BKF har afgivet følgende kommentarer til Børne- og Undervisningsministeriets lynhøring vedrørende nødpasning og nødundervisning

Børne- og Kulturchefforeningen takker for mulighed for at kommentere lovforslaget og de to bekendtgørelser. Det sætter vi stor pris på.Vi har ingen kommentarer til lovforslaget, men har en del til de to bekendtgørelser. De kommer neden for en ad gangen.

Bekendtgørelse om nedlukning af skoler og institutioner samt etablering af nødpasning

§1 stk. 3 er vanskelig at forstå. Når der henvises til §4, stk. 2, nr. 3 må det dreje sig om forpligtigelsen til opsøgende arbejde ift. at identificere de særligt udsatte børn, der bør modtage nødpasning, selvom deres forældre ikke varetager kritiske funktioner eller er privatansatte, der ikke er hjemsendt. Det kunne godt stå tydeligere, at det er det, det drejer sig om. Børne- og Kulturchefforeningen er meget enige i intentionen, idet perioder med skole- og institutionslukninger er vanskeligst for den udsatte børnegruppe. Men det er i bekendtgørelsen utydeligt både hvem målgruppen omfatter og hvad forventningen til det opsøgende arbejde er. Er målgruppen de børn, som der er børnefaglige undersøgelser på? Dem med særlig kritisk fravær? Eller? Det vil være hensigtsmæssigt med en præcisering af målgruppen samt en vejledning ift. det opsøgende arbejde.

§2, 1. Det er uklart om kommunale og regionale tilbud for børn med handicap er omfattet af undtagelsen. Børne- og Kulturchefforeningen mener ikke, at det vil være hensigtsmæssigt at omfatte samtlige specialskoler, gruppeordninger mv. af en undtagelsesbestemmelse. Det er en omfattende børnegruppe, som kun for en dels vedkommende vil have behov for nødpasning. Derfor tilslutter vi os en model, hvor specialskoler, dagtilbud mv. forpligtes til at opretholde et nødberedskab, mens det er en konkret vurdering, hvilke børn, der har behovet. Vi understreger dog, at alle specialtilbud bør forpligtes til at opretholde et nødberedskab. Ikke alle børn går på specialskole i egen kommune. Vi har desværre konstateret, at der kan opstå problemer, når en kommune har børn på en specialskoleskole uden for egen kommune og denne skole holder helt lukket – også selvom barnets hjemkommune vurderer, at barnets fortsatte trivsel kræver nødpasning på den vante skole. Endelig skal vi påpege, at kommunerne modtager henvendelser omkring tabt arbejdsfortjeneste hvad angår denne børnegruppe, hvilket kalder på en afklaring.

§2, 2. Det er en udvidelse, at børn i dagtilbud, der er omfattet af sprogstimulering og læringstilbud samt børn der er omfattet af sprogprøver, er omfattet af en undtagelsesbestemmelse. Det vil kræve, at flere børn får nødpasning. Vi savner en konkret begrundelse herfor. Samtidig savner vil en præcisering. Er det for begge grupper lederen der vurderer? Og med udgangspunkt i hvad?

§3 Klubtilbuddene er nævnt eksplicit, selv om de varetager en opgave for de plus 9-årige. Det kan medføre et øget pres på nødpasningen.

§3, 2. Børne- og Kulturchefforeningen noterer sig at der private område på institutions- og skoleområdet er indtænkt. Det er positivt.

Bekendtgørelse om nødundervisning m.v. på børne- og undervisningsområdet som led i forebyggelse og afhjælpning i forbindelse med COVID-19

§2, stk. 2 Børne- og Kulturchefforeningen mener, at intentionen er meget sympatisk. Men målgruppen er diffust defineret og opgaven svært gennemførbar i praksis. I Bekendtgørelsen om nedlukning af institutioner og skoler er der defineret en udsat børnegruppe i §4, stk. 2, nr. 3 som skal identificeres og tilbydes nødpasning. Er der her tale om en mindre udsat gruppe? Hvordan skelnes der i givet fald mellem de to grupper?

