På Børne- og Kulturchefforeningens bestyrelsesmøde d. 6. marts  tiltrådte René Gotfredsen Nielsen posten som formand. René Gotfredsen Nielsen er til daglig Chef for Læring i Hedensted Kommune. Eik Møller fratræder posten som formand, idet han har fået nyt job som kommunaldirektør i Ballerup Kommune.  Samtidig indtræder Jan Henriksen, direktør i Middelfart Kommune, som nyt medlem af bestyrelsen og formand for Skolenetværket.

Foreningens nye formand René G. Nielsen kender BKF indefra, da han har været medlem af BKF’s bestyrelse og næstformand siden 2013. Desuden har René G. Nielsen tidligere været formand for BKF Region Syddanmark i 2 år.

René G. Nielsen er 46 år og oprindelig uddannet folkeskolelærer, men har siden 1999 arbejdet inden for den kommunale forvaltning i chef- og direktørstillinger ved 5 kommuner, og er nu Chef for Læring ved Hedensted Kommune. Udover læreruddannelsen er det blevet til en diplomuddannelse i ledelse og en masteruddannelse i offentlig ledelse.

”Jeg er på en gang stolt af og ydmyg over at repræsentere rigtig mange kompetente chefer og direktører fra kommunerne. BKF indeholder en stor mængde af viden og erfaring. Jeg anser det som en vigtig formandsopgave at sætte den viden og erfaring i spil sammen med BKF’s mange samarbejdspartnere, så vi kan bidrage positivt til udvikling af vores faglige områder og vores velfærdssamfund. BKF er og skal fortsat være en vigtig og vægtig røst til udvikling af kommunale kerneområder. Jeg glæder mig til arbejdet som formand for BKF”, siger René G. Nielsen.

Der er ordinært valg til formandsposten ved generalforsamlingen d. 12. november 2015.

Samtidig med formandsskiftet bliver Jan Henriksen suppleret ind i bestyrelsen og bliver ny formand for Skolenetværket. Dermed bliver nuværende formand for skolenetværket Flemming Olsen, ny næstformand for foreningen.

Ny bestyrelsessammensætning
Børne- og Kulturchefforeningen bestyrelse består efter konstitueringen d.6. marts af følgende medlemmer:
Formand René Gotfredsen Nielsen
Lars Sloth, næstformand
Flemming Olsen, næstformand
Ellen Drost, formand for Kultur og Fritidsnetværket
Christian L. Hansen, formand for Børne- og Familienetværket
Henrik Beyer, formand for Ungenetværket
Jan Henriksen, formand for Skolenetværket
Ane Stallknecht, formand for Dagtilbudsnetværket

 

Yderligere information og kommentarer
Formand René G. Nielsen  tlf. 24626743, e-mail: rene.nielsen@hedensted.dk

Eller foreningssekretær Anne Sofie S. Rasmussen tlf.  4175 0660, e-mail: bkf@bkchefer.dk

Fakta om formandsskiftet.

René G. Nielsen efterfølger pr. d. 6. Marts 2015 Eik Møller som formand for Børne- og Kulturchefforeningen. René G. Nielsen har været medlem af bestyrelsen og næstformand siden november 2013.

Eik Møller blev suppleret ind i bestyrelsen for Børne- og Kulturchefforeningen i maj 2011 i forbindelse med formandsskiftet fra Klaus Majgaard til Flemming Olsen.

Eik Møller blev valgt som formand ved generalforsamlingen i november 2013.