På foreningens generalforsamling d. 15. november 2012 aflagde formand Flemming Olsen nedenstående mundtlige beretning.

Vi skal turde drive ledelse i et nyt grænseland

Vores velfærdssamfund udvikler sig hastigt. Navnlig to store hændelser har været med til at skabe ændrede rammer og vilkår for os som kommunale chefer. Den ene er struktur- og kommunalreformen fra 2007. Den anden er den bristede finansboble fra 2008.

Nu skal Struktur og Kommunalreformen evalueres efter fem år. Vi har på mange måder fået skabt helt nye kommuner med helt nye opgaver.

Vi har fået større kommuner, som har langt flere muskler at spille med. Og vi har fået opgaver på det specialiserede socialområde, som har været udfordrende, men som også giver mening, fordi tilbuddet ses i sammenhæng med borgerens lokalsamfund og hverdagsliv.

I denne proces findes stærke kræfter, som ønsker en centralisering af nogle af de opgaver, der blev decentraliseret til kommunerne.

Regionerne har ønsket specialiserede opgaver flyttet tilbage.

Og selv om regeringen i sit regeringsgrundlag meldte ud, at den ønskede et tillidsbaseret samarbejde med kommunerne – ja, så kan vi konstatere, at det stadig er en udfordring for regeringen, som til tider lader sig påvirke af meget uheldige enkeltsager.

Det er stadig en kamp, når det gælder styringen af kommunernes opgaveløsning. Sommetider reguleres der meget detaljeret, hvorpå der meldes ud, at nu er problemet løst.

BKF ønsker grundlæggende, at opgaverne bliver hvor de er, og inviterer til et tillidsfuldt og forpligtende samarbejde om at løse dem.

Den anden udfordring kom i umiddelbar forlængelse af kommunalreformen. Det skete, da finansboblen brast og førte os ud i den finanskrise, som siden 2008 har vendt fuldstændigt op og ned på, hvad der er økonomisk muligt i Danmark.

Krisetiden er kommet for at blive længere, end vi havde håbet, og det er en virkelighed, vi må acceptere som grundpræmis for vores arbejde. Det er ikke mere end ti år siden, at budskabet fra finansministeren lød, at vi kunne købe hele verden. Det kan vi ikke mere.

De ændrede økonomiske vilkår tvinger os til at tænke velfærdssamfundet og udviklingen af det på en anden måde.

Her er det centralt, at vi får defineret kernen i vores opgaveløsning. Og samtidig skal vi blive bedre til at invitere borgerne til at være med til at udvikle den velfærd, som ligger i tilknytning til kerneopgaven. På frivillig basis.

Med frivillighed menes ikke, at borgerne uden betaling skal løse professionernes opgaver. Det handler mere om de opgaver, der ligger rundt om professionernes kerneopgaver, hvor frivillige kan arbejde med lige netop deres interessefelt og på den måde bidrage til vores velfærdssamfund.

Det kræver, at vi tænker anderledes. Meningen er ikke, at vi i kommunen sidder med den rigtige løsning, som borgerne så hjælper os med. Nej, den nye tanke er, at vi sammen med borgerne skaber gode løsninger. Det skal vi være åbne for.

Vi skal med andre ord turde drive ledelse i nye grænselande. Fx mellem de professionelle og de frivillige borgere, og mellem forskellige sektorer i den kommunale organisation og private aktører.

Det er i dette krydspres, at vi som kommunale chefer skal skabe fremtidens opgaveløsning: på den ene side skal vi stå på kommandobroen i forhold til styringen af opgaveløsningen, på den anden side er der behov for at åbne op for et værdisættende møde med omverdenen.

Ledelsesnetværket har i det forløbne år sat fokus på ledelse i grænselandet, og der ligger her til årsmødet et spændende notat om temaet.

