BKFs bestyrelse har besluttet, at der for hvert af foreningens hovedområder udarbejdes et såkaldt holdningsnotat. Holdningsnotatets formål er at klæde alle BKF`ere på, så vi kan løfte kommunikations- og formidlingsopgaven lokalt, regionalt og nationalt.

For dagtilbudsnetværkets vedkommende omhandler holdningspapiret følgende emner:

1. Kvalitet i dagtilbud

2. De nye opgaver – ny organisering og ny professionsforståelse

3. Forældreinddragelse

4. Dokumentation af det pædagogiske arbejde

5. Børnefællesskaber modvirker negativ social arv

6. Digitalisering

Indledningsvis skal fastslås, at når vi taler dagtilbud indbefatter det alle 0-6 årige – uanset om det er i selveje, privat eller offentligt regi. Vi har ansvaret for alle børns trivsel, om end der i det private regi er noget anderledes vilkår for at agere. Vi skal tænke i helheder og sammenhænge mellem private og offentlige dagtilbud, således det bliver det enkelte barn som kommer i centrum.

Der er til støtte for dette arbejde udarbejdet et særskilt notat om udfordringer omkring privat / selvejende institutioner. Notatet kan læses på www.bkchefer.dk.

1 Kvalitet i dagtilbud

BKF mener, at dagtilbuddene er et vigtigt velfærdstilbud på niveau med skoler og andre uddannelsesinstitutioner, og forskning slår fast, at investeringer i barnets første leveår betaler sig i form af bedre uddannelser, mindre kriminalitet og større social lighed.

I 2007 fik dagtilbudsområdet egen selvstændig lovgivning i form af Dagtilbudsloven. Loven præciserer en række indholdsmæssige og metodiske krav til den pædagogiske opgave i dagtilbuddene. Der stilles blandt andet krav om, at der skal udarbejdes pædagogiske læreplaner for det pædagogiske arbejde med alle børn i dagtilbud, samt at der skal arbejdes kontinuerligt med udviklingen af den pædagogiske kvalitet. Dette skal sikres gennem faglig refleksion, ved at opstille læringsmål og metoder, samt ved at evaluere praksis.

Dagtilbuddene skal hermed fokusere på, hvordan de skaber læringsrum for alle børns trivsel, udvikling, læring og dannelse.

Dette kræver fokus på, hvordan omsorg, leg, læring og børnefællesskaber kan spille sammen.

Det nære omsorgsarbejde i småbørnspædagogikken giver næring til de fællesskaber som det lille barn på sigt skal være en del af. Fællesskaberne bygger på begreber som inklusion, anerkendelse, tillid mm. som alle er begreber der har til formål, at give barnet en høj grad af selvværd og mod på livet. Vi ønsker for vores børn, at de skal være aktive medborgere i et demokratisk samfund, hvor de kan være medskabere af det liv de lever. Omsorgen for de små børn i de tidlige år er helt afgørende forudsætninger herfor.

Børns leg har altid været en stor del af den danske institutionskultur. Legen er betydningsfuld fordi børn i legen udvikler deres kreativitet og finder selvstændige løsninger på de udfordringer de møder i legen. Legen udvikler børnenes personlige og sociale kompetencer på en naturlig måde, kompetencer som er af stor betydning i de fællesskaber vi hver især gennem livet er en del af.

Gennem de senest år er der som følge af de pædagogiske lærerplaner kommet fokus på børns læring i dagtilbud. Dette arbejde understøtter børnenes kompetencer både de personlige, sociale og faglige kompetencer som gør dem mere kompetente og parate til at indgå i fællesskaber både lokalt og globalt. Det er helt centralt at se omsorg, leg og læring samt gode børnefællesskaber som hinandens forudsætninger frem for som hinandens modsætninger.

2. Ny organisering og ny professionsforståelse

De nye krav til dagtilbud medfører ændrede krav til de ansattes kompetencer og uddannelse, og til den organisation, der skal dannes i dagtilbudsområdet. Det bliver afgørende, at pædagogerne og lederne kan organisere, sikre systematik og refleksion i det pædagogiske arbejde, kan lede pædagogiske processer og børnegrupper, kan sikre kontinuerlig læring for alle børn og kan organisere differentierede praksisforløb og skabe inspirerende og inkluderende læringsmiljøer. Opgaven forudsætter en veluddannet og engageret medarbejdergruppe, som kan arbejde didaktisk.

