Høring over udkast til forslag til lov om socialtilsyn samt forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og lov om forpligtende kommunale samarbejder (konsekvensændringer som følge af lov om socialtilsyn mv.)

Børne – og Kulturchefforeningen (BKF) takker for muligheden for at afgive høringssvar.

BKF anerkender behovet for at stille højere krav til den faglige kvalitet af de tilbud, som huser de mest udsatte borgere, herunder anbragte børn og unge.

BKF vurderer, at et middel til at nå dette går via større professionalisme og uafhængighed i tilsynet med anbringelsessteder for børn og unge, som indeholdt i lovforslagene.  

De fem nye Socialtilsyn kan ikke løse opgaven med at sikre højere kvalitet alene. Samarbejde mellem de anbringende myndigheder og de driftsansvarlige kommuner mv. er af afgørende betydning for kvaliteten i indsatsen for de udsatte børn, unge og familier, som det hele handler om.

Men selv da, er det vigtigt at huske, at ingen lovgivning og ingen myndighed kan garantere, at der ikke kommer konflikter og sammenbrud for anbragte børn og unge. 

BKF har i høringssvaret taget udgangspunkt i en vurdering af ændringernes konsekvens set fra anbringende kommuners side og fra børn og familiers side. Det er afgørende for at sikre reformens intentioner om kvalitetsløft, at anbringende kommuners myndighedsopgaver og kompetence er klart defineret og skaber den nødvendige fleksibilitet og handlerum til at sikre den bedst mulige løsning for det enkelte barn og familie.

 
Plejefamilieområdet
De væsentligste udfordringer i forhold til lovforslagene findes efter BKFs opfattelse på familieplejeområdet.

Det fremgår uklart af udkastet til lov om socialtilsyn, om socialtilsynet fremover varetager hele undersøgelses- og godkendelsesprocessen i forhold til generelt godkendte plejefamilier.

I overensstemmelse med intentionerne i Barnets Reform skal kommunerne anbringe børn og unge i professionelle plejefamilier og i plejefamilier, der modtager betydelig støtte og supervision, for at kunne klare komplicerede opgaver.

For andre børn og unge er der blot tale om, at ”almindelige børn og unge” anbringes i ”almindelige familier”, fordi deres egne familier (for en tid) ikke magter opgaven.

BKF er af den opfattelse, at det også fremover bør være kommunerne, som skal arbejde med opdyrkning og rekruttering af plejefamilier for at sikre den optimale rekruttering og forsyning. Kommunerne har brug for korps af plejefamilier der i nært samarbejde med den kommunale forvaltning og kommunens institutioner i øvrigt sikrer et helhedsorienteret tilbud så tæt på børnenes normale miljøer som muligt. Hertil hører samarbejde med de anbragte børn og unges biologiske familier og netværk.   

Ved at placere rekrutteringsopgaven i kommunerne undgår man også unødig ressourceforbrug, da kommunen efterfølgende selv skal ud til allerede godkendte plejefamilier for at lære dem og deres familieforhold at kende til brug ved løsning af lokale aflastnings- og døgnplejeopgaver.

Det må derfor forventes, at kommunerne fortsat forbereder en lang række sager med henblik på tilsynets godkendelse. Der vil også være sager, hvor en kommune tidligt i forløbet konstaterer, at den familie, der har søgt om at blive plejefamilie, ikke vil være egnet, eller ikke lever op til de behov, der er i den lokale kommune. I disse tilfælde må plejefamilien henvises til tilsynskommunen.

Kommunerne har interesse i at støtte og bevare kontakten til de plejefamilier, som de finder egnede til forskellige opgaver, men som i en periode er uden opgaver. Dette bør forblive i kommunen.

Aflastningsfamilier bør nævnes eksplicit i lovgivning. De har lige så svære opgaver som plejefamilierne og ofte kan samme børn og unge gå fra at være i aflastning i en familie til at være anbragt i samme familie og visa versa.  