Nyspecialisering: fra ”problembørn” til ”børn i udsatte positioner”

Vi har i år valgt at sætte fokus på begrebet nyspecialisering. Det har vi på grund af de meldinger, der igen og igen dukkede op i offentligheden. Nemlig at vi i kommunerne var i fuld gang med at afspecialisere de specialiserede tilbud, vi havde overtaget ansvaret for. Jamen, formålet med opgaveflytningen var jo netop, at løsningen af opgaverne skulle ses i et nyt perspektiv. Derfor afspecialiserer vi ikke. Vi skaber nye former for specialisering.

Samtidig har der været et helt konkret krav til kommunerne om at nedbringe udgifterne på det specialiserede område. Den opgave har vi løst. Der er kommet styr på udgifterne. Det er vores synspunkt, at der ikke altid er proportionalitet mellem størrelsen på den økonomi, der anvendes på opgaven, og så effekten af indsatsen. Derfor er det helt legitimt at vurdere en indsats ud fra både økonomiske og faglige effekter.

Den nye specialisering bygger på følgende logikker:

  • Det er ikke barnet, der er et problembarn. Det er de problematiske omstændigheder eller vilkår, barnet befinder sig i, der gør, at barnet har problemer.
  • Et barns identitet og deltagelsesmuligheder skabes i relationer til andre børn, til voksne og til de børnefællesskaber og lokalsamfund, barnet er en del af.
  • Forældre og netværk skal være deltagere i en dialog med henblik på at skabe bæredygtige løsninger.
  • Det er vores opgave at udvikle miljøer, som giver alle børn optimale muligheder for at deltage.
  • Specialviden bruges til at skabe disse inkluderende miljøer. En koncentration af viden kræver ikke en koncentration af børn på bestemte institutioner. Vi skal derimod koncentrere viden og ressourcer i et netværk omkring børnene.

Med publikationen understreger vi, at der er stærkt brug for det faglige paradigmeskift, som er på vej, nemlig skiftet fra at dele børn op i normale og specielle.

Jeg vil dog samtidig slå fast, at vi altid har barnets behov i centrum. Så når det er nødvendigt at beskytte barnet mod overgreb, handler vi ved at flytte barnet væk fra hjemmet eller nærmiljøet.

I børnehusene kommer eksperterne til børnene

De nye børnehuse er netop et eksempel på en nyspecialisering, hvor børn, der har været udsat for overgreb, sikres en nænsom beskyttelse. For i børnehusene bringes eksperterne til børnene. Ved at samle viden og ekspertise omkring barnet i børnehuset, tilpasser vi os barnets eller den unges behov og ikke omvendt.

Det er vigtigt at kunne arbejde på tværs af faggrænser på det sundheds- og socialfaglige område og med politiet. Det vil i fremtidens børnehuse komme til at ske i trygge fysiske rammer.

BKF har været med i det udvalgsarbejde, der førte til forslaget om børnehuse. Vi er tilfredse med, at de etableres med en kommunal forankring. Og vi vil deltage aktivt i arbejdet med at få implementeret børnehusene i samarbejde med kommunekontaktrådene.

Børnesagerne: nu må vi sætte fokus på de mange gode historier

De mange tragiske børnesager, der har været beskrevet i medierne i det forløbne år, har i høj grad været med til at sætte dagsordenen. Lad mig starte med at slå fast:

Vi bliver som alle rystede, når et barn er blevet misbrugt og ladt i stikken. Vi er alle interesserede i, at alle børn trives. Én tragisk børnesag er en for meget. Men vi må også sige det åbent: uanset hvor meget der reguleres gennem lovgivning fra Christiansborg, uanset at selv de bedste IT systemer understøtter arbejdet, og uanset handleanvisninger, underretninger og socialfaglige undersøgelser – så vil der kunne ske fejl. Justitsministeren kan heller ikke gennem lovgivning sikre, at der aldrig mere sker kriminalitet.

Det store fokus på disse sager skaber et ukonstruktivt arbejdsklima i børne- og familieafdelingerne med utryghed og angst for at lave fejl. Desværre.

Fremadrettet vil vi som chefforening gerne være med til at skabe et mere nuanceret billede af det socialfaglige arbejde i kommunerne. Vi må have formidlet de mange gode historier, der også findes om det sociale arbejde, for at genskabe en faglig stolthed ved at være socialrådgiver og chef i en børne- og familieafdeling.

