Kære BKF-medlemmer

Et snedækket landskab, solskin og et aktivt udeliv i Vinterdanmark blandt børn, unge og forældre – det er kulissen udenfor i skrivende stund, hvor årets første nyhedsbrev bliver til.

Indledningsvis vil jeg ønske alle et godt 2021. Det bliver forhåbentlig et år, hvor vi kan se frem til lysere tider og en fortsat gradvis og tryg genåbning af samfundet med dens hverdagsrutiner, aktiviteter og oplevelser i daginstitutioner, skoler, uddannelser og fritids- og kulturtilbud. Til glæde og gavn for landets børn, unge og deres familier.

Genåbningen af skolernes 0.-4. klasser   
Den 8. februar 2021 vendte elever i 0. til 4. klasse tilbage i skole, hvilket var glædeligt.

BKF har fulgt og været involveret tæt i drøftelserne med Børne- og Undervisningsministeriet og KL om genåbning af skolerne og de udfordringer og behov, der knytter sig hertil.

BKF er herudover optaget af, hvordan og med hvilken indsats landets børn og unge generelt klarer sig lærings-, trivsels- og udviklingsmæssigt, hjælpes, styrkes og motiveres gennem corona-krisen og frem mod og i en fuld genåbning af samfundet.

Fokus på Børnene Først
BKF har siden statsministerens nytårstale i 2020 været optaget af regeringens initiativer i forhold til Børnene Først.

Regeringen har nu endelig præsenteret sit udspil i januar 2021. Med udspillet ønsker regeringen at styrke indsatsen for udsatte børn og unge, så børnene får den rette hjælp og støtte tidligt i deres liv, herunder i forbindelse med anbringelsessager.

Regeringen igangsatte, forud for en bred inddragelsesproces, hvor organisationer, eksperter, kommuner med flere og ikke mindst børnene blev inddraget med henblik på at komme hele vejen rundt om området og få belyst alle dilemmaerne.

BKF har løbende været involveret i denne proces og givet sine anbefalinger til indsatsen. Flere af de anbefalinger, BKF har fremsat, er inddraget i det endelige udspil, regeringen kom med.
BKF har i samme forbindelse pointeret, at det er afgørende med et tværfagligt sigte og en tværfaglig indsats, hvis udspillets tiltag og initiativer skal skabe mulighed for gode forandringer for udsatte børn og unge.

Ny medarbejder i BKF
Pr. 1. februar 2021 startede Tina Høeg som chefkonsulent i BKF.

Tina er uddannet cand.comm. og kommer fra en stilling som specialkonsulent i Frederikssund Kommune, hvor hun har været ansat i Center for Børn og Skole gennem seks år.

Tidligere har Tina været ansat som underviser, projektkoordinator og konsulent i Dansk Røde Kors Asylafdeling, DI og Undervisningsministeriet.

I alle sine jobfunktioner har Tina beskæftiget sig med børne- og unge-området og børns og unges læring, trivsel, dannelse og udvikling. Hun har beskæftiget sig med pædagogisk udviklingsarbejde, ledelsesrådgivning og -betjening, kampagner, visitation på specialundervisningsområdet, klagehåndtering, inklusion, kulturudvekslingsindsats, efteruddannelse af personale og kommunikationsopgaver, herunder med filmproduktion og som webredaktør.

Tina kommer i sin opgavevaretagelse i BKF til at indgå i og understøtte formandskabets, bestyrelsens og netværkenes arbejde og indsatser, herunder udarbejde høringssvar, nyhedsbreve, opdatere medlemsdatabase, vedligeholde hjemmesiden og tilrettelægge medlemsmøder og
-arrangementer mv.

Tina kan kontaktes på mail [email protected] og telefon 4175 0660.

Nedenfor kan I læse nyheder fra vores landsdækkende netværk, herunder mere om netværkenes fokuspunkter og indsatser.

På bestyrelsens vegne

Henning Bach Christensen

NYT FRA BØRNE- OG FAMILIENETVÆRKET 
Ved Helle Støve

Udspillet Børnene Først
Formanden for BKF og netværksformand for Børne- og Familienetværket blev inden offentliggørelse af udspillet om Børnene Først inviteret til præsentation af udspillet ved et virtuelt møde med Social- og ældreministeren.

