Foreningen har d. 19. November afgivet nedenstående høringssvar til Vejledning om socialtilsyn, Bekendtgørelse om socialtilsyn med bilag og Bekendtgørelse om plejefamilier

Børne – og Kulturchefforeningen (BKF) takker for muligheden for at afgive høringssvar. Dette høringssvar fra BKF er skrevet ud fra et aftagerperspektiv for de kommuner, der ikke har driften af de fem nye Socialtilsyn. BKF er grundlæggende tilfredse med at opgaven – til trods for de ting vi påpeger i nærværende høringssvar– fortsat er placeret i kommunerne.

Det er glædeligt, at der nu kommer bekendtgørelser og vejledning. Det er ikke spor for tidligt i lyset af, at loven blev vedtaget af Folketinget i juni 2013 og træder i kraft om mindre end seks uger.

BKF bemærker, at vi stadig mangler de nødvendige ændringer i vejledningen til Serviceloven om særlig støtte til børn og unge ift. de ændringer vedr. plejefamilier, der følger af lov om socialtilsyn og plejefamiliebekendtgørelsen. BKF gør opmærksom på, at alle kommuner har brug for denne vejledning om mindre end 6 uger.

Efteruddannelse af plejefamilier
Efter § 7 er den kommunalbestyrelse, der træffer afgørelse om anbringelse, forpligtet til at tilbyde efteruddannelse til både generelt og konkret godkendte plejefamilier og kommunale plejefamilier, samt netværksfamilier.

BKF er bekymret for, hvordan de anbringende kommune skal kunne bevarer overblikket over deres lokale plejefamilier. Det kan endvidere blive en udfordring med efteruddannelsen – og viden om, hvilke kommuner, der i øvrigt har børn anbragt i plejefamilien i kommunen. Dertil kommer udfordringen ved, at ansvaret kan være delt mellem to eller flere kommuner, jf. stk. 2.

Orientering til driftsherre

Flere steder i materialet om socialtilsynet nævnes, at handlekommunen skal orienteres. Derimod nævnes ikke, at driftsherren skal orienteres:

Bekendtgørelse om socialtilsyn § 3, stk. 4 anfører, at socialtilsynet skal underrette handlekommunen ved ophør af godkendelse. Driftsherre skal vel også underrettes?

Bekendtgørelsen om socialtilsyn § 9 anfører, at socialtilsynet skal underrette handlekommunen ved afgørelse om skærpet tilsyn samt om udstedelse af påbud. Driftsherre skal vel også underrettes?

Vejledningens pkt. 228 nævner, at kommunale og regionale tilbud skal orientere driftsherren om magtanvendelser. Hvad med selvejende institutioner med driftsoverenskomst med en kommune/region?

Årsrapporten og dens anvendelse

BKF anbefaler, at § 11 om tilbuddenes årsrapporter udvides med krav om kort beskrivelse af personalesammensætning og mål og indhold i kompetenceudvikling set i forhold til målgruppen. Desuden bør der være oplysninger om, at tilbuddet indhenter børneattester på alle ansatte og på frivillige tilknyttet tilbuddet. Endelig bør inddragelses af beboere og pårørende i såvel hverdagen som i udviklingen af stedet, fremgå af årsrapporten, samt en tilsvarende redegørelse for udformning af medarbejderinvolvering.

Bekendtgørelse om socialtilsyn § 11, stk. 2: Punkt d: Lønomkostninger i forhold til omsætning indeholder ikke vikarlønninger – er det bevidst? Punkt e: Omkostninger til kompetenceudvikling i forhold til omsætning. Hvorledes opgøres disse – er det kun eksternt køb? Hvad med kompetenceudvikling via interne (f.eks. andre kompetente undervisere i kommunen) undervisere? Måske kan man finde nogle andre indikatorer for, om der sker kompetenceudvikling på tilbuddene end indikatorer, som måske vil virke udgiftsdrivende.

Det bør efter BKFs opfattelse fremgå tydeligt af bekendtgørelse og vejledning, på hvilken måde Socialtilsynets resultater formidles til KKR, herunder at tilsynet har ansvaret for drøftelser med KKR, såfremt tilsynene har afdækket temaer eller generelle forhold, som har betydning for det tværkommunale samarbejde om kapaciteten for eller udviklingen at de specialiserede tilbud.

