Kære BKF-medlemmer

Situationen i Ukraine præger mediebilledet, fylder i kommunerne og hverdagen – og hos os, børne- og kulturchefer.

Vi er aktuelt på børne- og kulturområdet travle med og optagede af at sikre en hensigtsmæssig og koordineret modtagelse af børn, unge og deres forældre på flugt og hjælpe dem ind i dagtilbud, skole, uddannelse og fritidsliv – ja, en tryg og velorganiseret hverdag – i landets kommuner. Det er en særlig og vigtig opgave, der kræver en ekstraordinær indsats, stærk ledelse og koordinering – og stor kreativitet og fleksibilitet i opgaveløsningen.

Vi asfalterer, mens vi kører, og BKF’eres erfaringer i forhold til organiseringen af indsatsen og ledelsesfokus udveksles ihærdigt og med god effekt på tværs af områder i kommunerne.

BKF er naturligvis aktuelt optaget af frihedsdagsordenen på dagtilbuds- og skoleområdet.

De politiske forhandlinger er indledt om at udvide frihedsgraderne i henhold til Velfærdaftalerne på skole- og dagtilbudsområdet til at gælde nationalt, hvilket BKF følger tæt.

I den sammenhæng vil jeg henlede opmærksomheden på, at BKF’s fællesmøde den 10. juni 2022 sætter spot på frihedsdagsordenen og de konkrete erfaringer og perspektiver på dagtilbuds- og skoleområdet.

Nedenfor kan I læse nyheder fra vores landsdækkende netværk, herunder mere om netværkenes fokuspunkter og indsatser.

Til trods for, vi har ærmerne smøget op, går vi lige straks en påske i møde, hvor jeg håber, der bliver tid til at trække vejret, ro og rare oplevelser med familie og venner.

I ønskes alle en rigtig god påske.

På bestyrelsens vegne

Henning Bach Christensen

Nyt fra Børne- og Familienetværket
Ved Helle Støve

Fortsat fokus på Børnene Først og Barnets Lov

Netværket er fortsat meget optaget af og bruger tid på at forholde sig til aftalen om Børnene Først, herunder Barnets Lov og den nye børne- og familierådgiveruddannelse.

Vi har i forhold til Barnets Lov haft flere møde med Social- og Ældreministeriet om oplægget til den nye lov og bemærkninger hertil.

Netværket har givet rigtig mange kommentarer til det udspil, der aktuelt er, og det er fantastisk at opleve, at ministeriets embedsfolk kvitterer for og anerkender de kommentarer, vi kommer med. Det handler både om kommentarer til, hvor loven kan give udfordringer i implementeringen, og ordvalget i lovteksten.

Herudover oplever netværket, at ministeriet i udbredt grad på eget initiativ inviterer til drøftelse og udveksling om lovudkast og praksis.

Det er netværkets klare forventning, at det vil kunne ses, at flere af vores kommentarer indarbejdes i det lovforslag, der kommer i høring lige efter påske.

Arbejdsgruppe om ny børne- og familierådgiveruddannelse

Netværket er netop blevet repræsenteret i arbejdsgruppen om den nye børne- og familierådgiveruddannelse.

Første møde er den 5. april, og der er primært tale om et opstartsmøde med fremlæggelse og dialog om kommissoriet for gruppens arbejde. Andet møde forventes afviklet den 3. maj.

Det er Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, der har inviteret til mødet, hvor Social- og Ældreministeriet naturligvis også er med.

Netværket har udarbejdet et oplæg om, hvad der er vigtigt både i forhold til efteruddannelsen og en ny uddannelse.

Endelig har Social- og Ældreministeriet oplyst, at arbejdet med plejefamilieområdet også snart går i gang, og vi kan forvente en invitation om at indgå i det lige efter påske.
Det ser vi også frem til, da det er virkelig afgørende for vores anbragte børn og unge, at vi sikrer kvaliteten er høj, og desuden at vi kan rekruttere de rette plejefamilier i fremtiden.

