Børne- og Kulturchefforeningens høringsvar vedr. bekendtgørelse om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand efter folkeskoleloven i dagbehandlingstilbud og på anbringelsessteder
Børne- og Kulturchefforeningen, BKF, takker for muligheden for at afgive høringssvar.

Helt overordnet støtter BKF de foreslåede justeringer af bekendtgørelsen. Vi gør opmærksom på, at der i visse tilfælde er forskel på behov og muligheder for hhv. dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder, og at det vil være en god idé at markere dette i bekendtgørelsen.
Vi har endvidere på nogle enkeltområder kommentarer og forslag til ændringer.

Konkrete kommentarer:
§1: Det fremstår uklart, hvordan de anførte betingelser skal forstås konkret. Aktuelt er der en del børn, der henvises til dagbehandlingstilbud på baggrund af udredning i børnepsykiatrien pga. fx angst, selvskadende adfærd m.v. Disse børn henvises derfor til et dagbehandlingstilbud pga. deres behandlingsbehov, men dette har ikke nødvendigvis noget med sociale grunde eller adfærdsvanskeligheder at gøre.

Vi finder det uklart, om børn der af disse grunde visiteres til dagbehandling ikke længere kan få specialpædagogisk bistand. Eller om dette grundlæggende alene handler om anbringelsessteder.
Konkret undrer vi os over, at begge betingelser skal være opfyldt for så vidt angår dagbehandling– og dermed at ordet ”og” står som bindeled mellem punkt 1 og punkt 2.

Hvis begge betingelser skal være opfyldt, vil der være en del børn, som ikke længere kan få specialpædagogisk bistand indenfor rammen af dagbehandlingstilbuddet, fordi de ikke er visiteret til tilbuddet af sociale men af behandlingsmæssige grunde.

BKF vil anbefale, at det overvejes at dele paragraffen op i to, målrettet hhv. anbringelsessteder med interne skoler og dagbehandlingstilbud.

§7: Det fremgår af følgebrevet i forbindelse med høringen, at der også er lavet ordensmæssige og sproglige justeringer. I forlængelse af dette foreslås det derfor også, atbegrebet ”underretning” undlades som betegnelse i §7. Dette for at der ikke sker sammenkædning eller ligheder med en underretning efter serviceloven, og de sagsgange det medfører. BKF mener, at begrebet ”skriftlig henvendelse” vil være tilstrækkelig.

§11: BKF bemærker, at vi grundlæggende er af den opfattelse, at færrest mulige elever skal undervises i interne skoletilbud. Børn anbragt på institution skal i videst mulige omfang undervises i almindelige skoletilbud, i specialpædagogiske tilbud og sammen med andre børn.

BKF er bekymrede for, hvordan kravene om kompetencedækning i fag og udbud af den fulde fagrække skal kunne lade sig gøre, hvis interne skoler eller dagbehandlingstilbud kan drives med blot 10 elever. BKF vil anbefale, at elevtallet sættes højere end 10, idet erfaringerne med kommunale tilbud foreskriver et minimum på ca. 25 elever, hvis tilbuddet skal være fagligt og økonomisk bæredygtigt. Evt. med nogle undtagelsesbestemmelser for så vidt angår geografiske udkantsområder.

BKF er af den opfattelse, at det kræver et vist minimum af lærere, hvis eleverne i et tilbud skal møde den tilstrækkelige faglige og pædagogisk-didaktiske kompetence i undervisningen. Det er vanskeligt at se, hvordan det kan lade sig gøre, hvis der kun er 10 elever og dertil hørende økonomi og personalegruppe.

§18: BKF er uenige i, at specialpædagogisk bistand i interne skoletilbud og i dagbehandlingstilbud alene kan varetages af medarbejdere, der er uddannet til lærer eller tilsvarende godkendt uddannelse. Netop i behandlingstilbud vil væsentlige dele af den specialpædagogiske bistand handle om fx relationsarbejde, selvindsigt, arbejde med selvværd og selvtillid, arbejdsdisciplin, mentalisering m.v., som også andre faggrupper, typisk pædagoger eller psykologer, kan spille en væsentlig rolle i. Egentlig specialundervisning (faglig undervisning) skal selvsagt varetages af lærere. Det er således BKF’s opfattelse, at dele af de indsatser, der i §2 er beskrevet som specialpædagogisk bistand, ikke nødvendigvis har en faglig karakter, der betinger, at det er lærere, der udøver opgaven. På samme vis som bekendtgørelsen om specialundervisning i folkeskolen anviser en række forskellige former for specialpædagogisk bistand, hvoraf kun nogle har med egentlig undervisning at gøre.

Med venlig hilsen

Anne Vang Rasmussen, formand for BKF
Gorm Bagger Andersen, formand for BKF’s Skolenetværk
Helle Støve, formand for BKF’s Børne- og Familienetværk