Børne- og Kulturchefforeningen har sendt følgende svar på høring om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love (Forenkling af Fælles Mål, kvalitetsrapporter og elevplaner og opfølgning på mål for folkeskolen m.v.).

 

Børne- og Kulturchefforeningen takker for muligheden for at afgive høringssvar til lovforslaget.

Det er for BKF afgørende, at de forskellige elementer i forslaget (fælles mål, kvalitetsrapporter, elevplaner samt opfølgning på mål for folkeskolen) i loven beskrives, så det fremgår, at der er klar sammenhæng mellem elementerne indbyrdes og de 3 overordnede mål med folkeskolereformen og de beskrevne kvalitetsindikatorer. Det er ligeledes helt afgørende, at der bliver en klar sammenhæng i styringskæden, fra ministerens kvalitetsopfølgning til kommunalbestyrelsens kvalitetsopfølgning og arbejdet med dokumentation af kvalitet på de enkelte skoler. Kvalitetsopfølgningen skal kunne ske så ubureaukratisk som overhovedet muligt, og det er afgørende, at det kommunale ansvar for kvalitetsopfølgningen og kvalitetsudviklingen fremstår uanfægtet.

 

Vedr. Forenkling af fælles mål:
BKF bakker op om den beskrevne forenkling og præcisering. Det er helt afgørende for det ønskede paradigmeskift, hvor der fokuseres på elevernes læring og læringsudbytte, at kompetencemålene beskrives som de læringsmål, der sættes for elevernes læring. Det er afgørende, at der fremstår en tydelig sammenhæng mellem læringsmålene og de underliggende færdigheds- og vidensmål. Endvidere skal lærernes arbejde med denne sammenhæng understøttes af links til forskellige undervisnings- og læringsforløb, der vil kunne anvendes i lærernes forberedelse og evaluering af undervisningsforløb.

Det er kritisabelt, at offentliggørelsen af de forenklede fælles mål og betænkningen om de forenklede fælles mål først vil kunne ske tæt på sommerferien, da de vil skulle anvendes i skoleåret 2014/15. BKF opfordrer til, at der offentliggøres foreløbige eksemplarer i løbet af foråret, så metodikken med kompetencemål, videns- og færdighedsmål kan blive afprøvet i løbet af foråret. BKF bidrager gerne med tilbagemeldinger i denne fase.

BKF bakker op om den beskrevne sammenhæng mellem de forenklede fælles mål, og dagtilbuddenes lærerplaner, samt de målsætninger der formuleres vedr. indholdet i erhvervsuddannelserne med den kommende erhvervsuddannelsesreform. På denne måde vil der fremstå en rød tråd i læringsforløbene, fra barnet starter i dagtilbud og til afslutning af en ungdomsuddannelse. Herved understøttes arbejdet med en sammenhængende læringsreform, som BKF har anbefalet på foreningens sidste årsmøde. (Se Invitation til læringsreform – 14 pointer om veje til bedre læringsmiljøer for børn og unge)

 

Vedr. kvalitetsrapporten:
BKF støtter forslaget om en kvalitetsrapport 2.0. Dokumentet bliver et helt centralt dokument for kommunalbestyrelsens tilsyn med skolevæsenet, og skal kunne fungere som mål og resultatstyringsværktøjet på kommuneniveau. Det er helt centralt, at kvalitetsrapporten kommer til at se fremad, i stedet for primært at være bagud skuende. Det er endvidere centralt, at der fokuseres på effekter af indsatser, i stedet for input til indsatser. Det er langt mere interessant, hvad der kommer ud af en ressource, fremfor hvad, det er for en ressource, der stilles til rådighed. Det er afgørende, at data skal kunne indberettes så nemt som muligt og kun en gang, hvorefter de kan trækkes fra et data warehouse. Det er endvidere vigtigt, at der findes en mulighed for at anvende de normale test som en indikator på det faglige niveau.

 

Vedr. elevplaner:
Af konsulentvirksomheden Mussmanns rapport om elevplaner fremgår, at lærerne ønsker, at elevplanen skal være en del af den daglige undervisning. For BKF er det afgørende, at elevplanen bliver dynamisk og fremadrettet, i stedet for statusbeskrivende. BKF ønsker, at der gennem en digital løsning skabes en enkel og klar sammenhæng mellem forenklede fælles mål, elevplan og kvalitetsrapport. Elevplanen skal indeholde individuelle mål for den enkelte elevs læring, på baggrund af en status for elevens læring. Herved bliver evalueringen formativ, og de næste læringstrin vil kunne planlægges og tilpasses elevens udviklingstrin. Der er forskningsmæssigt belæg for, at dette har stor effekt (John Hattie).

