Møde dagtilbudsnetværket BKF

Afbud: Susanne Sigaard.

1. Referent Harriet Meisner

2. Opfølgning på referat fra sidst. Dialog om KRAKA undersøgelse/ forskning vedr. tidlig skolestart. Det er vigtigt, at BKF markerer sig i forhold til at kommentere på, hvad børnehaver rent faktisk er, og hvordan der systematisk og målrettet arbejdes med læring.

Vi må fremadrettet sættet læring på dagsordenen i netværket. Vi skal være med til at sætte en læringsdagsorden, så det bliver tydeligt, hvad dagtilbud indeholder. Krav og formål.

3. Arbejdsplanen Nyt fokus: Læring i dagtilbud – vi skal have et øget fokus på det i forlængelse af Udviklingsprogrammet. Ny nordisk skole lever sit eget liv og vil ikke fremgå af arbejdspladsen for 2014. BKF ønsker at vide, hvordan ministeriet fremadrettet ønsker at følge op på Ny Nordisk Skole. Dagplejen arbejdes der videre med. Pædagoguddannelsen. Udgår af arbejdsplanen. Private dagtilbud arbejdes der fortsat med. Notatet tages op på næste møde.

4. Møde med KL:

Netværks formand Lars Sloth orienterede om BKF netværkets arbejdspunkter for 2014.

KL fortæller lidt om intentionerne ved børnetopmødet. Temaerne rækker helt op til overgangen til ungdomsuddannelserne. Der er lagt vægt på at ramme de nyvalgte kommunalpolitikeres hovedinteresse og de udfordringer, de står overfor. Der er overvejelser i forhold til fremadrettet til at holde fælles topmøder og ikke børnetopmøde og skolerigsdag.

Dagplejen har vi i BKF sat fokus på. Dagplejen har meget forskellige vilkår i kommunerne, og er ikke fleksibel og let håndterbar i hverdagen. BKF vil gerne sætte fokus på de udfordringer, der er i dagplejen og vil gerne udfordre FOA’s rigide tænkning i fohold til dagplejernes arbejdsforhold. Hvilke muligheder er der, og hvad mener vi om, hvilke krav og forventninger kommunerne skal stille til dagplejen? Vi anbefaler, at KL støtter kommunerne og kommunalpolitikere i, at de stiller relevante krav til dagplejens opgaveløsning og den faglighed, som vi fremadrettet ønsker i dagplejen.

Vores mål er at få kollegerne i landet klædt på til at tage drøftelserne med politikerne.

KL arbejder med PUK midler og et projekt omkring 0-2 årsområdet. Der kunne fra deres side sættes fokus på kompetenceudvikling. Der skal ses på kvalitetsudviklingen, og hvordan vi støtter dagplejerne i deres arbejde, som det meste af tiden foregår alene. Det handler om styring.

Vi skal have sat pædagogikken på dagordenen, så der ikke tales om dagplejepædagogik. Det er ikke pædagogikken, der som udgangspunkt er anderledes, men rammerne.

KL arbejder på at få skabt et overblik over budgettildelingsmodeller. I et forsøg på at give et bud på, hvordan normeringerne rent faktisk ser ud i kommunerne.

Udviklingsprogrammet. Der er 4 af kommunerne i netværket, der har søgt som deltagelse i programmet. Der har være et indledende møde i styregruppen. Der forventes at blive givet svar medio januar.

5. Møde med dagtilbudsområdet i ministeriet.

Vi blev budt velkommen. Den nye kontorchef Søren Lund bød velkommen og ser frem til samarbejdet, som han håber, vil ske i en åben og fordomsfri dialog. Øvrige medlemmer blev præsenteret.

Lars Sloth præsenterede de arbejdspunkter, som vi har drøftet i BKF.

Orientering fra ministeriet

Arbejde med normeringer: De skal udarbejde en ny normeringsstatistik og opfølgning på, hvordan det går med de 500 mio. ude i kommunerne. Skal lave status og se på, hvordan det går med kvalitetsforbedringer generelt.

Arbejdet med ejerformer er forsinket,  og der arbejdes videre.

Udviklingsprogrammet – det ser ud til, at det lykkes at få de 20 kommuner med, der har været ambitionen. Det forventes, at der kommer yderligere tiltag på dagtilbudsområdet – området skal tales op. I forbindelse med forebyggelsesaktionerne er der afsat 55 mio. kr. over 4 år til dagtilbudsområdet, tidlig forebyggende indsats, forebygge negativ social arv, udbrede gode forsøg eller programmer.

Der arbejdes med at lave it understøttelse af fripladsregulering, så det sker automatisk. Det forventes først at være færdigt i 2015, hvorefter det skal implementeres ved leverandøren.

Digital velfærd. Der arbejdes med at beskrive, hvordan den pædagogiske praksis understøtter digitalt, hvad virker og er det startet op nede eller oppefra.

Der arbejdes med en ny brugerportal på folkeskoleområdet. Der vil i den henseende også blive set på dagtilbudsområdet.

Normeringsarbejdet er under opstart. Specielt i de integrerede institutioner kan det være svært at sammenligne. De vil se på forholdet mellem fuldtidsansatte og de fuldtidsindskrevne børn og beregne i forhold til åbningstiden. Uddannelsesniveauet skal nuanceres, når det opgøres. I den forbindelse skal der være en ændring af kontoplanene, så det bliver lettere at trække data ud. Vi gjorde fra BKF’s side opmærksom på, at der er mange forhold, som der gør det svært at bruge de tal, der vil fremkomme.

Udredningen af ejerformer ligge ved ministeren, og afventer videre behandling.

Der kommer en udviklingspulje på 8 mio. kr. over 4 år, som der vil kunne ansøgers om til mindre projekter, til eksempelvis kompetenceudvikling eller mindre projekter på max. 1 år. Puljen på de 8 millioner er en del af udviklingsprogrammets midler. Det er en pulje, de vil udløse med 2 millioner kroner årligt til mindre forskningstunge projekter, som kan afsluttes på et år. Hvis et projekt varer ud over et år, må der ansøges igen.

Udviklingsprogrammet

Det første halve år udarbejdes materiale og arbejdes med ekspertgrupperne. Starter rigtigt op efteråret 2014 og fortsætter i 15 frem til 17. Vejledende mål med metodefrihed. Forskerne følger projekterne. Børnehaverne har svært ved at opstille målbare mål. Konsortiet har travlt med samarbejdet med forskerne. Det er ikke planlagt, hvad resultaterne skal bruges til fremadrettet.

Sprogredskabet bør tales op. Det fungerer nu, men er ikke særlig brugervenligt. Burde være forbedret. Følges stadigt op fra ministeriets side.

Rådet for Børns Læring: Der bliver snarest besat pladser. Det sker i samarbejde med UVM. Temaerne er: Inklusion, børn og bevægelse, emu, 2 sprog indsatsen m.m.

6. Afsluttende refleksioner

Vi mener læringsbegrebet skal stå før livsduelighed. I den forbindelse er det interessant at diskutere overgangen til skolen og det slip, der sker i det intense læringsarbejde i den periode, hvor det ikke er nogle i skole/SFO, der er klar til opfølgningen. Vi skal diskutere SFO m.m. sammen med skolenetværket for at tale de gode overgangen. Jette Frandsen Pedersen laver et lille skriv/ indbydelse.

Katrine Ersted Sørensen vil gerne deltage i følgegruppen omkring de 8 mio.

Dorte Bloch Olsen er indstillet af BKF som deltager i “Rådet for Børns Læring”.