Høring over forslag til lov om ændring af folkeskoleloven og forskellige an­dre love

 BKF takker for muligheden for at afgive høringssvar til denne ambitiøse reform og forandring af folkeskoleloven, som reformen og lovforslaget lægger op til.

 

Generelt

BKF kan overordnet set tilslutte sig de udarbejdede forslag til ændringer af fol­­keskoleloven. BKF noterer sig, at forandringerne i meget vidt omfang ligger helt tekstnært på det reformforslag, der blev vedtaget kort før sommerferien.

BKF vil gerne udtrykke generel anerkendelse i forhold til de fem indsats­om­rå­der, som reformen og lovforslaget er udtryk for:

  1. At      der med reformen og lovforslaget sættes generelt fokus på mål­sty­ring,      målopfølgning og respons til og dialog med eleverne i stedet for en lang      række proces og detailkrav.
  2. At      det nu er et overordnet samlet fokus at udvikle en længere og me­re      varieret skoledag for alle børn, herunder rum for mere bevægelse og motion      hver dag.
  3. At      reformen og lovforslaget fortsat er meget fokuseret på inklusion. Den      opgave er endnu ikke løst på det kvalitetsniveau vi alle har en am­bition      om. Med reformen er  der nu skabt et      klart fokus på at udvikle inspi­re­ren­de læringsmiljøer for alle børn.
  4. At      reformen og lovforslaget så tydeligt stiller krav om at folkeskolen skal      samarbejde med sin omverden (kulturliv, foreningsliv, erhvervsliv,      ungdomsuddannelser).
  5. Og      endelig at reformen knæsætter et samarbejdsprincip mellem læ­re­re og      pædagoger til gavn for eleverne trivsel og udvikling.

De peger alle i retning af en bedre skole med bedre betingelser for læring for alle elever.
Særligt positive elementer:

Afbureaukratisering

BKF finder det positivt, at reformen og lovforslaget tager skridt til at sætte hand­ling bag de mange ord om afbureaukratisering. Det kommer bl.a. til udtryk i forhold til, at klasselærerfunktionen kan fordeles over flere lærere eller over hele teamet af lærere og pædagoger; at der ikke længere stilles krav om Pædagogisk Råd, at man kan løfte opgaven omkring skolebibliotekerne på anden vis; at kommunerne nu selv kan fastsætte procedurer for valg til skolebestyrelserne og at der med gennemgangen af Fælles Mål er lagt op til en kraftig udtynding i de mange detailmål og proceselementer.

BKF er ligeledes positive overfor, at der udarbejdes nye enklere mål for ele­ver­nes læring, og at disse forventes at kunne bruges som konkrete indika­to­rer på målopfyldelse. BKF har høje forventninger til de nye fagbeskrivelser i for­hold til reduktion i omfang og kompleksitet, således at de reelt kan anven­des i planlægningen og evalueringen af undervisning og læring.

For BKF er det afgørende, at fastholde fokus på intensionerne om, at der både centralt og lokalt følges op via få udvalgte effektmål, og at der er tillid til, at vejen og processen derhen løses i samspil mellem ledelse og medarbejdere på de enkelte skoler.

Kvalitetsrapport 2.0 og elevplaner

BKF er meget tilfredse med at der udvikles nye rammer for kvalitetsrapporter og elevplaner. BKF vil pointere, at kvalitetsrapporterne bør fokusere på de om­råder, som har direkte relation til de overordnede mål og målepunkter i sko­lereformen, og at kvalitetsrapporten 2.0 bliver det entydige styringsværk­tøj, som der er så hårdt brug for i og omkring folkeskolen.

BKF ønsker ligeledes at pointere, at der skal sikres tæt sammenhæng mellem elevplaner og fælles mål for elevernes læring, hvilket understreger behovet for et højt konkretiserings- og præcisionsniveau i de nye fælles mål. Og så skal det naturligvis foregå elektronisk/digitalt, således at elevplanerne også bliver hovedomdrejningspunktet for skole/hjem-samarbejdet.

Kompetenceudvikling af skolelederne

BKF er naturligvis tilfredse med, at der er afsat kompetenceudviklingsmidler til un­derstøtning af reformprocessen.

Selv om der blandt landets skoleledere er et stort kompetencemæssigt potentiale tilstede, i forhold til de nye ledelsesopgaver, idet langt de fleste skoleledere har en diplomuddannelse i ledelse, må det anerkendes, at ledelsesop­ga­ven i folkeskolen bliver markant ændret som følge af kombinationen af fol­ke­skolereform og nye arbejdstidsregler.

