Kære BKF medlemmer

Det er blevet tid til september måneds nyhedsbrev. Her kan I læse om:

  • Aflysning af BKF’s årsmøde
  • Børne- og Undervisningsministerens Sorø-møde
  • Samarbejde om vikararbejde i folkeskolen
  • BKF på besøg hos Social- og Indenrigsministeren
  • BKF’s kronik i Politiken om den nye barnets lov
  • BKF på besøg i Folketingets folkeskoleforligskreds
  • Farvel herfra for denne gang

Aflysning af BKF’s årsmøde
Den første nyhed i dette nyhedsbrev er en noget trist en af slagsen. Nemlig at vi i bestyrelsen ser os nødsaget til at aflyse BKF’s årsmøde den 12. og 13. november.
I sidste måned besluttede vi at beholde reservationen på Nyborg Strand og skrue ned til 100 deltagere i håbet om senere at kunne skrue op igen til fuldt deltagerantal – for vi ved, hvor meget årsmødet betyder for foreningens medlemmer.

De seneste ugers udvikling i smittetallet og gårsdagens melding om genhjemsendelse af medarbejdere i 18 kommuner, reduktion af forsamlingsforbuddet til 50 mennesker samt aflysning af ikke-nødvendige arrangementer har imidlertid gjort, at vi har måttet genoverveje den beslutning. Når vi har truffet beslutning om at aflyse, handler det ikke om de specifikke 18 kommuner. For to uger siden var det nogle andre kommuner. Og om to uger kan det være atter andre.

Billedet er imidlertid, at smitten blusser op i forskellige dele af landet med nødvendige restriktioner til følge. Ligesom billedet er, at vores forhåbning om at kunne skrue op til fuldt deltagerantal inden årsmødet, ikke er realistisk. Slet ikke i lyset af behovet for, at vi som offentlige chefer går foran med et godt eksempel.
Derfor aflyser vi årsmødet.

Generalforsamlingen vil blive afholdt virtuelt. Der vil komme information ud herom pr. mail til foreningens medlemmer.
På generalforsamlingen skulle vi have sat et splinternyt materiale fra BKF om deltagelsesmuligheder i fællesskaber for alle børn til debat. Vi havde også bedt de tre ministre forholde sig til oplægget, når de besøgte årsmødet. Materialet er resultatet af en arbejdsgruppe, som har arbejdet med temaet det seneste år og med medlemmer på tværs af alle foreningens netværk. Vi vil i stedet sende det ud i alle regioner, som så kan sætte det til debat lokalt – lige som vi vil sørge for, at det fortsat tilgår ministrene.

Endelig skal vi da ikke undlade at fortælle, at programmet for i år var både godt og stærkt. Jeg har tidligere beskrevet det her i nyhedsbrevet. Hvis I har glædet jer lige så meget til det, som vi har i bestyrelsen – så fortsæt med at glæde jer. Blot til BKF’s årsmøde i 2021!

Børne- og Undervisningsministerens Sorø-møde
Lørdag den 5. september afholdt børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil Sorø-møde. Det traditionsrige årlige møde for aktørerne omkring folkeskolen havde i år en noget anden form end vanligt, da det blev afholdt digitalt. Corona-krisen havde ikke blot en betydning for mødets afvikling, men også for dets indhold. Hovedparten af oplæggene handlede nemlig om, hvad vi har lært af krisen.

Det nationale politiske niveau har en særlig interesse i det, der kunne kaldes en frihedsdagsorden på folkeskoleområdet. Man har fra nationalpolitisk hold – ganske rigtigt – observeret, at kreativiteten og engagementet rundt omkring på vores folkeskoler har blomstret, og at folkeskolen i langt højere grad har båret præg af forløbspræget undervisning med vante voksne. Når det har kunnet lade sig gøre, er det blandt andet fordi der i perioden er løsnet for kravene til både dækning af de små fag og linjefagsdækning. Nu stiller man sig så spørgsmålet om, hvordan en sådan frisættelse kan fastholdes.

BKF’s indspark til den debat er, at den er vigtig – men at der er behov for nuancer. Frisættelsen har på mange måder været god, og skal fastholdes. Men der har også været en bagside. Afstanden mellem de dygtige og de mindre dygtige medarbejdere og ledere er blevet større. Og den fælles refleksion over opgaveløsningen, der gør os klogere og dygtigere, har været delvist fraværende. Det kan man leve med i en periode. Ja, det har sågar været sundt at holde en pause fra mere eller mindre evindelige udviklingsprojekter. Men som permanent tilstand duer det ikke. Vi har brug for faglige fællesskaber mellem medarbejdere både på arbejdspladsen og mellem arbejdspladser. Derfor nytter det ikke noget, hvis vi efter Corona-tiden blindt forelsker os i ideen om, at hver enkelt medarbejder træffer beslutninger hver for sig.

I Børne- og Kulturchefforeningen mener vi, at vi i debatten om autonomi under Corona-krisen skal skelne mellem styring og ledelse. For frisættelsen fra styring har været positiv. Det gælder frisættelse fra minimumskrav, afrapporteringer og meget mere. Men frisættelse fra ledelse duer ikke. Folkeskolen har – ganske som foreningens øvrige områder – brug for nærværende ledelse, der går tæt på driften.

