Læs i denne udgave om:
Tænketank om musikskolerne
Status på eReolen – folkebibliotekernes nettjeneste
Bedre veje til en Ungdomsuddannelse
Møde med LOS – ledere af dagbehandlingstilbud og interne skoler marts 2016
Egmont Fondens Studietur til Oslo omkring skilsmisser i marts 2016
Udgivelse fra KL
Ny kampagne fra BUPL – ‘Skolepædagoger får børn til at vokse’
Læringskonsulenternes hotline hjælper med at følge op på trivselsresultater

 

Tænketank om musikskolerne

Kulturminister Bertel Haarder har nedsat en tænketank, som får til opgave at danne et overblik over musikskoleområdet og udpege de væsentligste udfordringer, som musikskolerne står over for i de kommende år. Elevtallet er dalende og kun omkring 10 procent af danske børn kommer i musikskoler, samtidig med at folkeskolereformen har åbnet mulighed for i højere grad at nå ud til alle børn.

Tænketanken skal formulere anbefalinger om, hvordan de nuværende og fremtidige udfordringer kan takles. Målet er blandt andet at gøre strukturen for musikskoleområdet i stand til at håndtere forandringer og skabe nye udviklingsmuligheder.

Tænketanken består af 10 medlemmer med direktør Søren Bojer Nielsen, Det Obelske Familiefond, som formand. Børne- og Kulturchefforeningen har udpeget kulturchef Steen Lindgaard, som er medlem af Kultur- og Fritidsnetværket, som BKF´s repræsentant. Tænketankens arbejde forventes afsluttet senest 1. juni 2017.
top

Status på eReolen – folkebibliotekernes nettjeneste

Baggrund Der har igennem længere tid været en drøftelse i diverse medier om eReolen og forlagenes villighed til at være en del af eReolen. Senest har der været en dialog på Altinget.dk herom.

Nedenstående giver en aktuel status på eReolen set fra en kommunal vinkel.

Fakta om eReolen eReolen er bibliotekernes nettjeneste til formidling af e-bøger og netlydbøger. Tjenesten blev i første omgang etableret af et konsortium bestående af de største biblioteker og med det daværende Kulturstyrelsen som medinitiativtager og bidragyder med projektmidler.

eReolen er efterfølgende blevet etableret og konsolideret som forening i kommunalt/biblioteksregi med egen bestyrelse og forhandlingsmandat.

eReolen har nøjagtigt det samme formål som det, der er formuleret i Lov om Biblioteksvirksomhed altså at fremme uddannelse og kulturel aktivitet – også ved at stille digitale medier til rådighed. Herunder delformålet om at fremme og stimulere læsning.

Status – forhandlinger og aftaler Ved den projekt- og forsøgsbaserede start i 2013 deltog et mindre antal forlag end i dag, men alle de store forlag var med. Flere af de store trak sig ud efter forsøgsåret. I dag er landets 2. største forlag Lindhardt og Ringhof med, hvorimod forlag som Gyldendal, Politiken og Gad står uden for. Til gengæld har eReolen nu aftale med ca. 250 forlag, hvoraf langt hovedparten af de små og mellemstore forlag har indgået aftale. Det sikrer et bredt og mangfoldigt indhold på trods af, at nogle af de store forlag står udenfor.

I dag er samtlige kommuners folkebiblioteker medlemmer af eReolen, der kører med et solidt budget og et professionelt formidlingssite med egen redaktion og teknisk support til bibliotekerne og brugerne.

Rent formelt er det to professionelle forhandlere ansat i Kulturstyrelsen/Danskernes Digitale Bibliotek, der har bestyrelsens mandat til at forhandle med forlagene.

Aftalerne med de deltagende forlag er et- eller toårige. Den store aftale med L&R gælder i to år her fra 2016.

De eksisterende digitale lånemuligheder består – efter krav fra forlagene – af tre forskellige (betalings)modeller, som set fra bibliotekernes side ikke er specielt brugervenlige eller gennemskuelige for et digitalt tilbud:

  • Licensmodel (ét lån – én bruger – som ”fysisk” bog): dyrt, potentiel reserveringskø og langsomt for bibliotekerne.
  • Klikmodel (en titel – flere samtidige bruger): den ”ideelle” digitale model ud fra et biblioteksperspektiv.
  • Abonnementsmodel (fri adgang til alle eller et defineret udvalg af et forlags bøger): god model, fx for børnebøger.

Forlagene kan desuden ensidigt trække titler tilbage fra e-Reolen, hvis de vurderer, at de skader deres salg af fysiske eksemplarer.

