Kære BKF-medlemmer

Årsmødet 2021 er lige om hjørnet. Et årsmøde, som bestyrelsen ser særlig meget frem til, fordi vi igen kan mødes i de velkendte rammer på Nyborg Strand. Endelig.

Vi glæder os til at præsentere jer for et årsmødeprogram spækket med aktuelle, inspirerende og fremadskuende oplæg og workshops.

Vi har i år valgt temaet ’Kreativitet, motivation og mestring – for alle børn og unge’.
Det er vores kerneopgave på tværs af fagområder. Vi skal sikre, at alle børn og unge møder almene tilbud af høj kvalitet, som inspirerer til deltagelse og mestring, og hvor børnenes og de unges virkelyst og kreativitet får lov at udfolde sig.

Det er vores ambition, at foreningens medlemmer vil gå fra årsmødet med ny inspiration til, hvordan vi som topledelse kan arbejde med kreativitet, motivation og mestring for alle børn og unge.

Se programmet for årsmødet.

Børnene Først, Sammen om Skolen, minimumsnormeringer i dagtilbud, rekruttering af medarbejdere og ledere til børne- og ungeområdet, herunder studerende på pædagog- og læreruddannelsen, velfærd, den kommunale ungeindsats og systematisk opsamling af data på kulturområdet.
Alle er blandt de temaer og politiske dagsordener, BKF har været optaget af at drøfte, forholde sig til og påvirke gennem 2021 – og aktuelt følger tæt og er involveret og engageret i.

BKF har været budt med som rådgiver og kommentator i ministerier, KL og faglige organisationer i forberedende drøftelser, undersøgelser og lovarbejde i forbindelse med de forskellige sager, indsatser og aftaler.

Vi kan med tilfredshed konstatere, at foreningen er en betydelig stemme i drøftelser, undersøgelser og – ikke mindst – i den videre implementeringsproces for beslutninger og aftaler.

Nedenfor kan I læse nyheder fra BKF’s landsdækkende netværk.

Sidst i dette nyhedsbrev vil I kunne finde nyt om møder, konferencer, puljer, initiativer, tiltag, rapporter, forskning og inspirationsmaterialer.

God læsning!

På bestyrelsens vegne
Henning Bach Christensen

Nyt fra Kultur- og Fritidsnetværket
Ved Sofie Plenge

Netværket har afholdt det første møde efter sommeren og særligt ét punkt fyldte dagsordenen, nemlig udspillet fra KL, Dansk Erhverv, Augustinusfonden, Center for Kulturevaluering ved Aarhus Universitet om et nyt analyseinstitut på kulturområdet.

I netværket bakker vi op om ambitionerne om at understøtte en data- og analysedrevet ledelse på området, og vi vil gerne styrke videndeling på tværs af kommuner om temaet.

Mange arbejder allerede med at omsætte data til viden og beslutningsgrundlag på både politisk og administrativt niveau, og i den kommende tid vil hver region derfor sætte datadrevet ledelse på dagsordenen til de regionale møder.

Vi håber, at I kolleger vil dele metoder og resultater af arbejdet med data, datadrevet ledelse af kultur- og idrætsinstitutioner, brug af data som beslutningsunderstøttelse i politiske udvalg/byråd med videre.
Netværket vil på baggrund af drøftelserne indsamle gode eksempler og gå videre med dem, eventuelt i dialog med parterne bag forslaget om et analyseinstitut.

Nyt fra Skolenetværket
Ved Gorm Bagger Andersen

Drøftelser og udviklingstiltag på skoleområdet er aktuelt centreret om ”Sammen om skolen”, hvor børne- og undervisningsministeren har inviteret skolens parter ind i et samarbejde. Konkret i form af en møderække med såvel Folketingets undervisningsudvalg som møder mellem parterne.

BKF opfatter det som overordentligt positivt, at skolens parter inviteres tidligt ind i drøftelser og overvejelser fremfor først at komme på banen i hørings- og implementeringsfasen.

I dette efterår har drøftelserne især handler om evalueringsrammer. Konkret om typer og hyppighed af obligatoriske test, afskaffelse af kvalitetsrapport og elevplan og erstatning med nye typer af evalueringsdokumenter.
Ud fra et ”rammeforlig” skal skolens parter sammen med ministeriet arbejde videre med konkretiseringer, som siden udfoldes i lovtekst og bekendtgørelser.

