31. maj 2021

Til Børne- og Undervisningsministeriet
Styrelsen for It og Læring

Børne- og Kulturchefforeningens høringssvar vedrørende bekendtgørelsesudkast om dataindberetninger på dagtilbudsområdet

Børne – og Kulturchefforeningen (BKF) har ved mail af den 7. maj 2021 fra Børne- og Undervisningsministeriet, Styrelsen for It og Læring, modtaget udkast til ovenstående bekendtgørelse med høringsfrist den 4. juni 2021 kl. 12.00.

BKF takker for muligheden for at afgive høringssvar.

BKF har behandlet udkastet til bekendtgørelse og har følgende bemærkninger:

Det følger af høringsbrevet og udkastet til bekendtgørelse om dataindberetninger på dagtilbudsområdet, at baggrunden for den foreslåede ændring er den politiske aftale om minimumsnormeringer af den 5. december 2020, hvoraf det fremgår, at dagtilbudsportalen skal udvides med flere kvalitetsindikatorer, og at normeringer på institutionsniveau fra 2023 skal kunne opgøres og udstilles.

Videre fremkommer det, at datagrundlaget for dagtilbudsportalen i dag ikke har den tilstrækkelige kvalitet og dækningsgrad til, at dette kan realiseres, hvorfor det skal sikres, at der eksisterer det fornødne lovgrundlag, så datakvaliteten bl.a. på institutionsniveau og i forhold til fordelingen af personale mellem børnealdersgrupper kan forbedres.

BKF støtter intentionen om løbende at styrke dagtilbuddenes kvalitet.

Foreningen finder, at indsamling af data på dagtilbudslovens område og en forbedret datakvalitet vil kunne medvirke til, at dagtilbuddene kan udvikles, styrkes og forbedres.

BKF finder det tydeligt, at datagrundlaget fra kommunernes indberetninger kan gøre det nemmere at sammenligne dagtilbudsområdet på tværs af kommuner. Men det er vigtigt, at det er de ”rigtige” data, som trækkes og anvendes.

I forlængelse heraf er det afgørende for BKF, at dataindsamling kommer til at understøtte lokal politisk prioritering og kvalitetsudvikling. Samtidig med, at de data, der arbejdes med, skal være nemme at indhente og dele med relevante parter.

Formål med indberetningerne for § 102 a

Det står ikke klart for BKF, hvad formålet med de enkelte indberetninger er, og hvad disse hver især konkret skal anvendes til. Helt generelt bør det overvejes, om alle oplysningerne er strengt nødvendige.

Det er eksempelvis vigtigt, at formålet med at bede om børns og personales personnumre er klart formuleret. BKF ved, at for at anvende personfølsomme oplysninger skal der være et meget tydeligt formål. Det fremgår ikke tydeligt, hvad formålet er hermed.

Ligeledes skal der skal indsamles data for dagplejen. Ikke alene for den samlede dagpleje, men også for den enkelte dagplejer. I den forbindelse vil kommunerne skulle indberette, hvor den enkelte dagplejer bor; det skal være klart hvad formålet hermed er og hvordan det bidrager til relevante data.

Der er i dataindberetningerne forsøgt taget højde for typiske fejlkilder (deltidspladser og specialpladser i almene institutioner). BKF er dog bekymret for, at der fortsat er en del fejlkilder, der ikke er taget højde for. Eksempelvis kan der være en fejlkilde i bl.a., hvordan ”støttepædagoger” er ansat, eller hvordan det lokale støttesystem er organiseret.
Hvis støttepædagoger ansættes i institutionen, vil de tælle med i normeringen, mens de vil være uden for normeringen, hvis de ansættes i et centralt støttekorps i kommunen. Det er her vigtigt, at den måde hvorpå indberetningerne trækkes fra de kommunale IT-systemer ikke efterlader kommunerne med et større manuelt valideringsarbejde.

Der er i dataindberetningerne forsøgt taget højde for typiske fejlkilder, herunder bl.a. deltidspladser og specialpladser i almene institutioner. I forhold til deltidspladser er det vores opfattelse, at den benyttede metode overvurderer deltidspladsers effekt på den reelle normering betydeligt.

Derudover vurderer BKF, at der kan være en helt konkret udfordring ved manglende såkaldt Inst.TypeKode, hvis institutionerne har andre børnegrupper end 0-2- og 3-5-årige, for eksempel et 0-4-års-hus.

Organiseringen af indhentning af data

BKF finder det grundlæggende positivt at privatinstitutioner selv skal forestå dataindberetningen, så denne opgave ikke pålægges kommunerne, der vil skulle rykke privatinstitutionerne for oplysningerne.

Indberetning af data

BKF finder det uklart, hvor mange data der skal indberettes manuelt første gang, altså de såkaldte grunddata, og hvilke oplysninger der kan trækkes automatisk via KMD (eller evt. andre systemer).
Umiddelbart oplever BKF det svært at gennemskue, hvor stor en administrativ byrde, der pålægges kommunerne i forbindelse med indberetningen.

At vi alle skal indberette på samme måde, gør det ikke nemmere for den enkelte kommune i forhold til dens administrative opgave med at indberette data. BKF frygter således, at der vil komme stadig flere data og forhold, der skal indberettes på en ny måde. Dette vil kræve ekstra ressourcer i den enkelte kommune

Det er videre BKF’s opfattelse, at der ligger en ret væsentlig implementeringsopgave i den enkelte kommune – specielt første gang. Tiden vil vise, om det senere vil blive betragteligt lettere.

Opsummerende er det vigtigt for BKF at signalere, at kommunerne er forskellige steder i forhold til at have et organisatorisk og kompetencemæssigt set up til at løse denne opgave, og at der derfor er behov for implementeringstid.

Mulighed for justering af parametre

Alle kommunerne skal levere så rigtige data som muligt. Det er derfor vigtigt, at der er en løbende dialog med forvaltningerne om, hvorvidt de parametre, der sættes op, giver et nogenlunde reelt billede af virkeligheden, ligesom der skal være mulighed for løbende justeringer af disse parametre.
Videre henviser BKF til, at flere kommuner har gjort foreningen opmærksom på, at der skal være gensidighed i forhold til at korrigere for eventuelle fejl. Eksempelvis er der en oplevelse af, at fejl i den eksisterende dagtilbudsportal ikke udbedres inden for en rimelig tidsramme, når kommunerne henvender sig til den ansvarlige databehandler.

Afslutningsvis vil BKF anbefale, at der gennemføres et pilotprojekt, hvor udvalgte kommuner indgår, så der kan gives sparring, og data kan kvalificeres. Ligesom der kan tages hånd om de fejlkilder, der viser sig i kølvandet på arbejdet med at indhente data. Dette for at udrydde eventuelle ”børnesygdomme” her i den første runde, som vi betragter som en form for udviklingsfase.

I anden runde vil alle parter så stå væsentligt stærkere, når dataindberetning bliver en naturlig del af hverdagen i alle kommuner.

Med venlig hilsen

På vegne af Børne- og Kulturchefforeningen

Henning Bach Christensen                              Merete Villsen

Formand                                                                Formand for Dagtilbudsnetværket