Børne- og Kulturchefforeningens udtalelse til Skolerådets formandskabs beretning om evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen 2012

Børne- og Kulturchefforeningen har igen i år nærlæst formandskabets beretning for 2012.

Vi finder formandskabets fokusering på og anbefalinger i forhold til skoleledelse som helt centrale i forhold til en fortsat skoleudvikling med større fagligt udbytte hos eleverne.

Vi er enige i at Ministeriet for Børne og Undervisning sammen med KL efter drøftelserne med folkeskolens parter bør udarbejde få klare mål for skolernes udvikling, samt indikatorer, der kan beskrive effekter af skolernes undervisning i forhold til disse mål.

De få klare fælles mål skal tage sit afsæt i fortællingen om en fælles og faglig stærk folkeskole, som sikrer elevernes lyst til læring og deres overgang til ungdomsuddannelse.

BKF bakker op om beretningens stærke fokus på god skoleledelse

Det er vigtigt, at skoleledelsen udøver såvel strategisk ledelse som pædagogisk ledelse.

Skolen har brug for at der sættes langsigtede mål og at der foretages prioriteringer ved strategisk ledelse. Samtidig er der brug for en tæt pædagogisk ledelse, hvor ledelsen aktivt fremmer og deltager i lærerens formelle og uformelle professionsudvikling, og dermed i elevernes læreprocesser.

Fra AKF’s undersøgelse af højt præsterende skoler ved vi, at klar styring på forvaltningsniveau, afspejler en lige så klar styring på skoleniveau og påvirker elevernes resultater positivt.

Det er endvidere afgørende, at der sikres sammenhæng mellem den statslige styring og regulering og så den kommunale styring og regulering.

Til at støtte skoleudviklingsprocessen er det vigtigt at skolens parter i fællesskab drøfter og beslutter, hvordan der kan ydes support, support, support samt skabe et fælles forventningspres til skolens udvikling.

BKF vil således rose beretningens fokus på skoleledelse og governance.

Vi vil dog gerne i tilknytning til dette komme med følgende betragtninger:

Hvis formandskabets anbefalinger følges, lægges der de facto op til lidt af en revolution i den ledelseskultur, der er fremherskende i folkeskolen. BKF mener for så vidt, at dette er nødvendigt, hvis resultaterne af elevernes og lærernes præstationer skal forbedres. Men det er et markant skifte, og hvis det eneste parameter, der ændres er kravene til at skoleledelsen bliver mere instruktiv og konsekvent opfølgende, så lader vi lederne i stikken.

Der skal samtidig ske færre centrale og kommunale reguleringsinitiativer, og lederne skal have større mulighed for at lede. Hvis ikke vi sikrer dette, vil skolelederne ikke kunne opfylde de beskrevne forventninger.

Skolerådets formandskab kommer med anbefalinger på op mod 10 nye undersøgelser, der bør igangsættes.

Alle forslag synes relevante, men samlet rummer de mange forslag risikoen for, at fokus mistes.

BKF anbefaler, at der fokuseres på følgende anbefalinger:

1.      At Børne- og Undervisningsministeren sammen med KL fastlægger få klare mål for skolens udvikling samt indikatorer for målopfyldelse.

 

2.      At skolens parter i fællesskab bidrager til at sikre support til lærerne/skolerne i forhold til de formulerede mål.

 

3.      At samspillet mellem strategisk ledelse, pædagogisk ledelse og lærernes professionsudvikling undersøges og udvikles og ses i relation til de givne styringsmæssige rammer.

 

4.      At mulighederne i den pædagogiske anvendelse af IT udforskes i forhold til ovenstående punkter samt i forhold til elevernes læring, altså et særskilt fokus på IT-didaktikken

 

BKF ser frem til at deltage i dette arbejde.