Børne- og Kulturchefforeningen noterer, at regeringens udspil på dagtilbudsområdet viser, at de har læst og forstået James Heckmans kurve, som viser, at tidlig indsats betaler sig. Men derfra bliver udspillet mudret og uklart i sin retning, når det gælder løft af kvaliteten.

Glasuren til de udsatte børn skal række langt i regeringens dagtilbudsudspil
Der er i udgangspunktet en række gode initiativer omkring tværprofessionelle samarbejder for de udsatte børn fra sundhedsplejen til dagtilbuddet. Det er rigtig godt at få styrket sammenhængen i indsatsen for barnet og familien. Samtidig er der fokus på, at der kan være behov for en ekstra pædagogisk indsats i de institutioner som har særligt mange udsatte børn. Så langt så godt. BKF håber, at ministeren ved brugen af begrebet udsatte børn tænker i den definition, som vi fik i forbindelse med den socialt politiske redegørelse, nemlig at udsatte børn er de børn, som er kendte i kommunen via serviceloven. Dermed er det ikke overladt til den enkle fagprofessionelle, at vurdere om et barn er udsat, og vi kan arbejde med et fælles udgangspunkt for, hvem de udsatte børn er.

At ministeren vælger at sætte et institutions tal på 100 ift. dette arbejde, rækker ikke langt i forhold til at løfte opgaven. Der sikrer ikke stort mere end en institution pr. kommune.

Ingen klarhed når det gælder mål og retning for læring
Der hvor BKF ser, at regeringen er allermest uklar i forhold til arbejdet med kvalitet og læring i dagtilbuddet, er i tankerne omkring de pædagogiske lærerplaner. På den ene side skal der fastsættes en klar fælles retning for dagtilbuddet samtidig med, at de sætningen efter afskaffer krav om læringsmål og kommunalt godkendte planer. Her til spørger BKF: hvordan skal den fælles retning sættes uden mål og for hvem skal den være fælles, hvis ikke det er op til lokalpolitikerne at sætte en fælles retning for det kommunale dagtilbud?

Ja tak til fokus på faglighed hos dagplejere og private pasningsordninger
Det andet ben af udspillet handler om at styrke den faglige kvalitet i dagtilbuddet. Udspillets fokus på at højne fagligheden i dagplejen kan vi kunne bakke op. Alle børn skal mødes af voksne, som har fagligheden til at styrke børns læring. Derfor noterer vi også positivt, at der skal stilles læringskrav til de private pasningsordninger. Vi har en forpligtelse overfor alle børn, og dermed sikrer at de har en dagligdag med fokus på læring, trivsel og udvikling uanset om dagtilbuddet er privat eller kommunalt.

Vi noterer også positivt, at regeringen har fokus på faglige løft af ledere og opgaven med fagligledelse. Vi håber så, at man vil holde fast i, at læring og kompetenceløft skal ske i en praksisnær kontekst, så læringen sker  så tæt på det daglige miljø som muligt.

Fleksibilitet koster penge, er man villig til at betale prisen?
Det tredje ben i udspillet handler om øget fleksibilitet for forældrene. De store behov for fleksibilitet kan vi ikke nødvendigvis genkende landet rundt, men vi anerkender, at det står højt på ministerens ønskeliste. Også her bliver det et spørgsmål om at strække glasuren, for det koster at have deltidspladser og fleksibilitet. Ydertimerne skal stadig dækkes af personale og med deltidspladser frigives der ikke ekstra ressourcer til mere personale i løbet at af dagen.

BKF håber, at vi fortsat kan deltage i arbejdet om udviklingen af dagtilbuddet, så vi kan få uklarhederne på plads.