HBørne- og Kulturchefforeningen har indsendt nedenstående svar på hørringen:

 

Forslaget til ændring af den nuværende lov vil få store lokale kulturpolitiske konsekvenser for over 100 kommunalt støttede biografer. Det er Børne- og Kulturchefforeningens vurdering, at der ikke vil være mange af de kommunalt støttede biografer, som vil kunne fortsætte, hvis lovforslaget besluttes uden ændringer i forhold til det nuværende indhold.

BKF har i nedenstående høringssvar beskrevet de forhold, som vi mener, har en så stor betydning for kulturlivet, at man fra ministeriets side bør genoverveje dele af lovens bestemmelser.

Kommunalt støttede biografer er inkluderende og gør kulturen tilgængelig

De lokale biografer i Danmark spiller en vigtig rolle for biografkulturen og for føde kæden til de større biografer. Idet de giver mulighed for, at børn allerede fra en tidlig alder bliver bekendt med de oplevelser filmkulturen kan give.

Især er det vigtigt, at børn og børnefamilier har et biograftilbud i lokalområdet, da det for nogle børn og børnefamilier ellers ikke ville være muligt at komme i biografen. Her tænkes der især på socialt udsatte børn og familier.

Biografkulturen spiller ligeledes en betydelig rolle som læringselement for børn og unge. Ikke mindst når de gælder de lokale/kommunale muligheder for udvikling og implementering af den nye folkeskolereform.

 

Men også ældre borgere har gavn af den nære støttede biograf, specielt i områder, hvor der ellers ikke vil være grundlag for en kommercielt drevet biograf. Her kan den støttede biograf være helt afgørende for, at der findes tilbud tæt på borgerne.

 

De kommunalt støttede biografer gør dermed filmkulturen tilgængelig for en mangfoldig gruppe af borgere, og biografen bliver dermed et betydningsfuldt kulturelt samlingspunkt.

 

 

Kommunalt støttede biografer en del af en samlet kulturpolitik og kulturtilbud
Børne- og Kulturchefforeningen betragter ikke biografkultur udelukkende som et kommercielt tilbud til borgerne. Vi opfatter i høj grad biograf tilbuddet, som en del af en samlet lokal kulturpolitik. Ofte spiller biografen sammen med andre lokale kulturinstitutioner som sammen skaber synergi i de lokale kulturtilbud.

 

Derfor mener BKF, at det er afgørende for de kommuner, der i mange år har fulgt intentioner og lovgivning om kommunal støtte til biografer, fortsat kan bidrage med den mangfoldige vinkel til kulturoplevelserne i kommunen.  Da støtten til mindre biografer ikke betragtes som kulturstøtte, henstiller BKF derfor til, at en lovændring ikke bliver mere begrænsende, end den er i dag.

 

Med tanke på, at de kommunalt støttede biografer maksimalt har en markedsandel på 8%, er det så interessant at udfordre grundlaget for deres virke? I stedet kan det overvejes, om elementer i en lovændring kan være mere forpligtende og dermed målrette forpligtelser i forhold til det indhold og de aktiviteter, der tilbydes i en kommunalt støttet biograf.

 

Derfor anbefaler BKF, at der skabes grundlag for en kulturbiograf, som rummer et mix mellem kunst og kommercielbiograf.

Store investeringer i digitalisering
Endvidere virker det meget uhensigtsmæssig, at netop som der er blevet brugt betydetydelig kommunale midler og statsstøtte fra Det Danske Filminstitut til at digitalisere de støttede biografer, så fjernes grundlaget for deres virke.

Investeringerne er gjort i en forventning om en uændret kulturpolitik på området. Der har således fra statslig side har været tale om en stor opbakning til denne kommunalt støttede kulturelle virksomhed – hvorfor det foreliggende lovforslag skaber en forundring over at denne tidligere opbakning til de støttede biografer, nu forsvinder.
BKFs anbefaling

Det er Børne- og Kulturchefforeningens holdning, at lovforslaget skal ændres, så kommunerne fortsat har rimelig vilkår til at kunne arbejde i feltet mellem biografdrift og kommunal kulturinstitution, med de mange muligheder det giver.

 

Det skal ske på en afbalanceret måde, der både sikrer det brede kulturpolitiske hensyn, som de kommunalt drevne biografer repræsenterer, men også konkurrencehensynet i relation til kommerciel biografvirksomhed. Den rimelige balance er ikke fundet i forslag til bekendtgørelse om kommunalt tilskud til biografvirksomhed, som det foreligger nu – det bør ændres.

 

BKF finder det endvidere vigtigt, at EU ikke blander sig i det kommunale selvstyre, og at man må fastholde kommunernes mulighed for at drive lokal kulturpolitik med udgangspunkt i borgernes ønsker og behov. Lovændringen vil markant indsnævre vilkårene for landets mindre biografer.

 

Det er derfor vigtigt, at Kulturministeriet forstår værdien af den lokale kulturpolitik på filmområdet, som i virkeligheden er en opfølgning på de nationale filmstøtteordninger.

 

Med venlig hilsen

Flemming Olsen, Formand for Børne- og Kulturchefforeningen

Ellen Drost, Formand for foreningens Kultur- og Fritidsnetværket