Høringssvar fra Børne- og Kulturchefforeningen vedrørende to ansøgningspuljer i dagtilbudsaftalen – ’Stærke dagtilbud – alle børn skal med i fællesskabet’

  • Bekendtgørelse om ansøgningspuljen til flere pædagoger til institutioner med mange børn i udsatte positioner
  • Bekendtgørelse om ansøgningspuljen til fagligt og ledelsesmæssigt kompetenceløft i dagtilbud for dagplejere, ledere og faglige fyrtårne

Generelt for begge bekendtgørelser
Regeringen har i dagtilbudsaftalen – ’Stærke dagtilbud – alle børn skal med i fællesskabet’ pointeret, at hovedfokus skal lægges på kerneopgaven, og at ressourcerne skal anvendes på den pædagogiske indsats blandt børnene frem for administration og bureaukrati. Dermed sender regeringen et signal til kommunerne om at reducere andelen af administrative opgaver.

Børne- og Kulturchefforeningen (BKF) finder de to udsendte bekendtgørelser vedrørende ansøgningspuljer i dagtilbudsaftalen meget omfattende, både administrativt og bureaukratisk, og dermed i direkte modstrid med regeringens intentioner om afbureaukratisering.

Samlet set, skal der anvendes mange ressourcer til organisering af det pædagogiske arbejde, gennemførelse af pædagogiske aktiviteter og dokumentation af, hvilke ændringer, det afstedkommer for børnene. Når der samtidig skal bruges bekymrende mange ressourcer på den administrative håndtering af lovforslaget i form af ansøgningsrunder, behandling af ansøgninger, evalueringer, vejledning og lignende, betyder det i praksis, at der bliver færre midler til kerneopgaven – altså tiden til børnene.  I den enkelte kommune er dagtilbudsområdet tildelt et budget, og det er fra dette budget, at udgifterne til at løse de administrative opgaver skal finansieres.

BKF mener, at de øgede ressourcer til administrative opgaver i stedet burde bruges på kerneopgaven ud fra de indikatorer, der forskningsmæssigt set skal være til stede i et ”højkvalitetsdagtilbud”; fx bedre normering, flere medarbejdere i dagtilbuddene med en pædagogisk uddannelse mv.

Bekendtgørelserne indeholder elementer, der signalerer mistillid til kommunernes evne til at udmønte og kvalificere hensigterne i dagtilbudsaftalen omkring faglig udvikling og kvalitet i kerneopgaven. Det fremgår eksempelvis af §9 i begge bekendtgørelser, at budgettet i ansøgninger om puljemidler skal være beskrevet fyldestgørende og sandfærdigt. Denne formulering BKF finder kritisabel og unødvendig.

Det gælder for begge bekendtgørelser, at det ikke fremgår, hvilke krav der er til rapportering om gennemførelsen af projektet samt hvilke krav Styrelsen har til indholdet i den afsluttende rapport (§21). Er det tilstrækkeligt med en oversigt over antal deltagere på hvilke kompetenceforløb eller ønskes der også en redegørelse af det efterfølgende udbytte for børnene. Det er vigtigt at være klar på, inden kompetenceudviklingsforløbende påbegyndes.

I forhold til revisorpåtegnelse (§22) er det kommunens ansvar, at der bliver indsendt revisorpåtegnet regnskab for puljeordninger, selvejende -, private – og udliciterede institutioner. Det er en væsentlig administrativ forpligtelse kommunen for, uden at det komme kommunens egne institutioner til gode.

Bekendtgørelse om ansøgningspuljen til fagligt og ledelsesmæssigt kompetenceløft i dagtilbud for dagplejere, ledere og faglige fyrtårne
Det fremgår af bekendtgørelsens §6, at målgruppen for ansøgningspuljen er såvel kommunale som private dagtilbud. BKF formoder, det er en forglemmelse, at selvejende institutioner, puljeordninger og udliciterede institutioner ikke er en del af målgruppen, idet disse institutionstyper er omfattet af målgruppen for den anden ansøgningspulje til flere pædagoger til institutioner med mange børn i udsatte positioner.

Det er kommunen, der skal ansøge puljen på vegne af både kommunale og private dagtilbud/-pasningsordninger, og tilskuddet ydes til kommunen.

