Til
Social- og Integrationsministeriet
 

Høring af forslag til lov om beskyttelse af børn mod overgreb m.v.

Børne – og Kulturchefforeningen (BKF) takker for muligheden for at afgive høringssvar.

BKF anerkende behovet for at styrke beskyttelsen af børn og unge mod overgreb. Kommunerne og de sociale myndigheder i kommunerne har en vigtig rolle i dette.

De sociale myndigheder på BKFs område kan ikke løse opgaven selv. Samarbejde med og information til og fra politi, institutioner, skoler og det civile samfund er af afgørende betydning for de sociale myndigheders muligheder for at beskytte børn og unge. Men selv da, er det vigtigt at huske, at ingen lovgivning og ingen myndighed kan garantere, at forældre og andre aldrig mere begår vold og overgreb mod børn og unge indenfor hjemmets fire vægge.  

3.1.1 Børnesamtale i forbindelse med § 50 undersøgelse

BKF ser positivt på lovforslagets tydeliggørelse af kommunens pligt til at tale med barnet eller den unge i forbindelse med den børnefaglige undersøgelse. BKF støtter ligeledes den styrkede vægtning af barnets/den unges tarv gennem det tydelige krav til samtalens gennemførelse uanset forældres samtykke.

BKF vil henlede opmærksomheden på, at § 50, stk. 3 om samtale med barnet eller den unge åbner op for forskellige fortolknings- og skønsmuligheder, som kan skabe uklarhed i forhold til lovgrundlaget for kommunens beslutning om anvendelse af disse muligheder:

a. gennemførelse af børnesamtaler med samtykke.
b. tilvejebringelse af oplysninger om barnets eller den unges synspunkter på anden vis.
c. samtale med barnet uden samtykke fra forældremyndighedens indehaver og uden dennes tilstedeværelse. 

BKF anbefaler, at det kommunale ansvar beskrives nærmere så kompetencen til at afgøre hvornår barnets synspunkter er tilstrækkeligt afdækket i forhold til det mulige i den konkrete sag, fremstår klart.


3.1.2 Bedre beskyttelse af anbragte børn og unge i forbindelse med samvær

BFK er enig i at der er behov for bedre beskyttelse af anbragte børn og unge i forbindelse med samvær.

Det er barnet og den unge, som har ret til samvær og kontakt til forældre og netværk, herunder søskende, bedsteforældre, øvrige familiemedlemmer, venner m.v.

Hvis Kommunalbestyrelsen vurderer, at samvær bør finde sted mindre end en gang om måneden skal sagen forelægges Børn og ungevalget. Men hvem kan rejse en med ønske om samvær ? Det gælder selvfølge forældre, men i det omfang det også omfatter en meget større personskreds, som har haft berøring med barnet eller den unge er der risiko for, at mange flere sager om samvær skal forelægges Børne- og Ungeudvalget.  

Deraf følger væsentlig øget administrativ belastning for socialrådgivere og andre samt udgifter til advokater mv.

Dertil kommer, at hver enkelt sag i Børne- og Ungeudvalget indeholder fare for konfliktoptrapning til skade for barnet og den unge. Det bør derfor i lovgivning, bekendtgørelse eller vejledning sikres, at afgørelser om samvær med både forældre og netværk, herunder søskende, bedsteforældre, øvrige familiemedlemmer, venner m.v. tages under ét med barnets eller den unges behov i centrum og for en længere periode – 6 eller 12 måneder – ad gangen, afhængig af barnets eller den unges behov.    


3.1.3 Børn og unges ret til en bisidder

BKF hilser forslaget velkomment.


3.2.2 Vurdering af alle underretninger inden for 24 timer

BKF er enig i at de sociale myndigheder i kommunerne skal kunne vurdere og agere på ny information om vold og overgreb med børn og unge uden unødig forsinkelse og på en måde, der kan yde børn og unge umiddelbar beskyttelse, når det er nødvendigt.

Underretninger til de sociale myndigheder er en blandt flere kanaler til information fra personer, der udøver offentlig tjeneste eller offentligt erhverv og fra befolkningen som helhed, til de sociale myndigheder.

Med lovforslagets stærke fokus på underretninger er der risiko for, at hele den forebyggende del herunder netværksmøder som inddrager børn, familier, fagprofessionelle i institutioner og skoler mv. forsømmes. Med hensyn til indholdet af underretninger bør det præciseres, hvad fagpersoner, som underretter, selv har foretaget sig for at forebygge. Underretninger fra borgere bør være underskrevne således at borgerens relation til barnet eller den unge fremgår. 