Vi er rigtig glade for, at ministeren fandt tid til en fortrolig orientering inden offentliggørelsen.
Vi oplevede både en minister, der har inddraget mange af BKFs anbefalinger og en minister, der lyttede til de opmærksomhedspunkter, vi har i forhold til udspillet, og som ikke umiddelbart er indarbejdede. Vi savner således ambitioner og forventninger til udsatte børns skolegang. Dette set i lyset af, at vi ved, uddannelse virker.

Nu er udspillet så kommet. Der er rigtig mange gode tiltag. Vi ser positive initiativer og mulighed for gode forandringer for udsatte børn og unge. Vi kan kun bifalde at sætte børnene først, og at der tages hånd om alle udsatte børn, og at vi undgår lappeløsninger.

Det er vores ønske, at der bliver plads til større ambitioner i forhold til børns skolegang i en ny Barnets Lov.

BKF følger desuden meget tæt det videre arbejde om Børnene Først-udspillet i forhold til adskillelse af det børnesociale område og børnehandicapområdet. For børn, der er i målgruppen for handicapbestemmelserne, mener BKF således, at det er vigtigt, at der er en god overgang fra barn til voksen, og at målgruppen fortsat bliver en del af den samme lovgivning, nemlig serviceloven.

Vi anbefaler herudover, at erfaringerne fra frikommuneforsøgene tages alvorligt og tages med ind i det kommende lovforberedende arbejde.

BKF er inviteret ind i partnerskabet om Barnets lov.
Vi stiller altid op for at drøfte kvalitet, stærk faglighed og god ledelse.

Kuglegravningsarbejdet på det børnesociale område
Den 11. februar var vi inviteret til møde om resultaterne af kuglegravningsarbejdet af Social- og ældreministeren sammen med KL, Dansk Socialrådgiverforening og ordførerne på socialområdet i Folketinget.

Resultaterne af kuglegravningsarbejdet blev præsenteret forud for en offentliggørelse. På mødet havde ordførerne mulighed for at stille spørgsmål, og vi gav praksisorienteret feedback på anbefalingerne, som følger af kuglegravningsarbejdet.

Gladsaxe og Ikast-Brande kommuner præsenterede bl.a. deres praksiserfaringer på en meget overbevisende måde. Vi er sikre på, at der er rigtig mange af de erfaringer, der vil blive medtaget og indarbejdet i forbindelse med Barnets Lov. Herunder et fokus på, at der arbejdes mere med relationen til barnet og forældrene frem for dokumentation, som følge af nuværende meget detaljerede og rigide lovkrav.

Vi tror på, at vores socialrådgivere kan udarbejde gode socialfaglige vurderinger af, hvad der er bedst for barnets udvikling, sundhed og trivsel, og vi anser det for vigtigere end have fokus rettet mod detaljerede proceskrav om rækkefølge mv. Sagerne er forskellige, og generiske proceskrav er ikke den løsning, vi finder bedst. Vi anbefaler en retning, hvor vi arbejder med faglig medarbejderudvikling og ledelse tæt på, og vurderer, at det kan frisætte os for de nugældende mange proceskrav.

Så alt i alt har januar og februar måned budt på mange spændende møder.

Næste step er, at regeringen i 2021 skal forhandle en aftale om Børnene Først med Folketingets partier.

NYT FRA UNGENETVÆRKET 
Ved Michael Gravesen

Den kommunale opgave på ungeområdet
På Kommunaløkonomisk Forum (KØF) den 14. januar 2021 var der et særligt fokus på den kommunale opgave på ungeområdet. Det er en opgave, som skal løses af Jobcenteret, Ungdommens Uddannelsesvejledning, folkeskolen, Børne- og Familieafdelingen, SSP, socialområdet, ungdomsuddannelserne med flere. Men oftest falder opgavevaretagelsen mellem to eller flere stole. Et fælles ansvar bliver nemt ingens ansvar.

Kommunerne har imidlertid fået en ny særlig opgave med at skabe og sikre en sammenhængende ungeindsats (KUI), som er et lovgivningsmæssigt krav om en tværfaglig, sammenhængende og forebyggende indsats, der skal medvirke til, at alle unge under 25 år får støtte til at komme i gang med en uddannelse eller kommer i job. Det politiske budskab er klart – vi skal skabe bedre resultater for flere unge. Ikke mindst de sårbare unge.

