Fredag aften kom den ventede aftale om FGU – Forberedende GrundUddannelse. BKF har læst aftaleteksten igennem for de vigtigste pointer set fra et BKFs synspunkt og kommer her med et kort resumé set med BKF perspektivet.

Først og fremmest kan vi konstatere, at de nye FGU institutioner bliver statslige selvejende institutioner med en bestyrelse, hvor der vil være kommunal repræsentation. Vi havde gerne set,  at det blev være institutioner underkommunalt ansvar.

Selv om FGU samler en del af de mange tilbud til unge, som ikke følger den lige vej fra folkeskolen over i ungdomsuddannelse, så kunne vi i BKF  stadig godt tænke os mere sammenhæng på tværs af ungdomsuddannelserne. Derfor vil vi i BKF fortsat arbejde på, hvordan vi kan sikre, at den kommende løsning i forhold til at få flere unge i ungdomsuddannelse ikke kun har fokus på den kommende institution FGU, men at de øvrige interessenter såsom ungdomsskole, almene ungdomsuddannelser m.m. samles i et netværk for at få de unge godt på vej.

Vi samlet et overblik nedenfor med de vigtigste kommunale konsekvenser af den nye aftale om FGU.

Den fulde FGU aftaletekst kan læses her

Tidsramme

FGU’en skal være på plads og klar til elevopstart august 2019.
Som skemaet nedenfor viser skal opstarten af den lokaleproces mht. dannelse af institutionerne starte i december i år. Derfra har vi 4 mdr. til indsende forslag til ministeriet i forhold til placering af institutioner og skoler. Mere om denne proces længere nede under placering af de 90 institutioner.
I løbet af foråret 2018 kommer lovforslaget og før sommeren træffer ministeren afgørelse om placering af institutioner og dækningsområde.
I januar 2019 starter oprettelsen af institutioner og endelig i august 2019, starter de første elever.

Geografisk placering af de 90 institutioner

Vi har i BKF gjort opmærksom på, at den geografiske nærhed til skolerne under FGU skal ligge geografisk tæt på den unge som skal gå på skolen. Det vil for mange være en barriere i sig slev, for et succesfuldt forløb, hvis der er for lang transport tid.

I aftaleteksten står der om den geografiske placering:
”Den geografiske nærhed til skoler og uddannelsestilbud kan betyde meget for sammenhængskraften og bosætningen i yderområderne og på øerne, mens afstand og manglende tilgængelighed kan være en barriere for, at flere unge i yderområderne og på øerne tager en uddannelse. Den geografiske nærhed til en skole er også central for regeringens målsætning om vækst og udvikling i hele Danmark.”

KKR inddrages i lokale forslag til placering af FGU institutionerne

Arbejdet med forslag til placeringen af de enkelte FGU institutioner, bliver i aftaleteksten forslået skal ske via KKR i samarbejde med eksiterende institutioner på det forberedende område samt ungdomsuddannelserne. Fastlæggelsen af den endelige antal FGU institutioner samt placeringen, vil ske på baggrund af de indsendte forslag fra den lokale proces.
Der er en forventning om, at den lokale proces tager udgangspunkt i én skole pr. kommune, dog flere skoler i de større kommuner og ingen skoler i kommuner, hvor der ikke er tilstrækkeligt elevgrundlag. Forventningen er, at man ender med omkring 90 skoler fordelt på hele landet. Dog med flere skoler i de større kommuner ingen skoler i kommuner, hvor der ikke er tilstrækkeligt elevgrundlag.

De lokale forslag til placering af skolerne skal tage udgangspunkt i brug af de eksisterende bygninger fra produktionsskoler, VUC m.fl. En skole kan ligge på flere matrikler. For hver enkelt elev skal det klare udgangspunkt være, at al undervisning modtages på én matrikel.En skole skal efter en overgangsperiode på fire år kunne opleves som et sammenhængende fagligt/pædagogisk skolemiljø, hvor eleverne kan deltage i fællesaktiviteter m.v. sammen. Af hensyn til både skolemiljøet og en samling af de tre spor på hver skole skal der efter overgangsperioden være en passende afstand mellem matriklerne, således at det bliver muligt for eleverne fra de forskellige matrikler at deltage i fx fællesaktiviteter sammen, og at en elev ikke får meget længere til skole ved evt. sporskifte. Der er ikke indlagt et afstandskriterium mellem skolerne, der er organiseret i en given institution.
Forslag til undervisningsministeren om dækningsområder og placering af skoler ud fra ovenstående rammer skal være modtaget ca. fire måneder efter den lokale proces igangsættes.

