Kære BKF medlemmer

Denne måneds nyhedsbrev kommer lidt tidligt i måneden. Jeg vil nemlig gerne dele de informationer om folkeskolereformjusteringerne, vi i BKF har fået fra Undervisningsministeriet, med jer. Derudover har jeg lovet Danmarks Evalueringsinstitut og VILLUM FONDEN at dele lidt materiale med jer.

I kan i dette nyhedsbrev læse om:

  • Nyt om justeringerne af folkeskolereformen
  • Debatindlæg om vigtigheden af det fælleskommunale skolevæsen
  • Forvaltning og skoleledelse ser forskelligt på balancen mellem indsatser og ressourcer
  • VILLUM FONDENS nye ansøgningsrunder om børn, unge og science

Nyt om justeringerne af folkeskolereformen
Aftalen om justeringer af folkeskolereformen landede på vores skriveborde i sidste uge. Allerede i denne uge holdt Undervisningsministeriet orienteringsmøde om aftalen. Det er værd at kvittere for at de gør sig umage for at holde et højt informationsniveau. Gorm Bagger Andersen og jeg deltog fra BKF, og spurgte om vi måtte dele informationerne med BKF’s medlemmer. Fra Undervisningsministeriet svarede de, at det måtte vi meget gerne. Vi har også fået lov at dele det PowerPoint Show, der blev fremlagt på mødet, med jer. Det kan I finde på BKF’s hjemmeside sammen med nyhedsbrevet.
Enten sidst i denne uge eller først i den næste vil ministeriet sende et lovudkast ud i 4 ugers høring. Så der er ikke længe til vi ved mere. Her følger dog de oplysninger, vi fik på mødet. For det første fik vi vigtige oplysninger om tidsperspektiverne i aftalen. Det forventes, at afkortningen af skoledagen vil skulle finde sted allerede fra skoleåret 2019/2020. De ændrede fagbindinger vil derimod først finde sted fra skoleåret 2020/2021.

Afkortningen af skoledagen med 2,25 timer pr. uge i indskolingen vil være obligatorisk for alle skoler. Den øgede åbningstid i SFO’en er finansieret i aftalen. Ressourcen, der frigives ved mindre understøttende undervisning, vil derudover skulle anvendes til at styrke kvaliteten i den understøttende undervisning, der er tilbage. Ministeriet kunne oplyse, at udgangspunktet for hele regnestykket er 50 procent pædagoger og 50 procent lærere i den understøttende undervisning. Så det faktiske regnestykke i hver kommune vil selvfølgelig se forskelligt ud.

Afkortningen af skoledagen med 2 timer pr. uge på mellemtrinnet og i udskolingen er valgfri. Ministeriet påtænker at lave en ny paragraf 16D til den mulighed. Tanken er, at det vil være skolelederen, der søger kommunalbestyrelsen, efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelsen. Kommunalbestyrelsen kan så vælge at sige ja eller nej til ansøgningerne – men må ikke afkorte skoledagen for skoler, der ikke har ansøgt. Der søges for et år af gangen. På den måde ligner proceduren den, som vi kender fra 16B, med den forskel at ansøgningen ikke skal begrundes specifikt for den enkelte klasse, men her kan have en generel begrundelse. Midlerne, der frigøres ved den afkortede skoledag, skal anvendes til to-lærer-ordninger, pædagoger, holddannelse mv. Den øgede åbningstid i SFO2/klub er til gengæld ikke finansieret. Såfremt der gøres brug af muligheden for afkortning af skoledagen i kommunerne, skal kommunalbestyrelserne selv tage stilling til en eventuel finansiering. Fra BKF påpegede vi, at det ud fra en driftsmæssig betragtning vil være problematisk, at hver enkelt skole kan søge fra år til år og med potentielle økonomiske og ansættelsesmæssige konsekvenser på et andet område (klubberne), frem for at Kommunalbestyrelsen slet og ret tager stilling til, hvordan man ville have det for hele kommunen. Undervisningsministeriets folk anerkendte den problemstilling, men pegede på et stort nationalpolitisk ønske om at give indflydelse til den enkelte skolebestyrelse.

Paragraf 16 B, hvor skolerne kan søge om afkortning af skoledagen med specifikke begrundelser for enkeltklasser, fastholdes. Dog kun for indskolingsklasser og for specialskoleklasser. Forsøget med muligheden for at afkorte skoledagen på det klassetrin, hvor der er konfirmationsforberedelse, gøres permanent og landsdækkende. Her kunne ministeriet oplyse, at det ikke vil være den enkelte skole, der søger. Kommunalbestyrelsen træffer beslutning for hele skolevæsenet. Samtidig vil der skulle stilles alternative tilbud til rådighed for de elever, der ikke går til konfirmationsforberedelse. Ministeriet lovede, at de vil udarbejde en vejledning om hvordan de alternative tilbud kan/skal se ud.