De fleste med ledelseserfaring og faglig indsigt er også helt klar over, at tværgående samarbejde på tværs af lovgivning, økonomi, fagligheder og politiske ansvarsområder er både relevant, rigtigt og indimellem vanskeligt. Derfor er det væsentligt, at chefer og direktører på børne-, unge- og kulturområdet gør sig nogle faglige, strategiske og organisatoriske overvejelser i forhold til realiseringen af en effektiv sammenhængende kommunal ungeindsats, hvor børne- og ungeområdet bidrager med mange af sine kompetencer.

I forlængelse af dette arbejder BKF-ungenetværket i 2021 hen mod nogle kollegiale anbefalinger i forhold til, hvordan en række fagligheder, tiltag og indsatser på børne- og ungeområdet hensigtsmæssigt kan prioriteres i KUI-opgaven. Eksempelvis de socialfaglige kompetencer, det timeløse fag Job og Uddannelse i folkeskolen, udvidet opgave ved Ungdommens Uddannelsesvejledning, SSP+, STU, struktureret samarbejdet med ungdomsuddannelserne i overgangen fra folkeskole til ungdomsuddannelse, inddragelse af civilsamfundsaktører med videre. Dette på tilsvarende måde som ungenetværket tidligere har udarbejdet kollegiale anbefalinger i forhold til 10. klasse og FGU.

NYT FRA SKOLENETVÆRKET
Ved Gorm Bagger Andersen

Involvering i genåbningen af skolernes 0.-4. klassetrin
BKF’s skolenetværk er tæt involveret i drøftelserne om genåbning af skoler og alle spørgsmålene og udfordringerne i den forbindelse.

Skolenetværkets repræsentant deltager ugentligt i møder med KL og Børne- og Undervisningsministeriet, har løbende dialog med andre af skoleverdenens aktører og giver input i forhold til bekendtgørelsesændringer, retningslinjer og spørgsmål-svar vedr. corona-situationen på landets skoler.

Det tætte samarbejde og den hyppige kontakt vidner om det gode forhold og samarbejde, der er oparbejdet.

Generelt har BKF haft fokus på behovet for klare retningslinjer, som samtidig ikke binder kommunerne på hænder og fødder; der skal være plads til et lokalt skøn.

Undersøgelse af efterslæb og behov for indsats
I de sidste uger har diskussionerne om personligt, socialt og fagligt ”efterslæb” fyldt en del, og BKF har især fremført fire forhold:

1. Vi ved meget lidt om, hvorvidt der vil være, og hvor bredt et personligt, socialt eller fagligt efterslæb reelt er.

2. En proces med opsamling vedrørende et eventuelt efterslæb vil kræve en differentieret og varieret indsats. Derfor bør der ikke laves en fælles national model, men gives frihedsgrader og eventuelt ressourcer til kommunerne til lokalt at planlægge og igangsætte relevante lokale tiltag.

3. Der vil i forhold til et eventuelt efterslæb blive brug for mange forskellige tiltag med mange forskellige aktører – fra lærere og pædagoger i skole og fritid til PPR-psykologier, socialrådgivere, forældre og civilsamfundsaktører.

4. Eventuelle tiltag bør ske hen over det kommende år, som et langt sejt træk. I den forbindelse kunne der med fordel gives dispensation i forhold til nogle af timetalsbindingerne i folkeskoleloven med henblik på at kunne fokusere på de områder, hvor der er elever der har særlige behov.

Netværkets øvrige arbejde siden sidst
Ud over corona-indsatserne har netværket siden jul haft fokus på:

• Konstituering af det nye netværk, således at der er klar arbejds- og ansvarsfordeling.

• Dialog med Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) om tilsyn med parallelsamfund og parallelsamfundsproblematikker. Børne- og Undervisningsministeriets første screeningsrunde er gennemført, og på baggrund af udtræk af implicerede skoler/kommuner igangsættes der nu en dialogisk tilsynsproces med et mindre antal skoler.

BKF har i dialogen haft fokus på a) at indikatorerne rent faktisk siger noget om parallelsamfundsproblematikker, b) at screeningen kvalificeres i en dialog med de konkrete skoler/kommuner, c) at tilsynsprocessen er dialogpræget samt d) at der ikke alene sættes fokus på, hvad den enkelte skole kan gøre, men i hvilken kontekst og i forhold til hvilke andre politik- og fagområder der er behov for at igangsætte tiltag.

• Løbende opfølgning på følgeforskning og herunder de fremtidige indsatser vedrørende fortsat implementering af folkeskoleloven. Herunder ikke mindst den varierede og aktiverende skoledag.

