Kære BKF medlemmer

Årsmødetema 2019: Ledelse af kvalitet
Jeg vil gerne starte nyhedsbrevet med at bede jer sætte et stort kryds i kalenderen. Nemlig den 14. og 15. november, hvor BKF holder årsmøde i Nyborg. I bestyrelsen har vi valgt et tema for årsmødet. Nemlig ledelse af kvalitet på børne- og kulturområdet.

Ledelseskommissionen retter i sin rapport en ganske barsk kritik mod offentlige topchefer. Vi er for optagede af at lede opad og forsømmer at lede driften, lyder det. Kommissionen skriver i sin rapport om “en bekymrende mangel på ledelsesmæssige relationer mellem ledelseslagene“, og anbefaler “at offentlige forvaltningschefer driftsmæssigt kommer tættere på de institutioner og de mennesker, de leder“.
Den handske vil vi gerne tage op og gå tæt på den gode forvaltningspraksis på børne- og kulturområdet.

For hvordan ser den ud? Kan vi nuancere Ledelseskommissionens kritik omkring ledelse tæt på i en kompleks virkelighed? Hvor tæt skal vi som topchefer gå på? Og hvordan får vi skabt den nødvendige refleksion om kvalitetsudvikling på vores fagområder? Det vil vi gerne sætte spot på. Som sædvanlig er foreningens to næstformænd, Ane Stallknecht og Lars Sloth, i spidsen for at sætte et godt program sammen med både gode oplægsholdere og plads til at vi også får talt sammen på kryds og tværs af regionerne.

Besøg hos BKF Region Sjælland
Sammen med Ane og Lars kommer jeg på besøg i BKF’s regioner. Besøgsturen startede på Næstved Rådhus, hvor bestyrelsen i Region Sjælland bød på bagværk og en god snak. Jeg tog hjem med gode råd til, hvad BKF på landsplan skal være optagede af. Bestyrelsen i BKF Region Sjælland pegede på stigende udgifter til det specialiserede børneområde og arbejdet med inkluderende læringsmiljøer, herunder behovet for at opbygge viden om effekterne af tidlige indsatser og forældresamarbejde.

Anbragte børns skolegang, vigtigheden af at huske kulturområdet i arbejdet med pædagogiske læreplaner i dagtilbud og musik- og kulturskolernes fremtid var andre temaer i vores snak. Og så talte vi om, at BKF bør blande sig i debatten om det tværgående samarbejde, herunder samarbejdet med regionerne. Hvorfor inviterer BKF for eksempel ikke sig selv på besøg hos sundhedsministeren for at tale om samarbejdet mellem sundhedspleje og dagtilbud, blev der spurgt.

Kaffemøde med undervisningsministeren
I begyndelsen af marts stod den for skolenetværksformand Gorm Bagger Andersen og jeg på samtale med undervisningsminister Merete Riisager og departementschef Søren Hartmann Hede. Det var et rigtig godt møde, hvor ministeren gav udtryk for, at hun var meget glad for samarbejdet med BKF. Gorm og jeg kvitterede også for Undervisningsministeriets tætte inddragelse i implementeringsprocesser.

Umiddelbart inden mødet havde ministeren meldt forsøg med 75 skoler ud, som får lov at søge om fritagelse fra lovgivningskrav og/eller kommunale regler. Det fyldte derfor i vores snak. Gorm og jeg pegede på, at tidspunktet for et sådant forsøg er lidt vanskeligt, når der netop er lavet en politisk aftale om folkeskolereformjusteringer og behov for ro og rum til at implementere den. Vi drøftede blandt andet det lidt paradoksale i, at der kan søges om fritagelse fra netop de nye folkeskolereformjusteringer og den nye aftale om styrket praksisfaglighed. Her var ministeren inde på, at der kan søges om fritagelse fra fagbindinger mv., men ikke fra at skulle leve op til fagenes formål eller prøvekravene.

Ministeren var meget optaget af netop den styrkede praksisfaglighed i folkeskolen. Gorm og jeg forsømte naturligvis ikke lejligheden til at glæde os over målsætningen om at styrke det kreative og praktiske i folkeskolen, men heller ikke til at pege på udfordringerne med kompetencedækning, faglokaledækning og materialeudgifter, når ambitionerne skal indfries. Det kommer BKF også til at drøfte med KL i forhold til økonomiforhandlingerne med staten.

Implementering af folkeskolereformjusteringerne
Ud over et rigtig godt møde med undervisningsministeren, har Gorm og jeg også deltaget i en del mødeaktivitet med kontorcheferne i ministeriet omkring implementering af folkeskolereformjusteringerne. Det er værd at kvittere for den tætte inddragelse.

Et af de mest presserende spørgsmål lige nu handler om den del af reformjusteringerne, der forventes at træde i kraft 1.8.2019. Loven er endnu ikke vedtaget, og skolerne er i gang med skoleårets planlægning netop nu. De spørger naturligt nok sig selv, hvad de skal planlægge efter.

Ministeriet understregede, at man alene kan planlægge efter den eksisterende lovgivning. Det duer ikke at planlægge med udgangspunkt i forventninger til ny lovgivning. Det fremgår da også på Undervisningsministeriets hjemmeside.

