BKF Nyt August 2016

Sorømødet 2016 – fokus på kvalitet i dagtilbudt
Mastergruppens forslag for en styrket læreplan i dagtilbud
Rapport fra Rigsrevisionen om anbragte børn
KORA kortlægger kommunernes indsats overfor brudte familier
Høring om 95% målsætningen
KL’s forvaltningsundersøgelse for skoleområdet
Regionale dialogdage for pædagogiske praktikere
Debat: Skolelederne – Krumtappen i folkeskolereform og inklusion: Hvad kræver det af dem, hvordan får de kompetencerne?
Konferencen ”Ledelse og styring af fremtidens velfærd

 

Sorømødet 2016 – fokus på kvalitet i dagtilbud

Dagtilbud og kvalitet i dagtilbuddet var for første gang tema for årets Sorø-møde. Mødet tog afsæt i Mastergruppens forslag til at styrke den pædagogiske læreplan for dagtilbud, som blev offentlig i forbindelse med mødet. BKF har deltager i mastergruppens arbejde og deltog med flere repræsentanter på Sorømødet. Budskaber fra Sorø-mødet Dagtilbud har for alvor fået ministerens opmærksomhed. Det ses tydeligt, når kvalitet i dagtilbud kan danne tema for det traditionsrige Sorø-møde, som ellers har været forbeholdt folkeskolen.

Fokus på fagligledelse Ministeren har efter mødet meldt tilbage, at hun på de kommende regionale dialogmøder (som bliver omtalt længere nede i nyhedsbrevet), vil have faglig ledelse som et af temaerne.

Derudover skal arbejdsgrupperne omkring en styrket læreplan, skal i deres videre arbejde også forholde sig til fagligledelse. Meningsfuld dokumentation På mødet blev der også drøftet meningsfuld dokumentation. Her tager ministeren initiativ til et udvalg, som skal se på, hvordan tiden i daginstitutionerne går til nærvær med børnene og faglig refleksion i stedet dokumentationskrav, der ikke opleves som meningsfulde.

Det mener BKF BKF støtter generelt ministerens og ministeriets arbejde med kvalitet i dagtilbud.

BKF mener, at lærerplaner i dagtilbud skal sætte retning for samarbejdet om børns læring – både professionelt men også i samarbejdet med familien. BKF bakker derfor op om arbejdet med at udforme nye lærerplaner for vores dagtilbud.

Et budskab vi fremførte under flere debatter på Sorø-mødet, hvilket også vagte også genklang hos flere af vores samarbejdspartnere.

top

Master for en styrket læreplan

Ministeren for børn, undervisning og ligestilling nedsatte tidligere i år en mastergruppe, som har haft til opgave undersøge og komme med forslag til, hvordan den pædagogiske læreplan kan styrkes, så det pædagogiske personale og ledelse i endnu højere grad oplever læreplanerne som et brugbart redskab i udviklingen af den pædagogiske praksis.

Mastergruppen har fra februar-maj 2016 arbejdet med at beskrive en master for en styrket pædagogisk læreplan, der skal danne udgangspunkt for seks arbejdsgruppers arbejde fra juni til oktober. Arbejdsgrupperne skal udfylde og kvalificere læreplanstemaerne og komme med forslag til få brede pædagogiske læringsmål, der skaber retning og plads til lokal faglig refleksion.

Masteren beskriver en fælles forståelse af det pædagogiske grundlag for dagtilbud, evalueringspraksisser, ramme for udformning og opdatering af læreplanstemaerne samt få brede pædagogiske læringsmål.

Læs hele rapporten her

Masteren danner også grundlag for to ministeriets to regionale dialogdage for praktikere, som bliver omtalt længere nede i nyhedsbrevet.

top

Rapport fra Rigsrevisionen om anbragte børn

Rigsrevisionen udkom i begyndelsen af august med deres beretning om indsatsen overfor anbragte børn. Den peger på, at der stadig er mange sager i kommunerne, der ikke er tilstrækkeligt lovmedholdelige i form af manglende handleplaner, børnesamtaler, opfølgning m.m.

Det er imidlertid primært Social- og Indenrigsministeriet, der bliver kritiseret i beretningen for deres manglende opfølgning og indsatser overfor kommunerne. F.eks. at der ikke har været tilstrækkelig opfølgning af implementering af ny lovgivning, samt at kommunerne skal løse opgaver, som de ikke har redskaberne til, som f.eks. it-understøttelse af effektmåling. Ministeriet kritiseres ligeledes for, at der ikke er tilstrækkelig evidensbaserede metoder i arbejdet med anbragte børn.
Rapporten har i sin undersøgelse fokus på årene 2006-2013. Det kan betyde, at rapporten ikke nødvendigvis, har et retvisende billede af den nuværende sagsbehandling i kommunerne. Siden 2013 har langt de fleste kommuner arbejdet meget seriøst med at ændre billedet af, at kommunerne ikke lever op til gældende lovgivning.