• Diverse høringssvar og dialoger herom. Sidst i forhold til ajourføring af Bekendtgørelse om fremme af god orden i skolen, hvor vi sammen med KL, Skolelederforeningen og Skole og Forældre har foreslået en mere grundlæggende revision. Den proces ser vi frem til.

NYT FRA DAGTILBUDSNETVÆRKET 
Ved Merete Villsen

Corona på dagtilbudsområdet
På dagtilbudsområdet fylder corona stadig en del. Stramme restriktioner, ledelse, forældresamarbejde, udsatte børn mv. – og en teststrategi, som er svær at finde hoved og hale i.
Nok desværre vores hverdag nogle måneder endnu.

Finanslovsaftalen om minimumsnormeringer 
Vi er også i færd med at blive endnu klogere på finanslovsaftalen om minimumsnormeringer og har blandt andet holdt et møde med KL, hvor vi sammen forsøgte at forstå de forskellige delelementer i aftalen. I stort set alle delelementerne, som er nævnt i aftalen, er der tre perspektiver, vi skal være nysgerrige på, nemlig et kvalitetsperspektiv og et økonomisk og organisatorisk perspektiv.

Men det er en lang proces, vi er i gang med. Der er netop kommet en udmelding fra Børne- og Undervisningsministeriet om, at på grund af corona er der kun et enkelt delelement i aftalen om minimumsnormeringer, som bliver behandler i denne folketingssamling. Resten, herunder tilsyn, ændret lovgivning omkring private tilbud mv. er udsat til næste folketingsår.

Det delelement, som der netop er sat i gang, er dataindsamling til brug for at skabe mere gennemsigtighed om forholdene i de enkelte dagtilbud for forældre, kommuner og andre interesserede. Dette skal ske ved at udvide den eksisterende dagtilbudsportal med en række kvalitetsindikatorer.

Lovforslaget udmønter den del af aftalen, der skal sikre en forbedret datakvalitet på dagtilbudsområde, således at de politiske aftaler om gennemsigtighed mv. kan indfries. BKF har netop modtaget høringsmaterialet og er i færd med at afgive høringssvar.

Netværkets fokus næste tid
Det er for tidligt at sige noget endeligt om, hvad corona har betydet for børn og voksne, men det vi har fokus på nu er efterslæb i den pædagogiske praksis. Her kommer nogle af de eksempler, som vi har erfaret har brug for ekstra opmærksomhed i tiden fremover:

• Arbejdet med den pædagogiske læreplan og evaluering heraf – ambitionerne er høje, men mulighederne for at indfri disse ambitioner har været svære det seneste år. Her bliver der brug for at gentage tiltag

• Særlige understøttende indsatser fra eksempelvis ressourcepædagoger, da de ikke har kunnet gå på tværs af huse

• Et stort efterslæb i forhold til kompetenceudvikling af medarbejderne. Alle aktiviteter, hvor medarbejdere mødes på tværs er udskudt

• Den skarpe opdeling i grupperne begynder at skabe større og større udfordringer i forhold til at etablere læringsmiljøer, der følger barnets nærmeste udviklingszone, interesse mv. frem for at følge gruppen.

• Manglende samling i legestuegrupper for dagplejen

• Udemiljøer skal gentænkes i forhold til at tage de pædagogiske aktiviteter med ud – med opmærksomhed rettet mod nedslidning af udemiljøerne.
Sidst men ikke mindst arbejder vi også stadig ind i det kommunale pædagogiske tilsyn og de rammer, som skal vedtages senere på året.

Vi glæder os alle til forårets komme og håber, det betyder, at vi kan mødes uden en skærm mellem os.

NYT FRA KULTUR- OG FRITIDSNETVÆRKET
Ved Sofie Plenge

Data- og analysedrevet ledelse og udmøntning af midler på musik- og kulturskoleområdet 
Netværket har siden sidst mødtes med kulturminister Joy Mogensen til et hilse-på-møde.
På dagsordenen var bl.a. vores fokus på behovet for data- og analysedrevet ledelse på området.

Ministeren orienterede om status på de midler, der er afsat på finansloven, bl.a. til musik- og kulturskolerne, huskunstnerordningen og Levende Musik i Skolen. Netværket har siden deltaget i kvalificering af oplægget til udmøntning af midler på musik- og kulturskoleområdet.