Fakta og perspektiver fra biblioteksside Lidt statistik:

    • Årligt udlån af e-bøger: 1.5 mio. (Udlånet af fysiske bøger er årligt: 27.5 mio.).
    • Antal unikke brugere pr. år: ca. 50.000 – det vurderes, at der på landsplan er ca. 300.000 unikke brugere.
    • Der er ca. 9.200 titler i eReolen.
    • eReolen har aftale med ca. 250 forlag – kun de største føres der selvstændige forhandlinger med. Hovedparten er meget tilfredse. Det skaber omsætning for både forlagene og deres forfattere. Kun nogle af de største og markedsførende forlag (Gyldendal, Politiken og Peoples’ Press) er utilfredse.
    • Læsning er ”public service” – og læsning i digital form tiltaler både yngre og ældre læsere.
    • Forlagene hævder, at man ikke skal vænne folk til, at bøger er gratis. Det er hverken de trykte eller de digitale bøger. Bibliotekerne betaler for begge dele. Derimod har bibliotekernes brugere – og dermed kommunernes borgere en interesse i, at bibliotekerne forhandler så gode priser som muligt. For de trykte bøgers vedkommende gennemføres der jo jævnlige udbud for at sikre fair og markedsbaserede priser for de offentlige indkøb.
    • eReolens strategi er bl.a. at fokusere ekstra på børnene fremover. Børn og unge er tiltrukket af digitale medier og anvender op til tre timer med diverse skærme hver. Der bør også være et kvalitetsbaseret tilbud til børnene på de digitale skærme. Det kan eReolen være med til at sikre. Forskningen viser i øvrigt, at hvis eleverne læser ”frilæsning” derhjemme 30 minutter hver dag, svarer det til et ekstra års læsefærdighed i skolen.

top

Bedre veje til en Ungdomsuddannelse

Regeringen nedsatte den 21. januar 2016 en ekspertgruppe om bedre veje til en ungdomsuddannelse. Rektor for Professionshøjskolen Metropol Stefan Hermann er formand.

Ekspertgruppen skal komme med anbefalinger inden for tre temaer:

  • Fokusering af tilbuddene i overgangen mellem grundskole og ungdomsuddannelse
  • Styrket kvalitet af tilbuddene i overgangen mellem grundskole og ungdomsuddannelse
  • Bedre incitamentsstrukturer og ansvarsfordeling ifm. de unges uddannelsesforløb.

 

Børne-og Kulturchefforeningen deltager i en referencegruppe for ekspertgruppen. På første samling i referencegruppen den 14. april 2016 havde vi drøftelser om tre emner:

Emne 1: Den udfordring ved de nuværende sammenhænge i de forberedende tilbud, som det er vigtigst at løse.

BKF gav på samlingen udtryk for, at den største udfordring ligger i at gøre de regulære ungdomsuddannelser ungeparate således at de fleste unge kan gå direkte fra 9. klasse til en erhvervsuddannelse eller til en gymnasial uddannelse, som de kan gennemføre med svendebrev eller eksamen 3-4 år senere.

Specielt vejen fra 9. klasse til erhvervsuddannelserne synes trang: Ifølge den seneste profilmodel gik under 10% af de unge denne vej. Reformen af erhvervsuddannelserne i 2014 og mulige karakterkrav til gymnasiet fremover kan måske ændre dette. Men vi kan også komme i en situation om få år, hvor vi må konstatere, at gabet mellem det de unge kan og vil efter 9.klasse og de tilbud som erhvervsuddannelserne kan levere forbliver så stort, at der de facto ikke går nogen hovedvej fra 9. klasse til de ordinære erhvervsuddannelser.

Det vil i givet fald få stor betydning både for folkeskolen. Og det vil kræve mere grundlæggende reformer af alle ungdomsuddannelser.

Emne 2: Det som din organisation/part særligt kan gøre bedre for at understøtte udfordrede unge i overgang til uddannelse og beskæftigelse.

BKF repræsentere chefer indenfor områder, der kender de unge. Skoler, PPR, sociale myndigheder m.fl. i kommunerne kender ofte de udfordrede unge længe inden de starter på ungdomsuddannelser eller forberedende tilbud. BKF indsats skal rettes mod at gøre de unge klar til uddannelse, som kan føre til job. Og vi kan givet fortsat blive bedre til at samarbejde med og om de udfordrede unge, således at viden og evt. støtte fra det kommunale system videreføres til de forberedende tilbud.

Emne 3: Styrken ved den nuværende organisering af de forberedende tilbud.