Kriterier og procedurer
De beskrevne kriterier og proceduren for godkendelse og årligt tilsyn er enkelt, overordnet beskrevne og BKF finder, at de kan danne grundlag for kvalificeret tilsyn. BKF er dog bekymret for, om beskrivelsen er så overordnet, at der i vid omfang vil være risiko for vanskeligheder med fortolkning.

Kriterium 8 om ledelse bør omfatte en indikator om, at lederen udøver sin ledelse i samarbejde med medarbejdere og brugere indenfor formulerede rammer om brugerdemokrati og medarbejderindflydelse.

Kriterium 10 bør suppleres med en indikator om, at der foreligger relevant kompetenceudviklingsplan med minimum et års tidshorisont.

Kriterium 11, Indikator 11.a – ”Tilbuddets revisor har ikke anført forbehold eller væsentlige supplerende oplysninger i erklæringen til tilbuddets regnskab og årsrapport”. De kommunale tilbud vil ikke på samme måde have et regnskab, som revisoren har forholdt sig til, hvorfor denne ikke rigtig giver mening.

Indikator 11.b – ”Der er et rimeligt forhold mellem tilbuddets forventede omsætning på den ene side og planlagte investeringer og dækningsgrad på den anden side”. Denne formulering er i høj grad tilpasset private steder. Kommunerne er via Styringsaftalerne i regionerne underlagt takstberegningsmodeller, der tager udgangspunkt i, at tilbuddene skal hvile i sig selv – hvorfor der selvfølgelig ikke budgetteres med overskud.

Generelt kan man sige, at driftskommunen økonomisk står inde for tilbuddene, og at der i Styringsaftalen står en passus om, at man i tilfælde af, at et tilbud skal lukke skal inddrage brugerkommunerne med henblik på planlægning af udslusning af borgere.

Kriterium 13. Indikator 13.a – ”Tilbuddets økonomiske nøgletal, som fremgår af tilbuddets årsrapport, er i overensstemmelse med regnskabet”. For kommunale tilbud udarbejdes ikke et egentligt regnskab, hvorfor de økonomiske nøgletal skal stykkes sammen af data fra flere datakilder. Det skaber yderligere bureaukrati i kommunerne.

Hvad med aflastningsfamilier?
I bilag 2 til bekendtgørelsen bemærker BKF, at alt sprog og citerede lovgivning handler om anbringelser. Bekendtgørelsen forholder sig ikke til, hvordan der skal godkendes eller føres tilsyn med aflastningsfamilier. De resultater aflastningsfamilier skal levere er nogle helt andre end ved en anbringelse. Det giver f.eks. slet ikke mening at skulle måle, hvor vidt aflastningsfamilier har sikret, at den unge er i beskæftigelse!

BKF ønsker at skabe individuelle, håndholdte løsninger til børn og unge så tæt på deres normale miljøer som muligt. Det betyder, at en ”familie” over tid kan skifte mellem at være aflastningsfamilie, plejefamilie og kontaktperson for samme barn eller unge – samtidig med at der er tæt – omend varierende – ansvar til fx psykisk syge forældre. Det er vigtigt at godkendelse og tilsyn ikke låser fast i en bestemt forestilling om døgnanbringelse.

Vejledningen
Generelt er vejledningen ikke specielt præcis på hvad der kan forventes af Socialtilsynets indsats/niveau i forhold til omfanget og detaljeringsgrad.

Det kan gøre det vanskeligt for anbringende kommuner at gennemskue, hvilket niveau og grundighed der ligger bag tilsynets indsats på de enkelte anbringelsessteder.

Som eksempel på, at vejledningen ikke er ret præcis, står der, at f.eks. skilsmisser bør give anledning til en revurdering. Det er BKFs vurdering, at grundlaget for en plejetilladelse er bortfaldet, hvis plejeforældrene flytter fra hinanden. Og at der i sådanne tilfælde altid træffes beslutning om ophør af tilladelse og eventuel stillingtagen til ny ansøgning.

Vejledning om socialtilsyn punkt 249 – Sygefravær. Er det kun ift. de fastansatte? Bør det ikke være alle ansatte? Der står, at det skal være et absolut tal, men der er vist angivet et relativt tal – eksemplet med udregning er ikke umiddelbart til at forstå!

