Høringssvar vedrørende: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om erhvervsuddannelser, lov om folkeskolen, lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. samt forskellige andre love (Styrkede erhvervsuddannelser, mere praksisfaglighed i folkeskolen, uddannelsesparathedsvurdering til alle ungdomsuddannelser m.v.)

Børne- og Kulturchefforeningen (BKF) takker for muligheden for at afgive høringssvar – og har i dette høringsbrev udelukkende forholdt sig til spørgsmål, der vedrører Folkeskoleområdet.

Der er i dag en lang række initiativer i kommunerne, som allerede understøtter det nationale mål om, at en større procentdel af de unge skal søge og gennemføre en erhvervsuddannelse.

BKF er enig i, at det skal ske ved, at folkeskolen bidrager til, at eleverne opnår en viden og erfaring om erhvervsuddannelserne, således at eleverne kan træffe deres beslutning på et stærkt fundament. Det er BKF’s oplevelse, at der generelt i kommunerne er markant fokus på elevernes søgning til erhvervsuddannelserne – og der bruges mange ressourcer i folkeskolen for at imødekomme de nationale mål på området.

BKF ser dette fokus som særdeles relevant for folkeskolen, og i dette høringssvar beskrives en række forslag til at styrke og målrette dette arbejde.

  1. Praktiktilsagn jf. §1

Der etableres mulighed for, at elever på folkeskolens 9. og 10. klassetrin og virksomheder kan indgå et praktikpladstilsagn med henblik på senere indgåelse af en uddannelsesaftale.

Der er elevgrupper, som i dag opfylder en del af deres undervisningsforpligtelse gennem praktikforløb. Disse praktikforløb er overvejende inden for erhvervsuddannelsernes fagområde – og derfor vil denne lovændring åbne muligheden for at styrke samarbejdet mellem kommunerne, erhvervsuddannelserne og de erhvervsdrivende med henblik på at imødekomme nogle af de elevgrupper, der er udfordret på motivationen i folkeskolen – og dermed understøtte disse elevers muligheder for alternative veje i overgangen til en ungdomsuddannelse.

BKF ser positiv på, at modellen på den måde kan understøtte tænkningen om ”mesterlæreprincippet”, hvor eleverne tilknyttes og får adgang til både en social og en kognitiv læreproces med den mere erfarne mester viser eleven, hvordan man skal gøre.

Initiativet vil med fordel kunne understøttes af en styrket vejledningsindsats og muligheden for eventuelle ”håndholdte” elevforløb, således at de unge guides både fagligt og socialt i denne overgang.

  1. Forpligtende samarbejde jf. §2

Der gives mulighed for, at erhvervsskoler og folkeskolen i højere grad kan indgå forpligtende samarbejder med hinanden, således at institutioner for erhvervsrettet uddannelse kan varetage udvalgte dele af undervisningen af elever fra folkeskolen, både i erhvervsskolens og i folkeskolens fysiske rammer.

BKF er positiv over for denne del af forslaget, men vil henlede opmærksomheden på, at kommunerne har vidt forskellige forudsætninger for at kunne indgå i disse samarbejdsrelationer med erhvervsuddannelserne. Derfor er det væsentligt at fastholde ”frivillighedsprincippet”, således at der kan tages højde for kommunernes forskellige geografiske og lokale forhold.

Der er i dag allerede mange eksempler på indgåede aftaler om samarbejder mellem erhvervsuddannelser og folkeskoler.
BKF gør opmærksom på, at der kan være overenskomstmæssige forhold som vanskeliggør de forpligtende samarbejder.

  1. Elevvurdering jf. §3

Eleverne skal vurderes til alle tre kategorier af ungdomsuddannelser (3-årige gymnasiale, 2-årigt hf og erhvervsuddannelse) uanset valg af uddannelse.

BKF undrer sig over forslaget om at ændre vejledningen ift. den unge i sit afklaringsforløb, når der foreslås vurdering indenfor alle 3 ungdomsuddannelseskategorier. Det virker bureaukratisk, og det vil samtidig kunne underminimere elevens egen stillingtagen til sit valg af uddannelse.

Det er væsentligt at fastholde aktørperspektivet i den unges valg af uddannelse, hvilket er afgørende i dannelsesarbejdet i forhold til at understøtte de unges mestring af egen livsførelse jf. Folkeskolelovens formålsparagraf: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere.

Såfremt eleven skal vurderes til alle 3 ungdomsuddannelseskategorier, kan det fritage den unge for at tage stilling, eftersom det videre arbejde herfra ikke nødvendigvis tager udgangspunkt i den unges aktive valg.

Derfor forslår BKF, at denne del gøres valgfri i uddannelsesparathedsvurderingsforløbet. Dette kan gøres ved at der i §3 pkt. 3 §2g stk.1, ændres til:
Eleven kan, såfremt det er ønskeligt, vurderes til de …

  1. Kommunale mål jf. §3

Kommunalbestyrelsen skal fastsætte lokale måltal for søgningen til ungdomsuddannelserne.

Det kan virke modsatrettet, at man nationalt ønsker at styrke fokus på erhvervsuddannelserne og samtidig åbner muligheden for at kommunerne selv beslutter lokal vægtning på området – ved en årlig fastsættelse af måltal for søgningen til erhvervsuddannelserne. Denne beslutning kan komme til at virke kontraproduktiv i forhold til at realisere nationalt opstillede politiske målsætninger i lovforslaget.

BKF forslår, at man overordnet fastholder den tidligere ambitiøse målsætning om minimum 25% søgning til erhvervsuddannelserne på landsplan, men at der gives mulighed for at kommunerne fastsætter egne mål ud fra lokalt betingede forhold.

Desuden indeholder forslaget allerede krav om en kommunal andel på minimum 10 % i søgningen til erhvervsuddannelserne – samt et krav om udarbejdelse af en kommunal handleplan for at styrke optaget, i fald minimumsandelen ikke opnås.

Således er der allerede indarbejdet det nødvendige fokus på området i lovforslaget, og BKF forslår derfor, at der i §3 pkt. 2 §1.a ændres til at:
Kommunalbestyrelsen kan vælge at fastsætte måltal for søgningen til erhvervsuddannelserne.

  1. Sammenhængende plan jf. §3

Kommunalbestyrelsen skal udarbejde en sammenhængende plan for indsatser relateret til elevernes valg af ungdomsuddannelse i 8. og 9. klasse.

Der ydes et stort arbejde i kommunerne i forhold til at styrke elevernes valg af forskellige ungdomsuddannelser. Derfor vil en skærpelse lovmæssigt kunne understøtte denne positive bevægelse. Det er BKF’s holdning, at denne bevægelse med fordel kunne følges op, ved at Undervisningsministeriet iværksætter en analyse af de mange eksisterende kommunale initiativer på området – dels for at effektvurdere initiativerne og dels for at understøtte en national vidensdeling på området. Det drejer sig især omkring de kommunale initiativer vedr. fokus på erhvervsuddannelserne og om at samle viden om, hvilke vejledningsaktiviteter og hvilke tiltag i fht. ikke-uddannelsesparate der har effekt.

Det er BKF’s opfattelse, at der kommunalt investeres mange personaleressourcer (især i overbygningen) i en bred vifte at aktiviteter, og det vurderes derfor hensigtsmæssigt at afdække virkningen af de allerede igangsatte initiativer.


Med venlig hilsen

Anne Vang Rasmussen og Gorm Bagger Andersen
Formand for BKF                Formand for BKF’s Skolenetværk