For Børne- og Kulturchefforeningen er sammenhængen imellem ungdomsuddannelsestilbuddene helt afgørende, for alle unge skal have mulighed for at få en ungdomsuddannelse. Vi har haft en reform af EUD. En gymnasiereform er på trapperne. Vi har denne ekspertgruppe om forberedende tilbud. BKF appellerer til, at drøftelser og forhandlinger om reformerne inddrager et bredt ungeperspektiv.

I notat af 24. februar 2016 til ekspertgruppe er beskrevet 12 forberedende tilbud: Produktionsskoler, TAMU, STU, egu, KUU, Frie fagskoler, Folkehøjskoler og ungdomshøjskoler, Ordblindeundervisning for voksne, Hf-enkeltfag, avu, FVU samt 10. klasse. Alle mere eller mindre med lokale og regionale forskelle og toninger. Der er mange iværksættere og ildsjæle, som hele tiden tilpasser deres virksomhed med helblik på at tiltrække elever, der har behov for løft, der kan bringe dem videre mod ordinær uddannelse og job. Den kreativitet skal vi værne om.

BKF og de øvrige deltagere i referencegruppen kan komme med skriftlige bidrag til ekspertgruppen. Det går vi i gang med i ungenetværket.

Ekspertgruppen skal komme med sine anbefalinger inden udgangen af 2016.
top

Møde med LOS – ledere af dagbehandlingstilbud og interne skoler marts 2016

BKF har et årligt møde med skoleledere i LOS. Formålet med mødet er at drøfte samarbejdet omkring undervisningen af de børn og unge som er anbragt og går i intern skole samt undervisningen af de børn der undervises i dagbehandlingstilbud.

Mødet tog udgangspunkt i et oplæg, hvor Børne- og Kulturchefforeningens rammer for arbejdet blev præciseret – BKF er optaget af at arbejdet med at sikre alle børn og unges læring trivsel og dannelse med henblik på at opnå livsduelighed og ikke mindst uddannelse og job. Det handler om børn og unges deltagelsesmuligheder i de fællesskaber, – familie, dagtilbud, skole og fritidstilbud – der netop sikrer vejen til livsduelighed

Dette ser BKF i udgangspunktet som en fælles platform for alle, der har med børn og unge at gøre.

Vi formår ikke i fællesskab – også med de børn og unge det handler om – at udarbejde og følge op på handleplaner og planer for undervisning, der sikrer, at intentionerne indfries.

Der var efterfølgende en god og nuanceret debat, der tog udgangspunkt at såvel interne skoler som kommunerne har en opgave i at sikre, at der er et tæt samarbejde omkring det undervisningsmæssige.

LOS ‘ skoleledere oplever stadigvæk, at der anbringes børn, hvis undervisningsmæssige forudsætninger ikke er beskrevet. Dertil kommer at der anbringes børn og unge, som kun har gået meget lidt i skole. Der opleves et pres fra kommunerne om, at disse børn og unge bringes på et alderssvarende fagligt niveau på meget kort tid.

BKF anerkender, at der skal sættes endnu mere fokus på, at det via PPR i kommunerne sikres at børn og unges undervisningsbehov er beskrevet i forbindelse med en anbringelse. Denne opfordring er hermed givet videre.

BKF ser dog også et behov for at fortsætte diskussionen med LOS omkring undervisningen, da det også kom frem på mødet, at nogle af de interne skoler ikke ser sig i stand til at undervise de børn og unge, som de vurderer så sårbare og skrøbelige, at omsorg kommer før undervisning. Problemstillingen er ikke sort /hvid, men den bør inddrages i handleplanen og i samarbejdet med kommunen omkring det enkelte barn/ung.

Det var et fint og konstruktivt møde, og alle ser frem til at mødes igen i 2017 og gøre en ny status på samarbejdet.
top

Egmont Fondens Studietur til Oslo omkring skilsmisser i marts 2016

Egmont Fonden har indbudt en meget bred kreds af interessenter på børne- ungeområdet til at deltage i en diskussion omkring hvilke perspektiver, udfordringer og muligheder deltagerne i fællesskab kan se på skilsmisseområdet. Mandag Morgen faciliterede hele processen.

Arbejdet blev indledt med en rundbordssamtale omkring fælles forventninger til studieturen med udgangspunkt i egne erfaringer, udfordringer vi ønskede at få perspektiver på samt en mulighed for at få indblik i det de forskellige deltagere ser som centralt omkring skilsmisseområdet.

I Oslo blev gruppen introduceret til det norske system og skilsmisseindsatser. En af de mest signifikante forskelle på tilgangen i Norge og Danmark er den obligatoriske mægling, som alle norske forældre, der ønsker skilsmisse skal deltage i. Under hele opholdet blev der samlet op og diskuteres hvorledes den norske tilgang kan inspirere til at få udarbejdet en dansk model.