Vi ønsker at føre denne dialog med alle samarbejdsparter på det børnesociale område, og vi vil tage temaet op på næste møde i Dialogforum.

Tilsyns- og Godkendelsesreformen

Vi vil som forening gerne kvittere for, at ministeren med forliget om Tilsyns- og Godkendelsesreformen nu lovgivningsmæssigt meget mere præcist beskriver, hvad der skal til, for at et opholdssted eller en plejefamilie kan godkendes.

Det har tidligere været meget vagt beskrevet, hvordan de socialfaglige, økonomiske og juridiske kriterier skulle vurderes ved godkendelser og tilsynsbesøg. Derfor har godkendelsen af plejefamilier og opholdssteder kunnet være for tilfældige.

Præciseringen får den konsekvens, at de opholdssteder, som reelt har fungeret som pengemaskiner med flere skuffeselskaber, kommer til at lukke.

Til gengæld er vi bekymrede for den afstand, der kommer mellem tilsynskommunen og de enkelte kommuner. Der kan simpelthen blive for langt mellem de fem tilsynskommuner og de resterende 93 kommuner.

BKF havde gerne set, at der ud af klyngesamarbejdet i Kommunekontaktrådene rundt om i landet havde dannet sig 15-20 tilsynskommuner. Netop fordi det er afgørende for os, at tilsyn og godkendelse er forankret i en socialfaglig og børnefaglig praksis, så der kan ske læring af tilsynet.

Nu accepterer vi og konstaterer, at der bliver lovgivet med fem tilsynskommuner med mulighed for en filial til hver tilsynsenhed. Vi vil gå aktivt ind i det arbejde og sikre, at den viden, som opsamles i tilsynskommunerne, kommer til at spille sammen med den udvikling af viden, der er behov for.

Nyspecialiseringen, Overgrebspakken og Tilsyns- og Godkendelsesreformen er alle elementer af kommunernes arbejde, som vi skal have til at spille sammen i en ny virkelighed.

Viden og evidens i vores socialfaglige arbejde – vi er klar

Viden og evidens er en ny kontekst for det socialfaglige arbejde. Vi ønsker også, at der over det næste år skabes viden og evidens for, hvad der virkelig har effekt i det socialfaglige arbejde.

Vi er dog kritiske overfor, når man for hurtigt på baggrund af konsulentscreeninger og undersøgelser går ud og proklamerer, at der er evidens for en given metode. Vi anerkender, at der skal startes et sted. Men der er afgjort behov for at bringe forskning og praksis tættere sammen. Det vil BKF gerne medvirke til – en tættere kobling mellem praksis, forskning, uddannelse og efteruddannelse på det socialfaglige område.

Der er for alvor brug for et løft af dagtilbuddene

BKF kvitterer for, at der fra ministeriets, KL’s og forskningens side er kommet mere fokus på kvaliteten i dagtilbuddet, som er rykket højere op på den kommunale dagsorden.

Der er sket et paradigmeskift. Den kommunale indsats i dagtilbuddene hænger i langt større grad sammen med indsatsen på skoleområdet og uddannelsesområdet. Og aktiviteterne er med til at understøtte målsætningen om, at børn har et godt liv og får en god uddannelse.

Leg og læring er ikke hinandens modsætninger, snarere hinandens forudsætninger. Og leg og læring sker netop i dagtilbuddet.

Når vi kigger en generation eller to tilbage, kan vi konstatere, at vi stort set ikke er kommet nogen vegne med at bryde den sociale arv. Undersøgelser har vist, at vi ved en tidlig indsats i dagtilbuddet netop har de største muligheder for at bryde den negative sociale arv. Derfor er det så vigtigt at holde fokus på at sikre kvalitet og læring i dagtilbuddet.

Og med de stigende krav, samfundet har til de kommende borgeres kompetencer, viden, kvalifikationer og evne til at indgå i sociale fællesskaber og skabe nye løsninger, ja, så er der for alvor brug for, at der foretages et løft af vores dagtilbud.

