Høringssvar vedr. særlige tilbud om undervisning af flygtningebørn

Børne- og Kulturchefforeningen  har afgivet følgense svar på høring vedrørende forslag til Lov om kommunale særlige tilbud om grundskoleundervisning til udenlandske børn og unge.
Børne- og Kulturchefforeningen takker for muligheden for at afgive høringssvar om lovforslaget.

Indledningsvis vil vi anføre, at et øget kommunalt handlerum i forhold til håndteringen af udfordringerne omkring det stigende antal flygtninge og undervisningsforpligtelserne i forhold hertil bydes velkomment. Men at dette bør ske indenfor rammer, der samtidig sikrer den nødvendige kvalitet, således at den langsigtede integration bliver succesfuld. BKF imødeser derfor de forskellige nationale initiativer, hvor denne lov er ét element, med positiv forventning.

Lovforslaget handler grundlæggende om at give kommunerne mulighed for at etablere særlige undervisningstilbud udenfor folkeskolens rammer og uden de fleste af de krav, som folkeskoleloven stiller. BKF ser positivt på, at der skabes disse fleksible muligheder for så vidt angår unge over den undervisningspligtige alder og støtter, at denne mulighed gives for unge fra 15 år.

BKF er betydeligt mere skeptisk i forhold til at etablere sådanne særlige undervisningstilbud til unge i den undervisningspligtige alder og særligt for unge under 15 år. Det særlige undervisningsmæssige tilbud kan meget let forstås som et tilbud, der placeres og organiseret løsrevet fra det almene folkeskoleområde. BKF mener, at der er forskningsmæssig dokumentation for, at især unge under 15 år bedst lærer dansk og bedst integreres i den danske kultur via undervisning i tæt tilknytning til almenområdet.

BKF støtter således generelt muligheden for at etablere et særligt undervisningstilbud jf. lovforslaget for så vidt angår unge over 15 år.
BKF støtter ikke, at denne mulighed gives for unge under 15 år, idet dette bør ske indenfor rammerne af bekendtgørelsen om folkeskolens undervisning  i dansk som andetsprog (BEK 690 af 20.06.2014), som allerede giver en række fleksible organiseringsmuligheder.

BKF havde gerne set et samlet lovforslag om undervisning af udenlandske børn og unge, som var mere fleksibel i sin organisering og samtidig mere målrettet aldersgrupperne.

Dvs.:
• Kommunal frihed til fuld integration i almenområdet med tilstrækkelig støtte for elever i indskoling og om muligt for elever på mellemtrinnet.
• Undervisning i modtagerklasser, som aftalt i to-partsaftalen med flere elever og over flere årgange, og med mulighed for deling af timetal og fag mellem modtagelsesklasse og almenklasse for elever på mellemtrinet og udskolingen. Målsætningen er folkeskolens afgangsprøve.
• Det særlige undervisningstilbud for elever over 15 år.

Det vil tilgodese den kommunale fleksibilitet og samtidig fastholde de kvalitetskrav, som kan og skal skabe det nødvendige fundament for, at eleverne kan fortsætte i uddannelsessystemet.

Herunder gives en række specifikke kommentarer til lovteksten, som skal ses i lyset af ovenstående indledende kommentarer:

§3:
BKF finder det fagligt uhensigtsmæssigt, at der gives generel mulighed for, at unge i den undervisningspligtige alder kan henvises til det særlige undervisningstilbud. BKF vil anbefale, at denne mulighed alene gælder unge, der er ældre end den typiske alder for elever, der forlader folkeskolen. Dvs. at målgruppen for lovforslaget alene bør være unge over 15 år. De eksisterende muligheder indenfor rammerne af bekendtgørelsen om folkeskolens undervisning i dansk som andetsprog giver allerede fleksible muligheder for at tilrettelægge undervisningen for unge i den undervisningspligtige alder med et ikke uvæsentligt behov for undervisning i basisdansk / dansk som andetsprog.
BKF vil endvidere anføre, at bestemmelsen i stk. 2 om ophør af tilbuddet efter maksimalt to år medfører spørgsmålet om, hvad der skal gøres med unge, som efter to år ikke er klar til udslusning? Vil de herefter kunne undervises indenfor rammerne af modtageklasser i igen to år eller skal de så udsluses?
§5:
Det fremgår, at undervisningstilbuddet skal stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. BKF finder det derfor påfaldende, at der så ikke skal gælde samme krav til uddannelsesbaggrund for de undervisere, som skal varetage opgaven. BKF mener, at der er fagligt belæg for, at en afgørende forudsætning for succes er, at underviserne har kompetencer indenfor såvel fag og pædagogik/didaktik som kompetencer indenfor dansk som andetsprog.

