Høringssvar fra Børne- og Kulturchefforeningen vedr. bekendtgørelse om formål, kompetencemål og færdigheds- og vidensmål for folkeskolens fag og emner (Fælles Mål)

Børne- og Kulturchefforeningen takker for muligheden for at give høringssvar på bekendtgørelsen om de nye fælles mål med bilag. Vi vil indledningsvis bemærke, at vi finder det uheldigt og uhensigtsmæssigt, at de nye målbeskrivelser først er færdige så sent set i forhold til implementeringen af skolereformen pr. 1. august 2014. Om end de nye målbeskrivelser først er obligatoriske fra skoleåret 2015-2016, er selve tankegangen et fundamentalt element i reformen, og det ville derfor have været ønskeligt, at de var klar på et tidligere tidspunkt.

I forhold til selve bekendtgørelsesteksten og målbeskrivelserne har BKF følgende kommentarer:

De nye kompetencemål, herunder hierarki af videns- og færdighedsmål samt støtteredskaber, opleves som et generelt velgennemtænkt arbejde, der vil være et nyttigt redskab for skoler og kommuner. En forudsætning herfor er dog, at den nye digitale platform med mål, målnedbrydning, eksempler og vejledninger bliver “fyldt ud”, således at alle aktører nemt og hurtigt kan få overblik og finde den nødvendige støtte. BKF vil anbefale, at der især sættes fokus på at få beskrevet eksempler på forløb bygget op om de nye mål, hvor der som integreret element heri er stærk fokus på feedback til eleverne om målopfyldelse og progression.

De nye fælles mål er på deres egen præmis (faglige videns- og færdighedsmål) overskuelige og generelt forståelige. Specielt når udgangspunktet er de overordnede kompetencemål for hvert fag (det bliver mere uoverskueligt, når man går ned i detaljerne).

De nye mål har, helt naturligt, en udpræget monofaglig indgangsvinkel. Det vil være vigtigt, at vejledninger og eksempler illustrerer mulighederne for at arbejde med flere mål samtidig også på tværs af fag.

Målgruppen for de nye målformuleringer er lidt uklar. Nogle af fagmåls-teksterne (specielt dansk) er præget af mange vanskelige fagtermer. BKFs opfattelse er, at målene skal kunne forstås af såvel lærere som almindelige borgere. Forældre og skolebestyrelser bør kunne læse, forstå og anvende målene. Der er derfor fortsat behov for en sproglig gennemgang.

BKF mener, at det er problematisk, at målformuleringerne alene går på de faglige mål, idet såvel folkeskoleloven som reformteksten i øvrigt også sætter fokus på andre kompetencer; personlig og social udvikling, herunder samarbejdsevne, kreativitet, trivsel, innovation, it, uddannelsesparathed osv. Det ville derfor være ønskeligt med nogle vejledende formuleringer om mål og indikatorer på disse områder, som kommunerne kan anvende. BKF vil anbefale, at ministeriet udvikler et vejledende sæt af kompetencemål med underliggende videns- og færdighedsmål for de sociale og personlige kompetencer.

BKF bemærker, at reformens tværgående elementer som fx it, innovation/entreprenørship, samarbejde med omverden, ikke fremstår særligt tydeligt i teksterne. Det anbefales derfor, at de illustreres tydeligere i vejledninger og eksempler.

Afslutningsvis vil BKF understrege betydningen af, der fortsættes med på en enkel og ubureaukratisk måde at sikre en digitalisering af målene som muliggør en kobling mellem elevplanerne og kvalitetsrapporterne i relation til de nye fælles klare mål, og at udgangspunktet i reformen med få klare mål fastholdes over tid, da for mange mål vil ødelægge ideen med de nye fælles mål.

 

Med venlig hilsen

Eik Møller, formand for Børne- og Kulturchefforeningen

Flemming Olsen, Formand for Skolenetværket