Der har traditionelt været ansat relativt mange ufaglærte på dagtilbudsområdet. De ufaglærte har gennem årene indgået i den pædagogiske opgaveløsning under instruktion af en pædagog. Med den forskningsviden, der eksisterer i dag, ved vi, at højkvalitetsdaginstitutioner, hvor børnene deles i mindre grupper, har en tæt relation til den ansatte, og hvor der foregår en bevidst, planlagt, systematisk pædagogisk praksis med læring som omdrejningspunkt, er afgørende for børnenes videre liv og læring i skolen.

BKF anbefaler på denne baggrund, at der satses mere på uddannet arbejdskraft. Andelen af pædagoger i institutionerne er generelt for lav, og der bør i de kommende år skaffes økonomisk mulighed for at ændre en del af de ufaglærte stillinger til stillinger som pædagogiske assistenter og pædagoger. Samtidig har kommunerne en meget stor udfordring i forhold til at kompetenceudvikle de nuværende pædagogmedhjælpere samt vores dagplejere.

BKF anbefaler endvidere, at den lønnede praktik for pædagogstuderende afskaffes og erstattes af en SU. Således vil det blive muligt at løsrive den studerende fra den almindelige normering – og give mulighed for et mere målrettet og fleksibelt praktikforløb, hvor den studerende kan specialisere sig i specifikke emner under praktikforløbet.

Derudover anbefaler BKF, at det analyseres, hvordan Pædagogisk Assistent Uddannelse kan udvikles , således at den i højere grad målrettes dagplejere samt kan virke som alternativ adgang til pædagoguddannelsen. Det er vigtigt, at PAU uddannelsen fremstår som en uddannelse og ikke som en arbejdsmarkedsforanstaltning for en gruppe unge, som ikke kan placeres i andre ungdomsuddannelsesforløb.

I disse år gennemgår dagtilbudsområdet store organisatoriske ændringer. I nogle kommuner etableres institutionerne med en områdestruktur, i klynger eller institutioner lægges sammen, og mange steder bygges institutionerne som større fysiske enheder. Det får betydning for den organisation, der skal dannes i kommunen som helhed og i de enkelte institutioner. En institution til 200 børn skal organisere arbejdstilrettelæggelsen og børnegrupperinger meget anderledes end et 20 børns børnehus.

BKF anbefaler, at områdeledere og ledere klædes på til at løfte denne opgave.

God ledelse er af afgørende betydning for kvaliteten i dagtilbuddene. Det er ikke den bestemte model for ledelse der er afgørende, men hvordan ledelsen håndteres. Lederen skal sikre at de ansatte får relevant faglig sparring og coaching og sikre at daginstitutionens struktur skaber overskuelighed for både børn og voksne. Lederne bør tilbydes lederuddannelse på diplomniveau, der er tæt knyttet til praksis i dagtilbuddet for at sikre at viden og resultater fra uddannelsen omsættes i praksisfeltet.

3. Forældreinddragelse

Forskning fastslår, at børns sprog, læring, udvikling og trivsel øges, når forældrene involveres i det pædagogiske arbejde med barnet, og når barn og forældre oplever en rød tråd i indsatsen mellem dagtilbuddet og hjemmet. Etableringen af et velorganiseret samspil mellem de pædagogiske medarbejdere og forældrene er derfor et vigtigt element i styrkelsen af barnets nære sociale kapital, som har betydning for barnets vilkår for succes i livet.

Et samspil mellem dagtilbud og hjem forudsætter, at forældrene har kendskab til indholdet i den daglige pædagogiske praksis og gives mulighed for at deltage og involvere sig. Det er vigtigt, at forældrene anerkendes, og at der skabes et tillidsfuldt forhold mellem dagtilbud og hjemmet, idet en samarbejdende tilgang vil danne grobund for en styrkelse af barnets nære sociale ballast.

