Mikkel Haarder: Tæt på den excellente pædagogiske praksis
Interview Mikkel Haarder, direktør for Danmarks Evalueringsinstitut, EVA

Samtalen om evidens og videnbasering har fyldt meget ved BKF’s årsmøde 2015. Forskere fra Storbritannien og USA har givet perspektiver på, hvordan viden og forskning sikrer bedre dagtilbud og bedre skoler.
Mikkel Haarder, direktør for Danmarks Evalueringsinstitut, EVA, I er jo om nogen videnformidler og videnproducent, og dermed en af kommunernes gode kilder til ny viden og ny praksis. Hvad noterede du fra gårsdagens oplæg?

“Jeg var meget enig, når Kevin Barge lagde vægt på at vi skal blive bedre til systematisk at reflektere over egen praksis og bruge det til at udvikle praksis til gavn for elever, børn og unge. Det er vigtigt at kvalificere arbejdet gennem et systematisk blik på alle elevers læring. En del af det er at fastholde og dele data om elevernes læring og progression.
Vel at mærke data forstået meget bredt, det er fx observationer såvel som test. Og så synes jeg at vi kan lære meget af Kevins evne til at frame det han taler om. Vi skal blive bedre til at forklare hvorfor det er vi gør som vi gør.”

“Brenda Taggart er en hyppig gæst i Danmark, fordi der er brug for at vi vidensbaserer vores arbejde i dagtilbud mere konsekvent. Vi har længe haft fornøjelsen af at arbejde med mange af de perspektiver som hun bringer frem, og jeg synes ministerens signaler i går er en klar markering af at der kommer til at blive hævet nogle forventninger til vores evne til i dagtilbud og kommuner at kunne fortælle hvad det er vi gør, hvorfor vi gør det, og hvordan vi ved om vi gør en forskel.

Det er fantastisk at komme tættere på HVAD pædagogisk kvalitet er og dermed hvordan excellent pædagogisk praksis ser ud, for det er den excellente praksis som giver børn langtidsholdbare kompetencer. Det giver Heckmankurven ikke i sig selv svar på.”

Af Kresten Schultz-Jørgensen

 

 

Mikkel Haarder: Tæt på den excellente pædagogiske praksis

Samtalen om evidens og videnbasering har fyldt meget ved BKF’s årsmøde 2015. Forskere fra Storbritannien og USA har givet perspektiver på, hvordan viden og forskning sikrer bedre dagtilbud og bedre skoler.   Mikkel Haarder, direktør for Danmarks Evalueringsinstitut, EVA, I er jo om nogen videnformidler og videnproducent, og dermed en af kommunernes gode kilder til ny viden og ny praksis. Hvad noterede du fra gårsdagens oplæg?   “Jeg var meget enig, når Kevin Barge lagde vægt på at vi skal blive bedre til systematisk at reflektere over egen praksis og bruge det til at udvikle praksis til gavn for elever, børn og unge.   Det er vigtigt at kvalificere arbejdet gennem et systematisk blik på alle elevers læring. En del af det er at fastholde og dele data om elevernes læring og progression. Vel at mærke data forstået meget bredt, det er fx observationer såvel som test. Og så synes jeg at vi kan lære meget af Kevins evne til at frame det han taler om. Vi skal blive bedre til at forklare hvorfor det er vi gør som vi gør.”   “Brenda Taggart er en hyppig gæst i Danmark, fordi der er brug for at vi vidensbaserer vores arbejde i dagtilbud mere konsekvent. Vi har længe haft fornøjelsen af at arbejde med mange af de perspektiver som hun bringer frem, og jeg synes ministerens signaler i går er en klar markering af at der kommer til at blive hævet nogle forventninger til vores evne til i dagtilbud og kommuner at kunne fortælle hvad det er vi gør, hvorfor vi gør det, og hvordan vi ved om vi gør en forskel.   Det er fantastisk at komme tættere på HVAD pædagogisk kvalitet er og dermed hvordan excellent pædagogisk praksis ser ud, for det er den excellente praksis som giver børn langtidsholdbare kompetencer. Det giver Heckmankurven ikke i sig selv svar på.”   Kresten Schultz-Jørgensen