Kommentar fra Børne- og Kulturchefforeningen og Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer (Socialchefforeningen)

Socialchefforeningen og Børne- og Kulturchefforeningen noterer sig, at Socialpædagogerne har valgt at udsende et nyt socialt index.

Vi hilser fokus på det sociale område velkomment, og ser Socialpædagogernes index som et indspark i debatten.

Socialpædagogernes index er mange steder båret af holdninger til socialt arbejde. Et eksempel er holdningen under anbefalingerne ”at alle skal tilbydes efterværn”. Det er der intet forskningsmæssigt belæg for at angive. Der kan være gode argumenter herfor, men der kan også være det modsatte.

Socialchefforeningen og Børne- og Kulturchefforeningen opfordrer derfor til, at denne type målinger baserer sig på viden og effekt, og hvad der virker. Det kræver langt mere forskning i sociale forhold og kausale sammenhænge mellem indsats og effekt.

Derfor glæder vi os over, at Socialministeriet sætter sig i spidsen for et forskningsbaseret perspektiv, så vi samlet set flytter fra ”hvad vi synes der er godt” til, hvad der virker bedre end andet.
Vi stiller os naturligvis til rådighed for dette kvalitativt baserede arbejde.

 

Med venlig hilsen

Helle Linnet, formand for Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer og Eik Møller formand for Børne- og Kulturchefforeningen.


Yderligere information:
Formand for BKF Eik Møller, tlf. 2345 7730, e-mail: [email protected]
Formand for FSD Helle Linnet, tlf. 4029 2832, e-mail: [email protected]