Samtidig pegede ministeriet på, at det alene er kan-bestemmelserne, der er planlagt til ikrafttrædelse den 1.8.2019. Ministeriet understregede, at hvis skolerne har planlagt skoleåret med udgangspunkt i den nuværende lovgivning, og efter den nye lovgivnings ikrafttræden ikke finder det ønskværdigt ift. skemalægning mv. at afkorte skoledagen i indskolingen, kan en kommune altid vælge at planlægge med flere lektioner end minimumstimetallet. I forhold til eventuelle afkortninger af skoledagen på mellemtrin og udskoling, kan skolerne selv vælge at undlade at søge om at få lov til det.

I BKF er vi dog bekymrede for, om skolelederne kan havne i et krydspres mellem forventninger fra henholdsvis Kommunalbestyrelse, skolebestyrelse, forældregruppen og faglige hensyn. Vi anbefaler – på linje med øvrige aktører omkring folkeskolen – at også kan-bestemmelserne først træder i kraft den 1.8.2020 sammen med de øvrige reformjusteringer.

Det ser imidlertid ikke ud til, at et sådant ønske vil blive imødekommet. Umiddelbart er der tre mulige scenarier:

1) Den nye lovgivning når at blive hastebehandlet inden et valg, så der er ikrafttræden 1.8.2019. Undervisningsministeriet arbejder på højtryk mod at det lykkes.
2) Den nye lov når ikke at blive vedtaget inden valget udskrives, men bliver prioriteret behandlet i en ny regerings første tid i juni måned til ikrafttræden 1.8.2019. Givet at der er bredt flertal for aftalen, kan det godt være et realistisk scenarie.
3) Den nye lov bliver ikke prioriteret i juni måned, og afventer Folketingets åbning efter sommerferien i oktober måned. I givet fald træder kan-bestemmelserne i folkeskolereformjusteringerne i kraft midt i skoleåret.

Vi vil i bestyrelsen sørge for at opdatere jer, når vi får nyttig information om implementeringsprocessen. Undervisningsministeriet anbefaler, at man holder øje med ministeriets hjemmeside, hvor de har udarbejdet og fortsat opdaterer ‘spørgsmål-svar’-ark til os.

Registrering af fravær i skolen
Undervisningsministeriet forventer derudover inden sommerferien at udsende ny bekendtgørelse om registrering af fravær i skolen. Vi er inddraget i drøftelserne.

I praksis viser det sig vanskeligt at lave klare definitioner på de forskellige former for fravær. En ensartet registreringspraksis er vigtig, når der indføres nye regler om, at mere end 15 % ulovligt fravær inden for et kvartal medfører, at børne- og familieydelsen skal fjernes. Forventeligt vil der blive krav om registrering en gang om dagen i indskolingen og to gange om dagen for ældre elever (start og slut). Bekendtgørelsesteksten er pt. under udarbejdelse.

Det fælles kommunale skolevæsen
Et fællestræk ved mange af reformjusteringerne er, at beslutninger lægges ud til de enkelte skoler. Derfor er det værd at dvæle lidt ved betydningen af det fælleskommunale skolevæsen.
Derfor valgte jeg det som tema, da Politiken Skoleliv bad om et indlæg. I kan læse det her.

Dette nyhedsbrev har – af naturlige årsager, når der netop er vedtaget folkeskolereformjusteringer – haft en del fokus på skole. Men balancen mellem rummet til lokal kvalitetsudvikling på vores decentrale institutioner og det fælleskommunale er en vigtig debat for alle vores fagområder: Både dagtilbud, skole, unge, kultur og det specialiserede børneområde.

Kulturanalyse
I den kommende tid vil BKF også blande sig i kulturdebatten. Mandag Morgen udkom den 6. marts med en kulturanalyse: “Mellem ballet og biografer – kultur ifølge danskerne“. Hvis I ikke har set den, er den her.

I rapporten står der blandt andet, at næsten 70 procent af danskerne mener, at kultur binder os sammen som nation. Endnu flere danskere mener, at kultur skaber fællesskaber blandt børn. 80 procent af danskerne mener, at kultur i barndommen understøtter børns faglige læring.

Steen Lindgaard, formand for BKFs kultur og fritidsnetværk, og jeg vil meget gerne bidrage til at øge kendskabet til analysen, og til at pege på kommunernes rolle i forhold til attraktive kulturtilbud for både børn og voksne.

Kend dit land
Et sidste lille pip her i nyhedsbrevet er en lille reklame, som BKF har lovet Kulturministeriet sende ud til jer. Det handler om KEND DIT LAND, hvor 4. klasser i skoleåret 19/20 kan komme ud i landet og opleve Danmarks kultur, natur og historie i egne af landet, der er fjerne for dem. Op til 50 % af udgifterne bliver dækket af staten. Der er 25 mio. kroner i puljen, og kommunen kan ansøge på vegne af kommunens skoler senest den 15. april 2019.

Projektet er skabt af Kulturministeriet, Børne- og Socialministeriet, Undervisningsministeriet og Miljø- og Fødevareministeriet. De fire ministerier skriver, at man kan kontakte sekretariatet på  kdl@slks.dk eller tlf. 23 35 15 03.

Det var det sidste her fra mig. Ellers er der blot tilbage at ønske god forårsmåned,

Anne Vang Rasmussen