Derfor har BKF igennem hele processen udtrykt be­kymring for, om der er tilstrækkelig opmærksomhed på. Det samlede afsatte beløb på 60 mil­lioner kroner over tre år bekræfter desværre BKF i, at den megen positive ta­le om vigtigheden af kompetent skoleledelse mest er ord. Kommunerne kommer derfor til at skulle løfte et meget stort ansvar uden forholdsmæssig økonomisk støtte til opgaven.

 

Bekymrende elementer:

Den åbne skole – incitamenterne spiller ikke sammen
Det er BKFs opfattelse, at rammerne for samarbejdet med kulturliv, forenings­liv, erhvervsliv og ungdomsuddannelser er fortsat uklare, og der mangler in­ci­ta­menter for især foreningsliv, erhvervsliv og ungdomsuddannelser til at ind­gå i forpligtende, systematiske og kontinuerlige samarbejder. Herunder fi­nan­siering. Blandt andet refusionsreglerne vedr. musikskolernes deltagelse i den åbne skole kan let blive et administrativt benspænd, hvis der ikke findes en hensigtsmæssig løsning inden reformen træder i kraft.

Den to-fasede implementering af faglig fordybelse og lektiehjælp
BKF finder to-trinsmodellen for implementeringen af den obligatoriske lektie­hjælp og fordybelse særdeles uhensigtsmæssig. Specielt bestemmelsen om, at eleverne kan til- og fravælge tilbuddet på daglig basis medfører et plan­læg­ningsmæssigt kaos og en betydelig risiko for ressourcespild i forhold til at admini­stre­re frivillighedsordningen og sikre det fornødne tilsyn med særligt de yng­ste børn og med børn fra familier, der ikke kan administrere tilmelding og fri­vil­lighedsprincippet.

Valgfag – hvad med samarbejde med ungdomsuddannelserne?
Det er positivt at der er åbnet op for en meget vid og bred variation af valg­fag i samarbejde med ungdomsskolen. Det fremstår desværre uklart, hvor­vidt valgfag ville kunne udvikles og udbydes i samarbejde med ungdomsud­dan­nelserne og evt. være meritgivende hertil. Der kunne ligge et spæn­den­de potentiale for samarbejder med tekniske og merkantile ungdomsud­dan­nelser her, men kun hvis valgfagene kan opnå samme status som de, der udbydes af ungdomsskolen.

Pausetid – her viser det gamle styringsparadigme sig stadig
BKF har med baggrund i et konkret regneeksempel fra Københavns Kommu­ne i forhold til 5. og 6. Klasse (som er drøftet med ministeriet) en meget kon­kret bekymring for, at der ikke synes at være taget tilstrækkelig højde for tid til elevernes pauser, når timetallet i både fagopdelt og understøttende un­der­visning skal opretholdes indenfor rammerne af skoledagens længde. Der udestår her et meget væsentligt udredningsarbejde for at sikre, at omfanget af den understøtte undervisning reelt kan opfyldes grundet elevernes behov for pausetid. Den understøttende undervisning må ikke bliver ved de flotte in­tentioner.

Projektopgaven i 9. Kl. – fortsat for mange formkrav
BKF ser de nye krav til projektopgaven i 9. klasse (valgfag der ikke indgår i prø­verækken, men som eleven undervises i, skal indgå i projektopgaven) som en komplicerende faktor. Det kan blive yderst vanskeligt at udarbejde meningsfulde projektforløb og skrive meningsfulde projektopgaver, når der bliver sådanne bindinger. BKF anbefaler, at bindingerne i samarbejde med KL lettes og BKF fraråder, at der laves yderligere bindinger i forhold til projekt­opgaven.

9. kl. Prøven – det er uklart hvordan de nuværende udfordringer med afgangsprøverne er løst
De nuværende afgangsprøver lider i dag under af eleverne ved, at de op­ta­ges på deres ungdomsuddannelse ud fra de standpunktskarakterer, der af­gi­ves ved juletid. Dermed er der en klar risiko for, at eleverne ikke lægger den for­nødne arbejdsindsats i at opnå det bedst mulige prøveresultat. Det kan en navneændring til 9. kl.-prøver i sig selv ikke lave om på. Der udestår derfor et arbejde med at gøre den nye prøve betydningsfuld for eleverne at forbe­re­de sig til og klare sig godt i. BKF opfordrer til, at en bred kreds af aktører, her­under også ungdomsuddannelserne, inviteres til at medvirke til, at navne­for­andringen ikke blive det eneste nye ved 9.kl.-prøverne.