Arbejdet blev afsluttet med endnu en rundbordssamtale, hvor der var en opsamling på, hvad gruppen havde “med hjem” fra Norge – og ikke mindst hvad der kunne inspirere til at gøre det bedre i Danmark – en dansk model. Alle de gode ideer blev forelagt Social- og indenrigsminister Karen Ellemann, som kvitterede ved at tilkendegive, at det er et område, hun tager meget alvorligt.

Deltagerne var under hele processen optaget af, hvordan børnene kan komme endnu mere i centrum og blive hørt. I Norge var der fokus på at alt “skal være til barnets bedste” samt at det er børnene, der har ret til deres forældre og ikke forældrene, der har ret til deres børn. Der var diskussioner omkring, hvorvidt det det danske system er for tungt med både en Statsforvaltning og en Ret. Bør der være en proces omkring forældre og børn inden juraen kommer på banen? Dette er bare et lille udpluk af de spændende diskussioner, der fandt sted.

Det bliver interessant at deltage i det videre arbejde. Egmontfonden har “sluppet” koordineringen, og overladt det til deltagerne at tage stafetten videre. Børns Vilkår står for det næste arrangement.

Der kan læses mere om Egmontfonden engagementer på børneområdet på www.egmontfonden.dk
top

Udgivelse fra KL

Kl har udgivet ” Myndighed med momentum”, som beskriver erfaringer fra 20 kommuner på det specialiserede specialiserede børneområde. I hæftet er der fokus på tre overordnede temaer:

  • Vedholdende faglig ledelse
  • Momentum i sagsbehandlingen
  • Specialisering med omtanke

KL’s udgivelse kan give god inspiration til, hvorledes arbejdet på det specialiserede kan tilrettelægges.
top

Ny kampagne fra BUPL – ‘Skolepædagoger får børn til at vokse’

BUPL har fredag den 22. april lanceret en skolekampagne under overskriften ‘Skolepædagoger får børn til at vokse’. Kampagnen er målrettet mod forældre til børn i indskolingen, og målet er at tydeliggøre den nye store rolle, pædagoger spiller i skolen, og illustrere hvordan skolepædagoger arbejder med udgangspunkt i børns univers.

Kampagnen bliver indledt med en lille animationsfilm, som vil blive delt via annoncer på Facebook og BUPL’s egne medier, og som vil lede ind til en særlig kampagneside, hvor man kan få mere viden om skolepædagoger. Kampagnen vil løbe over syv uger i et forløb, hvor de sætter fokus på forskellige sider af skolepædagogers arbejde.  Sideløbende med kampagnen har BUPL lanceret en lokal indsats rettet mod deres medlemmer på skoleområdet, hvoraf mange har fået en meget anderledes arbejdsdag efter skolereformen.  Følg med i kampagnen på www.skolepædagoger.dk
top

Læringskonsulenternes hotline hjælper med at følge op på trivselsresultater

Frem til den 1. juni sætter læringskonsulenternes hotline fokus på vejledning og inspiration til, hvordan der kan følges op på resultater fra den nationale trivselsmåling.

Trivsel har stor betydning for børns lyst til at gå i skole, dag- eller fritidstilbud. Nu tilbyder læringskonsulenterne i Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling hjælp til, hvordan ledere og ressourcepersoner kommer godt i gang med at bruge den nationale trivselsmålings resultater til at kvalificere og understøtte arbejdet med børnenes læring og trivsel.

Fra den 25. april til den 1. juni kan ledere og ressourcepersoner ringe til læringskonsulenternes hotline og få hjælp til at kigge bagom tallene i trivselsmålingerne samt inspiration til at handle på årsagerne. Hvordan udarbejder man for eksempel trivselshandleplaner? Og hvilke konkrete forløb kan sættes i værk i arbejdet med blandt andet relationer, mobning, motivation, ro og klasseledelse?

Hotlinen giver også hjælp til det systematiske og forebyggende arbejde med trivsel og til opfølgningen på igangsatte trivselsinitiativer. Læringskonsulenterne kan give sparring og vejledning i forhold til de konkrete udfordringer, som de enkelte skoler, dag- og fritidstilbud eller teams måtte have i forhold til trivsel og trivselsmålinger.

Hotlinen kan kontaktes på e-mail: [email protected] eller telefon 3392 5318 hverdage klokken 12-16. Læs mere om læringskonsulenternes tilbud på www.uvm.dk/læringskonsulenterne.