Høringssvar vedr. udkast til bekendtgørelse om uddannelsen til profes­sions­bachelor som lærer i folkeskolen

BKF takker for muligheden for at afgive høringssvar til denne centrale bekendt­gø­relse. BKF har en række bemærkninger til de forskellige dele af forslaget til bekendtgørelsen.


Struktur
BKF tilslutter sig modellen med en modulorganiseret og fleksibel lærer­uddan­nelse, som giver mulighed for at sammensætte uddannelsen på forskellig vis afhængig af interesse, specialiseringsbehov og lokale forhold i øvrigt.

Prøver
BKF finder det bekymrende, at bekendtgørelsesteksten fsva. prøve/­eva­lue­ring efter hvert modul er meget uklar. Begreberne ”prøve”, ”evaluering”, ”ek­stern prøve” samt ”ekstern prøve med hver sin prøveform” bør præci­se­res. Herunder om der indgår et godkendelseskriterium (med mulighed for at dumpe) i en evaluering.

BKF er generelt bekymrede for, at antallet af prøver i uddannelsen øges kraf­tigt, hvilket vil medføre en voldsom forskydning af ressourcer fra undervisning til prøve-afholdelse. Særligt antallet af prøver på første årgang virker uhen­sigts­mæssig; hvis der afholdes prøve efter hvert modul, vil der være 6 mo­dul­prøver + afsluttende prøve i almen dannelse samt prøve i praktik.

BKF anbefaler:

  • at der arbejdes for en reduktion i antallet af prøver og især en reduk­tion i antallet af prøver/evalueringer med anvendelse af ekstern cen­sur/bedømmelse.
  • at der, som alternativ, angives en række deltagelseskrav der skal op­fyldes i form af fx fremmøde, antal godkendte opgaver m.v., og/eller at der indføres en form for standpunktskarakter (”modulkarakter”) uden prøve og censur.

 

Praktik
BKF tilslutter sig intentionen om, at praktikken skal skabe kobling mellem teori og praksis, og intentionen om at gøre praktikken mere international.

BKF fin­der, at §13 om godkendelse af praktikskoler er uklar. På hvilke betin­gel­ser og ud fra hvilke kriterier foregår godkendelse, og hvordan er det kom­munale skolevæsen involveret heri? Hvad er konsekvensen såfremt en skole ikke kan godkendes?

BKF fraråder, at Professionshøjskolerne på dette om­rå­de får en styringskom­pe­­ten­ce i fht. de enkelte skoler eller skolevæsener.

BKF finder, at beskrivelsen af forløbet vedr. praktikuddannelsesplaner i §14 stk. 2 er uklar. Hvad ligger der i, at professionshøjskolen skal godkende den­ne, og hvilke styringsbeføjelser har professionshøjskolen i den forbindelse i for­hold til skolen og dens personale.

BKF finder den beskrevne vurderingsmodel (§19 stk. 2 og 3) for faget praktik uhensigtsmæssig samt uklart defineret. Det er vanskeligt at forestille sig, hvor­dan den konkrete afvikling af den praktiske demonstration af undervisnings­kom­petencer skal ske (logistisk), resultatet af den praktiske demonstration vil blive meget kontekstafhængig og potentiel tilfældigt, det er uklart hvem der har det konkrete ansvar for prøveafholdelse, og ugennemskueligt hvordan de økonomiske forhold herom skal være.

BKF finder det svært at forstå, hvorfor praktikbedømmelsen skal ske ved hele tre parter; praktiklærer, underviser fra professionsuddannelsen samt ekstern cen­sor. Det er pt. uklart hvilken rolle de tre parter har, og hvor den eksterne censor kommer fra.

BKF anbefaler

  • at man fastholder to perspektiver, dvs. praktiklærer og un­der­vi­ser fra professionsuddannelser.


Fag-/modulrække
BKF undrer sig over, at bekendtgørelsen opererer med fagene ”sløjd” og ”hånd­arbejde” frem for fx ”materielt design” som i den nuværende lærer­uddannelse?

BKF anbefaler

  • at det bliver obligatorisk for de studerende at gennemføre kurser i ”fær­dselslære incl. førstehjælp”, ”sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab” samt ”uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmar­keds­orientering” (§5). Især sidstnævnte er relevant set i lyset af 95 % målsætningen vedr. ungdomsuddannelse.
  • at begreber som effekt, evidens og forskningsbasering (national og international) fremhæves tydeligere som grundlag for undervisningen i de forskellige fag
  • at det fremhæves tydeligere hvordan IT og digitalisering kan og skal indgå i de forskellige moduler.

 

Specialpædagogik og inklusion

BKF anbefaler

  • at uddannelsen får en større vægtning af specialunder­visnings- og inklusionskompetencer, end udkastet lægger op til. Elementer herom bør indgå i såvel ”pædagogik og lærerfaglighed” som i de øvrige fag. Særligt fsva. hovedfagene dansk, matematik og engelsk.

 

Detaljeringsgrad i fagbeskrivelser
BKF finder, at det meget høje detaljeringsniveau i bilag 1-5 (kompetencemål for fagene) er uheldigt. Det høje detaljeringsniveau er dels i uoverensstem­mel­se med de generelle dereguleringsmålsætninger, dels demotiverende for professionshøjskolerne, dels peger det i retning af en curriculumtænkning i uddannelsessektoren som ikke er tråd i med det danske uddannelsessystem i øvrigt.

BKF anbefaler

  • at bilag 1-5 reduceres kraftigt, således at der primært beskrives de over­ordnede kompetencer, som de studerende skal opnå, idet der reduceres i antallet og detaljeringsgraden af videns- og færdig­heds­mål. Professionshøjskolerne skal herefter på studieordningsniveau ind­holdsudfylde.

Med venlig hilsen

Flemming Olsen                                         Eik Møller
Formand for BKF                                      Formand Skolenetværket, BKF