Årsmødet sætter fokus på nødvendigheden af en sammenhængende læringsreform, som nødvendigvis må favne hele vores virkeområde.

Download introduktionen som PDF

 

Over alt i landet lægges der spor ud for en ny udvikling af læringsmiljøer for børn og unge. Det sker, når forældre og medarbejdere nytænker struktur og arbejdsformer i børns hverdag. Det sker, når dagtilbuddet og indskolingen skaber sammenhængende læringsforløb for de mindste. Det sker, når kulturfolk og socialarbejdere engagerer sig i børnenes lokale miljø. Og det sker, når skoler, ungdomsuddannelser, kulturinstitutioner, virksomheder og andre gode kræfter skaber veje til uddannelse, hvor frafald ikke er en mulighed.

Et bredere læringssyn
Når vi taler læring, skal der derfor ikke kun fokuseres på de aktiviteter, som foregår i skolen eller dagtilbuddet.

Læring skal der imod også forstås som den almendannelse, der sker, når alle inkluderes i de fællesskaber, som findes i og uden for dagtilbuddet, skolen og kultur og fritidslivet. Ved at lade de forskellige institutioner være medspillere i børn og unges læring, og ved at lade flest mulige være en del af det almene fællesskab, kan vi skabe et grundlag for, at alle børn og unge kan lære mest muligt. Den igangværende bevægelse er vidtfavnende og mangfoldig.

Lige nu forsøges den imødekommet gennem en række nationale initiativer: Udviklingsprogrammet for dagtilbud, skolereformen og en reform af erhvervsuddannelserne.

Gennem initiativerne løber en fælles rød tråd, nemlig ønsket om at skabe plads for målrettede pædagogiske indsatser, som møder børn og unge ambitiøst og inkluderende.

En fælles udfordring
I denne udvikling ligger også en fælles udfordring: Skal børn og unge lære på nye måder, kræver det, at vi voksne også begynder at lære på nye måder. Nøglen til forandring ligger ikke i abstrakte formuleringer eller tiltag, men hos os. Vi skal udvikle en målrettet og differentieret måde at arbejde på. Vi skal skabe nye samarbejder på tværs af faglige og institutionelle grænser. Og vi skal opbygge en ny feedback-kultur samt en åben og insisterende ledelsesdialog.

At skabe en helhed i dette er børne- og kulturchefens metier.

Et aktivt årsmøde, der skal skabe resultater

Vi vil bruge mødet til både at lægge et overordnet perspektiv på det, vi er i gang med, og til at kunne zoome helt ind på konkrete udfordringer og give hinanden kollegial sparring.

Vi vil derfor på årsmødet prøve noget nyt. Foreningen lægger op til en policyskabende proces med henblik på at publicere et diskussions- og refleksionsmateriale med fokus på at komme i hus med læringsreformen.

Torsdagens program giver derfor tid til fordybelse via seks tema-workshops. Fælles for alle workshops er et fokus på resultater og virkemidler: På, hvad vi som chefer og som kommuner vil gøre, for at understøtte og booste udviklingen af læringsreformen. På, hvordan BKF skal løfte denne store udfordring i fællesskab. På, hvilke resultater vi vil sigte efter. De seks temaer er:

1. Læringsmiljøer for de yngste:
Hvordan giver vi alle børn de grundlæggende forudsætninger for at lære og at udvikle sig i dagtilbud og indskoling? Og hvordan understøtter vi samarbejdet mellem pædagoger, lærere, kulturfolk, PPR og familierådgivning? Hvordan udnytter vi teknologi og digitalisering? Sikrer innovation? Hvilke resultater sigter vi efter for de yngste, og hvordan når vi dem?

2. Læringsmiljøer for de mellemste:
Hvordan får vi alle med, når der bliver skruet op for fagligheden og den abstrakte tænkning på  mellemtrinnet? Hvordan engagerer vi skolen og dens samarbejdspartnere i at bane vejen for nye strategier og læringsrum? Hvordan udnytter vi teknologi og digitalisering? Sikrer innovation? Hvilke resultater sigter vi efter for de mellemste, og hvordan når vi dem?

3. Læringsmiljøer for de ældste:
Hvordan får vi alle unge videre i ungdomsuddannelse? Hvilke læringsmiljøer er der brug for, og hvordan samarbejder vi med ungeområdets mange aktører? Hvad betyder de nye reformer på kontanthjælps- og arbejdsmarkedsområdet for måden, vi griber udfordringerne an? Hvordan udnytter vi teknologi og digitalisering? Sikrer innovation? Hvilke resultater sigter vi efter for de ældste, og hvordan når vi dem?

4. Fødekanaler for specialiseret viden og rådgivning:
Hvordan sikrer vi, at medarbejderne i den pædagogiske frontlinje har mulighederne for at lære og udvikle sig, og at de aflastes, når kravene overstiger mulighederne? Hvor langt er vi kommet med nyspecialiseringen, og hvordan tegner de næste skridt sig? Hvordan udnytter vi teknologi og digitalisering? Sikrer innovation? Hvilke resultater sigter vi efter ift. den specialiserede viden og rådgivning, og hvordan når vi dem?

5. Levende kultur – levende dagtilbud og skoler:
Hvordan involveres forældre, foreningsliv, idræt og kulturhuse i udviklingen af læringsmiljøer i dagtilbud og skoler? Hvordan kan lokalt demokrati og kulturudvikling være drivkræfter for pædagogisk udvikling? Hvordan udnytter vi teknologi og digitalisering? Sikrer innovation? Hvilke resultater sigter vi efter i  samspillet mellem kultur, dagtilbud, skoler og læring – og hvordan når vi dem?

6. Faciliterende forvaltning:
Hvor ser fremtidens forvaltning ud på børne- og kulturområdet? Hvilke koalitioner er centrale? Hvordan får vi politikerne og det nationale niveau med? De åbne bestyrelser? Hvordan sikrer vi samklang med borgerne, og udnytter synergien til virksomheder og frivillige? Hvordan udnytter vi teknologi og digitalisering? Sikrer innovation? Hvordan skaber vi helhed fra barn til voksen – og skal vi det? Hvilke kompetencer, arbejdsformer og organiseringer skal vi satse på? Ud fra diskussionerne på de seks del-konferencer udformes et kommuniké, som vil blive brugt i foreningens videre arbejde både internt og eksternt.