Det er vurderingen, at kommunerne fortsat vil have arbejde i stort set samme omfang på familieplejeområdet efter overdragelsen til tilsynet. De nye Socialtilsyns opgaver på plejefamilieområdet vil efter BKFs opfattelse, være udgiftsdrivende; eller – hvis kommunerne tømmes for familieplejefaglig ekspertise den 1. november 2013: Et stort kvalitetstab for de anbragte børn og unge. Derimod vil opgaverne indenfor døgninstitutions- og opholdsstedsområdet i højere grad kunne flyttes fra kommunerne til de fem nye Socialtilsyn.

Der  opfordres fra BKFs side til, at der er opmærksomhed omkring de samlede udgifter på området ved de kommende DUT forhandlinger.

Efter lovforslaget har de nye Socialtilsyn opgaver vedrørende undervisning og supervision af plejefamilier, ligesom tilsynet deltager i matching af plejefamilie og det enkelte barn.

Det er BKFs opfattelse, at undervisning, supervision og matching af plejefamilier er en opgave for kommunerne. Kun herved sikres et tæt og kontinuerligt kendskab til hver enkelt plejefamilie og de anbragte børn og unge i de lokale miljøer. Selv om det måske ikke direkte skal ud af lovgivningen for de nye Socialtilsyn, bør det præciseres, at tilsynets opgaver vedrørende undervisning, supervision og matching er et (beskedent) supplement til de opgaver, som kommunerne har ansvar for.    

I modsat fald: Hvordan vil de nye Socialtilsyn sikre, at medarbejdere ikke både fører tilsyn, matcher, yder supervision og underviser den samme plejefamilie? Og dermed ad åre fører tilsyn med sig selv? Præcis som kommunerne anklages for at gøre nu.

Der er også med den nuværende lovgivning mulighed for at anke et afslag på en konkret godkendelse, men med den nye lovgivning lægges der op til, at det gøres endnu mere synligt, at der kan ankes afgørelser vedr. konkrete godkendelser af plejefamilier. En konkret godkendelse af en plejefamilie indebærer en godkendelse af, at et konkret barn kan placeres hos den ansøgende familie. Et afslag betyder derfor, at kommunen har vurderet, at det ikke er hensigtsmæssigt at placere barnet hos den pågældende familie. Hvilke konsekvenser vil en ankeafgørelse, der går kommunen imod have? Kan ankesystemet påtvinge en kommune at placere et bestemt barn hos en bestemt familie? Det vil i så fald være i strid med principperne et andet sted i Serviceloven, navnlig §68b, hvor det står, at kommunen skal træffe beslutning om valg af anbringelsessted. Det er kun barnet, der er fyldt 12 år, og forældremyndighedsindehaverne, der er part i denne afgørelse og derved har ret til at anke afgørelsen. Så at give en ansøger plejefamilie ret til at anke en afgørelse om en konkret godkendelse, er det samme som at give dem part status i forhold til valg af anbringelses sted. 


Andet og generelt

Forslaget skaber større sammenhæng mellem kvalitet og pris og dermed forbedrede styringsmuligheder. Det er værd at notere sig, at kvaliteten vurderes indenfor følgende temaer:

  1. Uddannelse og beskæftigelse
  2. Selvstændighed og relationer
  3. Målgrupper, metoder og resultater
  4. Organisation og ledelse
  5. Kompetencer
  6. Økonomi
  7. Fysiske rammer

BKF ser en fare i, at kvalitetskravene hver især ”puster sig op” med støtte fra tilsynskommmunen, der ikke selv holdes økonomisk ansvarlig overfor den ramme, der er aftalt mellem Regeringen og kommunerne. Tilsynsformen kan være fordyrende og kan forøge omkostningsniveauet.