Evaluering af det specialiserede socialområde

Som nogle af jer måske husker blev der for snart to år siden nedsat en følgegruppe, der fik til opgave at kvalificere og bidrage til arbejdet med evaluering af det specialiserede socialområde i forhold til anbringelser og voksenbotilbud.

Evalueringen omfatter kun i begrænset omfang det børnesociale område, idet anbringelse i plejefamilier ikke er en del af evalueringen. Det omhandler alene opholdssteder og døgninstitutioner og botilbud på voksenområdet, herunder matrikelløs indsats.

Den 18. marts var der møde i Social- og Ældreministeriet, hvor første oplæg til slutafrapportering blev drøftet.
Rapporten er fortrolig, men jeg tør godt sige, at interesseorganisationerne ikke synes, at konklusionerne var, som de havde forventet. Når afrapporteringen er færdig, vil der efterfølgende ske en politisk behandling af rapporten, og så må vi se, hvad det kan få af betydning.

Nyt fra Ungenetværket
Ved Jesper Carlsen

Ungeudspil på vej

KL er på vej med et ungeudspil, som skal lanceres i forbindelse med KL´s Børne- og Ungetopmøde den 16. til 17. maj 2022.
Ungenetværket har drøftet udspillet med KL.
Udspillet skal nu til behandling i KL´s direktion og bestyrelse.

Vi forventer, at der kommer et ambitiøst udspil, der både indeholder nogle policy-elementer og nogle anbefalinger om konkrete indsatser.

I ungenetværket glæder vi os til det fortsatte samarbejde med KL om udspillet.

De unges valg af ungdomsuddannelse under lup

Partssamarbejdet om det nationale program om udskoling og unges valg af ungdomsuddannelse nærmer sig sin afslutning.
Målet er at komme med nogle anbefalinger, som skal sendes til børne- og undervisningsministeren.
Da der er tale om et partssamarbejde, gøres der et ihærdigt forsøg på at formulere nogle anbefalinger, som der er konsensus om blandt parterne. Dette er – ikke overraskende – en særdeles vanskelig opgave.

Som en del af partssamarbejdets vidensgrundlag er EVA’s rapport Unges valgproces og start på ungdomsuddannelse blevet præsenteret.
Rapporten indeholder et interessant indblik i, hvordan unge oplever den proces, de går igennem, når de skal vælge ungdomsuddannelse.

Rapporten kan læses på www.eva.dk/grundskole/valg-ungdomsuddannelse

Nyt fra Skolenetværket
Ved Michael Gravesen

Folkeskoleforligskredsen i Folketinget har den 29. oktober 2021 indgået en aftale om det fremtidige evaluerings- og bedømmelsessystem i folkeskolen.

Formålet med aftalen er, at det fremtidige evaluerings- og bedømmelsessystem kan anvendes 1) pædagogisk, 2) til, at forældrene kan følge med i deres børns grundlæggende færdigheder, og 3) til, at samfundet kan følge med i, om folkeskolens elever udvikler forventelige læse- og matematikfærdigheder.

I forlængelse heraf fremsættes lovforslaget til politisk behandling i Folketinget i april 2022. Lovforslaget omfatter blandt andet:

Udviklingsliste, hvor 10% af landets skoler årligt udtages på baggrund af en datascreening og med krav om handleplan. Dette som supplement til eksisterende tilsyn.

Meddelelsesbog som beskriver elevens faglige (obligatorisk sprog og matematik) og alsidige udvikling i stedet for elevplan – og afskaffelsen af begrebet ”ikke-uddannelsesparat”, som erstattes med ”parat til andre uddannelsesaktiviteter m.v. end gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelser”.

Lineær national test i matematikfærdigheder og læsning i stedet for de nuværende adaptive test. Der vil være en overgangsperiode, hvor testen samtidig udvikles undervejs.

Skoleudviklingssamtaler i stedet for Kvalitetsrapporter – og hvor skoleudviklingssamtalerne tager udgangspunkt i data (resultaterne af test i dansk læsning og matematik og eventuelt trivsel mv.), handleplaner samt eventuelt øvrige relevante styringsdokumenter.

Forventes at træde i kraft fra skoleåret 2022/23.