Linjefagsuddannelse – når 100 % ikke nødvendigvis kun er et gode
BKF bemærker, at kravet om, at alle elever i 2020 skal undervises af lærere, som har enten undervisningskompetence eller tilsvarende faglige kompe­ten­ce, medfører, at det bliver nødvendigt at opgive det få-lærer-princip som i vid udstrækning anvendes i dag. Dvs. at eleverne i hver klasse vil opleve at møde flere forskellige lærere. Det medfører også, at de enkelte lærere for­venteligt vil skulle indgå i flere lærerteams og undervise på flere forskellige årgange, end de pt. gør. Disse to forhold kan medføre en øget kompleksitet i skemalægning og en mindre tæt og hyppig kontakt mellem eleverne og deres lærere. Det kan også få effektiviseringsmæssige konsekvenser, da nog­le fag har så relativt lille undervisningsomfang, at de linjefagsuddannede lærere her bliver meget vanskeligt at bruge fuldt og helt til linjefag. BKF op­for­drer derfor til, at man revurderer målsætningen om 100 % dækning. Det fo­rekommer derfor mere relevant og realistisk at gå efter 95 % linjefags­dæk­ning.
Sprogbrugen i lovforslaget – det rimer ikke alle steder med de nye ambitio­ner
BKF har et selvstændigt opmærksomhedspunkt i forhold til sprog­bru­gen i lov­teksten. Hele intentionen med folkeskolereformen er at bevæge sig væk fra det gældende paradigme om tids- og lektionsstyring af folkeskolen. Desu­ag­tet genfindes mange steder i lovteksten fortsat den tænkning i sproget i lo­ven. Helt konkret står det fremhævet i forhold til ønsket om mere bevægelse og motion i skoledagen. Her står helt specifikt nævnt en lektion dagligt sva­ren­de til 45 min.

Det virker mærkværdigt og ude af trit med intentionerne, at lovteksten fortsat knæsætter lektionssty­rings­princippet. Forestiller ministeriet og Folketinget sig, at der står nogen og ta­ger tid på om de 45 min. leveres hver dag til alle børn? Det hverken tror eller håber BKF. Derfor bør den slags konkrete an­vis­ninger helt generelt udgå af lovforslaget. Hvis det skal nævnes noget sted må det være i en vejledning til loven.


Kompetenceløftet – hvad blev der af milliarden?
Som anført er BKF meget positive overfor det markante signal om et kom­pe­ten­celøft af lærere og pædagoger i folkeskolen – den såkaldte kompeten­ce­milliard. Desværre tyder Regeringens finanslovsforslag på, at det med mil­li­arden skal tages med en del forbehold.

Der er i finansiering af folkeskolereformen afsat 1 mia. kr. til kompetence­ud­vik­ling frem til 2020, hvoraf 300 mio. kroner er reserveret til SVU. Det fremgår imidlertid af regeringens finans­for­slag, at SVU-midler ikke kan anvendes til medarbejdergrupper som lærere og pædagoger, der har en mellemlang videregående uddannelse. Der er så­le­des tale om maksimalt 700 mio. kro­ner og ikke 1 milliard. Da der også skal re­serveres midler til ministerielle puljer til et forsøgs- og udviklingsprogram, ser den meget omtalte milliard ud til at fortone sig noget i horisonten. Det er me­get bekymrende for mulighederne for at realisere reformens ambitioner og potentialer, hvis der ender med at være fx mindre end det halve tilbage til den egentlige kompetence­udvik­ling ude i praksisfeltet.


Skolebestyrelsen – hold fast i balancen med de forældrevalgte
Afslutningsvis er BKF enige med DLF, Skolelederforeningen og Skole & For­æl­dre i, at folkeskolen skal udvikle sig og åbne sig op mod bl.a. ungdomsud­dan­­nel­ser og erhvervslivet, men det skal ikke ske gennem sammensæt­nin­gen af sko­lebestyrelsen. I skolebestyrelsen skal der sidde et flertal af valgte forældre, der har den lokale konkrete skolekontekst som sit grundlag og in­te­res­sefelt.


Et enkelt punkt til undren – børnehaveklassen
BKF noterer sig, at børnehaveklassen blev obligatorisk i 2012, men den er ikke ta­get med i reformen bortset fra at den er tildelt 25 timer om ugen, hvilket slet ikke passer ind i den resterende reform. Skal kommunerne virkelig af­sæt­te SFO-midler i 5 timer om ugen af hensyn til børnehaveklassen. Var det ikke bedre og give dem optimale, forebyggende muligheder for læring ligesom alle øvrige klasser i folkeskolens forløb?

 BKF stiller sig som altid til rådighed for dialog og udvikling af de fremhævede områder.


Kontaktpersoner i Børne- og Kulturchefforeningen er:

Formand for bestyrelsen Flemming Olsen (tlf: 4452 5500 / 3051 9897 eller [email protected])

Tovholder for skolenetværket Eik Møller (tlf: 2345 7730 eller [email protected])

Med venlig hilsen

Flemming Olsen                                                         Eik Møller

Formand                                                                     Formand for skolenetværket           BKF