Gymnasiereform – kommunale chefer spørger: Hvor er sammenhængen i ungdomsuddannelserne?

Så kom Regeringens gymnasieudspil: Fra elev til studerende – klædt på til videre uddannelse.  

Regeringens gymnasieudspil indeholder som ventet et krav om karakteren 4 i dansk og matematik for optagelse på gymnasiet. Sammen med karakterkravene til erhvervsuddannelserne, er der nu sat en skarp grænse for optagelsen på de største ungdomsuddannelser.

Derfor vil Børne- og Kulturchefforeningen gerne påpege, at karakterkravene vil have en række afledte effekter. Ikke mindst fordi vi de seneste år har fået flere enkeltreformer på området, som ikke tager højde for den sammenhæng i uddannelserne. En sammenhæng som vi i kommunerne søger, for at kunne sikre, at alle unge får en ungdomsuddannelse.

En forudsætning at vi lykkes med folkeskolereformen
Først og fremmest forudsætter det, at vi lykkedes med Folkeskolereformen, som netop skal højne alle elevers faglige kompetencer. Det er vi i kommunerne allerede godt på vej med og nu gøres det helt tydeligt, hvilke faglige krav, der stilles til de unge efter folkeskolen. Derfor er det også endnu vigtigere, at vi får ro omkring folkeskolen så elever, lærer og samfundet kan begynde at høste frugterne af reformen.

Får vi flere unge i uddannelsesmæssig klemme?
Men man skal samtidig huske på at tydelige karakterkrav, ikke er det bedste middel til at opnå bedre resultater i folkeskolen for alle. Karakterkrav kan også være kontraproduktivt, fordi nogle unge kan risikere at give op på forhånd.  

Spørgsmålet er, om de, som ikke opnår 4 i dansk og matematik, alle vil vælge en Erhvervsuddannelse? Og med et lignende karakterkrav på 4  til HF også, som skal målrettes de mellemlange uddannelser, er spørgsmålet, om der er en gruppe unge, som kommer i klemme mellem ungdomsuddannelserne?

BKF ser, at der er en reel risiko for, at vi i kommunerne kommer til at stå med endnu flere unge, der ikke passer til gymnasierne og erhvervsuddannelserne. De skal så have kommunale eller andre tilbud. Men hvilke?

Høje krav til uddannelsesvejledningen
En anden afledt effekt er også, at uddannelsesvejledningen i folkeskolens udskoling bliver endnu mere afgørende. De unge skal træffe oplyste valg, så de vælger rigtigt første gang. Trods vores tidligere udtrykte skepsis overfor den nye vejledningsreform, bliver vi derfor nød til at håbe, at omlægningen af uddannelsesvejledning fra mindre individuel til mere fælles og generel vejledning vil kunne rykke langt flere elever væk fra det næsten automatiserede valg af gymnasiet.

Men det er også nødvendigt i den sammenhæng at pointere vigtigheden af, at uddannelsesstederne er unge parate. De skal være parate til at tage imod eleverne fra 9. klasse både fagligt og i forhold til den nuværende ungdomskultur.

En gymnasiereform kan ikke stå alene
For Børne- og Kulturchefforeningen er sammenhængen imellem ungdomsuddannelsestilbuddene helt afgørende, for alle skal unge skal have mulighed for at få en ungdomsuddannelse. Derfor vil BKF appellere til, at drøftelser og forhandlinger om en gymnasiereform inddrager et bredt ungeperspektiv. Man bør forholde sig til de mange afledte effekter. BKF bidrager gerne hertil. 

 

Kontakt:
Yderligere spørgsmål kan rettes til formand for Børne- og Kulturchefforeningen René Nielsen tlf. 24626743 eller mail: rene.nielsen@hedensted.dk

 

Nyt fra BKF