Derfor anbefaler BKF, at der i forbindelse med udviklingsprogrammet på dagtilbudsområdet iværksættes storskalaforsøg, som understøtter og forbedrer arbejdet med at bryde den negative sociale arv. Vi må og skal kunne gøre det bedre end tidligere. Det skylder vi børnene og vores fremtidige samfund.

Arbejdet med at skabe forudsætningerne for at bryde den sociale arv og for læring, uddannelse og det gode liv kræver kompetent ledelse og kompetente medarbejdere. Vi skal understøtte kompetenceudviklingen, så den sker i tæt samspil med praksis.

Men det kræver også, at vi inddrager forældrene som medspillere på en helt anden måde. Vi ved, at når forældrene er med og bliver set som en ressource i daginstitutionens arbejde, så flytter indsatsen positivt.

Folkeskolen: Digital didaktik – det er ikke nok at sætte strøm til tavlen

Der ligger i virkeligheden de samme udfordringer på skoleområdet, som der ligger på dagtilbudsområdet. Vi er pisket nødt til at forholde os til, at vores elever skal blive dygtigere, fordi samfundets krav er stigende.

Vi skal sikre et højt fagligt niveau blandt alle elever, og vi skal være med til at sikre, at alle unge gennemfører en ungdomsuddannelse efter folkeskolen.

BKF mener, at bedre resultater i folkeskolen skabes ved en højkvalificeret, differentieret undervisning. Det giver alle elever de rette kompetencer og optimale læringsbetingelser. Med et stærkere fokus på anvendelsesorienteret undervisning, der udvikles i samarbejde med ungdomsuddannelser, erhvervsliv og kulturinstitutioner, oplever eleverne undervisningen meningsfuld og relevant.

Når vi nu taler om at forberede eleverne på fremtiden og at tilrettelægge undervisningen, så eleverne får et fagligt løft – ja, så kan det undre, at man ikke er kommet længere med den digitale didaktik.

IT handler ikke kun om hardware og programmer, men i høj grad også om hvordan det bruges bedst muligt i undervisningen. Det er ikke nok bare at sætte strøm til tavlen og bogen. Der er brug for, at der omgående igangsættes storskala forsøg med IT didaktik.

Der er afsat 500 mio. kr. til IT. BKF ønsker, at disse midler primært bruges til at udvikle nye undervisningsformer baseret på IT. Vores udgangspunkt er, at kommunerne aldrig vinder gadget-kapløbet. I stedet skal der satses på, hvor og hvordan digitale læremidler har størst effekt på elevernes læring.

Samtidig er det tvingende nødvendigt at sikre, at vi skaber grundlag for fællesskaber. Fællesskabet er afgørende for en sammenhængskraft i samfundet. Derfor er folkeskolen vigtig. Den er den største fællesskabende institution i det danske samfund. Det er i folkeskolen, vores børn mødes på tværs af sociale lag. Gennem ti år dannes og uddannes de til at blive kompetente samfundsborgere, der påtager sig et ansvar for at videreudvikle vores samfund.

Fællesskabets skole er en skole for alle. Vi skal så vidt muligt inkludere børn ved at bringe den faglige specialiserede viden i spil i hverdagens skoledag, så at fællesskabet inkluderer flere. Dette kræver nyspecialisering.

Når det gælder udviklingen af folkeskolen, er BKF også dybt optaget af, hvordan vi bruger de ressourcer, der er til rådighed for skoler og uddannelser, bedst muligt. Det er en grundpræmis, at økonomien ikke rækker ind i himlen. Men gennem en helhedsorienteret skole, hvor vi i større udstrækning sammentænker lærernes og pædagogernes arbejde og udvikler forældrenes deltagelse i undervisningen, kan vi nå længere med de ressourcer, vi har til rådighed.

Vi venter nu i spænding på, at Børne- og undervisningsministeren præsenterer den nye folkeskolereform. Vi er klar til at tage vores del af ansvaret for udviklingen af en stærk fælles folkeskole.

Er der krise i kulturen – eller er kulturen i krise?