BKF har blandt andet argumenteret for:

  • Lineære fremfor adaptive test, således at de er lettere aflæselige og nemmere kan bruges til at vurdere progression.
  • Hellere test i få fag og så lidt hyppigere end test i mange fag. Konkret har vi, ligesom i øvrigt KL, Skolelederforening og Danmarks Lærerforening, argumenteret for at bruge resultater for læsning og matematik som gode indikatorer. Vi har også støttet, at der ud over de obligatoriske test tilbydes statsvaliderede frivillige test i flere fag.
  • Erstatte kvalitetsrapporten med krav om et samlet kvalitetssikringssystem (lidt inspireret af professionshøjskolerne), hvor fokus er mindre på bestemte kvantitative data og mere på, at relevante data rent faktisk anvendes. Det vil sige drøftes i relevante fora på relevante tidspunkter – og fører til handling. Vi har her argumenteret for betydningen af systematik samt en kombination af kvantitative og kvalitative data.
  • Erstatte den nuværende elevplan med et enklere, men stadig skriftligt, dokument og med differentieringsmulighed, så modellen er særdeles enkel for de fleste, men til gengæld mere omfattende for elever med særlige behov/udfordringer. Herunder også et særligt fokus på skolefravær.

Der har været lydhørhed over for argumenterne fra skolens parter, og vi afventer nu et egentligt politisk forlig.

I den kommende tid er det forventningen, at parterne i Sammen om skolen blandt andre skal diskutere ordensbekendtgørelsen og dermed også dele af samspillet mellem skole og hjem og sammenhængen til inklusionsdagsordenen.

Nyt fra Dagtilbudsnetværket
Ved Merete Villsen

Netværket har taget fat på næste skridt i arbejdet med minimumsnormeringer i dagtilbud og et styrket tilsyn.

Senest har netværket afgivet høringssvar på lovforslaget om, at kommunernes tilsyn med dagtilbud styrkes gennem lovgivningsmæssige minimumskrav.

Af lovforslaget fremgår, at der skal sikres en pædagogisk medarbejder per tre børn i vuggestue og en pædagogisk medarbejder per seks børn i børnehaver. Dette skal opgøres som et årligt gennemsnit på kommuneniveau.
Det foreslås videre, at normeringen skal følge børns alder, således at børn, der rykkes tidligt i børnehave, skal sikres en normering på en pædagogisk medarbejder per tre børn frem til, barnet fylder tre år.

Modellen for opgørelsen omfatter pædagoger, pædagogiske assistenter og pædagogmedhjælpere, som vægtes med 1 i normeringsopgørelsen. Pædagogstuderende vægtes med 0,43, og pædagogiske assistenter vægtes med 0,24.
Derudover vil normeringsopgørelsen også omfatte alle ledere på lederoverenskomst, som vægtes med 0,85.
Sidstnævnte gruppe omfatter ikke centralt placerede ledere eller ledere, som ikke har pædagogiske opgaver.

Dagtilbudsnetværket stiller sig nysgerrige over for, hvordan man kan være leder på dagtilbudsområdet uden at have pædagogiske opgaver?

Netværket finder det væsentligt at skærpe kravene til kommunernes nuværende tilsynspligt med dagtilbuddene, men ser ikke, at et tilsyn kan ses isoleret.
Et tilsyn er en del af den enkelte kommunes styringskæde og kvalitetsmodel og indgår derfor som en naturlig del af udviklingen af dagtilbud, der skal have høj kvalitet.
I den kommunale praksis skal vi forholde os både til det, der bliver oplevet ved selve tilsynet, og sikre, at der er et fokus på det fremadrettede perspektiv, for at blive endnu dygtigere.

Vi er glade for, at der nu desuden rettes et fokus på dagplejen, og det tilsyn, der foregår her, så vi også her kan sikre kvalitet i læringsmiljøerne.

Det virker paradoksalt, at regeringen på den ene side arbejder med en frisættelses- og afbureaukratiseringsdagsorden og på den anden side er meget detalje-orienterede i det fremsendte lovforslag i forhold til opgaven med at føre tilsyn i dagtilbud og dagpleje.

I kommunerne skal observeres, sikres uvildighed, anvendes både kvalitative og kvantitative data, skrives rapport for hver enhed med videre. Det kan der være rigtig mange gode tiltag i, men det kræver ekstra ressourcer og en særlig opmærksomhed på, at vi ikke fortaber os, men hele tiden skubber på og følger op. Dette så alle børn kan indgå i dagtilbud, hvor der er plads til at lære, udvikle sig, trives og dannes.

Dagtilbudsnetværket planlægger at afholde et virtuelt seminar, når lovgivningen er endelig på plads, hvor vi sammen kan blive klogere på muligheder og udfordringer i den nye tilsynsramme. Dette tiltag vil I høre nærmere om.

Nyt fra Børne- og Familienetværket
Ved Helle Støve

Netværket er lige nu optaget af arbejdet med regeringsudspillet Børnene Først.
Netværket mødes for tiden ugentligt via Teams for at drøfte seneste nyt om udspillet og det lovforberedende arbejde og for at være klar til at afgive fagligt input og rådgivning til især Social- og Ældreministeriet.