Der skal afrapporteres særskilt i kvalitetsrapporterne på anvendelsen af de frigivne midler fra henholdsvis afkortningen af skoledagen i indskolingen og den eventuelle afkortning af skoledagen på melletrinnet og i udskolingen. Derudover tilføres 190 millioner kroner fuldt indfaset til et kvalitetsløft af den understøttende undervisning. Dem skal der også afrapporteres på. Fra BKF påpegede vi, at det vil blive uhensigtsmæssigt for skolerne at skulle afrapportere særskilt på tre forskellige poser med penge samt på de midler, der i forvejen er i skolevæsenet. I stedet kunne man bede skolerne afrapportere på, hvordan de mere generelt arbejder med den understøttende undervisning og den sammenhængende og motiverende skoledag. Det vil blive et væsentligt tema for BKF i vores høringssvar. Det er vigtigt at fastholde fokus på ambitionen om den sammenhængende skoledag.

Endnu et tema var de nye fagbindinger. Der skal med aftalen findes plads til 90 faglektioner mere. I BKF påpegede vi, at der kan komme udfordringer med at faglokaledække de nye fag, når man ser samlet på de nye fagkrav fra reformjusteringen og fra aftalen om at styrke de praktisk-musiske fag. På rigtig mange skoler vil der ikke være nok ledige faglokaler til det. Vi bærer selvfølgelig drøftelsen af det med videre til KL, da det bør få en betydning for drøftelserne om anlægsrammen mellem stat og kommuner. Det er også vigtigt at KL er opmærksomme på de øgede udgifter, der vil være til materialer i de nye fag. Flere timer i billedkunst, hjemkundskab mv. indebærer flere materialeudgifter og udgifter til madvarer. Det bærer vi også med ind i KL til økonomidrøftelserne mellem KL og staten.

Vi vil selvfølgelig også fremadrettet sørge for at holde jer orienterede, hvis vi gennem drøftelser med ministeriet får en viden, som I kan have gavn af på et tidligt tidspunkt, og som vi gerne må dele.

Slides fra informationsmøde kan i finde her.

Debatindlæg om vigtigheden af det fælleskommunale skolevæsen
Med aftalen om justeringer af folkeskolereformen kunne man håbe, at der nu kommer politisk ro om folkeskolen. Stabilitet og kontinuitet er vigtigt for god skoleudvikling.
Skolelederforeningen bad mig skrive et indlæg til deres fagblad kort før jul. Jeg valgte at skrive om, hvorfor det fælleskommunale skolevæsen er vigtigt. Min pointe er, at når vi kommunalt lykkes med at skabe klare rammer og retningslinjer for at håndtere strukturelle reformelementer, giver det skolerne mulighed for at bruge tiden på de pædagogisk-didaktiske elementer. Debatindlægget er nu blevet trykt. I kan læse det her.

Forvaltning og skoleledelse ser forskelligt på balancen mellem indsatser og ressourcer
Netop balancen mellem hvornår vi som kommuner sætter noget fælles i gang, og hvornår der gives plads til lokal skoleudvikling, er også temaet for en ny undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA). Den viser, at der er forskel på, hvordan forvaltning og skoleledelse oplever samarbejdet omkring indsatser på skolerne.
Mens 91 pct. af skolecheferne i forvaltningen angiver, at der i høj eller nogen grad tages hensyn til skolernes ressourcer, når der sættes nye indsatser i gang, deles denne opfattelse kun af 26 pct. af skolelederne.
Jeg har lovet EVA at dele undersøgelsen med her. I kan læse den her.

VILLUM FONDENS nye ansøgningsrunder om børn, unge og science
Jeg har også lovet VILLUM FONDEN at dele en nyhed med jer. De åbner to nye ansøgningsrunder med fokus på at få flere børn og unge til at gå til science i fritiden og på etablering af læringslaboratorier – makerspaces – landet over. Begge dele er initiativer under fondens nye område børn, unge og science.

På fritidsområdet har fonden åbnet en ansøgningsrunde omkring børns møde med science i fritiden. Det kan være i idrætsforeninger, friluftsliv, SFO, klub mv. Der kan både søges støtte til mindre lokale idéafprøvende projekter og til større regionale/nationale projekter.
På uddannelsesområdet arbejder fonden de kommende år med at understøtte styrket teknologiforståelse og praksisnær læring i skoler og uddannelsesinstitutioner. Børn og unge skal kunne bruge, skabe, forstå og forholde sig til digitale teknologier, ligesom de skal have mulighed for at udvikle praktiske kompetencer gennem arbejde med materialer og produkter. I den forlængelse støtter fonden udvikling af kommunale, praksisrettede læringslaboratorier for it og teknologi – makerspaces. Fonden forventer ikke én model, men flere. Det skal passe ind i den kommunale kontekst. Udvalgte ansøgere deltager derfor i en workshop, hvor de går i dybden med, hvordan deres lokale makerspace skal indrettes, bruges, udvikles og vedligeholdes.

Der kan findes mere info på fondens hjemmeside.

Det var til gengæld alt fra mig i denne omgang.
Anne Vang Rasmussen