Warning: session_start(): open(/var/lib/php/session/sess_0c2upbi9lad4vdclh97c82dfb5, O_RDWR) failed: Permission denied (13) in /var/www/vhosts/bkchefer.dk/httpdocs/wp-content/plugins/custom-sidebars/inc/external/wpmu-lib/functions-wpmulib.php on line 69 Børnepakken – de kommunale chefer er klar men træerne vokser ikke ind i himlen | Bkchefer

Børnepakken – de kommunale chefer er klar men træerne vokser ikke ind i himlen

I dag kom regeringens udspil på dagtilbudsområdet. Det har vi i kommunerne set frem til, og vi kan konstatere, at der er mange gode takter i udspillet, men vi må samtidig pointere, at træerne ikke vokser ind i himlen.

Økonomien er ikke til minimumsnormeringer, udtalte statsminister Helle Thorning Schmidt. Hvorvidt der skal være minimumsnormeringer eller ej, overlader vi til politikerne. Vi kan som kommunale chefer for området i stedet fokusere på, at der med udspillet også er en anerkendelse af, at kvalitet i dagtilbuddet handler om meget mere end antal børn pr. voksen.

Debatten om kvalitet i dagtilbud starter og slutter ofte med, hvor mange børn pr. voksne der skal være i dagtilbuddet. Selv med de ekstra midler, der bliver tilført, så vil det ikke give uanede ressourcer til de enkelte kommuner, når pengene er fordelt på 98 kommuner.

”Men kvalitet er så meget mere end bare antal voksne pr. barn eller institutionens størrelse. For taler vi ikke om indholdet og kravene til det daglige liv for børnene i vuggesten, dagplejen, børnehaven eller SFO’en, så kommer vi ikke længere i vores arbejde med at højne kvaliteten. For vi skal hjælpe flere børn til at bryde den negative sociale arv, give flere børn en bedre sprogudvikling osv.,”udtaler formand for Børne- og Kulturchefforeningen René G. Nielsen.

Derfor er Børne- og Kulturchefforeningen også glade for at se, at regeringen gerne vil sætte udviklingsmål for dagtilbudsområdet, og som skal generere data for det videre arbejde. Men her er dte vigtigt at den data, som skal eller bliver genereret kan bruges lokalt. Derfor vil BKF meget gerne atge del i arbejde med at udvikle de nationale udviklingsmål, så vi sikrer os at de bliver lokalt anvendelige.

Med det store fokus på folkeskole, som den nye reform har givet, er det godt at se, at der nu kommer et udspil på dagtilbudsområdet. Et udspil som har mange gode takter, ikke mindst spiller det godt sammen med den nye reform, når de taler om at der skal være tre nationale udviklingsmål, at der skal fokus på de pædagogiske læreplaner som et udviklings redskab for det enkelte barn og endelig at der er fokus på, at arbejdet med udviklingen af dagtilbuddet og kvaliteten skal ske inden for rammen af den kommunale styringskæde.

”Når det gælder de private pasningsordninger, er vi glade for at se, at der nu også skal stilles flere indholdsmæssige krav til de private pasningsordninger. De er afgørende at børn uanset pasnings tilbud, bliver mødt med krav til trivsel og udvikling,” udtaler formand for BKF René G. Nielsen.

Vi noterer også, at regeringen i udspillet, omtaler at der skal mere fokus på forskning på området, så vi sikrer os, at vi bruger viden og metoder, der virker. Der mangler i højgrad forskning på dagtilbudsområdet i en dansk kontekst.

Warning: Unknown: open(/var/lib/php/session/sess_0c2upbi9lad4vdclh97c82dfb5, O_RDWR) failed: Permission denied (13) in Unknown on line 0 Warning: Unknown: Failed to write session data (files). Please verify that the current setting of session.save_path is correct (/var/lib/php/session) in Unknown on line 0