Udpegning af en opmand
Aftalepartierne er enige om, at der udpeges en opmand, som på tilsvarende vis som under kommunalreformen kan bidrage med undersøgelser m.v. under den lokale proces med henblik på at sikre, at ovenstående kriterier så vidt muligt opfyldes. Opmanden inddrages i den lokale proces efter anmodning fra KKR.
Opmanden vil skulle komme med en afrapportering om sine undersøgelser til undervisningsministeren.

Organisering af en samlet kommunal ungeindsats

Med aftalen om FGU, bliver der også placeret et tydeligt kommunalt ansvar for at koordinere den samlede unge indsats i den enkelte kommune på tværs af uddannelses-, beskæftigelses og socialindsatsen.
Kommunerne får ansvaret for den unges uddannelsesplan og -pålæg. Det betyd samtidig at kravet om, at kommunens uddannelsesvejledning skal ske i regi af Ungdommens Uddannelsesvejledning, fjernes.
Det bliver op til kommunerne selv at afgøre, om de ønsker at bibeholde, oprette eller nedlægge et lokalt UU-center. Uddannelses- og erhvervsvejledning, som tager afsæt i UU’s opgaveportefølje, vil fortsat skulle varetages af personer, der har en uddannelses- og erhvervsvejlederuddannelse, som er godkendt af Undervisningsministeriet, eller som kan dokumentere et tilsvarende vejledningsfagligt kompetenceniveau. Uddannelseskravet gælder, uanset om der vælges at bibeholde, oprette eller nedlægge et UU-center. Kommunerne har dog fortsat pligt til at opretholde en fagprofessionel uddannelses- og erhvervsvejledning, der er uafhængig af sektor- og institutionsinteresser.

Den kommunale ungeindsats’ ansvarsområder, ansvar og funktioner
Aftalepartierne er enige om, at den kommunale ungeindsats skal omfatte nedenstående eksisterende ansvarsområder og funktioner:

  • Ungdommens Uddannelsesvejlednings eksisterende funktioner og opgaver, der knytter an til uddannelses- og erhvervsvejledning i grundskolen og 10. klasse, herunder introduktionskurser i 8. klasse, uddannelsesparathedsvurderinger, brobygning etc., herunder også vejledningsindsatsen i forhold til elever på frie grundskoler, videreføres i samme omfang som i dag.
  • Monitorering, vejledning etc. af 15-17-åriges pligt til at være i uddannelse, beskæftigelse mv., som videreføres.
  • Angivelse af kendt behov for SPS, pædagogisk-psykologisk rådgivning og misbrugsindsats omkring tilblivelsen og realiseringen af den unges uddannelsesplan.
  • Udarbejdelse af uddannelsesplan og uddannelsespålæg med den unge med henblik på, at den unge bliver forankret i uddannelse eller opnår fast tilknytning til arbejdsmarkedet.
  • Koordinering af opsøgende funktioner i forhold til virksomhedspraktikker, herunder koordinering med praktikker i grundskolen, egu mv. (uddybet nedenfor).
  • Jobcentrenes eksisterende funktioner og opgaver over for de unge.
  • Vedligeholdelse og ajourføring af Ungedatabasen med henblik på at sikre et aktuelt grundlag for arbejdet i den kommunale ungeindsats og en ensartet registrering nationalt.
  • Koordination af tildeling af en kontaktperson, herunder sammentænkning med øvrige støttekontaktpersoner, sagsbehandlere etc., så den unge primært har én kontaktperson i kommunen

Ledelse og økonomio

Som allerede nævnt blive FGU institutioner statslige selvejende institutioner med egen bestyrelse, hvor der vil være et eller flere medlemmer fra hver kommune i institutionens dækningsområde (kommunale medlemmer kan til sammen være i flertal).

Finansiering
Aftalepartierne er enige om en finansieringsmodel med centralt fastsatte takster og tilskud til institutionerne for FGU, så der sikres et ensartet tilskudsniveau på tværs af landet, sådan som det også gælder for de eksisterende institutioner, herunder produktionsskoler og VUC’er i dag.
På de årlige finanslove fastsættes størrelsen på grundtilskud samt takster pr. årselev. Taksten fastsættes til ca. 78.650 kr. per årselev (2017-niveau).
Aftalepartierne er enige om et udslusningstaxameter pr. årselev på 15.000 kr. (2017-niveau) til at belønne de institutioner, der i særlig grad løfter de unge, og som er gode til at få de unge videre i uddannelse eller beskæftigelse. Den konkrete model vil tage udgangspunkt i reglerne for produktionsskolerne i dag, dvs. man opgør, hvor mange uger en elev har været i uddannelse eller beskæftigelse inden i en sammenhængende periode efter afslutningen af et forløb.
Kommunerne yder bidrag til staten, og den samlede finansiering indebærer, at kommunerne afholder ca. 65 pct. af de faktisk afholdte udgifter til FGU, og staten afholder de resterende ca. 35 pct. Med en kommunal finansiering på ca. 65 pct. får kommunerne et entydigt incitament til at tænke helhedsorienteret i deres ungesats i og med, at det er kommunerne, der har ansvaret både i dagtilbuddene, folkeskolen og beskæftigelsesindsatsen.
Tilskud udbetales til institutionerne af staten.

