Undervisningsministeriet har i dag offentliggjort det samlede evaluerings- og følgeforskningsprogram til folkeskolereformen, som er en del af aftalen om den nye folkeskole. Projektet skal frem til 2020 årligt komme med tilbagevendende kortlægninger inden for en række centrale områder.

Børne- og Kulturchefforeningen ser frem til, at der forskningsmæssigt følges op på de centrale tiltag i skolereformen. Det er essentielt, at vi ikke ”synes” det går godt med implementeringen og de ønskede forandringer, men at vi ved det går godt.


Vi har behov for mere viden

Evaluerings- og følgeforskningsprogrammet kan give kommuner og skoler brugbar viden om, hvad lykkes og hvad lykkes mindre godt. Herunder om de intentioner, som skolereformen indeholder; at den mere varierede og sammenhængende skoledag skal give bedre trivsel og mere læring for eleverne.

”BKF er opmærksom på, at elevernes læring og trivsel ikke kun er afhængig af skolereformens strukturelle tiltag, men også i meget høj grad af personalets didaktiske og relationsmæssige kompetencer. Dette bør evaluerings- og følgeforskningsprogrammet følge op på,” udtaler René G. Nielsen, formand for BKF.


Husk, at alle skoler og kommuner er forskellige
Derudover er det vigtigt at holde for øje, at i landsdækkende evalueringer som denne, er der en fare for at sammenligne æbler og pærer. Det skyldes, at data oversættes til landsplan ved at konkludere fra data genreret i mindre måle stok op til landsplan.

Det er vigtigt at forstå, at skoler og kommuners muligheder og vilkår er forskellige, hvorfor resultaterne også vil være forskellige – og at det netop kan være en styrke for udvikling af den enkelte skole og det fælles skolevæsen.

Derfor anbefaler BKF, at der kommer et tæt samarbejde med de enkelte kommuner fra følgeforskningsprojektet. Det har afgørende betydning for formidling af og dialog om resultater og den deraf følgende udvikling, idet de kommunale forvaltninger har ressourcerne til understøttelse af udviklingsarbejdet på skolerne, og kommunalbestyrelsen har ansvaret for skolernes kvalitet.

 

Hvorfor er kommunalbestyrelsen ikke inddraget?

Og netop kommunalbestyrelsens rolle og ansvar for skolernes kvalitet, er helt udeladt af forskningsprojektet. Det undrer vi os meget over i BKF. For det er i sidste ende kommunalpolitikerne, som har ansvaret for skolernes kvalitet og for at alle elever lærer mest muligt.