Børn fra ressourcesvage familier kan have ekstra behov for en styrkelse af deres sociale relationsdannelse og her kan dagtilbuddet – udover at have et tæt samspil med familien – organisere det pædagogiske arbejde netop med henblik på dette. Smågrupper er gavnlige for de børn, som har brug for at blive støttet og styrket i deres nære relationer. Afgrænsede børnefællesskaber hjælper barnet til at danne sociale relationer, som ruster barnet til livet indenfor og udenfor dagtilbuddet.

Dagtilbuddene kan endvidere med fordel åbne op for civilsamfundet og inddrage alle de gode kræfter, der findes i nabolaget – i familierne, foreningerne og i de lokale virksomheder.

Den lokale fodboldtræner kan give nye indspark til legen på legepladsen og kan kokkeeleven supplere med viden om kost og styre børneaktiviteter i køkkenet. Dagtilbuddet kan være et demokratisk mødested for civilsamfundets ekspertiser og knowhow, som på forskellige måder bakker op om barnets læring og udvikling. Dagtilbuddet bliver derved det fælles sted for oplevelse af forskellige baggrunde, kulturer og levevilkår og hvor personalet får til opgave sammen med forældre og børn at etablere det fælles – den fælles arena – den fælles reference.

Det pædagogiske arbejde handler i høj grad om at styrke børns sociale ballast, som vil ruste dem til det senere liv og øge deres livschancer. Et barns sociale ballast er summen af de nære, dybe relationer samt de mere netværksbaserede, brobyggende relationer og fællesskaber. Børn har behov for hjælp til at etablere begge dele. Forældre kan med fordel tænkes mere aktivt ind i dagtilbuddet, da de er garant for en sammenhæng mellem dagtilbudsverdenen og hjemmet.

4. Dokumentation af det pædagogiske arbejde

Kommunerne arbejder i disse år ihærdigt på at udvikle dokumentationsredskaber til dagtilbudsområdet. Hovedfokus har været at dokumentationsværktøjet skal give mening såvel i hverdagen i dagtilbuddet, samtidig med at det kan anvendes som redskab i dialogen med det politiske niveau. Det er vigtigt, at der ikke udvikles flere forskellige typer af dokumentationsværktøjer – et til pædagoger, et til administration/ledelse og et til det politiske niveau – men at der udvikles materiale som kan rumme alle niveauer.

Dokumentationsredskabernes primære funktion er at skabe et samlet kommunalt overblik i forhold til kvaliteten på dagtilbudsområdet.

Det skal via værktøjet være muligt at skabe sig et overblik over såvel det faglige som det ledelsesmæssige niveau – og det skal være muligt for kommunens politikere at vurdere hvordan de initiativer og den økonomi som kanaliseres til området – udmøntes og det skal give mulighed for at måle på effekten.

Samtidig er det væsentligt at dokumentationsværktøjet giver mening for den enkelte pædagog og for lederne i dagtilbuddet – det øger incitamentet at de kan se sig selv i det færdige materiale, og det øger accepten i forhold til den systematik det kræver kontinuerligt, at arbejde med kvalitetsudvikling og dokumentation.

Samtidig har udvikling af dokumentationsværktøjer den virkning at der kommer fokus på betydningen af kvaliteten af kerneydelsen – og dermed et helt legitimt fokus på udvikling af medarbejdernes faglighed.

Dokumentationsredskabet skal primært kunne understøtte de forskellige initiativer og behov den enkelte kommune har – derfor kan redskaberne være forskellige fra kommune til kommune.

5. Børnefællesskaber modvirker negativ social arv

Forskning på 0-6 års området peger på, at børns succes i skolen og senere livschancer i høj grad afhænger af kvaliteten af det dagtilbud, børnene har været i. Forskning viser også, at børn, som tidligt i livet får adfærdsvanskeligheder og udviser aggressiv adfærd, har væsentlig forøget risiko for at begå kriminalitet, have et lavt uddannelsesniveau, begrænset netværk, manglende tilknytning til arbejdsmarkedet og komme i stof- eller alkoholmisbrug.

