Der er brug for en læringsreform – ikke kun en folkeskolereform – Kommentar til KLs uddannelses udspil

 

KL er kommet med deres Uddannelsesudspil, som omhandler et samlet løft til uddannelsessystemet. Børne- og Kulturchefforeningen har noteret sig mange gode takter i udspillet, men er samtidig bekymret for, om forslaget om toninger i de ældste klasser kan medføre en skjult niveaudeling.

”Arbejdet med toningsforløb målrettet ungdomsuddannelserne, må ikke føre til niveaudeling og segregering af eleverne. For uanset toningsforløb skal de faglige mål være de samme for alle elever”, udtaler Flemming Olsen, formand for Børne- og Kulturchefforeningen.

Alle elever skal have samme mål for læring
BKF arbejder for en inkluderende skole, hvor alle elever har de samme læringsmål, men vejen til målet kan i væsentlig grad differentieres og gerne gennem toningsforløb, for at bibeholde elevernes egen indre læringsmotivation.

For alle børn skal blive dygtigere og for nogen elevers vedkommende opnås den bedste læring, ved at koble teori med praktiske opgaver, og gennem møder med erhvervslivet, for andre kan det være gennem kreative, skabende processer.

Men selv den bedste folkeskole vil ikke kunne løfte eleverne fagligt tilstrækkeligt. Der er brug for mere

Der er behov for en læringsreform
Der er behov for en reform, som kan adressere den udfordring det er at sikre, at alle elever fra folkeskolen får de faglige forudsætninger for at gennemføre en ungdomsuddannelse. Flere unge gennem uddannelsessystemet efter folkeskolen kræver, at vi ser på læring med et bredere perspektiv end en isoleret reform af Folkeskolen. Vi skal se på barnets samlede læring fra første dagtilbud til den unge står med et eksamensbevis fra en ungdomsuddannelse, en professionsskole eller et universitet i hånden, mener Flemming Olsen.

Rød tråd i børn og unges læring
Der er derfor brug for at få skabt en rød tråd for børns læring og udvikling fra dagtilbud gennem folkeskolen og videre til ungdomsuddannelserne.  Men der er også brug for, at der skabes et bredere samarbejde med andre institutioner, som kan understøtte børns læring, så som bibliotekerne, kultur- og fritidslivet og folkeoplysende organisationer.

”BKF ønsker, at der sættes fokus på læring gennem hele børne- og ungdomslivet. Derfor er BKF glade for, at KL i sit udspil sætter fokus på arbejde med læring gennem de pædagogiske læreplaner, at leg og læring er hinandens forudsætninger. Vi skal videre ad den vej. Gennem en udvikling af klare mål for arbejdet i dagtilbud, ved at gøre brug af viden om, hvad der virker i praksis. Et særskilt udviklingspotentiale ligger i de endnu sparsomt udviklede it-bårne pædagogiske leg og læringsmaterialer”, siger formand Flemming Olsen.

Bedre overgange mellem daginstitution, skole og ungdomsuddannelse
Endvidere skal vi fokusere på fortsat at støtte overgangen fra dagtilbud til skole og fra folkeskole til ungdomsuddannelse, så der er en klar rød tråd i læringstilbuddet.

BKF mener derfor også, at det er afgørende, at der laves forpligtende samarbejder mellem konkurrerende uddannelsesinstitutioner og kommuner, for at sikre afgangselevernes videre uddannelsesforløb. Gennem et forpligtende samarbejde med fokus på at alle unge får en ungdomsuddannelse.

Lige som biblioteker, kultur- og fritidsinstitutioner skal indgå i partnerskaberne og være med til at udmønte læringsreformen.

Spørgsmål kan rettes til:
Formand Flemming Olsen, tlf. 30 51 9897
Formand for foreningens skolenetværk, Eik Møller 23 45 77 30Sekretariatet: Anne Sofie Rasmussen 44 52 55 26