Fo0reningen har indsendt nedenstående høringssvar til Social-, børne- og integrationsministeriet til udkast til vejledning om særlig støtte til børn, unge og deres familier.

Børne – og Kulturchefforeningen (BKF) takker for muligheden for at afgive høringssvar.

BKF bakker helt generelt op om ændringerne. De understøtter kommunernes handlingsmuligheder for tidlig opsporing af og handling i forhold til overgreb. Der er mange tekniske tilretninger – de store områder er Underretning og Overgreb, som nu rummer hele paletten – det seksuelle, det voldelige etc. Det er gennemgående fint beskrevet.

Omvendt er vejledningen ind i mellem nærmest blevet for ordrig og for eksemplificerede. BKF ønsker derfor at pege på, at vejledningens omfang efterhånden gør den uhåndterbar.

Det skaber efter BKFs opfattelse et stor behov for, at vejledningen indarbejdes i DUBU og andre IT systemer, som kommunerne er pålagt at anvende. BKF opfordrer ministeriet til at understøtte dette, bl.a. i samarbejde med styrelser, KL og andre.

Generelt skrives der i vejledningen nogle gange ”kommunen” andre gange ”kommunalbestyrelsen”. Det ville være fint enten at ensrette dette eller at forklare, hvad der er forskellen.

Nedenfor følger bemærkninger til vejledningens enkelte kapitler:

Indledning, punkt 6. Generelt om økonomi
Med Lov nr. 596 af 18. juni 2012 om ændring af lov om social service og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (Inddragelse af faglige og økonomiske hensyn, fastsættelse af serviceniveauer, refusion for særlig dyre enkeltsager, afregningsfrister og opprioritering af juridisk sagkyndige i de sociale nævn m.v.), udmøntes økonomiaftaler mellem KL og Regeringen, der bl.a. slår fast, at området er økonomisk styrbart. Fx fremgår det af økonomiaftalen for 2009, at ”Dyre løsninger er ikke nødvendigvis lig med høj kvalitet i opgaveløsningen.” Efter BKFs opfattelse bør denne fælles forståelse mellem Staten og Kommunerne indgå i Vejledningen.

Kapitel 1. Generelle bestemmelser.

BKF støtter præciseringen af lovgrundlaget og rollefordelingen mellem kommunen og udlændingestyrelsen vedrørende børn og unge med asyl / ulovligt ophold.

Som noget nyt skal den fremtidige børnepolitik indeholde 3 faste elementer. Planen for kommunens håndtering af respektive former for overgreb skal koordineres i hele kommunen. BFK finder, at det er en fin og skarp præcisering. Der henvises til Børnehuset, som dog ikke er beskrevet endnu.

BKF støtter, at der skal samarbejdes mellem Sundhed og Social i forhold til familieplanlægning (§ 11.3)
Kapitel 2.   Æres relaterede konflikter
BKF finder, at intentionen kan være god nok. Men det er usædvanligt, at der lovgives/vejledes så præcist og detaljeret om værdiladede ord som ”Æresrelaterede konflikter”. Det er områder, som alene gælder for nogle borgere her i landet – og hvis det bliver tendensen – hvad bliver det så næste gang?


Kapitel 3. Underretninger

Om de nye regler om 24 timer i forhold til underretninger, står der, at der kan være lokale forskelle på, hvordan det gøres. Hvorfor? Ville det ikke være fint, når der nu lovgives så detaljeret, at det her kom til at stå, at kommunen skal have en indgang, en postkasse, samt at det skal fremgå tydeligt at kommunens hjemmeside, hvor man skal sende sin underretning til? BKF mener, at det dels ville gøre det nemmere for borgerne, dels for kommunerne, når vi laver mellemkommunale underretninger.

Der står, at der skal være en genvurdering af anden part, når der kommer nye underretninger – dog undtaget, hvor der er en igangværende § 50 undersøgelse. Det vil være relevant, at loven også var gældende, selv om der er en igangværende undersøgelse. En undersøgelse kan tage op til 4 måneder. Der arbejdes ikke hver dag med undersøgelsen. Der kan også være andre barrierer, fx medarbejderes ferie og sygdom. BKF mener, at der i praksis altid er behov for en anden part til genvurdering.

BKF finder det positivt at reglerne om udveksling af oplysninger uden samtykke mellem politi og sociale myndigheder er præciseret (Kapitel 12. Punkt 293).


Kapitel 13
Punkt  296 om ”Lukkede familier” og punkt 299 om ”Adgang til familiens hjem uden retskendelse som led i den børnefaglige undersøgelse” er af væsentlige betydning for kommunernes mulighed for at leve op til lovens intentioner om beskyttelse af børn og unge. BKF påpeger, at de også rummer svære forpligtelser til kommunerne. Dilemmaerne er yderst vanskelige, og der findes ingen fælles, systematisk viden om hvordan de håndteres. Det er derfor vigtigt, at kommuner i de konkrete sager oplever opbakning og involvering fra Politiet, Ankestyrelsen og VISO, fx ved vurdering af, hvorvidt kriterier for at tiltvinge sig adgang til familiens hjem er opfyldt.

 

Kapitel 14-16

Overordnet set giver ændringerne efter BKFs opfattelse god mening. Det handler om præciseringer, skærpelse af, at barnet /den unge er i fokus, der skal ses på resurser o.s.v. Derudover afspejler præciseringerne arbejdet i praksis.

Kapitel 17-24

BKF har ikke specifikke kommentarer til disse kapitler

Kapitel 25. Børn og unge, der har begået kriminalitet

BKF finder det glædeligt, at den kriminelle lavalder er hævet fra 14 til 15 år.

Flere steder i kapitlet vejledes om den kommunale organisering af indsatsen, f.eks. afgrænses antallet af personer, der tager sig af udarbejdelse af ungdomskontrakter (633) og organisering af den lokale indsats (679 – 681). Det er naturligt, at vejledning f.eks. indeholder løbende opgave oplistninger, men BKF finder, at organiseringen af indsatsen bør være en lokal suveræn beslutning.

 

Kapitel. 26. Adoption uden samtykke

Vejledningerne kan anbefales.

 

Kapitel. 27. Børnehuse (Der er ubeskrevet)

BKF påpeger, at der mens disse linjer skrives – 6 uger før lovgivningen om Børnehuse træder i kraft – stadig findes stor usikkerhed om udformningen af det konkrete samarbejde.

 

Kapitel. 28. Klagemuligheder

Der er tale om konsekvensrettelser af, at reducere klagemulighederne fra tre til to niveauer, der samlet set kan anbefales.
Med venlig hilsen

Flemming Olsen, Formand for Børne- og Kulturchefforeningen
Christian L. Hansen Bestyrelsesmedlem og formand for Børne- og Familienetværket