Sprogvurdering og obligatorisk nationalt redskab til brug for sprogvurderinger i børnehaveklassen.

Opsporing af højtbegavede elever og indførelsen af tre nye obligatoriske screeninger og/eller test i 1. klasse. Det omfatter anvendelse af nationale tjeklister til henholdsvis elever, forældre og lærer. Ved indikation til høj begavelse skal der gennemføres intelligenstest ved PPR.

Forventes at træde i kraft fra skoleåret 2024/25

Ordblindeindsats og obligatorisk klassebaseret screening for læsevanskeligheder og anvendelse af risikotest for ordblindhed. Der skal anvendes klassebaserede screenings-værktøj, som Børne- og Undervisningsministeriet udvikler. Screeningen vil skulle gennemføres af hele klassen på én gang i løbet af 1. klasse.

Forventes at træde i kraft fra skoleåret 2025/26.

Styrket praksisfaglighed i folkeskolen

Der er den 12. juni 2018 indgået politiske aftaler om styrket praksisfaglighed i folkeskolen. Formålet er, at undervisningen af de ældste elever i folkeskolen skal afspejle, at praksisfaglige evner vægtes højt.

Alle elever i udskolingen skal fremover have konkrete erfaringer med, hvad det vil sige at kunne et håndværk.

Herudover er der et udviklingsprojekt om praksisfaglighed i skolen i gang, som her i foråret 2022 omfatter en inddragelsesproces med henblik på, at der på tværs af forligskredsen og parterne omkring folkeskolen er en fælles referenceramme for at kunne identificere udfordringer og muligheder.

I tilknytning til parternskabet Sammen om Skolen og politiske aftaler om styrket praksisfaglighed i folkeskolen holder børne- og undervisningsministeren et bilateralt møde med blandt andre BKF/KL.

BKF/KL har aftalt at afholde det bilaterale møde i fællesskab med deltagelse af nogle borgmestre og direktører.

Den endelige planlægning er fortsat undervejs – og med forventning om deltagelse af nogle udvalgte BKF-kollegaer, som kan bidrage med korte oplæg om kommunale erfaringer med praksisfaglighed og anvendelsesorienteret undervisning i folkeskolen.
Dato og rammer for mødet med ministeren kendes endnu ikke.

Læreplaner og Fælles Mål

I tilknytning til partnerskabet Sammen om Skolen, så er der udarbejdet et fælles forslag til nye læreplaner i stedet for Fælles Mål.
Ét af hovedgrebene er en ny balance mellem de praktiske og boglige fag med henblik på at styrke det praksisnære og anvendelsesorienterede indhold i alle fag.
I forlængelse heraf er der igangværende drøftelser mellem parterne i Sammen om Skolen og forligskredsen om fordele og ulemper ved henholdsvis Læreplan og Fælles Mål.

Nyt fra Dagtilbudsnetværket
Ved Merete Villsen

Kvalitetsundersøgelse af danske dagtilbud

Vi står på dagtilbudsområdet over for en kvalitetsundersøgelse af danske dagtilbud.
Kvalitetsundersøgelsen er en del af økonomiaftalen fra 2022.

Arbejdet omkring undersøgelsen er stadig i sin indledende fase, og der er en del forhold, der skal tages stilling til.

EVA og VIVE skal være tovholdere på undersøgelsen, og det er også dem, der har været i gang med det helt store forarbejde for at kvalificere de endelige beslutninger.

Det er forventningen, at parterne nu får mulighed for at komme med input.
Derefter skal ramme, indhold og metode for undersøgelsen politisk godkendes i løbet af sommeren 2022.
Undersøgelsen forventes afviklet i efteråret 2022.

Stærke børnefællesskaber

EVA har for en god måneds tid siden offentliggjort undersøgelsen Udfordringer i understøttelse af børn i udsatte positioner – en national undersøgelse blandt dagtilbudschefer.

Netværket vil gerne kvittere for den store ærlighed, dagtilbudscheferne har lagt for dagen. Ja, vi har udfordringer i at lykkes med børn i udsatte positioner og ja, vi vil gerne blive dygtigere, så alle børn får det bedste udgangspunkt for at trives, lære, dannes og udvikle sig.

