådgivning, og ikke mindst opfølgning for at mobningen stopper og fællesskabet kommer til at fungere.

Derfor er det vigtigt at vi vedblivende stiller krav til skolernes og ledelsen om at arbejde med en aktivt med strategi for mobning. En strategi, som bliver en aktiv del af elevernes hverdag.

Og vi må desværre konstatere, at vi ikke er nået i mål.
top

Høring om 95% målsætningen

BKF deltog den 6. september 2016 i høring om 95 % målsætningen på Christiansborg. Som også nævnt i BKF Nyt for august fremførte vi foreningens grundsynspunkter, nemlig at 95 % målsætningen er et afgørende pejlemærke for hele indsatsen på 0-18 årsområdet. Målsætningen bør derfor bevares. Gerne i modificeret form, og hvor fokus er på årene umiddelbart efter folkeskolen.

Under høringen indgik spændende betragtninger om job som en mulig ny vej fra folkeskole til erhvervelse af de kompetencer, der er nødvendige for selvforsørgelse mv. i voksenlivet. Betragtningen er den simple, at ligesom uddannelse, der afsluttes med svendebrev eller eksamen, fører til job, vil unge, der kommer tidligt i job kunne opnå meriterende kvalifikationer som grundlag for voksenlivet.

Der er naturligvis et stykke vej, før man kan sige, at der går en hovedvej direkte fra 9. klasse til job i erhvervslivet – ikke varige job som ungarbejdere til meget lav løn, men job der over en årrække giver meriterende kvalifikationer, som så passende kan tælle med i opfyldelsen af 95 % målsætningen. Muligheden rummer spændende perspektiver, og bør i hvert fald ikke afvises på forhånd.

Tænk om 10 eller 15 % af de unge hvert år i august kunne starte direkte i job efter 9. klasse. Job som i løbet af en årrække giver dem meriterende kvalifikationer. Man har lov at drømme.
top

Høringssvar om Gymnasiereform

BKF har afgivet høringssvar til udkast til lovforslag om gymnasiereform

Lovudkastene udmønter den politiske aftale om styrkede gymnasiale uddannelser, som regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti indgik den 3. juni 2016. Aftalen vedrører først og fremmest indholdet af de gymnasiale uddannelser og betingelserne for optagelse. Men aftalen indeholder også elementer, som berører folkeskoleloven, vejledningslovgivningen, erhvervsuddannelseslovgivningen og institutionslovgivningen.

De gymnasiale uddannelser ligger udenfor BKFs ansvarsområde, og vi har derfor ikke kommenteret udkastets enkelte dele.

BKF har derimod peget på mulige afledte effekter af udkastet. Det gælder ikke mindst for adgangskravene om optagelse efter 9. klasse.

Skærpede adgangskrav har betydning for folkeskolen og gør det (endnu mere) vigtigt, at vi lykkes med folkeskolereformen. I BKF gør vi, hvad vi kan for at bidrage hertil.

Skærpede adgangskrav til de gymnasiale uddannelser betyder også, at nogle elever ikke vil kunne optages umiddelbart efter folkeskolen. Disse elever vil skulle have andre tilbud. BKF kan på det foreliggende grundlag ikke vurdere omfanget og karakteren af disse behov for andre tilbud. BKF opfordrer til, at man i det videre arbejde med udkastet til forslag om lov om de gymnasiale uddannelser tager hensyn til disse afledte effekter.

Dele af følgelovgivninger har direkte betydning for BKF’s ansvarsområde. Det gælder vejledningsloven, hvor udkastet til lovændringer har følgende indhold:

  • At hæve karakterkravet fra 4,0 til 5,0 for en positiv uddannelsesparathedsvurdering for elever, der vil søge om optagelse på de treårige gymnasiale ungdomsuddannelser.
  • At indføre en studievalgsportfolio i forbindelse med uddannelsesplanen i 9. klasse, som skal følge ansøgninger om optagelse på ungdomsuddannelser.
  • At anvende de afsluttende standpunktsbedømmelser ved Ungdommens Uddannelsesvejlednings endelige uddannelsesparathedsvurderinger og ikke som nu bedømmelser, som er afgivet i december måned.

Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) har afgørende betydning for, at vi lykkes med overgangen fra folkeskole til ungdomsuddannelse. I forhold de konkrete udkast til lovforslag har BKF afgivet fælles høringssvar sammen med UU Danmark, DLF og Skolelederforeningen.

I forhold til Folkeskoleloven indeholder udkastet følgende forslag til ændringer:

  • Folkeskolens obligatoriske 9.-klasseprøver ændrer navn til folkeskolens afgangseksamen med tilhørende bestå-krav.
  • Ved bestå-kravet forstås et ikke-vægtet gennemsnit på mindst 2,0 i de obligatoriske prøver til 9.-klasseprøven. Det vil sige de lovbundne prøver i skriftlig dansk, mundtlig dansk, skriftlig matematik, mundtlig engelsk og praktisk/mundtlig fælles prøve i fysik/kemi, biolog og geografi, og så de prøver, der udvælges ved udtræk.
  • Beviset for folkeskolens afgangseksamen gøres digitalt. Forældrene og eleverne skal efter anmodning modtage en bekræftet udskrift af det digitale eksamensbevis.

BKF bemærker, at indførelse af et bestå-krav i folkeskolen er et afgørende brud med dansk skoletradition, ligesom vi bemærker, at det fremstår uklart hvilke konsekvenser det vil have for elever der ikke består samt hvilke forpligtelser dette vil have for skoler/kommuner. Ikke mindst i forhold til ungdomsuddannelse eller job. På grund af disse uklarheder kan BKF hverken anbefale eller fraråde ændringen.

BKF støtter digitaliseringen af eksamensbeviset.

top

Nyt fra BKF
Warning: Unknown: open(/var/lib/php/session/sess_iftti0an5je51d0vtearim0a53, O_RDWR) failed: Permission denied (13) in Unknown on line 0 Warning: Unknown: Failed to write session data (files). Please verify that the current setting of session.save_path is correct (/var/lib/php/session) in Unknown on line 0