BKF vil, med henvisning til det netop gennemførte litteraturstudie ved Rambøll, påpege, at der er størst sandsynlighed for, at eleverne lærer dansk sprog og kultur (herunder grundlæggende friheds- og menneskerettigheder og ligestilling mellem kønnene), hvis undervisningen sker i tæt tilknytning til almentilbuddet. BKF vil derfor fraråde, at undervisningen kan placeres og organiseres helt løsrevet fra det almene danske skole- og ungdomsuddannelsessystem.
§§6-8:
Lovteksten understreger sammenhængen til skolens mål og fagmål, specialundervisning og 9. klassesprøven. BKF finder, at der her er en manglende sammenhæng mellem de meget frie rammer og mål/forventninger. BKF mener, at der er forskningsmæssig belæg for, at sprogindlæringen (også) bør ske gennem fag (jf. fagsprog og abstraktionsniveau i sprog vs. rent talesprog) og styrkes via samspillet med unge i almentilbuddene.
§§11-12: I forbindelse med befordring og i forhold til lovteksten generelt, vil BKF anbefale, at der eksplicit tages stilling til, om det særlige undervisningstilbud kan oprettes som et fælles tilbud på tværs af flere kommuner, eller om der alene kan være tale om et enkelt-kommune-tilbud.

§18: Loven anfører, at det særlige tilbud skal indgå i kvalitetsrapporten. BKF støtter dette, men vil anføre, at det kræver a) at ministeriet på samme vis, som på det øvrige skoleområde, stiller data til rådighed herom, b) at det konkret defineres, hvilke kvalitetsindikatorer der benyttes set i lyset af, at det særlige undervisningstilbud ikke er omfattet af de sædvanlige krav om timetal, fagrække mv. Herunder bør det afklares, hvorvidt indikatorerne for dansk, matematik og trivsel reelt er meningsfulde indikatorer for den samlede udvikling i netop denne elevgruppe, eller om andre, evt. supplerende, indikatorer skal anvendes.

Bemærkningerne til loven:
BKF bemærker, at undervisningen i modtageklasser med 12 elever allerede er en udfordrende opgave, og at det vil kunne blive meget vanskeligt at undervise 15-18 elever spredt over fem alderstrin på et tilstrækkeligt kvalificeret og differentieret niveau.

BKF støtter dog, at kommunerne får denne mulighed, idet forudsætningen om, at eleverne har samme sproglige og læringsmæssige forudsætninger vil være centralt for opnå succes.

BKF håber at få mulighed for at kommentere den reviderede udgave af bekendtgørelsen om folkeskolens organisering af undervisning i dansk som andetsprog, før denne træder i kraft.

BKF støtter, at der indgås aftale med de frie grundskoler og efterskolerne om mulighed for at tage del i opgaven omkring undervisning af flygtninge.

BKF bemærker, at der vil være den samme ministerielle opmærksomhed omkring kvalitet, som er gældende for folkeskolen og samme forventninger til kommunal opfølgning på elevernes læring. I den forbindelse undrer BKF sig over, at de generelle nationale krav, som netop rammesætter kvaliteten i almenområdet, ikke vil være gældende for det særlige tilbud.

BKF støtter, at der løbende skal foretages en konkret vurdering af den enkelte elevs sproglige udvikling, således at ingen elev unødigt fastholdes i særlig grundskoleundervisning. BKF anbefaler, at ministeriet udarbejdet testmateriale hertil og anbefaler, at der findes inspiration i det kortlægningsmateriale, som netop er udarbejdet i Sverige.

Det fremgår, at undervisningspligtige elever i det særlige undervisningstilbud ved afslutningen af 9. klassetrin skal aflægge folkeskolens 9-klassesprøve. BKF mener, at det bør præciseres om dette sker med udgangspunkt i elevernes alder, det antal undervisningsår de har haft, eller om de har gennemført det to-årige forløb i det særlige undervisningsforløb. Bestemmelsen er pt. upræcis.

Det anføres, at forældre med umyndige børn i tilbuddet har adgang til at oprette forældreråd. Gælder dette også for værger for uledsagede flygtningebørn?

Det anføres, at der i kvalitetsrapporten indgår en vurdering af det særlige undervisningstilbud. BKF bemærker, at der er behov for en præcisering af, hvad det er for kvalitetsmål der vil være gældende for de særlige undervisningstilbud, og hvordan der konkret evalueres herpå. Herunder ud fra hvilke parametre der foretages sammenligning på tværs af tilbud og på tværs af det særlige undervisningstilbud og almenområdet.
Med venlig hilsen

René G. Nielsen, formand for Børne- og Kulturchefforeningen
Gorm Bagger Andersen, Formand for BKF’s skolenetværk

 

 

Hovedbestyrelsestyrelsesmøder
15.12.2016: Referat af bestyrelsensmøde Kommende møder:
13. januar: Bestyrelsesmøde
27. januar: Fælles netværksmøder
24. februar: Bestyrelsesmøde
24. marts: Bestyrelsesmøde
21. april: Bestyrelsesmøde
18. maj: Bestyrelsesmøde
19.maj: Fællesmøde m. regioner og netværk
23. juni: Bestyrelsesmøde
11. august: Bestyrelsesmøde
22. september: Fællesmøde lands- og regionsbestyrelse
6. oktober: bestyrelsesmøde
15. november: Fællesmøde m. regioner og netværk