22. september 2021

Til
Børne- og Undervisningsministeriet

Børne- og Kulturchefforeningens høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af dagtilbudsloven (Minimumsnormeringer i daginstitutioner og styrket tilsyn med dagtilbud)

Børne – og Kulturchefforeningen (BKF) har ved mail fra Børne- og Undervisningsministeriet af den 1. september 2021 modtaget forslag til lov om ændring af dagtilbudsloven (Minimumsnormeringer i daginstitutioner og styrket tilsyn med dagtilbud) med høringsfrist fredag den 24. september 2021 kl. 15.00.

BKF takker for muligheden for at afgive høringssvar.

BKF har behandlet lovforslaget og har følgende bemærkninger:

Det følger af lovforslagets bemærkninger, at baggrunden for den foreslåede ændring er, at der er indgået aftale om minimumsnormeringer i daginstitutioner, og at tilsynet på dagtilbudsområdet skal styrkes. Dette med henblik på en styrkelse af kvaliteten i de enkelte dagtilbud.

BKF noterer sig, at det med lovforslaget foreslås, at indføre minimumsnormeringer i daginstitutioner på 1 pædagogisk personale pr. 3 børn i vuggestuer og 1 pædagogisk personale pr. 6 børn i børnehaver som et årligt gennemsnit på kommuneniveau. Det foreslås endvidere, at normeringen skal følge børns alder, således at børn, der rykkes tidligt i børnehave, skal sikres en normering på 1 pædagogisk personale pr. 3 børn frem til at barnet er fyldt tre år.
Det foreslås herudover, at kommunernes tilsyn med dagtilbud styrkes gennem nye lovgivningsmæssige minimumskrav til det pædagogiske tilsyn.

BKF støtter en intention om løbende at styrke dagtilbuddenes kvalitet.
For BKF handler arbejdet med at styrke kvaliteten i dagtilbud om at sikre, at ressourcerne bruges optimalt til gavn for børnene.
Videre anser BKF det for vigtigt, at tilsynet med dagtilbud har en høj kvalitet og anerkender behovet for at præcisere, hvordan den kommunale tilsynspraksis kan styrkes.
BKF finder, at rette og optimale normeringer sammen med en styrkelse af tilsynet med dagtilbud vil kunne medvirke til, at dagtilbuddene kan udvikles, styrkes og forbedres.

BKF ser positivt på, at lovforslaget giver kommunerne mulighed for at hæve normeringerne generelt og samtidig kan prioritere de steder, hvor der er børn med særlige behov og udfordringer.
Det er væsentligt, at det fortsat er et kommunalt ansvar at organisere og tilrettelægge opgaveløsning på dagtilbudsområdet, ligesom det fortsat er kommunernes ansvar at organisere dagtilbudsområdet med afsæt i lokale behov, herunder også med hensyn til institutionernes størrelse og placering.

BKF undrer sig overordnet over den høje grad af detaljering og detailregulering, som fremgår af lovforslagets bemærkninger.
Dette stemmer ikke overens med regeringens intention om større grad af frisættelse af institutionerne i deres løsning af velfærdsopgaverne.
De data, der skal indsamles og de forhold, der skal beskrives, i forbindelse med tilsynet og kvalitetsudviklingen, vurderes af BKF som værende meget omfattende, ligesom der efterlyses en afgrænsning og præcisering i forhold til, hvilke data der er nødvendige for at bidrage til kvalitetsudviklingen.

Herudover oplever BKF, at der mangler sammenhæng mellem krav om dataindsamling i forbindelse med tilsynet og de afsatte ressourcer til det.
I bemærkningerne til lovforslaget fremgår eksempelvis, at der skal ske en løbende ajourføring af data/indberetninger, normeringer, gennemsnitsalder på medarbejderne, andel af pædagoger mv. på dagtilbudsområdet. Dagtilbudsområdet og den enkelte daginstitution undergår konstant forandringer, så hvis disse data skal løbende ajourføres, er det en meget stor opgave for den enkelte kommune.
Endelig finder BKF tidsrammen for implementeringen af det nye tilsyn urealistisk.
BKF vurderer, at det i praksis ikke vil være muligt at omstille den kommunale tilsynspraksis, inden loven træder i kraft den 1. januar 2022.
En ikrafttrædelse den 1. januar 2022 vil skulle ske under forudsætning af, at der indgår en efterfølgende implementeringsperiode, hvor kommunerne kan omlægge tilsynet.

I forhold til tilsynet med det pædagogiske indhold er det for BKF afgørende, at tilsynet fortsat kan organiseres på en måde, der både understøtter kontrol og kvalitetsudvikling i den enkelte kommune.
Lovgivningen skal skabe lokalt handlerum, så kommunerne kan prioritere ressourcerne de steder, hvor der er størst behov, og tilrettelægge tilsynspraksis på en måde, der giver mest mulig mening lokalt.

Den kommunale tilsynspraksis bør også tage højde for forskellige ejerformer og dagtilbudsformer, herunder både institutioner og dagpleje. Dette i forhold til forskel i organisering og behov for understøttelse af kvalitetsudvikling.