Når kulturdebattører diskuterer kulturen, sker det ofte ud fra en enten eller position. Nogen har det synspunkt, at kulturen har en værdi i sig selv og altid skal stå fuldstændigt alene. Andre mener, at kulturen kan bruges til at støtte store områder i samfundet som erhvervslivet, erhvervsudvikling, sundhedsstrategier eller uddannelsesstrategier.

BKF er grundlæggende af den opfattelse, at der ikke er tale om et enten eller, men et både og. Kulturen er livet, og livet er også uddannelse, sundhed, arbejdsmarked og erhvervsudfoldelse – og det levede liv.

Der sker rigtig mange nyspecialiseringer på kulturområdet netop i denne tid, hvor kulturaktører indgår partnerskaber om at være med til at udvikle nye kulturtilbud. Det ses bl.a. i kulturaftalerne.

Denne udvikling støtter BKF.

Kulturen er væsentlig, fordi kulturen er det kit, der binder et samfund sammen. Kulturen kan være med til at provokere, danne og bygge bro mellem forskellige synspunkter. Samtidig er kulturen en væsentlig drivkraft i Danmarks fremtidige udvikling, fordi udvikling baserer sig på det, som kultur og kunst også kan, nemlig innovation.

Der er altså ingen modsætning mellem kulturens egenværdi og så kulturens effekter. Men vi har brug for i en meget større udstrækning at blive bevidste om effekterne af kulturelle og kunstneriske aktiviteter.

Det vil vi gerne i samarbejde med Kulturministeriet, Kulturstyrelsen og Kommunernes Landsforening understøtte. Vi har brug for at få skabt et Kulturens Analyseinstitut på samme måde, som vi har Idrættens Analyseinstitut. Det vil give os det videnskabelige grundlag for, hvad der skaber, flytter og udvikler. Hvornår er en kulturel aktivitet reaktiv, og hvornår er den proaktiv? Det kunne vi ønske os nogle kvalificerede vurderinger og bud derpå.

Biblioteket: fra bogens hus til toptunet digitalt videnshus

I disse år sker der en fundamental udvikling på biblioteksområdet. Antallet af biblioteker er nærmest halveret. Ifølge Dansk Statistik er antallet dalet fra 549 til 375 biblioteker fra 2000 til 2010.

Samtidig er der sket en ganske stor udvikling af de biblioteker, som er tilbage. Mange steder kan man gå på biblioteket døgnet rundt, blot man er udstyret med en chip. Biblioteket er også blevet en scene for kulturel aktivitet. På den måde støtter biblioteket borgernes behov for information, viden, kvalifikationer og oplevelser. Biblioteket er blevet borgernes videnshus og samtidig kommunens største kulturinstitution.

Vi skal fortsat udvikle biblioteket. Den store udfordring, der er taget hul på nu, er etableringen af Danskernes Digitale Bibliotek. Vi vil i løbet af de kommende fem-ti år opleve, at hovedparten af den information og viden, borgerne henter på biblioteket, hentes digitalt.

Det udfordrer os i forhold til, hvordan vi stiller viden til rådighed, og hvordan vi forestiller os, biblioteket som videnshus ser ud i fremtiden. Biblioteket skal være med til, at borgerne kan bearbejde de informationer, der hentes digitalt. Og samtidig skal biblioteket være et af lokalsamfundets vigtige mødesteder.

Fremtidens museer: storcentre for forskning og viden

På samme måde vil der ske en fundamental udvikling på museumsområdet. Vi kommer til at opleve nye strukturer i kraft af museumsredegørelsen. Museerne vil blive større organisationer, som med syv mile skridt vil udvikle forskning og vidensformidling. Der findes i Danmark mange gode eksempler på, hvordan museer har profiteret af fusioner, fordi der er opstået større kompetencemiljøer. Vi kommer til at arbejde med, hvordan vi ledelsesmæssigt kan understøtte den udvikling. Vi ser et stort potentiale i de store kompetencemiljøer, der vil findes i fremtidens museer – på samme måde som de findes i dag på bibliotekerne. Og vi er opmærksomme på, at det kræver ledelse.

