Nedenstående status rapport blev indsendt til Undervisningsministeriet i forbindelse med møde i Partnerskabet for folkeskolen d. 19 februar:
Til undervisningsministerier

Implementeringen af folkeskolereformen er generelt godt i gang i kommunerne. Oplevelserne af udfordringer varierer, idet de enkelte kommuner og de enkelte skoler har gjort forskellige prioriteringer i realiseringen af reformen.

Generelt er den største udfordring at få alle aktører til at omlægge praksis, således at de muligheder som reformen og arbejdstidsreglerne giver rent faktisk bliver udnyttet. Den velkendte praksis er helt naturligt stadigt styrende, hvilket betyder, at nye tiltag i vidt omfang opfattes som ekstra-opgaver. Det er her, det viser sig, at folkeskolereformen er en kulturforandring og ikke en justering af eksisterende praksis. Og det er her, reformen derfor også er en ledelsesreform.

Udskoling og åben skole:
De største udfordringer er at få skolens aktører til at erkende værdien af at have ”skolefremmede” ind i undervisningen, set i lyset af transaktionsomkostningerne herved. Næststørste udfordring er at skabe incitamenter for aktørerne udenfor skolen til rent faktisk at indgå i opgaverne i skolen.

De største muligheder, der har åbnet sig, er mulighederne for et bedre samarbejde med civilsamfundet og erhvervslivet/uddannelsesinstitutionerne og dermed bedre muligheder for at udnytte de ressourcer (fysiske, mentale), som lokalområdet kan tilbyde til kvalificering af læreprocesserne.

Understøttende undervisning og lærer-pædagog-samarbejde:
De største udfordringer er dels at få skabt strukturer (rammer), der gør det praktisk muligt for lærere og pædagoger at mødes og udvikle i fællesskab, dels at klæde pædagogerne på i forhold til klasseledelsesopgaven og dels at få indholdsudfyldt på måder, som reelt udnytter både læreres og pædagogers kompetencer uden at det bliver ”dårlig undervisning” eller ”dårlig fritidsaktivitet” men noget nyt og bedre fælles tredje.

De største muligheder, der har åbnet sig, er kulturændringen i skolen, således at det pædagogiske helhedssyn på barnet/den unge kommer mere i fokus samt ressourcefællesskabet om fysiske rammer, materialer og kompetencer.

Lektiehjælp og faglig fordybelse:
Den største udfordring er at få ændret skolepraksis, således at træning af færdigheder og
forberedelse/efterbehandling af læreprocesser integreres i skoledagen (i alle fag) i stedet for ligge udenfor undervisningen.

Specielt rammeforhold (krav om faglig fordybelse/lektiehjælp som afslutningen på dagen) er i modstrid med dette mål og med reformens ambitioner om en mere sammenhængende og spændende skoledag. Problemet er derudover ressourcespildet ved at opretholde dobbeltdækning. Dette i en tid, hvor kommunerne ofte kritiseres for ikke at være tilstrækkeligt effektive til at optimere anvendelsen af ressourcerne.

Herefter kommer udfordringerne i forhold til at kommunikere intentionerne med lektiehjælpen og den faglige fordybelse til forældre, og på anden vis at engagere forældrene i deres børn skolegang, når de ikke længere følger med via lektier i traditionel forstand, samt udfordringen med at skabe aktuelle, meningsfyldte og differentierede udfordringer for alle elever i den faglige fordybelse.

De største muligheder, der har åbnet sig, er incitamentet til (og rammen for) at nytænke, hvordan elevernes træning og forberedelse/efterbehandling kan og bør finde sted, i stedet for blot at gøre det, som traditionen foreskriver.

Kommunikation om reformen:
Den største udfordring er, at negative historier har større nyhedsværdi end positive. Dermed er det vanskeligt for skoler og kommuner at formidle, at rigtig meget i reformen går rigtig godt. Fokus bliver på de forhold, som ikke fungerer. Der er derfor behov for en massiv indsats ift. at fortælle de gode historier. Både på indholdsside og på rammesiden.

De største muligheder, der har åbnet sig, skyldes den massive interesse for skolens virkelighed. Fra offentligheden generelt, på det politiske niveau og i forhold til forældrene til skolebørn.

Øvrige væsentlige udfordringer
Realiseringen af de nye arbejdstidsregler for lærerne i kombination med de mange nye tiltag i skolereformen. Mange dagsordener og megen usikkerhed på samme tid.