BKF noterer sig, at der i lovforslaget opstilles en række minimumskrav til det kommunale tilsyn med dagtilbud. For BKF er det positivt, at det fremgår af lovforslaget og bemærkningerne, at der er en vis fleksibilitet i forhold til, hvordan kommunerne udmønter minimumskrav, herunder antal og type besøg, metoder og hvad angår uvildighed.
BKF finder det videre afgørende, at der sikres uvildighed og habilitet i forbindelse med tilsynene og tages afsæt i de foreliggende og nødvendige data og en faglig vurdering.

Af lovforslaget fremgår et krav om offentliggørelse af tilsynsrapporter på enhedsniveau. BKF går ud fra at betegnelsen ”enheder” betegner anvisningsenheder.
Hvis enhedsbegrebet her er udvidet, vil det betyde et betydeligt ressourceforbrug og øgede omkostninger for den enkelte kommune, der flere steder vil udgøre mere end det dobbelte af, hvad der er tilfældet ved anvisningsenheder.
BKF foreslår i den forbindelse, at der minimum hvert andet år skal udarbejdes en tilsynsrapport for hver daginstitution, og at denne tilsynsrapport skal bygge på observationer fra alle enheder under institutionen.

Af lovforslaget fremgår det af § 5 stk. 5, at der i forbindelse med et skærpet tilsyn skal udarbejdes en handleplan, og at denne skal udarbejdes i dialog med lederen og forældrebestyrelsen og beskrive, hvordan der skal arbejdes med at styrke den pædagogiske kvalitet i læringsmiljøerne, og hvordan der skal følges op herpå.
Af bemærkningerne fremgår det endvidere, at handleplanen vil skulle være et fælles aktivt styringsværktøj.
BKF gør opmærksom på, at dette er en udvidelse af forældrebestyrelsens opgave og ansvar. Af dagtilbudsloven fremgår det, at forældrebestyrelsen i en daginstitution skal fastsætte principper for daginstitutionens arbejde, for samarbejdet mellem dagtilbud og forældre.

BKF er helt enig i, at der skal være en dialog med forældrebestyrelsen om handleplanen, men er bekymret for, hvis det forældrene skal indgå i overvejelserne af, hvilke handlinger der skal foretages, og hvordan dette skal styres. Dels fordi det kræver fagligt kendskab, og dels fordi det er en opgave, som påhviler kommunen.

Opgørelse af minimumsnormeringerne
BKF finder det positivt, at det i lovforslaget fremgår, at normeringerne opgøres som et årligt gennemsnit i kommunen. Derved bliver det også tydeligt for os, at det stadigvæk er den enkelte kommune, som har det endelige ansvar for at tilrettelægge en dagtilbudsstruktur, som passer til lige netop dem.

Der er dog et særligt opmærksomhedspunkt i forhold til lovforslaget, som vi gerne vil bede jer genoverveje. Det er, at i beregningen af minimumsnormeringerne fremgår det, at børnene skal tælle som vuggestuebørn til og med den måned, hvor barnet bliver 3 år.
BKF har undersøgt sagen og umiddelbart så ser det ud til, at i langt hovedparten af kommunerne bliver et barn børnehavebarn i den måned, barnet fylder 3 år.
Så hvis den udregning af minimumsnormeringerne fastholdes, vil det betyde et fald i kommunernes normeringer, som BKF ikke mener, vi kan være tjent med.
Lovforslaget vil således medføre yderligere merudgifter for kommunerne, hvis de skal leve op til minimumsnormeringskravet. Hvis kravet medfører en senere overflytning af barnet, vil det betyde behov for yderligere kapacitet i dagplejen og i vuggestuerne.

Private dagtilbud
BKF finder det naturligt, at private dagtilbud skal følge de samme rammer for tilsyn og normeringer, som de kommunale. Men det er vigtigt at være opmærksom på, at kommunerne ikke automatisk har adgang til private dagtilbuds budgetter, data om normeringer eller sygefravær mv.
BKF er derfor af den opfattelse, at det tydeligt bør fremgå af loven, at de private dagtilbud har pligt til at indsende disse data til kommunerne forud for et tilsyn.

Private pasningsordninger
Det fremgår af lovforslaget, at kommunerne vil få en mulighed for at nedsætte minimumstilskuddet til de private pasningsordninger fra 75% til 71%. Dette med baggrund i, at de private pasningsordninger ikke skal leve op til lovkravet om minimumsnormeringer. Det giver som sådan god mening at frisætte kommunerne. Men BKF vil gerne appellere til, at denne del af lovforslaget tages ud og fremsættes igen sammen med resten af lovgivningen omkring ændringer i de private pasningsordninger og deres vilkår fremover. BKF ønsker, at vi kan foretage en samlet sagsbehandling af ændringerne sammen med vores politikere og ikke, som det ser ud lige nu, at det bliver i brudstykker.

Afslutningsvis vil BKF henvise til, at det er foreningens klare opfattelse og erfaring, at god praksis for arbejdet med kvalitet, god praksis for tilsyn og opfølgning og inddragelse af både ledelse, personale og forældre bidrager til kvalitetsudviklingen.

BKF ser frem til at blive inddraget i udarbejdelse af en eventuel bekendtgørelse og vejledning.

Med venlig hilsen

På vegne af Børne- og Kulturchefforeningen

Henning Bach Christensen                               Merete Villsen
Formand                                                           Formand for Dagtilbudsnetværket