Behandlingen af underretninger inden for 24 timer i weekender og på helligdage bør alene bruges til at vurdere, om der er behov for akut beskyttelse af barnet eller den unge. En iværksættelse af akut beskyttelse vil ofte kræve politiets medvirken.

Hvis der skabes større forventninger til de sociale myndigheders handlinger på underretninger inden for 24 timer på alle årets dage, skal der ansættes mange flere medarbejdere i kommunerne.
 


3.2.3 Styrket opfølgning på underretninger

Kommunerne modtager ofte mere en underretning på samme sag. Sager skal selvfølgelig genvurderes, når der komme nye underretninger eller nye oplysninger på anden vis.

BKF advarer mod, at det bliver meget tids- og udgiftskrævende hvis en ny sagsbehandler, som ikke kender sagen i forvejen, skal foretage genvurderingen hver gang kommunen modtager en underretning på en eksisterende sag.


3.2.4 Samtale med barnet eller den unge ved underretning om overgreb

BKF hilser forslaget velkommet.


3.2.5 Underretningspligt ved skolefravær

Det er fint at skolens rolle angående fravær præciseres.


3.2.6 Styrkelse af det tværfaglige samarbejde ved underretninger

BKF finder, at ”Tilbagemeldingspligten” til underretter vigtig. Derudover bør det overvejes, om der er brug for at andre parter også informeres og under hvilke former det kan ske. F.eks. 

  1. Hvordan involveres det institutionelle netværk for søskende i situationer, hvor der er underrettet om voldelige overgreb på et af søskendebørnene?
  2. Hvordan involveres fritidsklub, når skole underretter og omvendt?
  3. Hvordan involveres skole og fritidsklub i tilknytning til en underretning fra en foreningsfrivillig.

Tilbagemelding bør ske af hensyn til barnet eller den unge. Det bør være tydeligt, at kommunen skal vurdere, hvorvidt det er nødvendigt af hensyn til underretternes videre arbejde med barnet, hvor mange oplysninger om undersøgelser og foranstaltninger, der skal iværksættes og dernæst formidles til underretter.


3.3.1 Kommunale beredskaber til håndtering af sager om overgreb

BKF udtrykker stor tilfredshed med, at det samarbejde, der allerede eksisterer i flere kommuner og politikredse mellem de sociale myndigheder og politiet i sager vedrørende overgreb mod børn, fastsættes i loven. Hidtil har dette samarbejde foregået uden præcis lovmæssig understøttelse.


3.3.2 Børnehuse

BKF påpeger, at det efter § 50a stadig er uklart hvornår kommunen skal benytte børnehusene. Det må præciseres at det er når der kommunalbestyrelsen eller politiet vurderer at der er tale om overgreb, eller der er en begrundet mistanke om overgreb. Kommunerne har en del sager hvor forældre i forbindelse med sager om forældremyndighed eller samværsret retter ubegrundede mistanker mod den anden part. Det må således klart præciseres, at det er når kommunalbestyrelsen eller politiet på baggrund af de oplysninger de har modtaget, vurderer der kan være en mistanke. Hvis det præciseres at det er når der er truffet beslutning om at foretage en børnefaglig undersøgelse efter §50, eller politiet har besluttet at foretage en efterforskning, vil det være lettere at håndtere.


3.4.1 Udveksling af oplysninger mellem politi og kommunale myndigheder

BKF savner en præcisering af notatpligten og mulighederne for aktindsigt i sager hvor der udveksles oplysninger mellem forskellige myndigheder i sager vedrørende mistanke om overgreb mod børn og unge. Der bør indføres en bestemmelse om at retten til aktindsigt ikke gælder så længe sagen er under behandling og der foretages politimæssig efterforskning samt undersøgelser af de sociale myndigheder.

BKF finder, at der er brug for en eksplicit beskrivelse af samspillet mellem SSP-organisationen og de skitserede samarbejdsberedskaber, herunder tavshedspligten. Der kan være en stor fare ved at organiseringerne ubevidst smelter sammen.
 3.4.2 Udveksling af oplysninger i børnehuse

 BKF hilser forslaget velkomment.
 3.5.1 Adoption og adoption uden samtykke

 BKF har ingen bemærkninger til forslaget.
 3.6.1 Underretningspligt mellem Danmark og Færøerne

 BKF har ingen bemærkninger til forslaget.

 

Med venlig hilsen
Børne- og Kulturchefforeningen