Der er risiko for, at den i lovforslaget skitserede forenkling vil kunne modvirke denne ændring. I og med at lovforslaget stiller krav til rapportering i bestemte fag på bestemte klassetrin som forenkling, er der risiko for, at elevplanen ikke skaber sammenhæng med den løbende evaluering, men mere bliver en statusbeskrivelse. BKF ser hellere en teknologisk forenkling, som muliggør en løbende tilbagemelding til elev og forældre. Denne tilbagemelding skal tage sit afsæt i de nye kompetencemål/læringsmål, så elevplanen spiller helt tydelig sammen med målene. BKF opfordrer til, at der igangsættes udviklingsarbejde i relation hertil, og at det overvejes om sætningen om, at elevplanen udleveres engang om året, kan erstattes/suppleres af en formulering, der understøtter den løbende evaluering og opfølgning.

BKF bakker op om forslaget om sammensmeltning af elev- og uddannelsesplan. Det er helt afgørende, at der på de ældste klasser er fokus på uddannelsesparathed samt tiltag, der kan sikrer den rigtige overgang til ungdomsuddannelse.

 

Vedr. ministerens opfølgning på mål for folkeskolen:
Det er afgørende, at det i loven fremstår klart, at det er kommunalbestyrelsen, der har ansvaret for folkeskolen, og dermed også for opfølgning på skolernes resultater. Samtidig anerkendes Folketingets/ministerens overordnede ansvar for kvalitetsudvikling af folkeskolen i Danmark. På denne baggrund er en klar beskrivelse af opgaver og ansvar i den sammenhængende styringskæde afgørende. For BKF er det afgørende, at initiativpligten til kvalitetsopfølgning er på skolerne og i kommunalbestyrelsen. Derfor noterer vi os også med tilfredshed, at det af forslaget fremgår, at det er kommunalbestyrelsen, der har ansvaret for handling, såfremt skoler ikke præsterer tilfredsstillende. I de tilfælde, hvor denne indsats ikke ser ud til at skabe den ønskede forandring, er det for BKF afgørende, at Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen retter henvendelse til kommunalbestyrelsen, og at der herefter sker et dialogbaseret samarbejde om den videre indsats og gerne støttet af ministeriets læringskonsulenter.

For at dette samarbejde kan ske tillidsfuldt og dialogbaseret, er det helt afgørende, at der er klare retningslinjer for samarbejdet. Det er en forudsætning herfor, at kriterierne for, at ministeriet vurderer, at indsatsen ikke er tilstrækkelig, er fuldstændig klare. Er der tale om en indgriben ud fra nogle absolutte data, eller er det ud fra relative data (f.eks de 5% dårligst præsterende skoler)? Det er endvidere afgørende, at en indgriben ikke sker på baggrund af en forskellighed i præstationsniveau som ikke er statistisk valid. Derfor ønsker BKF, at data bygger på et gennemsnit af de sidste tre års data.

 

Vedr. et bedre undervisningsmiljø:
BKF er enig i, at trivsel og gode faglige resultater er hinandens forudsætninger. Derfor er det vigtigt at fokusere på god klasseledelse og på, at eleverne trives. Det er imidlertid meget vigtigt, at de spørgeundersøgelser vedr. trivsel, som ministeren får hjemmel til at indhente, baserer sig på forskningsbaseret viden om sigende indikatorer for elevtrivsel. BKF opfordrer derfor til, at der gives den fornødne tid til at udarbejde og afprøve det/de nationale spørgeskemaer om elevtrivsel.

Afslutningsvis vil BKF opfordre til, at det så tydeligt som muligt fremgår, at elementerne i lovforslaget hænger sammen og understøtter hinanden i det overordnede fokus på at skabe optimale læringsforløb for eleverne, og at progressionsmål står tydeligt sammenhængende i elevplaner, kvalitetsrapporter og kvalitetstilsyn.
Med venlig hilsen Eik Møller

Eventuelle henvendelser til: Formand for bestyrelsen Eik Møller (tlf. 2345 7730/ eimo@balk.dk) Formand for skolenetværket Flemming Olsen (tlf. 3051 9897/ flemming.olsen@Herlev.dk )