Børne- og Kulturchefforeningen har d. 28. oktober afgivet følgende høringssvar:

Høringssvar vedrørende: Udkast til forslag til lov om ændring af Dagtilbudsloven (Udvidet obligatorisk dagtilbud og krav om dansk og fokus på demokrati ved privat pasning).

BKF takker for invitationen til at afgive høringssvar på udkastet til ændring af Dagtilbudsloven.

BKF bakker generelt op om lovforslagets temaer, der generelt har til formål at fremme børnenes udvikling, trivsel og læring uanset deres sociale baggrund og opvækstvilkår.

BKF anser læringsmiljøerne i dagtilbuddene som en væsentlig grundpille i det danske velfærdssamfund. Derfor støtter BKF, som udgangspunkt, lovforslagets fokus på rammer og muligheder for alle børns sproglige udvikling samt øgede krav til indholdet på sprog og demokrati i privat pasning.

En udvidelse af det obligatoriske dagtilbud, til børn med behov for sprogstimulerende læringsmiljø, opbygges i lovforslaget, som to spor:

  • Spor 1, der giver kommunerne mulighed for at sprogvurdere alle børn, der ikke har ophold i dagtilbud, fra 2 års alderen (beskrevet som børn i alderen fra 22 mdr.)

Lovforslaget lægger op til, at det er den enkelte kommuner der afgør, hvorvidt børnene sprogvurderes når de er 2 eller 3 år. BKF er enig i, at kommunerne får indflydelse på den aldersmæssige tilrettelæggelse af sprogvurderingerne, og således kan tilpasse det til den organisering og de lokale forhold, der er i kommunerne.

I begrundelsen for ændrede rammer for sprogvurderingen af hjemmebørn beskrives den sproglige udvikling som afgørende for barnets muligheder for at indgå i sociale fællesskaber og senere opnå en god skolegang.
BKF deler denne opfattelse, og vi vil derfor opfordre til, at sprogvurderingerne gøres obligatoriske for alle børn, uafhængig af om de har ophold i dagtilbud eller ej. En obligatorisk sprogvurdering  vil medvirke til, at alle børn med øgede behov for sprogstimulering identificeres, uanset hvilken type dagtilbud, de er optaget i. (Kommunalt, privat, pasningsordninger eller tilskud til pasning af eget barn)

  • Spor 2 peger på, at et obligatorisk dagtilbud til målgruppen fremover bliver uafhængigt af forældrenes tilknytning til arbejdsmarkedet.

BKF er enig i ændringen af målgruppen. Det giver lige muligheder for alle børn uafhængigt af forældrenes arbejdsmarkedstilknytning, og samtidig er det lettere at administrere for kommunerne, når målgruppen skal identificeres og dermed reducerer antallet af børn, der ikke bliver sprogvurderet på grund af utydelig målgruppeidentifikation.

Læringsmiljøer i private pasningsordninger
BKF bakker op om lovforslagets øgede kvalitative krav til indholdet og rammerne for læringsmiljøerne ved privat pasning.

BKF har flere gange fremhævet vigtigheden af, at der stilles krav til kvaliteten i læringsmiljøerne og det pædagogiske indhold i private pasningsordninger (herunder til ordningen om tilskud til pasning af egne børn).

I lovforslaget fremgår det, at der fremadrettet stilles krav til dansk som hovedsprog i pasningsordningen, at der etableres pædagogiske læringsmiljøer, der fremmer demokrati og kulturforståelsen for børnene.

BKF’s holdninger er, dagtilbuddet skal være en arena for børns trivsel, læring, udvikling og dannelse. Alle børn skal opleve at indgå i sociale fællesskaber og blive udfordret personligt, kognitivt, sprogligt, motorisk og kulturelt i anderledes omgivelser end de hjemlige. Det er afgørende, at børn vokser op som demokratiske, nysgerrige, udforskende og legende børn med mod på livet.

BKF opfordrer til, at de indholdsmæssige krav til alle typer private pasningsordninger sidestilles med kravene til alle øvrige – herunder kommunale – dagtilbud og pasningsordninger. Lovforslaget er et vigtigt skridt og kan med fordel udvides.
Forældrenes dansksproglige kompetencer
En konkret udmøntning af lovforslagets afsnit om forældrenes dansksproglige kompetencer, i relation til ansøgning om tilskud til pasning af egne børn, vil øge den administrative opgavemængde i kommunerne.

BKF anbefaler, at kravet til dokumentationen præciseres yderligere end det foreliggende materiale og dermed kan indarbejdes i kravspecifikationerne i kommunerne.

Ligeledes undrer BKF sig over, at lovforslaget ikke omhandler forældre, der er EU-borgere, udstationeret eller ønsker at barnet vokser op i fx et engelsk sproget hjem. Erfaringsmæssigt har den målgruppe også behov for at kunne indgå i sociale børnefællesskaber, hvilket bl.a. betinges af udviklingsmulighederne for dansksproglige kompetencer. Et forhold lovforslaget angiver, som argumentation for tiltagene under forslagets første afsnit.

 

Med venlig hilsen

 

René G. Nielsen, formand for Børne- og Kulturchefforeningen