7. oktober 2022

Til
Børne- og Undervisningsministeriet

Børne- og Kulturchefforeningens høringssvar vedrørende udkast til forslag til lov om ændring af dagtilbudsloven (Bedre mulighed for udsat skolestart)

Børne– og Kulturchefforeningen (BKF) har ved mail af den 3. oktober 2022 fra Børne- og Undervisningsministeriet modtaget udkast til forslag til lov om ændring af dagtilbudsloven (Bedre mulighed for udsat skolestart) med høringsfrist den 10. oktober 2022 kl. 12.00.

BKF takker for muligheden for at afgive høringssvar vedrørende ovennævnte forslag til lov om ændring af dagtilbudsloven.

BKF har behandlet udkastet til lovændringer og har følgende bemærkninger:

BKF bemærker, at lovforslaget udmønter den del af Aftale om finansloven for 2022, der skal sikre bedre mulighed for udsat skolestart. Med lovforslaget foreslås det, at der gives bedre mulighed for at udsætte barnets skolestart med ét år ved, at der indføres krav om, at lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for, at der udarbejdes en vurdering af et barn optaget i dagtilbuddet, som forventes at starte i skole i det kommende skoleår, hvis der er forhold relateret til barnets trivsel, læring, udvikling og dannelse, der kan skabe tvivl om, hvorvidt barnet er klar til at starte i skole i det kalenderår, hvor undervisningspligten indtræder, jf. folkeskolelovens § 34, stk. 1. Det foreslås endvidere, at vurderingen skal indeholde dagtilbuddets pædagogiske vurdering af barnet, forældrenes vurdering af barnet samt den modtagende skoleleders vurdering af muligheden for at understøtte barnet i skolen. Vurderingen skal udarbejdes på baggrund af dialog med forældrene og lederen af den modtagende skole og kan ske på foranledning af forældrene eller dagtilbuddet.

BKF stiller sig undrende over, at der i disse tider med fokus på frisættelse og tillid til de professionelles dømmekraft, opsættes nye proceskrav, fremfor at lade det være op til de involverede parter. BKF har således den opfattelse, at der – trods forskelle på tværs af kommunerne – er fundet gode lokale løsninger som afspejler lokale forskelle og initiativer. BKF undrer sig derfor også over de beskrevne tiltag, som har karakter af merstyring fra statsligt niveau fremfor tillid til de lokale kommunalbestyrelser, ledere og forvaltninger. BKF er af den opfattelse, at loven vil medføre øget bureaukrati og dermed er i modstrid med regeringens nylige udspil om, at bureaukrati skal mindskes.

Tillige er BKF nysgerrig på, hvilken viden der ligger bag forslaget og fordringen om, at udsat skolestart er løsningen i forhold til skolestart?

I lovforslaget står der jf. § 34 Stk. 2 ”Kommunalbestyrelsen kan efter forældrenes anmodning eller med deres samtykke, jf. § 54, godkende, at et barns undervisning udsættes til et år efter undervisningspligtens indtræden, når det er begrundet i barnets udvikling. Godkendelsen kan betinges af, at barnet optages i en børnehave.”

BKF finder det meget specielt, at udsættelse af skolepligt, der er reguleret i én lov (Folkeskoleloven), ændres/uddybes med nye bestemmelser i en anden lov (Dagtilbudsloven). Især fordi det er en del af forslaget (§ 29 a, stk. 2), at skoler skal medvirke i vurderingen ”på en ny og lovbestemt måde”.

Af § 29 a. fremgår det, at lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for, at der udarbejdes en vurdering af et barn optaget i dagtilbuddet, som forventes at starte i skole i det kommende skoleår, hvis der er forhold relateret til barnets trivsel, læring, udvikling og dannelse, der kan skabe tvivl om, hvorvidt barnet er klar til at starte i skole i det kalenderår, hvor undervisningspligten indtræder, jf. folkeskolelovens § 34, stk. 1, og stk. 2.

BKF finder ovenstående formulering meget uhensigtsmæssig. En vurdering om, hvorvidt man er i tvivl om et barn kan starte i skole, er ikke en præcis nok vurdering, at træffe en afgørelse ud fra. Hvem skal afgøre om tvivlen er berettiget? Hvilken klageadgang vil der i givet fald være?

BKF’s vurdering er, at bestemmelsen er så bred, at bare forældrene er i ”tvivl”, skal der udarbejdes vurdering og dialog mellem forældre, skole og dagtilbudsleder om behovet. Det kan betyde, at en hel del, og måske alt for mange, børn skal vurderes, og det i sig selv øger antallet af mulige udsættelser. Det kan også betyde, at der må bruges uforholdsmæssigt meget tid til arbejdet med vurderinger, som ellers kunne være brugt på arbejdet med børnene i den enkelte børnehave.

Hvordan skal kommunalbestyrelsen kunne ”godkende” noget efter § 34, stk. 2, når der er udarbejdet en endelig vurdering af lederen (i dialog med forældre og skole)?

