Høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v. og lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler) (Elevråd o.l. og tilbud til børn i alderen 0-2½ år m.v.)

BKF takker for muligheden for at afgive høringssvar.

Lovforslaget falder i to delforslag.

Det første lovforslag handler om, at det nu bliver et lovkrav at elever i frie grundskoler har adgang til at udøve formaliseret elevdemokrati via elevråd eller lignende, sådan som det kendes fra folkeskolen. Det kan BKF kun bakke op om.

Faktisk undrer det BKF, at det har taget så lang tid at formalisere elevdemokratiet i den private del af grundskolen. BKF opfordrer ministeriet til at føre nøje tilsyn med, at elevdemokratiet faktisk etableres og støttes af skolernes formelle virksomhed, herunder at elevrådsmedlemmerne også får adgang til skolebestyrelserne i de private grundskoler.

Det andet lovforslag handler om, at frie grundskoler nu får adgang til at oprette private dagtilbud for de alleryngste børn, dvs. vuggestuebørn. Hidtil har grænsen gået ved børnehavebørn.

BKF er af principielle grunde modstandere af den stigende vifte af allehånde private pasningsordninger, og derfor også imod denne udvidelse.

Forslaget argumenterer med øget sammenhæng for børnene. Det er et figenbladsargument i BKFs optik. BKF oplever, at der gives efter for et pres fra de frie grundskolers interesseforening for at sikre fødekæden i en konkurrencesituation, hvor folkeskolens kvalitet er stigende. BKF finder det betænkeligt at bruge de yngste børns forældres loyalitet i den sammenhæng.

BKF henviser i stedet til det faglige indholdsargument imod dette forslag. Det handler om, at forskningen viser, at højkvalitetsdagtilbud i de tidligste år er den samfundsmæssigt bedste investering. De dagtilbud, der oprettes i frie grundskoler, har til gode at bevise, at de har det sigte – og ikke et økonomisk sigte. Det er ikke rimeligt at give efter for et pres for at sikre de private skoleformer varig rekruttering. Der bør ses på kvaliteten og børns læring som det vigtigste.

Hvis BKF endelig skal fremhæve noget positivt ved forslaget er det, at der skal føres selvstændigt budget og regnskab med de driftsmidler der går til dagtilbuddet.

BKF vil afslutningsvis opfordre til, at der gøres op med de mange tilskudsordninger til de private pasningsordninger. De mange tilskudsformer skaber næsten umulige vilkår for at skabe økonomisk bæredygtige enheder. Det fremmer ikke hensynet til børns læring og udvikling, det øger individualismen blandt forældrene og endelig medfører det, at man er nødt til at spørge sig selv, om det faktisk er private ordninger.

Med venlig hilsen

Flemming Olsen, formand for Børne- og Kulturchefforeningen
Lars Sloth, Formand for Foreningens Dagtilbudsnetværk
Eik Møller, Formand for foreningens Skolenetværk