Undersøgelsen har set fra vores perspektiv følgende fokuspunkter:

Alle kommuner taler om tidlig opsporing, men udsatte børn opdages og støttes for sent.
De indsatser vi sætter i værk er kompenserende frem for understøttende.
Børn i udsatte positioner får ikke den hjælp, de har brug for, og flere børn får diagnoser, og det sker tidligere.

Der peges også i rapporten på forældresamarbejdet.
Forældresamarbejdet er meget vigtigt, men også dilemmafyldt.
Forældre inddrages for sent og ses ikke altid som en ressource (jf. kulturel baggrund og familiemæssige og strukturelle forhold).

Vi ser også en ny forældregeneration, som både kan være usikre på, om de er gode nok, og have stort fokus på eget barn og svært ved at forstå fællesskabernes betydning.
Derudover skal der være en opmærksomhed på, at andre forældre kan medvirke til eksklusion.

I kommunerne har vi nogle strukturelle udfordringer, som blandt andet handler om lovgivning og tildelingsmodeller, og om at vi har for megen fokus på individet frem for på læringsmiljøet / børnefællesskaber.

Flere steder er der mangelfulde fysiske rammer (fred og ro). Det fremgår også, at der er mangel på specialpædagogisk viden, så der kan arbejdes forebyggende med indsatser, struktur og fællesskaber.

Der peges også på processuelle udfordringer.
Herunder manglende forståelse eller accept af opgaven i forhold til de udsatte børn (andre må gøre noget, eller barnet må hen et andet sted).
Der er behov for opmærksomhed på, at faglig usikkerhed kan medføre tilbageholdenhed fra det pædagogiske personale (der afventer specialister).

Der skal i højere grad fokus på fællesskabet frem for et individfokus. Det er ikke godt nok, at der er en god relation mellem pædagog og barn. Der skal sættes et større fokus på stærke børnefællesskaber, samtidig med at der er behov for styrket pædagogisk ledelseskraft og fokus.

På forvaltningsniveau er der også grund til at foretage et eftersyn. Der er flere forskellige lovgivninger at manøvrere efter, og har vi overblikket her? Kan vi skabe en mere smidig ressourcetildeling? Er der behov for flere specialpladser og/eller særlige indsatser.
Hvordan skaber vi en bedre vidensdeling mellem fagprofessionelle? Hvordan bliver vi bedre til at inddrage det pædagogiske personales viden?

Tilsyn

De fleste kommuner har fuld fart på implementering af ny ramme for tilsyn. Den helt store opgave bliver herefter at blive skarpe på, hvordan vi helt konkret udfører tilsynet og blandt andet inddrager børnenes perspektiver.

Rejseholdet, som Børne- og Undervisningsministeriet har etableret i forbindelse med det nye tilsyn, kan kontaktes af den enkelte kommune for både råd og vejledning.

Se eventuelt nærmere via emu.dk/dagtilbud/styrket-kommunalt-tilsyn/rejsehold

Fastholdelse og rekruttering

Hvis alt det ovenstående skal kunne lykkes, skal vi have dygtigt og passioneret pædagogisk personale og ledelse i alle vores dagtilbud.
Men det er ikke en helt nemt – vi er alle i større eller mindre grad ramt af rekrutteringsudfordringer. Samtidig ser det ud til, at optaget på pædagoguddannelsen igen i år er i tilbagegang. Ikke de nemmeste odds, når vi skal levere dagtilbud af høj kvalitet.

Fra dagtilbudsnetværket skal lyde, at det opleves som en meget stor udfordring at få dygtige pædagoger og ledere til at fortælle om det fantastiske ved at være pædagog.
Vi skal tale godt om faget og sørge for at anerkende alt det gode arbejde, der konstant bliver leveret i vores dagtilbud

Egmont Fonden og muligheder for midler

Dagtilbudsnetværket har fået en henvendelse fra Egmont Fonden, som gerne vil opfordre os til at kigge nærmere på mulighederne for at få del i de mange midler, som uddeles hvert år.
På Egmont Fondens hjemmeside kan I læse mere om fondens indsatsområder, mål og strategi.