Derfor er det for BKF vigtigt i den kommende tid at indgå i et samarbejde med såvel ministeriet som med KL og andre aktører om, hvordan vi fortsat kan forbedre arbejdet og få en dialog om, hvad kvalitet i arbejdet med udsatte børn og unge er.

top

KORA kortlægger kommunernes indsats overfor brudte familier

Social- og Indenrigsministeriet har iværksat en kortlægning af kommunernes indsats for brudte familier, som udarbejdes af KORA, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning. I den forbindelse udsendes et spørgeskema til kommunerne, medio september. Formålet med kortlægningen er at få viden om kommunernes indsats ift. brudte familier, herunder hvilken målgruppe indsatserne retter sig imod, og om kommunernes samarbejde med Statsforvaltningen i det tværsektorielle samarbejde.

Kortlægningen er et delelement i en større vidensindsamling på forældreansvarsområdet, som ministeriet har igangsat. Området belyses fra mange vinkler ud fra en intention om, at der skal være tale om enkle og konfliktdæmpende løsninger, når forældre og børn har behov for myndighedsbistand. I vidensindsamlingen indgår foruden kortlægningen også en SFI undersøgelse af forældrenes konflikter samt et igangværende satspuljeprojekt om konflikthåndtering i Statsforvaltningen. Her bliver forældre i to af Statsforvaltningens afdelinger mødt med tilbud om forældresamarbejdskurser og samtaler i stedet for den traditionelle juridiske sagsbehandling.

BKF har deltaget i et møde omkring planlægningen af undersøgelsen og har fremført bekymringer vedrørende det store fokus på kommunerne, da det ikke i dag er en kommunal opgave at gå ind og lave konkrete indsatser omkring brudte familier. Dermed er ikke sagt, at der ikke er et behov for at støtte de børn og familier, der har det svært i en skilsmissesituation.

top

Høring om 95% målsætningen

Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse afholder d. 6. september høring om 95 procent målsætningen. BKF har plads i referencegruppen og er derfor inviteret til at deltage i høringen.

Høringen er en del af ekspertgruppens arbejde med 95-procent-målsætningen, og skal bidrage med forskellige perspektiver på emnet. Programmet er tilrettelagt, så der er mulighed for, at høringens deltagere kan inddrages i debatten. Deltagerne er både politikere, forskere og konsulenter samt ekspertgruppens referencegruppe, som består af en lang række af de forskellige interessenter på området. Høringen finder sted på Christiansborg.

Målsætningen om, at 95 % af en ungdomsårgangs skal have en ungdomsuddannelse blev som bekendt første gang formuleret af undervisningsminister Ole Vig Jensen i 1993. Blandt de 24-29 årige var der imidlertid stadig i 2015 17 %, som ikke havde fuldført en ungdomsuddannelse. Trods fremgang siden 1993 er der stadig meget langt til en situation, hvor 95 % af en årgang fuldfører en ungdomsuddannelse i årene efter afslutning af folkeskolen. Måske derfor måler man nu i et perspektiv, der omfatter 25 år efter afslutningen af undervisningspligten.

Men er det godt nok? Det mener vi ikke i BKFs ungenetværk. Ungdomsuddannelse og/eller anden aktivitet, der fører frem mod selvforsørgelse, egen identitet og grundlag for selvstændig voksentilværelse skal finde sted i årene umiddelbart efter folkeskole. Anden aktivitet kan være job, der senere fører mod uddannelse.

BKF vil derfor tale for, at 95% målsætningen bevares.

Perspektivet må være årene efter undervisningspligten. Så kan det godt være, at ”ungdomsuddannelse” ikke kun skal tælle traditionelle eksaminer fra gymnasier mv. og svendebreve fra erhvervsskoler. Men ambitionen må fortsat være, at mindst 95 % sikres meriterende forløb og resultater i årene efter folkeskolen.

Dertil kommer, at ”95% målsætningen” samler kommunerens søjler og lag. Vi har kendt den i mange år. Vi kan skive den ind i vore børne- og ungepolitikker. Vi kan som BKF chefer kommunikere 95% målsætningen til alle, der arbejder med 0-18 årige. Sundhedspleje, børnehaver, skoler, familieafdelingen osv. skal alle stile mod samme mål: 95% skal have en ungdomsuddannelse efter folkeskolen.

Også derfor skal 95% målsætningen bevares. Måske i modificeret form. Men ej udvandet og forvansket.

top

KL’s forvaltningsundersøgelse for skoleområdet

KL udsendte den 11. august den nyeste forvaltningsundersøgelse om fremdriften for skolereformen. Den løbende undersøgelse er vigtig, da det er kommunernes eneste samlede, systematiske opfølgning på, hvilke udfordringer og udviklingstræk der præger processen.