BKF vil gerne påpege, at kommunens tilsynspligt med private institutioner/-pasningsordninger kun omfatter den pædagogiske opgave og ikke økonomiske forhold.

Derfor kan kommunen ikke påtage sig forpligtelsen til at udrede eventuelle økonomiske mellemværender mellem Socialstyrelsen og private institutioner, hvis Socialstyrelsen beslutter, at tilskuddet skal tilbagebetales helt eller delvist (§33, stk. 2). Det vil være den private institution/-pasningsordning, der selv må udrede økonomiske mellemværender med Socialstyrelsen, hvis tilskuddet ikke anvendes korrekt, det private tilbud går konkurs eller lignende.

Bekendtgørelsen bygger på en antagelse om, at alle pædagoger og børn i alle kommuner har brug for det samme kvalitetsløft. I praksis befinder den pædagogiske indsats i kommunerne sig på forskellige niveauer, og ligeledes befinder den pædagogiske indsats i de enkelte dagtilbud i kommunen sig også på forskellige niveauer. Det er den enkelte kommune, der har den nødvendige viden om det faglige niveau i dagtilbuddene, og dermed viden om, hvilken kompetenceudvikling, der er behov for, for at sikre en vellykket implementering af den styrkede pædagogiske læreplan og dermed et generelt løft af kvaliteten i dagtilbuddet.

BKF anbefaler, at den enkelte kommune selv får mulighed for at designe den kompetenceudvikling man lokalpolitisk og lokalfagligt ved, der er behov for. Det er BKF’s erfaring, at kompetenceudvikling bør kobles tæt til den pædagogiske hverdag og praksis.

Uddannelsesforløb med elementer fra aktionslæring, kombineret med vejledning i praksis, er virkningsfuldt og skaber den efterspurgte effekt.

BKF opfordrer til, at erfaringerne fra ’Puljen til mere pædagogisk personale i dagtilbud’ anvendes i forhold til tildeling af tilskuddet til kommunerne. Kommunens andel af puljen bør udelukkende tildeles på baggrund af børnetallet. Der bør være tillid til, at kommunerne anvender tilskuddet inden for den givne ramme. Det vil reducere det kommunale forbrug af ressourcer til den administrative håndtering af diverse beskrivelser og ansøgninger.

I forhold til at sende dagplejere på merit PA-uddannelse, forudsætter BKF, at kommunerne ikke får ekstraudgifter i den forbindelse.

Det fremgår ikke af bekendtgørelsen, hvorvidt flere kommuner i fællesskab kan ansøge om midler til et fælles forløb, eller om hver kommune skal søge for sig.

Bekendtgørelse om ansøgningspuljen til flere pædagoger til institutioner med mange børn i udsatte positioner
Team Dagtilbud fra Socialstyrelsen, har fået en central rolle i at guide og dokumentere indsatsen i de dagtilbud, der tildeles puljemidler. BKF kan se en udfordring for kommunerne i at beskrive projektets aktiviteter i deres ansøgning om puljemidler, når indsatsen først planlægges sammen med Team Dagtilbud, når tildelingen er bevilget.

BKF kan desuden være bekymret for, om der vil blive anvendt en fælles metodisk og faglig metode for indsatsen, og om der opstilles fælles mål og indikatorer for alle dagtilbud i de forskellige kommuner, som opnår tilskud. Som tidligere nævnt er niveauet i den pædagogiske indsats meget forskelligt i kommunerne og dagtilbuddene. BKF finder det derfor vigtigt, at Team Dagtilbud sikrer, at de mange fagligheder, der er tilknyttet dagtilbudsområdet i kommunerne, er med til at definere den indsats, der skal sættes i gang, og at der anvendes forskellige metoder i indsatsen med at højne kvaliteten i den pædagogiske indsats for børn i udsatte positioner. Det kan eksempelvis være et udvidet fokus på sprogarbejde, konsekvent opdeling af børnene i mindre grupper, arbejde med tætte relationer, fokus på robusthed hos børnene, udvidet forældresamarbejde om barnets læring mv.