Se eventuelt nærmere på www.egmontfonden.dk/indsats-omrader

En ny pædagoguddannelse

Dagtilbudsnetværket har gang i en spændende dialog med både Danske Professionshøjskoler og BUPL i forhold til arbejdet omkring en ny pædagoguddannelse.

Der er vel det, vi kan kalde ”radio-tavshed”, fra Forsknings- og Uddannelsesministeriet. Men vi forsøger at give vores input de steder, hvor det er muligt.

Dagtilbudsnetværk er optaget af, at der jævnfør evalueringen kommer et opgør med uddannelsens opdeling i mange moduler. Herunder at psykologi, pædagogik og de kreative fag vender tilbage til uddannelsen, og praksis knyttes endnu tættere til uddannelsen.
Endelig skal det være muligt at hæve undervisningstimetallet på uddannelsen.

Frisættelsesdagsordenen

På dagtilbudsområdet er det Helsingør og Rebild kommuner, som regeringen har udvalgt til forsøgskommuner i forbindelse med frisættelsesforsøget under velfærdsaftalerne.

Udmeldingen fra statsminister Mette Frederiksen om frisættelsen kom i forbindelse med åbningstalen i Folketinget i oktober 2021.
Hovedfokus i hele frisættelsen af kommunens dagtilbud er, at alle nye tiltag skal bidrage til mere kvalitet for børnene.
De to forsøgskommuner har haft og har frie hænder til at tilsidesætte næsten alle eksisterende regler for at skabe endnu bedre dagtilbud.

Det er præciseret i aftaleteksten, at det ikke kun handler om Dagtilbudsloven, men også om at kigge nærmere på de kommunale reguleringer og dokumentationskrav mv.
Kort sagt dagtilbuddene skal have mest mulig frihed.

Netværket følger denne dagsorden tæt.

Afslutningsvis skal det nævnes, at det ser ud til, at den nye lovgivning i forhold til private pasningsordninger, som er annonceret i aftalen om minimumsnormeringer, er forsvundet i vrimlen.

Har I spørgsmål, kommentarer eller input til Dagtilbudsnetværket, er I velkomne til at skrive til foreningen eller en af jeres lokale repræsentanter.

Nyt fra Kultur- og Fritidsnetværket
Ved Sofie Plenge

Datadrevet ledelse og veje frem

Netværket har fortsat fokus på datadrevet ledelse på kultur- og fritidsområdet.
Temaet bliver drøftet, og der bliver delt erfaringer med konkrete værktøjer og tilgange på de regionale møder.

Demokrati, digitalisering og analyse

Netværket bidrager til KL’s årlige kultur- og fritidstræf den 27. april med overskriften Demokrati og Digitalisering.
Vi er samtidig i dialog med KL om udformningen af Kulturens Analyseinstitut med et fælles fokus på den kommunale vinkel.

Sammen med KL har netværket valgt i den kommende periode derudover blandt andet at fokusere dels på samspillet mellem kommunerne og de store idrætsorganisationer, dels på udviklingen på musik- og kulturskoleområdet.

Udvikling af museumsområdet

Arbejdet i Slots- og Kulturstyrelsens nyoprettede museumsråd er igangsat med formanden for Kultur- og Fritidsnetværket Sofie Plenge som forperson.

Der er afholdt første møde, og rådet har besluttet blandt andet at fokusere på fordeling af de finanslovsafsatte midler til udvikling af museumsområdet.
Herunder omstillingsparathed og robusthed bl.a. i lyset af corona-pandemien og dens indflydelse på museernes økonomi, ledelse, kvalitet og udvikling i forhold til eksisterende og nye dagsordener, som for eksempel digitalisering og klimadagsordenen.

I den firårige periode vil udvikling af udvikling af nyt koncept for tilsyn med de statsanerkendte museer også blive debatteret i rådet.