Undersøgelsen viser denne gang følgende hovedtræk:

  • Alle kommuner oplever at være i god eller nogenlunde god udvikling med at udvikle en motiverende og varieret skoledag, og de fleste steder er det forvaltningen der faciliterer denne proces. Et stort antal kommuner arbejder med at nytænke den grundlæggende struktur i skoledagen og endnu flere arbejder med implementeringen af den digitale læringsplatform og digitale læringsmidler.
  • Kommunerne har stor fokus på at bringe pædagogernes kompetencer i spil. Den store fokus på bl.a. kompetenceudvikling viser også, at især den understøttende undervisning (især udskoling) er vanskelig at få til at fungere efter hensigten.
  • Samarbejdet om åben skole er i god udvikling, og kun nogle enkelte kommuner rapporterer grundlæggende udfordringer. Dog er der kun i mindre omfang realiseret samarbejde med erhvervslivet.
  • Kommunikation med forældrene har mange steder været en høj prioritet, og et stort flertal oplever en positiv udvikling herom.
  • Mange kommuner har givet mulighed for at konvertere dele af den understøttende undervisning til fagopdelt undervisning.
  • Arbejdet med digital understøttelse af elevernes læring opleves at være i god udvikling. Langt de fleste kommuner har eller får kommunale retningslinjer for, hvordan de digitale muligheder skal anvendes i forhold til børnenes læring.
  • Et væsentligt antal kommuner vurderer, at de er i god udvikling ang. undervisning af flygtninge, men der rapporteres også om væsentlige udfordringer.
  • Langt de fleste kommuner har en hyppig dialog med den lokale kreds af Danmarks Lærerforening. Et stort flertal oplever dialogen som i høj eller nogen grad konstruktiv.
  • Et stort flertal meddeler, at dialogen mellem lærere og ledere udvikler sig i positiv retning.

Læs undersøgelsesrapporten her

top

Regionale dialogdage for pædagogiske praktikere

Ministeren for børn, undervisning og ligestilling har igangsat et arbejde med at forny den pædagogiske læreplan for dagtilbud. Seks arbejdsgrupper med praktikere og videnspersoner er i gang med at udfolde læreplanstemaerne på baggrund af en master for arbejdet – se link nedenfor.

I den forbindelse vil vi gerne invitere til regionale dialogdage for dagplejere, pædagoger, medhjælpere, ledere, assistenter, konsulenter og andre pædagogiske praktikere. Dialogdagenes formål er at skabe et godt grundlag for, at den nye pædagogiske læreplan bliver meningsfuld og virkningsfuld i praksis.

Dagene vil blandt andet indeholde oplæg fra mastergruppen, der har udarbejdet det pædagogiske grundlag, som den styrkede læreplan skal bygge på. Derudover vil der blive lagt op til dialog og workshops med fokus på, hvordan en styrket pædagogisk læreplan omsættes fra ord til praksis.

Vi afholder to dialogdage:

  • D. 23 september 2016 kl. 9-13 i Bella Center i København.
  • D. 30. september 2016 kl. 10-14 på Hotel Legoland i Billund.

Sæt kryds i din kalender den dag, det passer dig at komme! Til august vil vi udsende en egentlig invitation med mulighed for tilmelding, ligesom det vil være muligt at tilmelde sig via vores hjemmeside www.uvm.dk.

På vores hjemmeside kan du læse mere om baggrunden for at forny den pædagogiske læreplan. Du kan også finde den master for en styrket pædagogiske læreplan, som danner fundamentet for det videre arbejde.

top

Debatarrangement: Skolelederne – Krumtappen i folkeskolereform og inklusion: Hvad kræver det af dem, hvordan får de kompetencerne?

Så er der endnu et spændende møde på tapetet hos FORUM som denne gang er gratis for Børne- og Kulturchefforeningens medlemmer. Vi inviterer dig hermed til FORUM’s debatmøde “Skolelederne som krumtappen i folkeskolereform og inklusion“- Hvad kræver det af dem, hvordan får de kompetencerne?”
Tid og Sted: Mandag den 19. September 2016 kl. 15-18 på CBS. Kom og deltag i debatten, vi sætter scenen for en eftermiddag med inspirerende oplæg og relevante debatter.

Debattører: Rektor Stefan Hermann, Rådet for Børns Læring Formand Claus Hjortdal, Skolelederforeningen PhD i pædagogisk psykologi og souschef på Frederiksberg Ny Skole, Helle Bjerg Ordstyrer Centerleder Klaus Majgaard, Center for Virksomhedsudvikling og Ledelse på CBS

OBS: ved tilmelding skal man vælge den gruppe, der hedder inviterede gæster til 0,0 kr. og så angive Børne- og Kulturchefforeningen, som organisation.

Tilmeld dig her

top

Konferencen ”Ledelse og styring af fremtidens velfærd”

Hvis ikke du har fået tilmeldt dig konferencen Ledelse og styring af fremtidens velfærd” som afholdes den 13. oktober 2016 i København for medlemmer af chefforeningerne, kan du nå det endnu. Tilmeldingsfristen er den 1. september.

Læs mere om konferencen i programmet og tilmeld dig her.

top