Idrætslivet breder sig til byrum og åbne haller

Bestyrelsen har besluttet, at vi i det kommende år vil fokusere på, hvordan vi bedst muligt skaber rammebetingelser for en fortsat udvikling af idrætslivet i Danmark.

For nogle år siden udgav Breddeidrætsudvalget en spændende betænkning. Mange kommuner gør gode erfaringer med at bruge byrum og åbne haller som breddeidrætsfaciliteter. Samtidig investeres der i store eliteidrætsfaciliteter.

BKF vil gerne samle op på denne udvikling, så vi som chefer kan være bedst muligt rustede til at rådgive vores politikere om en fortsat udvikling af området.

Foreningen: Synlighed på de ydre linjer og involvering på de indre

Vi har haft et travlt år i foreningen, men også et spændende år. Der er sket meget inden for alle foreningens fagområder.

Vi oplever, at vi er en samarbejdspartner, som regeringen, KL og andre lytter til og gerne vil gå i dialog med.

Det kræver, at vi som forening ikke bare arbejder på at påvirke vores omverden gennem de formelle kommunikationskanaler til ministeriet, KL etc.

Det kræver at vi som forening påvirker vores omverden gennem dels de formelle kommunikations kanaler til regeringen, KL etc. og dels samtidig lykkes med at få vores budskaber i spil i såvel de traditionelle medierne, som nye sociale medier.

Kampen om at få plads i medierne er ressource fyldt og kræver en særlig indsats. Vi har derfor det seneste år arbejdet på, hvordan vi som forening kan styrke vores organisation, så vi er bedre rustet til at markere os, når det er aktuelt. Samtidig må vi også konstatere, at vi som chefer ikke har fået mindre at lave. Vi skal som en forening baseret på frivillighed sikre, at alle kan og har lyst til at blive ved med at bidrage til denne dialog. Den er afgørende for, at vi fortsat kan sikre mest mulig indflydelse på vores fagområder.

Derfor må vi se på, om vi som forening kan organisere os endnu bedre. Det er en drøftelse, som har været i gang henover det seneste år med de regionale bestyrelser. Foreningens næstformand Hanne Dollerup har stået i spidsen for udformningen af et notat ”Fremtidens Børne- og Kulturchefforening – synlighed på de ydre linjer og involvering på de indre linjer”.

Drøftelserne har ført til en række forslag til ændringer, som fremgår af dagsordenen for generalforsamlingen.

Jeg håber derfor, I har givet jer tid til at læse vores baggrundsnotat som bilag til dagsordenen.

Drøftelsen har desuden ført til, at vi i bestyrelsen er blevet skarpere på, hvor vi gerne vil hen, og hvordan vi skal arbejde mod vores mål.

Et af de resultater er arbejdet med holdningsnotater på vores fagområder. Bestyrelsen har i år udarbejdet holdningsnotater på dagtilbudsområdet og skoleområdet samt en tydelig markering om BkF syn på ledelse i den skriftlige beretning. Notater på kultur og fritidsområdet samt ungeområdet vil komme i det nye år.

Arbejdet med holdningsnotaterne har ført til mange frugtbare diskussioner ikke bare i bestyrelsen, men også i de regionale bestyrelser og landsdækkende netværk. Vi håber, at holdningsnotaterne også vil være til gavn og nytte for foreningens medlemmer. Til syvende og sidst er vi jo en forening af og for vores medlemmer.

Endelig har vores arbejde med foreningens fremtid ført til, at vi har arbejdet på at forny vores hjemmeside, som nu i højere grad kan understøtte vores arbejde internt i foreningen og i højere grad kommunikerer, hvad vi er for en forening, hvilke synspunkter har vi, og hvad vi kan bidrage med.

Jeg vil her ved afslutningen af min beretning præsentere BKFs nye hjemmeside for jer, som fra i dag vil være foreningens nye ansigt. Vi håber, at I vil være med til i regionerne og netværkene at fylde indhold på vores fælles nye kommunikationsplatform.

Tak for samarbejdet til ministerier, KL og foreninger. Og tak for samarbejdet og indsatsen i foreningen.