I den forbindelse kan nævnes, at kommunerne og de sociale afdelinger i kommunerne arbejder under den præmis, der blev givet i økonomiaftalen for 2009, hvoraf det fremgår, at ”Regeringen og KL er enige om, at hensigten med samlingen af det specialiserede socialområde i kommunerne i forbindelse med kommunalreformen var at give kommunerne bedre muligheder for at sammentænke indsatsen med kommunens øvrige tilbud…”. og ”Fremadrettet er der enighed om, at en mere målrettet styring kan medvirke til at sikre omkostningseffektive løsninger.” og man slår fast, at  ”Dyre løsninger er ikke nødvendigvis lig med høj kvalitet i opgaveløsningen.” BKF forventer, at de fem nye Socialtilsyn, Socialstyrelsen, ministeriet og andre arbejder efter samme præmis.

Der lægges i lovforslaget op til en større gennemsigtighed for private konstruktioner og koncernlignende konstruktioner, hvor der skal være budgetter for det enkelte tilbud og for den samlede koncern. BKF mener, at kravene til regnskabsaflæggelse bør afspejle den samme gennemsigtighed.


Udveksling af oplysninger
BKF har tidligere påpeget nødvendigheden af udveksling af oplysninger mellem det driftsorienterede tilsyn og det personrettede tilsyn. Man kan her blive bekymret for, at der ikke kommer til at ske den nødvendige udveksling af relevante oplysninger, og vil derfor foreslå, at der enten i § 148 eller i § 140 omkring udlevering af relevante dele af handleplanen, bliver præciseret, at de nødvendige oplysninger skal udveksles for at sikre barnets/den unges trivsel i tilbuddet.


Magtanvendelse

Det må forudsættes, at de nye Socialtilsyn skal håndtere vurderingen af magtanvendelser. For BKF er det ønskeligt, at der i lovgivningen etableres en praksis om, at den anbringende kommune involveres eller informeres. 


Tilbudsportalen
BKF savner en præcisering af, hvad Tilbudsportalen skal indeholde. De kommunale sociale myndigheders arbejde med de enkelte børn og unge, som er anbragte på døgninstitutioner, opholdssteder og plejefamilier i lokalmiljøerne kræver information, som rækker langt ud over det, der nogensinde vil kunne fremgå af Tilbudsportalen. Der er derfor behov for en faglig og ressourcemæssig afvejning af, hvordan man vil satse på generel, formel og skriftlig information til alle på Tilbudsportalen og tillidsfuldt konkret samarbejde mellem anbringende myndighed og anbringelsessted.  
Starttidspunkt for reformen
I følge lovforslaget skal tilsynet skal være i drift fra 1. november 2013. Det stiller spørgsmål ved, hvem der skal forberede og godkende taksterne for opholdssteder for 2014. Efter lovforslaget må det forventes, at kommunerne udfører 5/6 del af tilsynene i 2013 og de nye tilsynskommuner varetager 1/6 del.

BKF gør opmærksom på, at der er tale om en betydelig reform, der berører mange tusinde plejefamilier. De er som udgangspunkt helt almindelige familier – ikke professionelle, bureaukratiske institutioner.

Nygodkendelse af alle anbringelsessteder tager tid. BKF anbefaler, at der i lovgivningen indgår overgangsbestemmelser. De kan fx indebære, de nye Socialtilsyns godkendelser starter med opholdssteder og døgninstitutioner, og at nygodkendelsen af plejefamilierne forberedes grundigt i samarbejde mellem de nye Socialtilsyn og kommunerne. Til dette er der behov for afprøvede IT systemer; gerne fælles (DUBU) og meget gerne understøttet fra centralt hold. Kun herved undgås forceret bureaukrati som skader børn og familier til ingen nytte. 

Af hensyn til budgetår og tid til varsling af overdragelse af medarbejdere fra kommuner til de nye Socialtilsyn m.v. anbefaler BKF, at ikrafttrædelsestidspunktet fastsættes til 1. januar 2014.