Skal forældre fortsat ”anmode kommunalbestyrelsen” om udsættelse? Der er teksten i udkastet lidt tvetydig.

Af stk. 2. i lovudkastet fremgår det, at ”Vurderingen efter stk. 1 skal indeholde dagtilbuddets pædagogiske vurdering af barnet, forældrenes vurdering af barnet samt lederen af den modtagende skoles vurdering af muligheden for at understøtte barnet i skolen”.

Jf. folkeskoleloven er der frit skolevalg i Danmark. Det betyder, at forældre frit kan søge en anden skole end deres distriktsskole i eller uden for kommunen. Forældrene har ret til at blive indskrevet på en skole efter eget valg, hvis der er plads på skolen efter den enkelte kommunes retningslinjer. Det betyder, at det på tidspunktet hvor evt. udsat undervisningspligt skal vurderes, ikke nødvendigvis er givet hvilken skole, barnet skal gå på. Hertil kommer, at mange privatskoler har egne optagelsesprøver.

Derudover vil BKF gerne udtrykke en skepsis over, at udredning af et barn skal udarbejdes med inddragelse af skolens ledelse. De kender ikke barnet og vil grundlæggende kun kunne udtale sig om det generelle setup på skolen og ikke om barnets konkrete behov, ligesom praksis på skolen vil afhænge af, hvad det er for en klasse barnet skal i (og den er ikke kendt på dette tidspunkt). BKF er af den opfattelse, at daginstitutionsområdet har kvalifikationerne til at vurdere, om et barn er klar til skole eller ej.

Mindre bureaukrati og lederens vurderingsansvar

Det er lederen, der fagligt efter dialog med forældre og modtagende skole skal kunne vurdere om tvivlen skal betyde udsættelse. Hvis der er enighed om lederens konklusion, er det let.

Men hvordan får lederen udarbejdet en konkret vurdering, hvis fx forældre og/eller modtagende skole ikke kan blive enig med lederen om en vurdering?

Kan forældre påklage en sådan vurdering, hvis ikke man får medhold?

Hvordan undgås unødigt bureaukrati, hvis vurderingen skal kunne dokumenteres og begrundes?

Og samme i relation til en godkendelse ”højere oppe”? Hvis andre instanser skal ind over, må der forudses en form for skriftlighed, så begrundelser kan indgå i denne overordnede godkendelse. De eneste der kan udarbejde en skriftlig begrundelse er dagtilbuddet, hvilket igen tager tid fra den pædagogiske praksis.

BKF oplever, at der bag lovforslaget ligger en implicit fordring om, at børnehaven er bedre til, at gøre børn skoleparate end børnehaveklassen. Imidlertid er børnehaveklassen netop et forberedende år, hvor barnet skal lære, hvad det vil sige at gå i skole, og som det fremgår af ministeriets hjemmeside, skal børnehaveklassen fungerer som et overgangsår, der bygger bro mellem dagtilbuddets legende aktiviteter og den fagopdelte undervisning fra 1. klasse, så barnet bliver godt forberedt til at få det fulde udbytte af sin skolegang. Måske ville det være en mere hensigtsmæssig tilgang at kvalificere børnehaveklassernes opgaveløsning på dette felt, i så fald at det vurderes, at de ikke i tilstrækkelig grad er i stand til at gøre børnene skoleparate. Det bemærkes, at man også i løbet af børnehaveklassen kan vurdere, at et barn skal gentage børnehaveklassen, hvis der er grund hertil.

Med den nye lov vil antallet af børn der forlænger deres tid i kommunale tilbud med et år stige, det vil betyde en ret betydelig merudgift, særligt for de kommuner som har et lavt antal udsættelser. BKF sætter derfor spørgsmålstegn ved, om den afsatte økonomi er tilstrækkelig. Kommunerne har allerede til skoleåret 2022 oplevet en stigning i antallet af ansøgninger om skoleudsættelser. Nogle med baggrund af omtalen af den politiske aftale.

Hvis loven vedtages, som den er fremsendt, så vil det være vigtigt for BKF, at hvis et barn skoleudsættes, så skal der udarbejdes en plan, som giver et billede af, hvad der specifikt skal arbejdes med frem mod næste skolestart, så tiden ikke ”bare” skal gå.

Endeligt vil BKF anbefale, at der bliver set nærmere på og udarbejdet vejledning vedr. en bredere anvendelse af rullende skolestart, således at barnet ruller ind i skolen, når barnet er klar og ikke først til næste skoleårs start. I folkeskoleloven kan der jo arbejdes med dette, men det anvendes meget lidt. BKF finder det yderst relevant, når hensigten er, at der skal være bedre skolestart for alle børn.

Med venlig hilsen

På vegne af Børne- og Kulturchefforeningen

Gorm Bagger Andersen
Konstitueret formand

Merete Villsen
Formand for Dagtilbudsnetværket