Vejledning om socialtilsyn punkt 250 – Oplysninger om personalegennemstrømning. Der skal vel stå oplysninger om personaleomsætning – og ikke sygefravær – i første sætning.

Det er BKFs vurdering at vejledningen også i for høj grad lægger op til at områder, der godkendes af andre myndigheder ikke er omfattet af tilsynet. Det er efter BKFs vurdering ikke nok, at bygningerne kan godkendes. Det bør være Socialtilsynets opgave at vurdere, om bygningerne mv. er egnede til formålet, f.eks. størrelse af værelser, badeforhold, stuer, køkken, beliggenhed, legepladser osv.

Det er heller ikke nok, at et køkken er godkendt af levnedsmiddelkontrollen. Det bør være Socialtilsynets opgave at vurdere, om den mad der produceres er hensigtsmæssig kost i forhold til målgruppen. Ofte vil tilberedning, indtagelse og oprydning ved måltiderne være en del af det pædagogiske tilbud; Socialtilsynene bør sikre at bygningerne er indrettet så de understøtter dette.

Økonomi og takster på opholdssteder og institutioner
På opholdsstedsområdet har BKF erfaring med, at der er mange drøftelser om taksten, og de budgetmæssige rammer, herunder fx bestyrelseshonorar og lederlønninger. Det bør efter BKFs opfattelse være Socialtilsynenes opgave, at sikre omkostningsbevidst takstfastsættelse.

Børne- og Kulturchefforeningen anerkender, at det er vigtigt, at opholdssteder og institutioner har en gennemskuelig og bæredygtig økonomi, der gør det muligt at varetage driften og den fortløbende udvikling af tilbuddet. Det er endvidere vigtigt, at Socialtilsyn er meget bevidste om, i hvilket omfang deres virksomhed risikerer at bidrage til udgiftsmæssig opdrift. I den forbindelse henledes opmærksomheden på økonomiaftalen mellem regeringen og Kommunerne for 2009, hvori det fremgår, at ”Dyre løsninger er ikke nødvendigvis lig med høj kvalitet opgaveløsningen.” Denne præmis er stadig gældende for den daglige drift i kommunerne, og bør også præge socialtilsynenes arbejde.

Indberetningsfrister
Bekendtgørelse om socialtilsyn § 11 stk. 3. Fristen for indberetningen til Tilbudsportalen bør kunne fremrykkes til f.eks. 1. juni eller 1. juli. Alle vil have oplysningerne klar meget tidligere end 1. september – så det er muligt at få mere opdaterede tal på Tilbudsportalen.

Bekendtgørelse om socialtilsyn § 13, stk. 3. Budgetskemaet skal indsendes til socialtilsynet senest 15. oktober. Denne frist bør skydes, da det er lige efter budgetvedtagelse. Sker der ændringer i sidste øjeblik i budgetterne kan denne frist ikke overholdes. Forslag til en bedre frist for indsendelse til socialtilsynet er 15. november.

Objektiv finansiering på plejefamilieområdet
Mange kommuner oplever, at den objektive finansiering på plejefamilieområdet er væsentligt dyrere end de mulig sparede udgifter ved flytning af opgaven til den fem nye Socialtilsyn. Det betyder, at det er nødvendigt at foretage andre reduktioner i de kommuner, der har afgivet tilsyn med plejefamilier. Disse reduktioner vil umiddelbart og på kort sigt ofte komme til at ligge på administration på konto 6 – hvilket i praksis desværre betyder reduktioner for myndighedssagsbehandlere.

Alternativt skal Børne- og Familie området tilføres midler fra andre dele af den kommunale virksomhed.

Børn og Kulturchefforeningen anbefaler, at økonomien i den objektive finansiering analyseres nøje med henblik på eventuelt nye DUT forhandlinger.

Der ligger ikke i dette nogen vurdering om, at den objektive finansiering ikke skulle være nødvendig for at tilsynskommunerne kan varetage opgaven på plejefamilieområdet. Derimod kan der meget vel være tale om en betydeligt udgiftsmæssig opdrift, som ikke er finansieret.
Med venlig hilsen

Børne- og Kulturchefforeningen