Høringssvar vedr. udkast til bekendtgørelse om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder

BKF takker for muligheden for at udtale os til fremsendte udkast til bekendtgørelse BKF bakker op om de i bekendtgørelsen foreslåede ændringer.

BKF har dog en enkelt væsentlig bemærkning, som går på behovet for en klar definition af, hvad der konstituerer et dagbehandlingstilbud. Hvad er det, og hvad omfatter det?

Det fremstår i fremsendte udkast til bekendtgørelse uklart, hvad der konkret konstituerer et dagbehandlingstilbud.

§2 i bekendtgørelsen fortæller, hvad den specialpædagogiske indsats omfatter. Efter BKFs opfattelse er det ikke nødvendigvis ensbetydende med, at det også er definitionen på et dagbehandlingstilbud.Typisk vil/kan der her netop også være tale om en terapeutisk indsats og/eller en familiebehandlende indsats.

Som eksempel kan gives, at man på Frederiksberg ofte oplever, at der sættes spørgsmålstegn ved, hvad der konkret konstituerer et behandlingstilbud, idet det er uklart formuleret i såvel Servicelovens bestemmelser, som på folkeskoleområdet.

Det giver dels udfordringer i forhold til det sociale område, dels i forhold til de forventninger de involverede børn/unge og familier har, når fx psykiater har anbefalet et behandlingstilbud.

BKF indgår gerne i dialog om ovenstående behov for en klar definition.

Kontaktpersoner i Børne- og Kulturchefforeningen er: Formand for bestyrelsen Flemming Olsen (tlf: 4452 5500 / 3051 9897 eller [email protected])

Tovholder for skolenetværket Eik Møller (tlf: 2345 7730 eller [email protected])

Med venlig hilsen Eik Møller, Formand for skolenetværket Flemming Olsen, Formand BKF BKF