Givet at opgaven med denne gruppe af børn er vanskelig at gennemføre i praksis, foreslår Børne- og Kulturchefforeningen at målgruppen i Bekendtgørelsen om nedlukning af skoler og institutioner §4, stk. 2, nr. 3 defineres præcist, og opgaven tydeliggøres. Det vil gøre at §2, stk. 2 i Bekendtgørelse om nødundervisning kan fjernes. Her stilles krav om daglig kontakt til gruppen af børn/unge som ikke kan forventes at få den nødvendige støtte i hjemmet. Det er i vidt omfang også denne gruppe som ikke har adgang til pc/internet og, for nogle af dem, også den gruppe, hvor der kan være en sproglig/kulturel barriere. Dermed kan det være yderst vanskeligt at sikre en daglig kontakt. I bekendtgørelsen står der ”gennem daglig kontakt sikre…”. Det må anses for umuligt at sikre dette, hvis det rent fysisk ikke er muligt at få kontakt, eller hvis modtageren ikke er indstillet på at indgå i fjernundervisning. Dette med mindre der indføres krav om hjemmebesøg. Smitterisikoen forbundet hermed bør i givet fald afklares. En anden mulighed er at læreren ringer til de pågældende børn. Her skal det imidlertid påpeges, at barnet kan undlade at svare – og at det i givet fald vil være en praktisk udfordring, at de færreste lærere har en arbejdstelefon derhjemme.

§2, stk 3 Børne- og Kulturchefforeningen glæder sig over, at formuleringen giver plads til at gøre det, der kan lade sig gøre i den givne situation. Det er dog værd at være opmærksomhed på, at nogle forældre, der har f.eks. indskolingsbørn eller mellemtrinsbørn – og som er pålagt hjemmearbejde – kan opleve det ganske vanskeligt både at skulle hjælpe egne børn og passe deres arbejde. Endelig kan det overvejes, om der skal være en opfordring fra ministeriet til, at hjemme- og fjernundervisningen suppleres med muligheden for, at de enkelte skoler sikrer at der er mulighed for, at forældre og elever kan komme forbi skolen og hente undervisningsmateriale. Eksempelvis faghæfter, bøger mv. Der kan være en faglig bekymring for, om der med så kort varsel er reel kvalitet i de etablerede fjernundervisningsaktiviteter – om end det er væsentligt at fastholde presset på kvalificerede løsninger.

§2, stk. 4: Børne- og Kulturchefforeningen vurderer, at bestemmelsen skal justeres. Ifølge bestemmelsen skal praktisk orienteret undervisning udskydes og gennemføres, når pligten til at give nødundervisning er ophørt. Det vil i vidt omfang ikke være muligt for skolerne at leve op til dette – der er hverken tid, kompetente lærere eller faglokalepositioner nok til at det kan lade sig gøre. Det skal understreges, at skolerne naturligvis tilstræber at intentionen i bestemmelsen opfyldes. Allerede nu planlægges det, hvordan der kan flyttes rundt på timerne, som eleverne har behov, når de kommer tilbage. Denne tekst kan imidlertid læses som en skal-bestemmelse. En mulighed kunne være, at skolerne skal sikre at de enkelte fags ”Fælles mål” i videst muligt omfang kan nås.

§2, stk 5 kan med fordel præciseres. Betyder det, at der skal iværksættes undervisning i f.eks. fysik/kemi, hvis nødundervisningen fortsætter længere frem mod folkeskolens prøver?

§3, stk 2 omkring elevernes pligt til at deltage i nødundervisning bør udgå. For hvordan håndteres det, når eleverne ikke har adgang til pc/internet? Og hvordan skal fravær fra nødundervisning skal registreres. Det er i praksis en umulig opgave at notere om og i hvilket omfang elever er aktive i fjernundervisning. Både hvis de har online-adgang og hvis de ikke har.

Samtidig vil det være vanskeligt for skolelederne at overholde bestemmelsen, givet at loven kommer efter den generelle undervisningstilrettelæggelse.

§4 kan fortolkes som ret omfattende ift. hvor mange sprog, materialet skal oversættes til ad hensyn til forældrene. Er det intentionen? Særligt hvis der ikke er digital kontakt kan bistand og vejledning til forældrene være vanskelig. Der er akut behov for præcisering om dette punkt.

§5 Her bør det præciseres, hvad bestemmelsen betyder. Har skoler og institutioner en forpligtigelse over for en hvilken som helst anden institution eller skole? Også i en anden kommune?

Med venlig hilsen

Anne Vang Rasmussen
Formand for BKF