Samarbejde om vikarudfordringer i folkeskolen
BKF har sammen med KL, Skolelederforeningen og Skole & Forældre indgået en alliance om arbejdet med vikarudfordringerne på skoleområdet: Dels omfanget, dels kvaliteten af vikardækket undervisning.

I 2019-2020 var der tæt dialog med Børne- og Undervisningsministeriet om den Rambøll-analyse på området, som ministeriet fik lavet. På den baggrund udarbejdede vi i fællesskab en folder til alle skoler og kommuner med gode råd om vikarhåndtering.

Næste skridt i processen bliver, at vi henover vinteren finder et antal skoler og kommuner, som vil deltage i et antal prøvehandlinger vedr. vikarudfordringen. Konkret er planen, at skoler/kommuner med gode vikar-erfaringer kobles med skoler/kommuner med ønske om udvikling. Ud fra vores fælles anbefalinger i førnævnte folder vil der så blive arbejdet med at mindske vikarforbrug samt øge kvaliteten af vikardækket undervisning. Sideløbende hermed er vi i tæt dialog med STIL vedr. de data, som kan trækkes for forskellige systemer, så ledelse (skole, bestyrelse, forvaltning og politisk udvalg) kan have valide data som grundlag for handlinger.

I hører naturligvis nærmere om det konkrete samarbejde.

BKF på besøg hos Social- og Indenrigsministeren
BKF har her i september haft fornøjelsen af dialog med social- og indenrigsminister Astrid Krag. Den 2. september var Børne- og Familienetværksmedlem Tine Vesterby Sørensen og jeg på besøg hos ministeren for at uddybe og drøfte BKF’s input til ministeren omkring en ny barnets lov. Børne- og Familienetværket har lavet et rigtig godt skriv, der kan læses her.

Tine og jeg argumenterede på mødet for, at det er vigtigt at forebyggelse kommer til at fylde i en ny barnets lov. Nogle børns tarv varetages bedst gennem en anbringelse. Men vi lykkes bedst, når vi lykkes med at bringe de biologiske forældre i stand til at varetage barnets sikkerhed på en god måde.

Samtidig er vi nødt til at erkende, at det desværre ikke går de anbragte børn godt nok. Derfor har vi brug for mere viden om, hvad der gør den gode anbringelse, og vi har brug for et fokus på kvalitet i anbringelserne.

Slutteligt drøftede vi barnets stemme. Vi er også i BKF optagede af, at barnet skal komme til orde. Men vi er samtidig optagede af ikke at skabe en situation, hvor barnet kan komme i klemme, og at det ikke nødvendigvis eksempelvis vil være i barnets tarv at kunne sige nej til en foranstaltning.
Vi oplevede en både lyttende, engageret og vidende minister, og havde en rigtig god dialog.

BKF’s kronik i Politiken om den nye barnets lov
Forhandlingerne om den nye barnets lov forventes at gå i gang i efteråret. BKF har også en god dialog med de øvrige aktører på området.
Derfor har vi i BKF påtaget os rollen som pennefører på en fælles kronik mellem os, KL, Socialpædagogerne, Socialrådgiverne, Børns Vilkår og Mødrehjælpen. Kronikken bringes i Politiken på torsdag den 10. september, og forsøger at levere inputs til arbejdet med barnets lov, herunder omkring behovet for viden om den gode anbringelse, fokus på det forebyggende, rekruttering af plejefamilier, anbragte børns skolegang og barnets stemme.

Jeg er glad for det stærke signal, der ligger i en fælles kronik fra de centrale aktører på området.

BKF på besøg i Folketingets folkeskoleforligskreds
Den 10. september er BKF også på besøg i Folketingets folkeskoleforligskreds. En række aktører er inviteret til at holde oplæg i forbindelse med forligskredsens drøftelser af et nyt bedømmelses- og evalueringssystem, der skal træde i stedet for de nationale tests.

BKF’s centrale pointer er for det første, at der skal være sammenhæng mellem folkeskolens styringsdokument (kvalitetsrapporten), elevplaner og et nyt bedømmelses- og evalueringssystem. For det andet at vi har brug for data om elevernes progression, men at data har flere forskellige formål: Lærerne har brug for dem til at kunne agere ift. elever, skoler og kommuner har brug for dem ift. faglig refleksion og endelig er der et politisk behov for at kunne følge med. Man kan godt overveje, om et redskab meningsfuldt kan fungere som et pædagogisk redskab og et statusredskab samtidig. Og om folkeskolens kvalitet kan udtrykkes gennem et enkelt tal. Det er vigtigt at holde sig for øje, at folkeskolens kvalitet har mange forskellige dimensioner.
I kan læse mit oplæg her.

Farvel herfra for denne gang
Til allersidst skal herfra lyde et farvel for denne gang. Dette er mit sidste nyhedsbrev til jer, da jeg herefter går på barsel. Foreningens to næstformænd, Ane Stallknecht og Lars Sloth, vil sammen med resten af bestyrelsen passe opgaverne frem mod generalforsamlingen.

Jeg vil ikke undlade at sige tak for et par gode og meningsfulde år som formand for BKF. Det har været en meget stor fornøjelse.

Ellers blot rigtig god tirsdag til jer alle,

Anne