MØDER, KONFERENCER, PULJER, FORSKNING, UNDERSØGELSER, RAPPORTER, ANALYSER, INDSATSER, TILTAG OG INSPIRATIONSMATERIALER 

TEATERKONFERENCE: Kunsten og kommunen  

Årets Egnsteaterkonference den 23.-24. maj 2022 sætter spot på samarbejdet mellem kommunen og kunsten – med borgerne i centrum.

Konferencen henvender sig til ledere, embedsfolk og politikere.

Konferencen giver mulighed for videndeling og dialog mellem teatrene – og deres vigtigste samarbejdspartner: Kommunen!

På to inspirerende dage vil blive præsenteret gode eksempler på lokalt samarbejde og diskuteret bl.a. kunstens rolle i de lokale samfund, teatrenes rolle for borgerne, muligheder for kunstens og kulturens lokale bidrag til kommunens kerneopgaver inden for fx uddannelses-, social- og sundhedsområdet.

Sted: Limfjordsteatret, Limfjordsvej 97, 7900 Nykøbing Mors.

Overnatning og middag på Hotel Limfjorden i Thisted.

Konferencen sørger for bustransport mellem venues.

Tilmelding via dette link: GECKO Booking

UNDERSØGELSE: Kommunerne har fortsat udfordringer med inklusion i skolen

Andelen af elever, som visiteres til specialundervisning i specialklasser og specialskoler, er stigende, og der er elever i almenklasser, som efter lærernes vurdering ikke får den nødvendige støtte. Samtidig ser det ud til, at det pædagogiske personale i almenskolen mangler kompetencer, når det gælder elever med særlige undervisningsmæssige behov:
Udfordringer med inkluderende indsatser i skolen – VIVE

ONLINE-SAMTALER: Individuelle psykologsamtaler til anbragte unge

UNIK Online er et GRATIS landsdækkende tilbud til nuværende og tidligere anbragte unge i alderen 15-29 år.

Ud over gruppeforløb ved psykolog og ungecoach, chat med socialrådgiver og ungecoach, naturterapi og yoga tilbyder UNIK Online nu også individuelle psykologsamtaler.

I kan læse meget mere her:
Unikonline.dk/individuelle psykologsamtaler

Unge kan tilmelde sig alle UNIK Onlines aktiviteter her:
Unikonlines aktiviteter

WEBSITE: Red Barnet har fokus på børns flugt på nyt website

Millioner af børn lever som flygtninge. Lige nu er tusindvis af børn på flugt i Europa, og mange kommer hver dag til Danmark. Det er børn, som har brug for ro, stabilitet og en god start i deres nye hverdag. Børn, der har brug for at blive en del af trygge og positive børnefællesskaber.

På Red Barnets nye website “Tag godt imod” finder man gode råd, viden, links og materialer, som kan være brugbare og nyttige – uanset om man er barn, fagperson, frivillig, forælder eller vært for en flygtningefamilie. Siden udvikler sig løbende, og der kommer hele tiden nyt indhold til.

Sitet bygger på Red Barnets mangeårige erfaring og arbejde med mental sundhed og psykosocial støtte. Red Barnet arbejder overalt i verden med børn på flugt og har især også arbejdet for børn på flugt i forbindelse med krige og konflikter i Syrien, Yemen, Afghanistan og nu Ukraine.

Oplev det nye website: Redbarnet – Tag Godt Imod

UNDERSØGELSE: Flere anbragte unge vælger en forberedende uddannelse

En ny VIVE-undersøgelse af trivsel blandt anbragte unge viser en kraftig vækst i, hvor mange der vælger at tage en forberedende uddannelse. Undersøgelsen viser, at i 2020 var det hver femte af de anbragte unge, der var i gang med en forberedende uddannelse. I de foregående år var det kun ca. hver tiende:
Flere anbragte unge vælger en forberedende uddannelse

KORTLÆGNING: Unge med minoritetsbaggrund er målrettede i deres valg af uddannelse

Selvom de på mange måder har dårligere forudsætninger for at klare sig i uddannelsessystemet, er unge med minoritetsbaggrund generelt mere målrettede end majoritetsdanske unge. Det viser VIVE’s kortlægning af danske unges forventninger til uddannelse:
Unge med minoritetsbaggrund er målrettede i deres valg af uddannelse