Ved møderne er netværket gået i dybden med et tema ad gangen fra Børnene Først-aftalen.
Netværket er allerede godt i gang med tematikkerne relateret til ny socialrådgiveruddannelse og efteruddannelse, plejefamilieområdet, kvalitet i sagsbehandlingen og bortadoption.

Netværket er også optaget af, at kvalitet ikke alene skal vurderes i forhold til krav til sagsbehandlingen, men også i forhold til tilbudsviften, det vil sige anbringelsessteder og leverandører af forebyggende indsatser og foranstaltninger.

Netværket har i begyndelsen af september haft møde om blandt andet Børnene Først med repræsentanter fra Social- og Ældreministeriet. I den forbindelse understregede ministeriet, at BKF’s input anses for væsentlige, både i partnerskabssammenhæng, og i formuleringen og udmøntningen af aftalen. Det er vi rigtig glade for, men er også meget utålmodige.

Barnets Lov er på Folketingets lovprogram i februar 2022, og selve loven forventes fortsat at træde i kraft den 1. januar 2023.

Måske social- og ældreminister Astrid Krag løfter sløret for eller fortæller yderligere ved årsmødet. Vi venter med spænding.

MØDER, KONFERENCER, PULJER, FORSKNING, UNDERSØGELSER, RAPPORTER, ANALYSER, INDSATSER OG INSPIRATIONSMATERIALER 

MØDE: Den nye lovgivning om kommunal tilsynspraksis
KL holder virtuelt møde om den nye lovgivning om kommunal tilsynspraksis den 23. november 2021.
Se programmet og tilmeld dig her:
Virtuelt temamøde om kommunal tilsynspraksis

KONFERENCE: Bliv klogere på børneinddragelse i politik og praksis
Børnerådets årskonference den 29. november 2021 sætter fokus på, hvordan vi kan inddrage børn og unge i politikudvikling og beslutningsprocesser. Hvordan og i hvad skal børn inddrages? Hvad er de gode greb til at lytte til børnene?

Se program for årskonferencen.

Tilmelding: Hvis du ikke har fået en personlig invitation i din mailboks, kan du skrive til [email protected] om at få tilsendt en.

UNDERSØGELSE: Hvilken effekt har sprog-, matematik- og læseindsatser på børn og unges eksekutive funktioner?
Der er sammenhæng mellem børns faglige præstationer og deres eksekutive funktioner, men manglende viden om, hvordan disse påvirker hinanden. Derfor undersøger VIVE Campbell, hvilke effekter sprog-, matematik- og læseindsatser har på børn og unges eksekutive funktioner:
Undersøgelse om indsatsers effekt på eksekutive funktioner

RAPPORT: Hvert sjette barn under 10 år har mentale helbredsproblemer eller psykisk sygdom
Alt for mange børn lider for længe og unødigt, fordi opsporing og forebyggelse af mentale helbredsproblemer er usystematisk og utilstrækkelig, konkluderer ny rapport fra Vidensråd for Forebyggelse. Der er behov for en national strategi for børns mentale helbred:
Mental sundhed og psykisk sygdom hos 0-9-årige børn

ANALYSE: Psykisk sygdom og dårlige karakterer spænder ben for unges uddannelse
Unge, der vokser op med mange negative baggrundsforhold i bagagen, har markant dårligere chancer for at få en uddannelse end andre unge. Det kan være forhold som dårligt psykisk helbred, svag hjemmebaggrund, dårlige karakterer fra 9. klasse eller store sociale problemer. Unge, der er vokset op med mange risikofaktorer i bagagen, har markant dårligere chancer for at få en ungdomsuddannelse end andre unge. Analysen viser, hvordan vi som samfund kan investere i, at flere unge får en uddannelse:
Psykisk sygdom og dårlige karakterer spænder ben for unges uddannelse

TILBUD: UNIK Online – et tilbud om fællesskab og støtte til anbragte og tidligere anbragte unge
UNIK Online er et gratis tilbud om fællesskab og støtte, der henvender sig til anbragte og tidligere anbragte unge i alderen 15-29 år.
Hver uge tilbydes forskellige aktiviteter, som de unge frit og gratis kan deltage i – blandt andet gruppesamtaler med en psykolog eller ungementor, livechat med en socialrådgiver, yoga, madlavning med mere. Det hele foregår online, så det eneste, der kræves for at deltage, er en telefon, tablet eller computer. De unge kan deltage 100% anonymt.

Tilbuddet er iværksat af Foreningen Børn og Unges Trivsel og er finansieret af Trygfonden.

Læs mere her: UNIK ONLINE