I bestræbelserne på at give alle børn en chance for succes i livet, er det derfor relevant at se nærmere på de pædagogiske tilbud, som børnene møder før skolealderen, da disse kan være kompenserende for børnenes hjemmebaggrund og sociale/psykiske diagnoser.

Dagtilbuddenes primære opgave er at arbejde pædagogisk med børnene, herunder at understøtte og videreudvikle deres sociale og alsidige kompetencer. Dagtilbud kan i den henseende tilrettelægge indsatsen omkring det enkelte barn ud fra pædagogiske metoder, der har til formål at give barnet muligheder for at opnå de samme kompetencer, som andre børn – trods svag hjemmebaggrund. Dagtilbuddet kan på denne måde være medvirkende til, at alle børn får de sociale og psykologiske stimuli, som er vigtige for en god start, men som nogle hjem ikke formår at tilvejebringe.

I Danmark kommer langt de fleste børn i dagtilbud, og i dagtilbuddet mødes børn fra forskellige sociale, kulturelle og økonomiske vilkår. I dagtilbuddet har børnene derfor rig mulighed for at skabe fællesskaber på tværs af forskellig hjemmebaggrund, men skal en særlig indsats til, før de gængse sociale bånd og venskaber udvides.

Børnene i dagtilbud er i en udviklings- og læringsproces, og i den proces spejler de sig i hinanden og lærer af hinandens sociale adfærd og måder at tackle forskellige situationer på. I stedet for at fokusere på det enkelte barns vanskeligheder, bør der sættes fokus på de fællesskaber, barnet befinder sig i og på de voksnes muligheder for at strukturere de rammer, børnene skal handle indenfor.

BKF anbefaler at der iværksættes et storskala forsøgs og udviklingsarbejde, der fokuserer på hvordan dagtilbud kan bryde den sociale arv.

6. Digitalisering

BKF ønsker at digitale og teknologiske løsninger på dagtilbudsområdet er med til understøtte udviklingen af kvalitet i det pædagogiske arbejde, herunder lettelser ved udarbejdelse af virksomhedsplaner, kvalitetsrapporter og ved evalueringer og dokumentation.

Der skal satses på enkle løsninger, som tager udgangspunkt i dagtilbuddenes behov, ikke i store systemer, som ledere og ansatte skal bruge meget tid på at opbygge og vedligeholde.

Nye former for information og kommunikation mellem dagtilbud og forældre, skal fungere som selvbetjeningsløsninger for forældrene, så der frigøres tid hos pædagogerne til at varetage de pædagogiske opgaver.

Samtidig skal løsningerne kunne understøtte organisationsudvikling og ledelsesopgaven, således at der frigøres ressourcer til kerneydelsen og på personaleudvikling ved at optimere og effektivisere arbejdsgange

BKF ønsker endvidere, at der skabes viden om anvendelsen af IT i pædagogikken, IT i didaktikken i børnehøjde. Der foregår i allerede i dag en række spændende forsøg i kommunerne, hvor dagtilbud eksperimenterer med indførelse af IT som pædagogisk redskab, helt ned i vuggestuealderen.

I denne forbindelse skal vi bruge vores viden fra IT implementering på skoleområdet, hvor der har været for lidt fokus på IT didaktikken.

Det helt centrale spørgsmål er, hvordan vi introducerer digital udvikling i børnehøjde, så børnene bliver bedre forberedt til brugen af IT i undervisningen i skolen – uden at gå på kompromis med dagtilbuddets idealer.

Med en tablet mellem hænderne kan selv vuggestuebørn være med. Tablettens styrke ligger i, at den er mobil og kan tages med, hvor børnene befinder sig, samt at den kan bruges af børn i fællesskab. IT didaktik i børnehøjde skal have fokus på hvordan børns læring understøttes, hvordan det kan ske i fællesskaber, samt hvordan mulighederne for at involvere forældrene i børnenes aktiviteter kan udnyttes.

BKF anbefaler at der under dagtilbuddenes udviklingsprogram afsættes midler til et storskala projekt med henblik på udvikling af IT didaktik i børnehøjde.