BKF har følgende kommentarer til de organisatoriske og budgetmæssige krav for at opnå tilskud fra ansøgningspuljen:
Det fremgår af bekendtgørelsens §5, stk. 2, at hvis en daginstitution består af flere enheder, er det den enkelte enhed, der skal ansøges på vegne af. Daginstitutionsområdet er meget forskelligt organiseret fra kommune til kommune. BKF ser derfor et behov for at få præciseret, hvad der menes med en enhed. En enhed kan både forstås som daginstitutionerne i et område eller en klynge, et enkelte dagtilbud eller som en fysisk enhed. Flere dagtilbud består af mere end én fysisk enhed. Hvis definitionen af en enhed er, at det er en fysisk enhed, kan det give store udfordringer at udforme en ansøgning, hvis børnene ikke er opgjort pr. fysiske enhed.

Kommunerne har ikke mulighed for at opgøre automatisk, om der er institutioner, der har minimum 25% børn, hvis forældre, der får mindst 80% økonomisk fripladstilskud eller delvist socialpædagogisk fripladstilskud (§7, 1). Når kommunen skal dokumentere dette, skal det optælles manuelt, hvilket er et omfattende administrativt arbejde. Det fremgår ikke af bekendtgørelsen, om opgørelsen kun skal foretages på ansøgningstidspunktet og gælder for et år ad gangen, eller om det løbende skal kontrolleres, om betingelserne overholdes, fx hver måned. En løbende opgørelse kan betyde, at tilskuddet bortfalder midt i en projektperiode, hvis antallet af børn med fripladstilskud falder til under 25%.

BKF vil også gerne sætte spørgsmålstegn ved, om der nødvendigvis kan sættes lighedstegn mellem forældrenes indtjening og barnets udsathed.

Kommunerne har ansvaret for at gøre alle institutioner, også private institutioner, der kan søge puljen opmærksomme på dette (§7, 2). Dermed får kommunen en omfattende administrativ opgave med at tælle fripladser op for alle institutioner, så det kan dokumenteres, hvem der kan søge puljen.

Det er en selvfølge, at puljemidlerne skal komme oveni det vedtagne årlige budget i de kommunale daginstitutioner (§7, 4). Det er derimod ikke muligt for kommunen at sikre, at de private institutioner ikke skærer ned på andre aktiviteter og sparer på det oprindelige driftsbudget. Kommunen får et årsregnskab fra de private institutioner en gang om året, men fører ikke økonomisk tilsyn med dem. Derfor er det svært at gennemskue, om tilskuddet fra puljen er anvendt ude hos børnene, og at der eksempelvis ikke er blevet reduceret i den almindelige normering.

Bekendtgørelsen stiller krav om, at budgettet for et projekt skal fordeles på måneder i det projekt år, hvor projektet har udgifter. BKF finder dette krav unødvendigt, da det hverken skaber værdi eller er til glæde for børn, pædagogisk personale eller administrationen at fordele budgettet ud på måneder.

BKF vil også gerne påpege, at det er en stor administrativ byrde for kommunerne, at tilskuddet som udgangspunkt udbetales månedsvis bagud (§17). Hver gang der kommer en indbetaling til kommunen, har flere medarbejdere en arbejdsgang; Økonomiafdelingen modtager indbetalingen og sender den videre til daginstitutionsafdelingen. Når daginstitutionsafdelingen modtager tilskuddet, skal det fordeles ud til institutionerne, både de kommunale og de private. Institutionerne skal derefter ajourføre deres regnskab. Denne arbejdsgang vil gentage sig en gang hver måned fremfor for én eller to gange om året, hvis tilskuddet i stedet for blev udbetalt hvert halve eller hele år.

For at minimere den administrative byrde for både Socialstyrelsen og kommunerne anbefaler BKF, at tilskuddet udbetales, når det er bevilget og ikke først efter anmodning om udbetaling fra tilskudsmodtager (§16). Der er ikke mange kommuner, der får en tildeling, som ikke ønsker at få den udbetalt alligevel.


Med venlig hilsen
Jan Henriksen, formand for BKF og Merete Villsen, Formand for Dagtilbudsnetværket

Eventuelle henvendelser til:

Formand for bestyrelsen Jan Henriksen , jan.henriksen@middelfart.dk
Formand for Dagtilbudsnetværket, Merete Villsen, mevil@ikast-brande.dk