Indhold

FGU skal hovedsageligt forberede de unge til en erhvervsuddannelse, men skal også give mulighed for undervisning, der kan kvalificere til optagelse på hf og andre gymnasiale uddannelser. Samtidig skal uddannelsen give mulighed for, at en mindre gruppe unge får et kvalificeret fundament for – med et kompetencebevis i hånden – at opnå beskæftigelse på et ufaglært arbejdsmarked.

Der bliver tre linjer i FGU’en. Men FGU skal være fleksibel, sådan at eleven har mulighed for at skifte spor og mulighed for at inddrage elementer fra et andet spor i sit forløb. Derudover skal der være forskellige på- og afstigningsniveauer.

Udgangspunktet for almen grunduddannelse er undervisning i almene fag tilrettelagt på en praksisrettet måde. Sporet henvender sig primært til unge, der ønsker at kvalificere sig til en erhvervsuddannelse eller hf.

Udgangspunktet for produktionsgrunduddannelsen er værkstedsundervisning, som vi i dag kender det fra især produktionsskolerne. Sporet henvender sig primært til unge, som har en praktisk læringstilgang. Formålet for sporet er senere overgang til en erhvervsuddannelse eller ufaglært beskæftigelse på et kvalificeret grundlag. Aftalepartierne er enige om, at der i produktionsgrunduddannelsen er mulighed for at forberede til efterfølgende beskæftigelse ved, at eleverne får mulighed for at tilegne sig solide arbejdsvaner gennem værkstedsundervisningen, der tager sit udgangspunkt i praktisk arbejde og opgaveløsning med henblik på reel produktion og afsætning af varer og tjenesteydelser, evt. i samarbejde med virksomheder.
Udgangspunktet for erhvervsgrunduddannelsen er aftalebaseret praktik. Sporet henvender sig primært til unge, der ønsker beskæftigelse og eventuelt at fortsætte i en erhvervsuddannelse. Egu i sin nuværende form videreføres i udgangspunktet i FGU, herunder med virksomhedspraktik på baggrund af en praktikaftale, der fastsætter elevens løn- og arbejdsforhold samt mulighed for højskoleophold. Hvis eleven på tilfredsstillende vis gennemfører hele sporet i erhvervsgrunduddannelsen med afsluttende evaluering, giver dette adgang til dimittendrettigheder på samme måde som for egu i dag.

Varighed af FGU forløbet
FGU-forløbet kan normalt maksimalt have en varighed af 2 år, men kan forlænges, når særlige forhold taler herfor. Uddannelsesplanen, skal være det overordnede styringsredskab, hvad angår mål, retning, varighed mv. for den enkelte elev. Uddannelsesplanen udarbejdes af den kommunale ungeindsats og beskriver målene for den enkelte, eksempelvis at det er en erhvervsuddannelse som tømrer, den unge styrer imod, og at den unge især skal udvikle sin mødestabilitet og evne til at samarbejde.
Skolen udfolder den unges uddannelsesplan i en forløbsplan. Forløbsplanen beskriver indholdet i den unges uddannelsesforløb, herunder hvordan målene i uddannelsesplanen skal nås og fastsætter valg af spor, niveaumæssig indplacering, valgfag, kombinationsforløb, erhvervstræning, virksomhedspraktik, ordblindeundervisning eller modtagelse af anden specialpædagogisk bistand, men også styrkelse af de personlige og sociale kompetencer, som er nødvendige for at begå sig på en arbejdsplads eller gennemføre et uddannelsesforløb.

Hvis der foretages ændringer i den unges forløbsplan, som har økonomiske konsekvenser fx hvis længden af eller målet for den unges uddannelsesforløb ændres, skal uddannelsesplanen/-uddannelsespålægget justeres i overensstemmelse hermed, og den kommunale ungeindsats skal godkende ændringen

Optag
Aftalepartierne er enige om, at der er løbende optag på basisniveauet. Det skal sikre, at uddannelsen er klar til at tage imod en ung, så snart han eller hun har behov og er klar til at begynde på et forløb, ligesom det er tilfældet på produktionsskolerne i dag. Basisniveauet skal være fleksibelt i længde og med individuelle progressionsmål. Det løbende optag medfører, at basisforløbet kan strække sig ind i det efterfølgende niveau, da basisniveauets længde normalt kan vare op til 20 uger.

Den fulde FGU aftaletekst kan læses her